I 1759 begyndte Francesco Drioli, en venetiansk købmand produktionen af maraschino i Zadar i Kroatien, som dengang var en del af Republikken Venedig. Han arbejdede med destillering af Marasca kirsebær til en likør, der er blevet produceret i Dalmatien siden middelalderen; og han grundlagde Francesco Drioli Maraschino. Dalmatien er en strækning af land og øer, der strækker sig 600 km langs den østlige side af Adriaterhavet. Zadar var den venetianske hovedstad i Dalmatien i 400 år, og da republikken faldt, kom Napoleons Frankrig og senere Østrig og regerede regionen.
I slutningen af 1700-tallet havde hans maraschino allerede opnået udbredt berømmelse, og han solgte til flere lande i Europa, især England, hvor hertugen af York (den fremtidige George V) var en stor fan. I 1804 gav den østrigske kejser fabrikken titlen Imperial Regia Privilegiata, der gav den ret til at bruge det kejserlige våbenskjold.
Også italienske Girolamo Luxardo blev sendt dertil som konsulær repræsentant for Kongeriget Sardinien. Han flyttede til Zadar med sin familie i 1817. Hans kone, Maria Canevari, blev dengang interesseret i at perfektionere likøren “Rosolio Maraschino”, og på baggrund af denne likør valgte Girolamo at grundlægge sit destilleri i 1821. Otte år senere opnåede han også et eksklusivt “Privilege” fra kejseren af Østrig. Maraschino-likøren blev en vigtig cocktailingrediens internationalt, sammen med andre produkter, som Luxardo-familien begyndte at producere kort efter grundlæggelsen. Heriblandt kirsebærlikør “Sangue Morlacco”, originalen Maraschino Ciliegie, Limoncello og mange andre.
Næsten 100 år senere, i 1913, byggede tredje generations Michelangelo Luxardo et meget moderne destilleri, sandsynligvis det største i hele det østrig-ungarske imperium. Selv i dag kan man ikke undgå at lægge mærke til den imponerende bygning på havnekanten, der husede hovedkvarteret og var opholdssted for Luxardo-familien.
De firkantede, grønlige flasker blev leveret af en glasfabrik i Murano, og i begyndelsen af 1800-tallet blev halmdækslet (kendt som en “fiasko”) introduceret. Dette var en typisk venetiansk metode til transport af flasker på lange sørejser.
I slutningen af 1. Verdenskrig blev Zadar registreret som del af det italienske kongerige, eftersom 85% af dets befolkning var italiensktalende. Derefter blev Luxardo selskabet hurtigt det vigtigste destilleri i landet.
Begyndelsen på 2. Verdenskrig (1940) hæmmede alvorligt Luxardos aktiviteter. Efter vilkårlige og gentagende engelsk-amerikanske bombninger i 1943-44 var destilleriet næsten fuldstændigt ødelagt, ligesom byen var. I slutningen af 1944 trak de tyske tropper sig tilbage fra Dalmatien og tillod besættelse af Titos partisaner. Det store flertal af den overlevende italienske befolkning flygtede i eksil i Italien og andre steder, men mange blev myrdet. Blandt de dræbte var fjerde generations Pietro Luxardo og Nicoló II med sin kone Bianca, der blev druknet af angriberne.
Genopbygningen
Resten af den overlevende familie formåede at flygte til Italien, og efterlod alle deres ejendele, som blev konfiskeret af partisanerne. På daværende tidspunkt så det ud til, at Luxardo-virksomheden ville blive fortid efter mere end 100 års aktivitet. Men i 1947 havde den eneste overlevende bror, Giorgio Luxardo, og det unge femte-generationsfamiliemedlem, Nicoló III, en vision om at genopbygge det historiske destilleri i Torreglia i den nordøstlige del af Italien.
Kort efter afslutningen af 2. Verdenskrig, med hjælp fra resten af den femte generation, lykkedes det virksomheden at rejse sig. Med genoprettelsen af gode forbindelser til pålidelige agenter og distributører, både i Italien og på eksportmarkederne blev forskellige Luxardo-produkter igen placeret på hylderne i mange barer.
Nutiden
Med ankomsten af den syvende generation arbejder to generationer i dag sammen for at fortsætte Girolamos arv. Luxardo Maraschino laves af Marasca kirsebær. Omkring destilleriet i det nordøstlige Italien dyrker Luxardo sin helt egen type Marascha-kirsebær, som passende hedder “Marascha Luxardo”. Denne type kirsebær er mindre i størrelsen, men indeholder mere saft, hvilket er perfekt til destilleringsprocessen. Den friske juice fra bærene destilleres på kobberkedler og modnes på fade af asketræ. Det unikke ved denne type træ er, at det ikke giver farve til spiritussen— end ikke efter flere år. Efter to års lagring på fad fortyndes likøren med vand for at ramme den rigtige alkoholprocent og sødes med honning, hvorefter den er klar til at blive serveret.
Tør og fed sødme, som reflekterer både de frugtige kirsebær, noter af mandel og en dyb honningsødme. Fungerer som sød avec eller det søde element i cocktails. Nogle mener, at Luxardo Maraschino har særlige noter af mandler. Det er dog ikke en smag, som tilsættes, men den stammer fra stilkene, som er på kirsebærrene.
Maraschino Luxardo Perla Dry
I år har man endvidere lanceret en særlig reserve af den berømte Maraschino Luxardo med et højere alkoholindhold (40%) og mindre sukker. Perla Dry er tidligere blevet produceret i meget begrænsede mængder sidst i 1970’erne. Nu lanceres den under navnet Bicentenary Reserve men kun i 4.999 flasker.
Maraschino Perla Dry “Riserva Bicentenario”Luxardo
Sprit& Co | 40% | 1199 kr.
Kirsebær samt ristede nødder og et strejf af røg i duften. Intens, tyk og sirupsagtig i smagen med en del sødme; men hvor kirsebærfrugten kommer snigende. Flot balanceret med en meget lang og vedvarende afslutning. Nærmest et måltid i sig selv. 92
