The Glenlivet var det første lovlige destilleri i Skotland og deres frugtige whisky var i en periode så populær at andre destillerier tilføjede Glenlivet-navnet til deres egne whiskyer. Speyside-destilleriet har siden vokset sig til at være Skotlands største maltwhisky-destilleri.
En tur til The Glenlivet er en tur tilbage i whiskyhistorien. Destilleriet har snart 200-års fødselsdag og har i stort set samtlige år været en markant spiller på den skotske whiskyscene. Fortællingen om The Glenlivet starter dog et år eller to inden den officielle fødselsdag.
Året 1823 er en milepæl i skotsk whiskyhistorie. Det var her the Excise Act trådte i kraft, hvilket gjorde det langt billigere for de skotske destillerier at producere lovlig whisky. Uden the Excise Act ville skotsk whisky aldrig have udviklet sig til den kæmpe industri det er i dag. Skotterne, særligt dem i Højlandet, havde dog destilleret fremragende whisky længe inden 1823. De illegale destillerier i dalen (glen på skotsk gælisk) omkring floden Livet var især i høj kurs. Faktisk var deres whisky så berømt at Kong George IV spurgte efter lige netop Glenlivet whisky, da han besøgte Edinburgh i 1822 – på trods af, at det altså var fremstillet ulovligt. Kong George IV og hans kærlighed til Glenlivet whisky var efter sigende en afgørende årsag til, at skatterne på whisky blev sat ned med 60% året efter hans besøg i Edinburgh.
Det er dog usikkert hvorvidt George IV rent faktisk drak whisky fra det destilleri, der senere udviklede sig til et af de mest ikoniske brands i Skotland. Dengang blev ’Glenlivet’ nemlig brugt som en geografisk betegnelse, fremfor som en reference til et specifikt destilleri. Der var angiveligt omkring 200 destillerier i Glenlivet-området – som vi i dag ville kategorisere som en del af Speyside-regionen. Marketingsafdelingen hos The Glenlivet er dog ikke i tvivl: Kong George IV blev selvfølgelig overbevist om whiskyens fortræffeligheder af The Glenlivet! Én ting er dog sikker: Vejen var banet for at man kunne tjene penge på lovlig whiskyproduktion.
Det var dog de færreste landmænd og smuglere der kunne se fidusen i at producere lovligt på trods af de nye, mere fordelagtige skattesatser. De foretrak de mere uordnede og skattefrie forhold, der kendetegnede ulovlig destillering. Grundlæggeren af The Glenlivet, George Smith, var heller ikke umiddelbart overbevist fra starten, men han blev overtalt af kongen og endte med at ansøge om en licens. I 1824 blev The Glenlivet derfor det første licenserede whiskydestilleri i Skotland. The Glenlivet har således sat et afgørende aftryk på historien om det, der blev starten på enden for den ulovlige whiskydestillering i Skotland – uanset hvad George IV rent faktisk drak. George Smiths naboer tilgav dog aldrig at han havde forrådt dem ved at sælge sin sjæl til skattemyndighederne – han var nødt til at gå bevæbnet med to revolvere resten af sine dage.
Bindestregs-Glenlivet
På trods af antipatien mod George Smith og Glenlivet-destilleriet blandt dele af deres konkurrenter, overlevede både grundlægger samt destilleri, og de formåede at stige støt i både størrelse og anseelse i årene der fulgte the Excise Act. Forvirringen omkring hvorvidt Glenlivet var et destilleri eller et område fortsatte dog. Gennem det 19. århundrede fortsatte konkurrerende destillerier nemlig med at bruge Glenlivet-navnet på deres egne whiskyer – uagtet at de ikke nødvendigvis var i nærheden af det geografiske område. Flaskerne solgte simpelthen bedre, hvis der stod ’Glenlivet’ på dem. Antipatien mod Glenlivet-destilleriet var tilsyneladende blevet vendt til beundring og/eller misundelse.
George og hans søn John Gordon Smith ville dog ikke finde sig i denne brug af deres navn. De førte en juridisk kamp mod de andre ”Glenlivet”-destillerier, der i 1884 førte til et kompromis: Smith og søn fik retten til at kalde deres destilleri The Glenlivet, mens alle andre fik lov til at beholde Glenlivet-navnet, på betingelse af at der var en bindestreg foran. Fra 1884 kunne man således drikke Aberlour-Glenlivet, Macallan-Glenlivet, Glen Grant-Glenlivet og en række andre bindestregs-Glenlivets. Tilladelsen til at tilføje -Glenlivet førte faktisk til at langt flere destillerier begyndte på det. Hundrede år senere, i 1980erne, var brugen af -Glenlivet således gået fra 10 til 28.
Siden er destillerierne dog gået over til at fokusere på deres eget destilleri i deres branding, så man ser ikke længere -Glenlivet på officielle aftapninger fra skotske destillerier.
Skotlands største kapacitet
På The Glenlivets populære guidede tours bliver der, ikke overraskende, gået i dybden med destilleriets unikke historie. Stedets gæster får dog ikke for alvor en idé om det andet karakteristika der gør at The Glenlivet skiller sig ud fra mængden: Destilleriets størrelse. Whiskyturister får f.eks. kun mulighed for at tage selfies med fire ud af 28(!) kedler. Man bliver nemlig kun vist rundt i det originale destilleri og ser derfor ikke de to enorme udvidelser i 2010 og 2018. Faktisk er The Glenlivets kapacitet hele 21 mio. liter alkohol om året, hvilket gør dem til Skotlands største. En titel som de dog deler med Glenfiddich efter deres nylige udvidelse. De to Speyside-mastodonter er ligeledes i indædt konkurrence om at være den bedst sælgende skotske single malt whisky.
Men hvad skal der egentlig til for at producere 21 mio. liter alkohol om året? I The Glenlivets tilfælde kræver det to mæskningskar der hver har plads til 13,5 tons malet bygmalt, 32 gæringstanke á 25.000 liter, 28 kedler – 14 par af hhv. 15.000 og 10.500 liter. Så der er sket noget siden de fordækte smuglerdage – nutidens destilleri ville være svært at skjule.
Whiskyerne
The Glenlivet udnytter deres store produktion til at byde på et ret bredt udvalg af whisky i deres faste sortiment og diverse begrænsede udgivelser. Det faste sortiment består af tre whiskyer med aldersangivelse og tre uden (NAS). De tre NAS-udgivelser er lagret i henholdsvis bourbonfade, bourbonfade med afslutning i romfade og en kombination af sherry- og cognacfade. Deres 12 års er lagret på en blanding af sherry- og bourbonfade, deres 15 års er lagret på fransk Limousin-eg, mens The Glenlivet 18 har brugt tid i en kombination af sherry- og bourbonfade.
