ForsideDe bedste vinkøbKæmpetest: Barolo

Kæmpetest: Barolo

Barolo siges at være vinenes konge og kongernes vin! Større kan det vist ikke blive.

Barolo vinene kommer fra marker omkring den mindre landsby Barolo i Piemonte. Druen er altid og kun nebbiolo, og ofte er vinene som unge lukkede og præget af barske tanniner. Men allerede efter et par år begynder de at åbne sig med meget komplekse duft- og smagsindtryk.

Der er fem kommuner med hver sin Barolo-stil: La Morra med sine elegante og lettere vine. Vinene fra Barolo by, som minder om La Morra, men ofte har lidt mere struktur og kraft. Castiglione Falletto, som er meget holdbare og mere fyldige vine. Montforte d’Alba med sine meget kraftfulde og lagringsværdige vine og endeligt vinene fra Serralunga d’Alba, som er de mest kraftige og tanninrige. Men spørger man de lokale, vil flere sige, at man skal gemme en Barolo mindst 10 år, før man begynder at overveje at drikke den. Og det er ikke ualmindeligt, at hvis skal man ud at spise med en af de lokale, så ringer de ned om morgen og får vinene åbnet, så de er klar til om aftenen.

Vinene var generelt meget klassiske i udtrykket med et rimeligt tannin- og syrebid. De gode vine har en intens, flot næse med violer, som fortsætter med en høj kompleksitet med mange lag i smagen. Mange har det med at bruge en del fad, hvilket kunne mærkes på de unge vine. På en række af vinene tror jeg nok, at fadet skal integreres sig med tiden, men igen var der også en del, hvor fadet stak for meget ud. Specielt 2019 viste sig som fremragende for mig, men der var flere 2018, som skilte sig flot ud.

Vi har set nærmere på 81 Barolo.