Dansk whisky imponerer rundt omkring i verdenen og ved World Whiskies Awards i London blev det til en række flotte priser. Og ikke nok med masser af medaljer blev Mosgaard Whisky Moscatel Cask kåret som verdens bedste Small Batch Single Malt. I øvrigt i hård konkurrence med adskillige destillerier over hele verden.

Også Thy Whisky vandt en imponerende pris, da de blev Verdens bedste Single Estate Distilleri. Derudover vandt Thy Whisky Spelt-Rye for bedste Rye uden alder. Også Stauning Whisky Single Rye Whisky Maple Syrup Cask Finish vandt for bedste Rye whisky under 12 år.

Endelig blev Mosgaard Whisky New Spirit kåret som den bedste New Make. Mosgaard Whisky Palo Cortado Cask blev bedste single malt uden alder og Mosgaard Whisky Peated Manzanilla Cask blev bedste Single Cask Single Malt uden alder. Herudover fik de danske destillerier en række medaljer for deres whisky. Så skal man tro på antallet af hædringer ikke kun nu men de seneste år ser fremtiden lys ud for dansk whisky.