onsdag, november 12, 2025
ForsideBøgerDet nye Spanien

Det nye Spanien

Spanien, som er et af Europas førende vinlande, har i de senere år gennemgået en modernisering i vinproduktionen, så landet i dag, foruden sine klassiske fantastiske vine fra Rioja, Ribera del Duero og Priorat byder på nye, spændende og moderne vine, der uden problemer kan konkurrere med de bedste vine fra hele verden. Udviklingen er gået stærkt og drevet af en række unge vinmagere er nye områder kommet frem med en helt ny stil af vine.

I DET NYE SPANIEN kan man læse om dem alle. Opslagsværket indeholder nyttig viden om hundredvis af vinhuse og vine samt uddybende beskrivelser af den spanske vinhistorie, regler for klassificering, de gængse druer, trends og selve vinproduktionen.

I bogens hoveddel præsenteres hoveddistrikterne Galicien, Castilla y León, Det Nordlige Spanien, Catalonien og Mallorca, Levanten, Madrid og Højsletten, Andalusien og De Canariske Øer med de i alt 70 underliggende områder – alle med oversigtskort. Hvert område er udførligt beskrevet med karakteristik af dets klima, terroir og foretrukne druer samt præsentation af de bedste producenter og overskuelig tabel med vurdering af de seneste mange årgange. Desuden er der portrætter af flere store vinpersonligheder med fokus på især de mange nye unge vinmagere som er kommet til de seneste år.

Forordet er skrevet af den måske mest betydende person for den nye udvikling i Spanien, nemlig Daniel Landi, som er bosiddende nær Madrid. Han er nu verdenskendt for sine lyse, lette vine især på garnacha, som har opnået kultstatus.

Bogen er skrevet af Thomas Rydberg, ejer og redaktør af DinVinGuide blandt meget andet.

Købes online samt hos boghandlere over hele landet. Vejl. pris 350 kr.

F.eks. hos Saxo

Signeret eksemplar kan købes for 350 kr. + porto 50 kr. I alt 400 kr. betal på Mobilepay 23451313 samt skriv mail til thomas@dinvinguide.dk med hvor bogen skal sendes samt hvem den skal signeres til.