Det er let overskyet, da jeg en eftermiddag i februar møder Giovanni Manetti på familiens vingår Fontodi tæt på den lille hyggelige by Panzano.
Manetti-familien er egentlig mere kendt i Toscana for deres teglsten. For hos Manetti, der får man den absolut bedste kvalitet. Besøger man f.eks. Cattedrale di Santa Maria del Fiore domkirken i Firenze, så vil man med egne øjne kunne Manetti-familiens flotte arbejde. Domkirkens berømte kupel er nemlig belagt med Manetti-teglsten. I dag er det broderen Marco der driver denne del af forretningen, mens Giovanni tager sig af vinen sammen med sine tre børn.
Manetti-familiens vineventyr begynder i 1968, da Giovannis far Dio Manetti køber Fontodi-vingården. De igangsætter en total genplantning af alle markerne samt en total renovering af vinkælderen. Begge brødre er involveret, men Giovanni kan mørke han har en stor kærlighed til arbejdet i vinmarkerne, så det bliver besluttet, at han tager sig af vinen. Siden har han opkøbt mere og mere land primært omkring den nuværende ejendom i Panzano, og i dag ejer man 107 hektarer med vinstokke her.
Vinmarkerne ligger i hjertet af Chianti Classico-området i en dal, som kaldes for ’Conca d’Oro’ (det gyldne bassin). Navnet har den fået, da man tidligere dyrkede hvede på skråningerne, og når solen stod helt rigtigt, glimtede hveden altid gyldent. Endvidere var dalen som et amfiteater i formen.
Lamole
For fem år siden købte Giovanni så for første gang marker uden for landsbyen, da han fik mulighed for at købe tre hektarer i Lamole. En af de højest og køligst beliggende vinmarker i Chianti Classico. Og da han sammen med sin fætter i nogle år har ”øvet” sig med at lave vin fra druer fra fætterens mark, er han nu klar til i 2024 at præsentere den første årgang i et begrænset antal flasker og klassificeret som Gran Selezione med marknavnet Pastrolo. I øvrigt en vin som med en yderst flot kølighed men samtidig flot fyldighed viste en pre-smagning af denne vin hos Fontodi. Det betyder man fremover vil have ikke mindre end tre vine klassificeret som Gran Selezione; Vigna del Sorba, San Leolino, som er vinstokke neden for den lokale kirke samt den nye Pastrolo.
Fra bastvin til prestige vin
Giovanni har gennem årtier nu arbejdet på at hæve kvaliteten i Chianti Classico, dels på sin egen gård men igennem mange år som en del af bestyrelsen for Consorzio Chinati Classico og de seneste år som præsident. I 1970’erne og 1980’erne var reglerne i Chianti Classico regionen indrettet efter, at man skulle fremstille lette vine fra sangiovese blandet med andre lokale druer af tvivlsom kvalitet. Men det stred imod Giovannis filosofi, og han begyndte derfor at arbejde med et lavere høstudbytte, for at få en bedre mostkoncentration samt at plante en række mere internationale druer for at få et alternativ til de mere tvivlsomme lokale druesorter.
Og den helt store omtale får man i 1981, hvor Giovanni lancerer sin ’Flanccianello’-cuvée. En vin som lavet på 100% sangiovese og som, sammenlignet med Chiantis daværende standarder, besad et uhørt højt niveau. Men da det var et krav at skulle have andre druer, kunne den ikke klassificeres som en Chianti Classico men som en IGT Toscana, hvilket den stadig er på trods af ændringer i reglerne. Og da den lagrer som en Gran Selezione, kan man godt tillade sig at smage den op mod de to og snart tre andre i porteføljen.
Økologi
De senere år har fokus været på økologisk produktion, og han satte sig for at udbrede ’Panzano sostenibile’ (på dansk: Bæredygtige Panzano) for at få alle omkring byen til at arbejde økologisk. For det giver ingen mening for Giovanni at praktisere biodynamik og økologi, hvis man stadigvæk sprøjter løs på nabomarkerne.
Og takket være Giovannis indsats og visioner, er der i dag over 500 hektarer vinmarker omkring Panzano, som er økologisk certificeret eller i overgang til at blive det.
Ud over en række af de mere klassiske sangiovese-baserede Chianti Classico-vine, finder man også mere eksperimentelle cuvéer på både pinot nero, syrah samt hvidvinen ’Meriggio’, på pinot blanc. Derudover startede man for nogle år siden et projekt med broderen Marco, som fik lavet en række amforaer, hvor man i dag fermenterer og modner sangiovese i to år til vinen Dino, som er et meget anderledes og rent udtryk af sangiovese druen.
Vinene forhandles af Otto Suenson
