Druerne

Tegn et abonnement på magasinet DinVinGuide – klik her. Druesorter og druer til vin

Vin og druer

En vigtig faktor for, hvilken vin man ender med at få i sidste ende, er selvfølgelig valget af druesorter til vinproduktionen. Der findes flere tusind forskellige druesorter med hver deres karakteristika og egenskaber, som gør dem velegnede til dyrkning under bestemte klimaforhold og i bestemte jordbundstyper. Nogle er velegnet til hvidvin og andre til rødvine. Nogle kan benyttes til begge slags vine!

Hvert vinland arbejder ofte med sine egne druer. Druer, som er blevet dyrket gennem århundreder. Et land som Italien har mere end 3.000 egne druer; mens man i andre lande som Chile, Australien, Sydafrika og USA primært arbejder med internationale druesorter. Druer, som gennem århundreder er medbragt af immigranterne fra Europa.

Når man besøger en vinmark, kan det ofte være svært at se, hvilken druesort der er plantet netop her. De fleste kigger på bladenes form, da den varierer en del mellem de forskellige druesorter. Det er blandt andet sådan, de lokale spotter, hvilke druer der er i en mark, hvor der måske er plantet forskellige sorter.

Vindruer til vin

Kan vindruer benyttes til vin. I princippet godt men da de mest består af vand og kun indeholder få tanniner og farvestoffer er de ikke særlig velegnet.

Her følger en oversigt over de vigtigste druer som benyttes til hvidvin og rødvin:

Barbera
Barbera er en af de mest plantede røde sorter i Italien, men især kendt fra Piemonte. Druens skind er dybrød, hvilket resulterer i meget mørke vine. Den er rig på syre men praktisk talt uden garvesyre. Duften og smagen er krydret og kendetegnet af bitre kirsebær. Flere og flere moderne vine er yderligere fadlagret, hvilket løfter vinen til et helt andet niveau.

Cabernet sauvignon
Cabernet sauvignon er verdens mest udbredte drue og benyttes naturligvis stort set over hele verden. Druen skulle stamme fra Bordeaux og er krydsning mellem cabernet franc og sauvignon blanc. Cabernet sauvignon modnes sent og kræver en vis varme men kan ellers dyrkes i stort set alle egne, hvilket den da også gør. Cabernet sauvignon rig på farve og tannin. Det betyder, at vine på cabernet sauvignon kræver længere tids lagring, før de bør drikkes. Cabernet sauvignons typiske kendetegn er solbærduft og -smag.

Cabernet franc
Cabernet Franc kommer fra Bordeaux og er stamfader til cabernet sauvignon men nyder ingenlunde samme popularitet. Carbernet franc er mere elegant og har en parfumeret aroma og en blød tekstur. Man finder flere og flere cabernet franc vine fra især Argentina men også fra Norditalien, Australien, Chile og Californien.

Chardonnay
Verdens fjerdemest plantede drue er chardonnay, og den findes stort set overalt på kloden. Chardonnay modner tidligt og kan give et ganske godt høstudbytte. Den er derfor populær og let at dyrke. Man taler ofte om to typer af chardonnay vine, de fadlagrede og de ikke-fadlagrede. Sidstnævnte er ofte lette, syrlige og sprøde vine, mens de fadlagrede ofte er mere olierede i udtrykket og har et udbredt vaniljepræg fra fadene. Ofte forbinder man ferskennoter med chardonnay.

Chenin blanc
Chenin blanc er nok mest kendt fra Loire i Frankrig. Her har den levet lidt i skyggen af sauvignon blanc. Men efter bølgen af sød og fedmefuld chardonnay, blev andre hvide alternativer pludseligt interessante, og her har chenin blanc vist sig at være en ret så interessant sort. Chenin blanc kræver varme og sol for at modne, omvendt har den en tendens til at blive lidt flad, hvis den bliver for moden. Det er Sydafrika, der klart står for den største produktion i verden. Her gik den tidligere under navnet steen. I smagen er det især limefrugt, æbler, pærer, kvæde og honningtoner, man forbinder med vine på chenin blanc.

Gewürztraminer
Gewürztraminer kender de fleste fra de blomstrede og aromatiske vine fra Alsace, men som så mange andre druer er også den ved at vinde større udbredelse. Den er let at genkende på sin dybe farve, blomstrede aroma og en meget fyldig krop.

Grenache
Der er mange diskussioner om, hvor denne drue stammer fra. I Spanien er man af den overbevisning, at den stammer fra Aragón, hvorfra den senere bredte sig til Rioja og Navarra. I Frankrig møder man den oftest i Rhône-dalen eller i det sydlige Frankrig. Grenache holder af varme, og især har den det godt på tørre, golde skråninger. Druerne modner tidligt og giver et ret højt alkoholindhold, og selv om vinene indimellem mangler lidt syre, er de frugtfulde med peberundertoner. Vinene er endvidere lyse i farven, hvis de ikke er blandet med andre druer.

 

Grüner veltliner
Grüner Veltliner er udbredt i Østrig, hvor næsten en tredjedel af markerne er plantet med druen. Vinene på grúner veltliner er ofte spinkle, syrerige og har et karakteristisk duft af hvid peber. Kan godt minde lidt om riesling.

Malbec
Malbec er en klassisk blå druesort fra Bordeaux, som dog har tabt terræn her og nu primært findes i Argentina og Cahors i Frankrig. Specielt i Argentina har den vundet frem, og det er ofte sorte, lidt animalske vine i udtrykket. Får druerne for meget sol, kan de dog godt ende med at være lidt flade, da syren så forsvinder. Kan godt have et nærmest sødligt præg af blommer.

Merlot
Merlot kender de fleste fra Bordeaux, hvor det er den mest plantede druesort. Her blandes den typisk med cabernet sauvignon for at give vinen frugt og farve. Generelt er merlot vinene bløde og venlige i udtrykket. I dag møder man merlot stort set over hele verden.

Mourvèdre
Uden for Frankrig kendt som monastrell i Spanien eller mataro i Australien. I Frankrig har druen sit centrum i Bandol. Her har den gennem mange år opnået en position som den vigtigste drue, og den trives godt her, hvor den modner sent, og derfor opnår en god kompleksitet. I Spanien er det primært i Levanten, man støder på den. Til gengæld er den også høj i alkohol og kan godt have et lidt vildt animalsk udtryk i duft og smag, når den er ung. Derfor har druen normalt godt af at få nogen tid på fade, for at den rigtigt kan komme til sin ret.

Muscat
Druen er mange steder i verden kendt for sine aromatiske og let søde vine og er efter sigende den ældste druesort i verden. Druen er faktisk en hel familie, hvor den bedste vurderes til at være muscat blanc à petits grains. Den anden kending fra muscatfamilien, som man ofte støder på, er muscat de alexandria. Muscat giver normalt små druer med en krydret smag. Traditionelt bruges den til søde, lyse og krydrede dessertvine, og man finder den især i Sydfrankrig, i det sydlige Spanien samt i Piemonte.

Nebbiolo
Nebbiolo finder man primært i Piemonte og er især kendt fra Barolo og Barbaresco vinene. Druen er følsom overfor klimaet og svær at dyrke. Den har ikke meget farve men til gengæld en af de druer med mest garvesyre. Vinene kan derfor være utilgængelige som unge men kan til gengæld holde sig i mange år.

Petit verdot
Klassisk drue fra Bordeaux men får mindre og mindre betydning her. Petit verdot har en kraftige duft af violer, dyb farve og god struktur. Ses mere og mere i Australien, Chile og Californien.

Pinot gris
Pinot Gris er plantet mange steder i verden og har et hav af synonymer. Mest udbredt er den dog i Alsace, Tyskland og Italien, hvor den går under navnet pinot grigio. Vine på pinot gris har krydrede og moskusagtige aromaer blandet med honning og eksotisk frugt. Også en drue der benyttes til søde vine.

Pinot noir
De fleste kender den skrøbelige, ædle drue, som står bag en række af verdens dyreste vine i Bourgogne. Men i dag møder man druen stort set over hele verden. Pinot noir er en svær drue at tøjle. Den er meget modtagelig over for sygdomme og kræver et relativt køligt klima, da den ikke fungerer ved overmodning. Har ofte noter af jordbær og hindbær.

Riesling
Riesling kender man primært fra Tyskland og Østrig. Det er en drue, som kræver et forholdsvis køligt klima og gerne en kalkholdig jordbund. Men så giver den også syreholdige og aromatiske vine. De senere år har man set flere gode riesling fra Sydafrika, Australien og New Zealand. Som en af de få druer laves der både tørre, semisøde og dessertvine på denne drue.

Sauvignon blanc
Sauvignon blanc er en af de internationale druer, der har vundet meget frem de senere år. Druen har sin oprindelse i Bordeaux, hvor den blandt andet er genetisk stamfader til cabernet sauvignon, og man kan da også fornemme slægtskabet med den særlige urteduft, de har til fælles. Ellers er sauvignon blanc især kendt for sin letgenkendelige duft af hyldeblomst og stikkelsbær. I dag er især vinene fra New Zealand på sauvignon blanc blevet berømmet, men det er en drue, man ser stort set overalt.

Sangiovese
Sangiovese er en af Italiens mest plantede druesorter og en drue, man primært finder i det centrale Italien. Ofte forbundet med bitre kirsebærnoter. Især kendt fra Brunello di Montalcino og vinene fra Chianti.

Syrah
Syrah-druen er en af de klassiske internationale druer, som har haft succes i de senere år og nu findes mange steder i verden. De fleste kendere forbinder syrah med vinene fra det nordlige Rhône eller fra Australien, hvor den er kendt som shiraz. Planten er rimeligt produktiv og resistent over for sygdomme. Syrah har den fordel, at den er nem at dyrke og kan vokse i både varme og køligere områder, hvor den så giver vine med forskellige udtryk. Det er en mørk, alkoholrig og kraftig vin med meget tannin, hvilket gør, at den kan gemmes. En syrah smager og dufter af violer, mørk chokolade og varme brombær.

Tempranillo
Tempranillo er uden tvivl Spaniens nationaldrue. På spansk betyder temprano “tidlig” og hentyder til, at druen generelt modner tidligt. Vinene på tempranillo er ofte meget mørke og med et animalsk udtryk. Smagen karakteriseres ofte som brombær, jordbær, krydderier og tobak. Man finder druen stort set over hele Spanien, hvor den generelt trives i både de køligere områder i nord og i de varme mod syd.

Zinfandel
Vinene på zinfandel finder man især i Californien men også i Syditalien, hvor druen kaldes primitivo. Zinfandel kræver varme og en lang sæson, så druerne får tid til at modne fuldt ud. Vine på Zinfandel er altid mørke og kraftige. Smagen kan variere fra det søde af chokolade, nødder og svesker, til det krydret af peber, kanel og allehånde. Generelt er vinene fra Amerika mere søde og krydret, mens de Syditalienske har mere bærduft.