Forstå hele dramaet bag den evige kamp i USA:
Er Jack Daniel’s en Bourbon?
Jeg har kørt for stærkt på motorvejen!
Forestil dig denne groteske situation – som naturligvis aldrig ville finde sted: Du tropper op på den lokale politistation og fortæller at du har kørt 90 km/t på motorvejen – og at du derfor bør fratages kørekortet. Den venlige politibetjent påpeger, at du sandsynligvis ikke har overtrådt nogle regler og at der derfor ikke kan gøres noget. Du bliver meget oprørt over at de ikke tager dig alvorligt og efterlader kørekort og bil på politistationen. Herefter skriver du på Facebook, at du har taget sagen i egen hånd, da myndighederne ikke har forstået noget.
Hvad går hele denne debat ud på?
Nu ved jeg godt at du undrer dig over hvad denne historie har med Jack Daniel’s og Bourbon at gøre – men det vil stå (mere) klart når du har læste denne artikel færdig. Og hvis du heller ikke kender til debatten om Jack Daniel’s og Bourbon i det hele taget, så prøv at google ”Is Jack Daniel’s a Bourbon?” Så får du i skrivende stund over 8 millioner hits, hvor folk svarer i øst og vest – selv eksperterne. Hvorfor kan folk ikke blive enige? Hvad er forskellen? Og hvorfor er det noget du bør læse om? Få alle svarene i denne artikel! Advarsel: Du bliver formodentlig mere forvirret end du allerede er nu når du har læst starten på denne artikel – men jeg lover dig at du vil være klogere end 99% af alle dem der debatterer på sociale medier, når du har læst færdigt.
Jack Daniel’s gør meget ud af at de ikke er en Bourbon i deres annoncer.
Det hele startede i 1933, da forbudstiden sluttede ved at indføre den 21. tilføjelse til den amerikanske forfatning. Denne tilføjelse havde det ene formål at trække den 18. tilføjelse tilbage, der i 1919 forbød salg af spiritus. I 1933 lå den samlede whiskeyindustri i ruiner efter 14 år med forbud og for at forstå hvor vildt det var, kunne man i 1919 tæller over 2.000 destillerier og i 1933 var man nede på kun seks! Det er næsten ikke til at forstå i dag. De seks der havde overlevet havde fået lov til at producere whiskey til ”medicinske” formål, og det er hysterisk morsomt at se hvor mange amerikanere der ”pludselig” blev ramt af sygdom der kun kunne kureres med whiskey i de år. Man har fundet adskille recepter, hvor der blandt andet er udskrevet whiskey for at kurere grimhed, menstruationssmerter hos mænd, kræft og depression. Så behøver jeg vist ikke at sige mere – og faktisk blev der udskrevet over 30 millioner liter whiskey på recepter i USA mellem 1920 og 1933.
Da industrien så skulle genstartes i 1933, blev producenterne bedt om at ændre ”Medicinal Whiskey” (som det stod på alle etiketter), til den type der var tættest på lovgivningen. Med andre ord: Hvis du producerede en whiskey der fulgte reglerne for Bourbon, så skulle du kalde den en Bourbon. Det var dog ikke alle stater der ophævede forbuddet i 1933 og i Tennessee – hvor Jack Daniel’s bliver produceret – ophævedes forbuddet først i 1937. Ind på scenen træder nu en mand ved navn ”J. Reagor Motlow” – og jeg gætter på, at du nok aldrig har hørt om ham. Han er dog ikke en hvem-som-helst, da han faktisk er Jack Daniel’s grandnevø og på et tidspunkt endda ejede hele destilleriet. Han ser den tumultariske situation i branchen som en mulighed for at differentiere sig, og i 1940 får han en ide som, den dag i dag, står som et af de mest geniale marketingtræk i den amerikanske whiskeyhistorie.
Reagor Motlow (1898-1978)
Han beslutter sig for, at Jack Daniel’s overtræder reglerne for Bourbon – på trods af at de tidligere har skrevet Bourbon på deres flasker.
Hvad var argumenterne for dette?
Og nu er vi så tilbage til den vanvittige historie om at køre for stærkt – for det er et sammenligneligt forløb der startede i 1940:
- Jack Daniel’s informerer myndighederne om at de bryder Bourbon-reglerne.
- Myndighederne gennemgår hele produktionen og konstaterer, at Jack Daniel’s faktisk overholder alle regler og beder dem derfor at skrive ”Bourbon” på etiketterne.
- Jack Daniel’s skriver tilbage at de er uenige og at de ikke vil bruge ”Bourbon”, da de jo ikke overholder reglerne.
- Myndighederne opgiver til sidst tovtrækkeriet og giver den 28. marts 1941 Jack Daniel’s lov til blot at skrive ”Whiskey” på etiketten.
Som du kan se, så er de to produkter stort set identiske og det er den primære årsag til den store konflikt. Myndighederne kunne simpelthen ikke se hvad forskellen skulle være. Men som du sikkert har bemærket, så er der en parentes omring ”kun tilsat vand” – og nu kommer vi endelig til forklaringen: Jack Daniel’s benytter nemlig førnævnte ”Lincoln County Process” som – afhængig af hvordan man tolker på tingene – overtræder Bourbon-reglerne.
Lincoln County Process
Dette er en ret fascinerende del af deres whiskeyproduktion, der er opkaldt efter det county (kommune) hvor Jack Daniel’s engang lå. Kort sagt går den ud på følgende:
- Man stabler en masse trælægter lavet af sukkerløn (sugar maple) oven på hinanden.
- Herefter hælder man Jack Daniel’s new make whiskey på 70% ABV udover og sætter ild til det hele (ret vildt).
- Når det hele står i lys lue – og har gjort det nogle minutter – så begynder man at sprinkle vand over det, så det ikke brænder helt ned. Man har nu helt almindelige trækul, dog lavet af sukkerløn.
- Man kommer nu trækullene i nogle kæmpe kar der typisk rummer omkring 10.000 liter – og de bliver stablet i ca. 3 meters højde.
- Herefter hældes den nydestillerede whiskey ud over trækullene meget langsomt (dryppende, faktisk) – den siver ned til bunden af karret og bliver herefter hældt på tønde, ligesom andre whiskeytyper. Det tager 3-5 dage for whiskeyen at komme fra toppen til bunden af karrene med trækul.
Lincoln County Process: De producerer deres egne trækul – og sådan
ser det ud lige inden de begynder at sprinkle vand over.
Formålet med denne proces er at gøre whiskeyen ”blødere”, inden den skal lagres. Den kaldes derfor også for ”Charcoal Mellowing”, på trods af at det officielle navn altså er ”The Lincoln County Process”.
Og nu kommer vi så ENDELIG til konklusionen – og lad mig bruge den til at dramatisere den dialog der var mellem Jack Daniel’s og myndighederne tilbage i 1941 (med lidt kunstnerisk frihed):
Jack Daniel’s: ”Vi overtræder Bourbon-reglerne.”
Myndighederne: ”Det kan vi simpelthen ikke få øje på – forklar nærmere.”
Jack Daniel’s: ”Vi filtrerer whiskeyen inden den kommer i tønderne.”
Myndighederne: ”Hvorfor skulle det være forbudt?”
Jack Daniel’s: ”Man må ikke tilsætte andet en vand til Bourbon.”
Myndighederne: ”Filtrering FJERNER jo ting – der bliver ikke tilsat noget.”
Jack Daniel’s: ”Whiskeyen kommer i kontakt med trækullene – og der bliver sikkert afgivet noget fra disse. Så teknisk set tilsætter vi altså lidt, der ikke er vand.”
Myndighederne: ”Men whiskeyen blandes jo med forkullet træ i det sekund den kommer på tønde!”
Jack Daniel’s: ”Ja, men vores trækul er lavet af sukkerløn – og ikke egetræ. Og så kan det ikke være en Bourbon.”
Myndighederne: ”*suk*”
Lincoln County Process: Her drypper den nydestillerede
whiskey ned gennem de 3 meter trækul.
Afsluttende bemærkninger
Jeg ved ikke hvad du selv mener om denne argumentation, men jeg er klart af den overbevisning, at det er det vildeste marketingstunt fra Jack Daniel’s side. Og det har givet pote. De er i dag den største amerikanske whiskeyproducent, efterfulgt af Jim Beam (som laver Bourbon).
Og når vi nu er ved detaljerne, så får du den sidste her: Hvis du spørger myndighederne i dag, så laver Jack Daniel’s blot ”Whiskey”, men hvis du spørger Jack Daniel’s, så laver de ”Tennessee Whiskey”. Ikke overraskende (da de ligger i den stat), men der er faktisk ikke en godkendt whiskeytype der hedder det, udover i selve Tennessee. Der blev typen dog ratificeret i 2016.
Pyyyhaaa, noget af en omgang – og håber du er nået så langt. ”Never a dull moment”, as they say over there …
