I gin-verdenen er fadlagring en relativ lille niche, der altid har ligget i skyggen af spiritus som whisky, rom og cognac. Men nysgerrige og legesyge ginproducenter som svenske Hernö Gin har forelsket sig i fadlagring, og sætter i disse år nye standarder for kompleksiteten af en gin.

Fadlagret spiritus som whisky, rom og cognac har længe været beundret og elsket for deres kompleksitet og intensitet. Fadlagring kræver tålmodighed og dedikation – og en vis overgivelse til naturens kræfter. Man ved nemlig aldrig, hvordan væsken udvikler sig over årene i træfadene.
Helt anderledes kontrolleret forholder det sig i ginnens verden, hvor kunsten består i at kombinere ingredienser og balancere noter. Her er alt afmålt og kalkuleret ned til mindste detalje.

Det er derfor ikke så underligt, at flere og flere ginproducenter de seneste år har skelet til deres kolleger i især whisky-branchen, når der skulle produktudvikles på ginsortimentet. For hvad sker der, hvis man lagrer en citrusfrisk gin i et egetræsfad? Og hvad nu hvis det egetræsfad tidligere har været anvendt til opbevaring af en anden type spiritus?

Tre typer fadlagret gin

Ginproducenterne går i stigende grad eksplorativt til værks, når det kommer til fadlagret gin. Fadenes størrelse, lagringsperiode, træsorter, opbevaringsforhold og ikke mindst fadenes historik spiller en stor rolle i processen.
I dag kan man dele de fadlagrede ginner op i tre kategorier. Den første kategori er de simple lagringer på nye egetræsfade. Her finder vi bl.a. skotske Makar Oak Aged Gin og amerikanske Barr Hill Tom Cat Gin, der begge ligger på nye egetræsfade i henholdsvis to og seks måneder.

I den næste kategori finder man alle “ex-”-ginnerne, hvor der genbruges fade fra produktionen af andre spiritustyper. Ex-bourbon, ex-sherry, ex-chardonnay, etc., ses ofte på etiketten på de fadlagrede ginner. Langt de fleste fadlagrede ginner befinder sig i denne kategori i dag. Tag fx den danske Kongsgaard Dark Gin, som hviler i hele 18 måneder på tidligere cognac-fade af fransk Limousin-egetræ. Og selvfølgelig den nye Herbie Gin Barrel Aged, som har ligget hele fem år på ex-PX sherry-fade.

I tredje og sidste kategori finder man alle de producenter, som går den ekstra mil – bare fordi. Et godt eksempel er danske Njord Gin med deres Njord Gin Barrel Aged, som er et blend af gin fra to forskellige fade, et Stauning Whisky Peated-fad og et Stauning Young Rye-fad.
Her bør også nævnes franske Citadelle Réserve Gin, som er et blend af gin lagret på seks forskellige typer fade: kirsebærtræ, morbærtræ, akacietræ, valnøddetræ, ex-Pineau de Charentes og selvfølgelig ex-cognac.

 

En gin for whiskydrikkerne

Hos svenske Hernö Gin har man ligesom Citadelle Gin haft stor succes med en eksperimenterende tilgang til fadlagring af gin. Hernö Gin har hjemme i Höga kusten godt 450 kilometer nord for Stockholm, hvor de har produceret deres citrusfriske og let blomstrede Hernö Dry Gin siden 2012.

Sideløbende har de eksperimenteret med fadlagring af selvsamme Hernö Dry Gin. Første gang i 2013, da de frigav verdens første gin lagret på fade af enebærtræ, Hernö Juniper Cask Gin.

“Det var utrolig spændende at være den første med sådan en satsning. Aldrig før har nogen opbevaret gin på enebærtræfade. Resultatet er både overraskende og meget forfriskende,” siger Jon Hillgren, grundlægger og administrerende direktør hos Hernö Gin.

Enebær vokser jo på en busk, men som bekendt er alting større i USA. Jon Hillgren importerer derfor nordamerikansk enebærtræ til Sverige, og hyrer Sveriges eneste tilbageværende bødker til at fremstille små fade på beskedne 39,25 liter. Heri hviler deres Hernö Dry Gin i 30 dage.

“Under udviklingen af Hernö Juniper Cask Gin lærte vi, at “less is more”. Lagringen af ginnen i de små enebærtræfade var en balancegang mellem at bibeholde de essentielle noter fra vores Hernö Dry Gin og samtidig give ginnen et særpræg fra fadet. Ginnen afrundes let i fadet og får et fad-finish, som mildner enebærnoterne og fremhæver citrusnoterne,” fortæller Jon Hillgren.

Læringen og ikke mindst de overbevisende resultater med Hernö Juniper Cask Gin gav Jon Hillgren blod på tanden. I 2016 erhvervede han et aflagt fad fra Box Whisky (i dag kaldet High Coast Distillery) til sit næste fadlagringseksperiment: Hernö Sipping Gin.

“I 2016 deltog vi i den årlige whiskyfestival hos vores gode venner High Coast Distillery lidt nord for vores destilleri i Höga kusten. For at give whiskydrikkerne på festivalen en unik smagsoplevelse eksperimenterede jeg med at hælde Hernö Dry Gin på et Box Whisky-fad, hvori destilleriets mest røgede whisky havde ligget i 4,5 år. Fadet havde tilmed tidligere været brugt som bourbonfad i USA,” fortæller Jon Hillgren.

Dermed var første udgave af Hernö Sipping Gin (kaldet #1.0) født. Gindestillatet hvilede i et Anker-fad på kun 39,25 liter i 21 dage. Flere påfyldninger gav i alt 522 flasker á 0,5 liter med en alkoholstyrke på 48%.
Det er på mange måder ”bare” en fadlagret udgave af den oprindelige Hernö Dry Gin. Men mødet mellem en blomstret og citrusfrisk gin og et røget whiskyfad kan ikke forudsiges. I dette tilfælde blev de blomstrede noter fremhævet som en oase mellem den voldsomme smag af røg. Knivskarpe enebærnoter i smagen sammen med et let sæbet korianderfrø. Citrussmagen, som er så fremtrædende i Hernö Dry Gin, falder lidt i baggrunden.

 

Ny vintage hvert år

Alle 522 flasker af Hernö Sipping Gin #1.0 blev solgt i løbet af den to dage lange whiskyfestival. Så der var ikke andet at gøre end at fortsætte med eksperimenterne. Siden 2016 er der hvert år i juni måned blevet frigivet en ny Hernö Sipping Gin – alle årgange med afrunding af en Hernö-gin i genbrugsfade med forskellig historik og spiritusarv.

Til Hernö Sipping Gin (#1.1) i 2017 genbesøgte Jon Hillgren atter High Coast Distillery. Denne gang faldt valget på et hogshead-fad på 225 liter, hvor High Coast Distillery havde opbevaret en non-peated whisky i fire år. Inden sine år som whiskyfad havde fadet været anvendt som sherryfad. Derfor fik ginnen navnet Hernö Sipping Gin #1.1 Box Sherry.
De 21 dage i fadet gav Hernö Sipping Gin 2017 en krydret peberprofil og stort fadpræg, med den blomstrede mjødurt mest tydelig i næsen.

Efter fem årgange med whisky-prægede udgaver af Hernö Sipping Gin rystede Jon Hillgren posen i 2021 og fandt et højst overraskende fad frem. Hernö Sipping Gin 2021 blev lagret i 60 dage på et 225-liters fad fra produktionen af Brännland Iscider – et æblecideri ved den svenske by Umeå godt 150 kilometer nord for Hernö Gins hjemby, Dala. Inden sine iscider-dage blev fadet anvendt til lagring af Sauternes i Frankrig.

“Det var meget inspirerende at arbejde med Brännland Iscider, som vi allerede vidste var en fremragende kombi med Hernö Dry Gin i cocktails. Ved at opbevare vores gin på Brännland Iscider-fade forenede vi begge produkters særpræg i ét og samme produkt. Jeg er meget tilfreds med resultatet,” siger Jon Hillgren og fortsætter:

“Vintage 2021 af Hernö Sipping Gin har noter af eg, grønne æbler, citrus og en ret krydret finish. Det spændende ved processen er, at de lagrede efterårsæbler fra Brännland Iscider kommer ud i sprøde toner sammen med vores Hernö Dry Gin, der er præget af meget citrus og blomster.”

 

En lille afstikker

Igennem syv år har Hernö Gin nu eksperimenteret med fade fra High Coast Distillery, Ardbeg, Laphroaig, Brännland og portvinsfade fra Caves Santa Marta. Men uden for Hernö Sipping Gin-serien er der ligeledes blevet eksperimenteret lidt med fadlagring hos Hernö Gin. I 2021 udvekslede Hernö Gin fade med den svenske akvavitproducent O.P. Anderson. Hernö Gin modtog et hogshead-fad på 238 liter som O.P. Anderson havde opbevaret akvavit i i 18 år. Omvendt modtog O.P. Anderson et enebærtræsfad fra produktionen af Hernö Juniper Cask Gin.
Ginnen blev døbt Hernö Eighteen Ninety One, opkaldt efter det år O.P. Anderson blev grundlagt. 60 dages afrunding af Hernö Dry Gin i et akvavitfad er et studie i skandinavisk spiritustradition med en krystalklar kommen, krydret enebær og anis, grønne noter af fennikel og æble, og en lang eftersmag af mild eg og underspillede noter af kanel.

 

Udsolgt på få minutter

Hernö Sipping Gin-serien er et godt eksempel på den eksperimenteren og nysgerrighed mange ginproducenter viser i deres tilgang til fadlagring. Ved at tage udgangspunkt i destilleriets mest kendte gin, leges der videre med det smagsmæssige DNA, som Hernö Gin Distillery blev bygget på med Hernö Dry Gin i 2012. Som minimum har Hernö Sipping Gin-serien vist, hvor alsidig Hernö Dry Gin i virkeligheden er. Og måske endnu vigtigere, så har den årlige Hernö Sipping Gin åbnet øjnene hos især de svenske whiskydrikkere, som normalt finder en whisky langt mere spændende end en Gin & Tonic.

Hernö Sipping Gin og andre fadlagrede eksperimenter fra Hernö Distillery er en stor ting på det svenske marked. Størstedelen af flaskerne bliver solgt i løbet af få minutter via det svenske spiritusmonopol, Systembolaget, men der bliver også eksporteret flasker ud i resten af verden.