Efter en kort køretur ad smalle landeveje i kuperet terræn ankommer jeg til Ardnahoe, Islays niende destilleri, som ligger midtvejs mellem Bunnahabhain og Caol Ila på en lille bakketop. Med en fantastisk smuk udsigt over Islay Strait og øen Jura er det svært at forestille sig et bedre sted at placere et destilleri.
Det første, jeg lægger mærke til, da jeg åbner døren til Ardnahoe, er en velassorteret butik med et stort udvalg af whisky og rom, med mærker som Old Malt Cask, Hepburn’s Choice, Old & Rare Selection og Kill Devil, aftappet af den uafhængige aftapper Hunter Laing. Ardnahoe er faktisk ejet af Hunter Laing, som blev grundlagt i 2013 af Stewart Hunter Laing og hans to sønner, Andrew og Scott. Men Stewarts erfaring i whiskybranchen går meget længere tilbage end ni år. Han har i flere årtier sammen med sin bror Fred og deres far ejet den uafhængige aftapper Douglas Laing & Co.
Den stiftende trio vidste fra starten, at de ikke kun ville aftappe og blende whisky fra forskellige destillerier— de vidste, at de også ville lave deres egen single malt. I et par år rejste de rundt i Skotland for at finde et fungerende destilleri, de kunne købe, men da det gik op for dem, hvor dyrt det rent faktisk var, besluttede de at bygge deres eget destilleri fra bunden i stedet. En af grundene til, at trioen begyndte at lede efter en passende beliggenhed på netop Islay var, at Stewart som teenager en kort periode arbejdede som lærling på Bruichladdich-destilleriet i 1960’erne og dengang forelskede sig i øen.
“De havde en liste med 5-6 mulige steder. Dette var det sidste sted, de kiggede på, og så snart de kom op på bakken, blev de forbløffet over den smukke udsigt over mod Jura og så potentialet i vandet fra det nærliggende Loch Ardnahoe, som vi nu bruger til både mæskning og afkøling af spiritusdampene,” fortæller Fraser Hughes, der har arbejdet med whiskyproduktion siden 1982. “En ekstra bonus var, at fordi der er tørv overalt i jorden her, får vandet en let tørveagtig smag, selv om det er filtreret. Det er ikke meget, men det bidrager til smagen,” fortsætter han.
Opførelsen af destilleriet påbegyndtes i 2016 og krævede en masse ingeniørarbejde og komplicerede planlægningsansøgninger, fordi destilleriet skulle ligge på tre forskellige niveauer på en udgravet bakke. Lidt over to år senere, den 18. oktober 2018, blev det første parti råsprit så destilleret og Islays niende destilleri sat i produktion. Størstedelen af malten kommer fra det skotske fastland og maltes på Port Ellen-maltningsanlægget på South Islay. “Malten er røget op til 40 ppm (parts per million) og malet i en 102 år gammel Bobby-mølle, som trods sin alder er i næsten perfekt stand,” fortæller Fraser. Men han vil ikke gå i detaljer om fordelingen mellem kim, klid og skaldele, da det betragtes som en del af destilleriets hemmelige opskrift. I en semi-lauter-type mash tun af rustfrit stål med kobberlåg blandes den malede malt med varmt vand for at udvaske så meget sukker som muligt. Hvert batch i mash tunen giver 1.250 liter urt, og da Ardnahoes fire træ-mash tuns hver rummer mere end 25.000 liter, svarer to mashes til en fuld tuns.”Vi lader urten gære mellem 70 og 75 timer og opnår derved også en malolaktisk gæring, som hjælper mosten til at få en frugtdrevet profil. Den friske Mg+-gær [en almindelig type destillationsgær], som vi bruger, giver os et ensartet og pålideligt resultat,” forklarer Fraser og tilføjer, at de ikke udelukker at eksperimentere med andre gærstammer om føje år.
Foran et panoramavindue med den smukke udsigt over Sound of Islay står Ardnahoes to skinnende kedler i et rummeligt lokale med en imponerende loftshøjde: 13.000-liters mæskningskedlen og 11.000-liters spirituskedlen. Kedlerne er fremstillet af Speyside Copperworks og er lanterneformede. Et karakteristisk træk er deres lange og let skrånende kondenseringsrør, som er de længste i Skotland. Det usædvanlige design blev valgt for at give spiritusdampene mulighed for at få så meget kobberkontakt som muligt. “Du kan vælge at køre kedlerne hurtigt og opnå en lidt tungere og grovere profil; eller du kan køre dem langsomt og opnå en sødere og mere frugtagtig karakter, samtidigt med at du stadig får røgaromaerne, hvilket er præcis det, vi er ude efter,” siger Fraser. Et andet aspekt, der adskiller Ardnahoe fra de andre destillerier på Islay, er de to såkaldte worm tubs, der pryder destilleriets front. Disse vandfyldte træbeholdere har hver især et 77 meter langt kobberrør, der snor sig ned som en slange i tønden (deraf navnet worm tub) og har en diameter fra 40 centimeter i toppen til 4 centimeter i bunden. Ved at føre dampene gennem det lange kobberrør, som afkøles af det kolde vand i beholderne, sker der en langsom kondensering. Denne teknik var tidligere meget almindelig i Skotland, men efterhånden som whiskyindustrien blev moderniseret, blev den stort set erstattet af rørkondensatorer, som blev anset for at være mere effektive, fordi en større mængde spiritus kunne passere hurtigere. “Selv om vi har 77 meter kobber, har dampene ikke så meget kontaktflade med kobberet sammenlignet med en rørkondensator, som har mindre rør. Grunden til, at vi har worm tubs, er simpelthen, at det giver en anderledes smagsprofil til den rå spiritus,” erklærer Fraser og tilføjer, at der i øjeblikket kun er 14-15 destillerier, der benytter sig af worm tubs.
Ardnahoe har endnu ikke lanceret sin første single malt, selv om den ældste whiskyflaske fylder fire år i november. Fraser lader mig dog smage en single malt, der er lidt over tre år gammel, og som han fisker op af et bourbonfad inde på destilleriet. Farven er let gylden, og duften byder på modne pærer, subtile vaniljenoter og en tydelig men elegant røg. Smagen er frugtdrevet med noter af modne og saftige æbler, strejf af kokosnød og noter af søde tranebær. Røgen, der er både sød og cremet, kommer frem mod slutningen og løfter det hele op på et meget højt niveau. “Da Hunter Laing allerede har tusindvis af fade med moden single malt whisky fra forskellige destillerier, er vi et sted, hvor vi ikke føler noget pres for at lancere vores første single malt. Men hvem ved, måske er det på tide om et par år, når whiskyen er fem år gammel,” siger Fraser med et stort smil.
Mængden af Ardnahoe-whisky, der opbevares på destilleriet, er meget begrænset, og det er hovedsageligt ex-bourbon-fade, der er blevet solgt til privatpersoner i destilleriets første to år. Størstedelen af Ardnahoes whisky opbevares i stedet på et af Hunter Laings lagre i Skotland, hvoraf nogle ligger nær kysten. Men det vil snart ændre sig, da der nu opføres flere lagerhaller ved siden af destilleriet. “Indtil videre er 70-80% af vores fade førstefyldte og omfatter ex-bourbon, oloroso og pedro ximenez. Men vi er også begyndt at genopfylde nogle, fordi det ellers er svært at lagre whiskyen længe. Vi er altid meget opmærksomme på kvaliteten af de fade, vi køber ind, da det ville være en skam at lagre vores udsøgte rå spiritus på fade af middelmådig kvalitet, da det i sidste ende ville betyde, at man fik en middelmådig single malt,” slutter Fraser.
