Kvantitet frem for kvalitet— sådan vil mange sikkert udtrykke deres holdning til brandy fra Spanien. For landet er storproducent, og selvom man nok står tilbage for fransk cognac i anseelse, så er eksporten kolossal, hvilket også hænger sammen med et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet — og så er man ikke som i Cognac hæmmet af en streng lovgivning og klassificeringer. En fordel vil nogen sige, men også en væsentlig grund til at bundniveauet godt kan være meget lavt, vil andre mene.
Langt det meste brandy stammer fra sherry-regionen i Andalusien, hvor det lagres på sherryfade og fremstilles efter solera-principperne. Solera-systemet består af en række fade placeret oven på hinanden i lag. Man tapper hele tiden en del af det øverste lag og fylder på det næste lag og så fremdeles. Således får man efter minimum tre år en brandy blandet af mange forskellige årgange. En metode der benyttes af Carlos 1, der er et af Spaniens store mærker, og af Barbadillos Gran Reserva.
Produktionen
Brandyens grundmateriale er gæret druemost lavet på den lidt neutrale drue airén, som dyrkes på mere end 100.000 hektarer i La Mancha-distriktet syd for Madrid. I La Mancha finder man også de store sherryhuse Gonzalez Byass, Osborne og Domecq’s enorme destillerier, hvor der destilleres spiritus i både pot still og i column still. De fleste mindre brandy-huse køber dog råspritten fra de store og står selv for lagringen i egne fade. Og nogle ganske få destillerer også lokalt i Jerez, bl.a. Gonzalez Byass, som benytter den klassiske alambic. En alambic består af løgformede kobberkedler, hvori syreholdig vin opvarmes, så alkoholen fordamper og senere fortættes. De minder om whisky-stills, men er mindre. Gonzalez Byass benytter bl.a. den lokale Palomino Fino drue til at lave en eksklusiv sherry brandy. Flere andre, bl.a. Peter Sissecks bodegaer i Jerez, drømmer om at gå den vej, hvor der destilleres lokalt for at kunne benytte råspritten i sherryvinene. Men pt. er der lovgivningsmæssige restriktioner, der betyder, at dette ikke er muligt.
Den fineste spiritus kommer fra pot still destilleringen og er typisk 60-70%. Hermed bevares de største mængder duft- og smagsnuancer fra druemosten. Denne spiritus kaldes også “holandas” med navn efter den råsprit, som sherryområdet solgte i store mængder til Holland fra 1600- til 1800-tallet. Er kolonnedestillering brugt, er alkoholen noget højere, kaldes blot aguardiente og har færre nuancer.
Den færdigdestillerede spiritus transporteres herefter til Jerez-distriktet i Andalusien, hvor den lagres på sherryfade i solera-systemet. Kun brandy lagret i det særlige solera-system i sherryregionen må betegnes Brandy de Jerez. Det færdige produkt holder oftest en styrke på 36-45% alkohol.
Markedet for brandy
”Brandy er for gamle hvide mænd og rappere” er oftest svaret, når man spørger om, hvem der drikker brandy i dag. Og da denne målgruppe ikke kan drive en kategori alene, har man udfordringer. På trods af, at brandy i sig selv er en god historie med drueproduktion, terroir samt store og anerkendte vinhuse bag sig. Og desuden er en god komponent i cocktails. Men alligevel sælger det ikke på samme måde som f.eks. cognac.
En del skyldes netop fokus på cognac, som er begyndt at vækste (31% i 2021 og udgør nu 27 mia. kr.). De store cognachuse har været fokuserede og brugt store ressourcer på at markedsføre deres produkter.
Og konkurrencen er stor for brandy. Bureau National Interprofessionnel du Cognac (BNIC) forventer at sælge 350 mio. flasker i 2035. Og ser man på calvados, som også kan kaldes en brandy, steg salget med 14,2% i 2021 og der sælges nu 4,8 mio. flasker årligt. Brandy står derimod næsten stille med en vækst på kun 1,7% de seneste 5 år. Og antal flasker er faldet med 3,8% i samme periode.
Fremtiden
Der skal derfor tænkes nyt og flere brandyhuse arbejder nu med nye varianter med tilsætning af smage og større fokus på cocktails. Eksempler er kaffe brandys. Dette skal gøre brandy mere attraktivt for den unge målgruppe. Men også spiced brandy, som er hugget fra rom-industrien, begynder man se.
En anden tendens er brandy med fadafslutninger på portvin, sauternesfade, vinfade etc. F.eks. har E&J Gallo fra USA netop lanceret en pinot noir brandy fra enkeltfade destilleret i Prulho Charentais pot stills i 2001 og modnet 19 år i Heirloom Limousin egetræsfade. Den samme tendens, som man ser i whiskyindustrien. Fadafslutning er en måde at gøre brandyerne mere frugtige og ofte mindre sprittede i udtrykket. Og det er måske måden at henvende sig til et yngre segment, som er mere nysgerrige og gerne vil eksperimentere. Det gør det også lettere for bartendere at lave brandy-baserede cocktails.
Og noget må gøres for at ændre tingenes tilstand. Analyser i England og Australien viser, at den gennemsnitlige brandy-drikker er 60 år og mand. Og oftest drikkes brandy som en avec til kaffen. Men det er muligt at ændre opfattelsen. Hvis man f.eks. ser på whisky, som tidligere var en drik til ældre mænd, er flere kvinder blevet interesserede – både som forbrugere og i form af kvindelige bartendere. Og besøger man whiskybarer er flere unge begyndt at få interesse for whisky. Muligvis på grund af den historie der ligger bag, men især også fordi man er begyndt at se whisky indgå i cocktails i højere grad.
En række spændende brandyer
Bodegas Tradicion Platinum
38% | Juuls | 4.485 kr.
Har en gennemsnitsalder på cirka halvtreds år! Denne brandy var allerede gammel, da Bodegas Tradicion købte den, og de lagrer den videre på fade, der har indeholdt deres egen PX-sherry. Meget mørk mahogni i farven. Modne sveske- og toffee-noter i duften. Koncentreret og sødmefuld i smagen men meget intens med rosiner, ingefær, læder, tobak og vanilje. Ender tørt med en meget lang og flot afslutning. Måske en anelse for tung, og jeg savner lidt mere syre — men stadig en imponerende brandy. 94
Bodegas Tradicion Brandy de Jerez Gran Reserva
38% | Juuls | 889 kr.
Her er det deres Solera Gran Reserva, som har en gennemsnitsalder på 25 år, lagret på fade, som har indeholdt Bodegas Tradicions egen VORS oloroso-sherry. Flot dyb mahogni i farven. Mørk krydret i næsen. I smagen rosiner, svesker, nelliker, toffee og vanilje. Sødmefuld i afslutningen og meget lang i smagen. 93
Torres 20 år Hors d’Age.
40% | Hans Just | 399 kr.
Lavet på vin der er fadlagret og siden destilleret. Lagret på solera-systemet. En mild karamelduft og i smagen frugtige toner, parfume, sirup, varme krydderier og vanilje toner. Harmonisk og balanceret med en lang krydret eftersmag. Et spændende alternativ til en VSOP Cognac. 90
Torres Jaime I.
38% | Hans Just | 795 kr.
Jaime I er lavet som en hyldest til kunstneren Gaudí og grundlæggeren af Torres, Don Jaime Torres. Den Gaudí-inspirerede flaske er designet af den japanske arkitekt, Tanaka. Vinen dobbeltdestilleres i en kobberkedel i henhold til den traditionelle franske Charentais-metode, hvorefter brandyen lagres i et meget gammelt solera-system. En koncentreret brandy med intense krydrede toner i duften. I smagen svesker, mokka, brunkage, julekrydderier og vanilje. En kompleks og yderst interessant brandy som sagtens kan konkurrere med bedre cognac XO’er. 94
Gonzales Byass Lepanto Solera Gran Reserva
36% | Laudrup | 379 kr.
Lavet på palomino fino druen. Modnet 12 år i sherryfad, heraf en del af tiden i 30 årige Oloroso Matúsalem VORS fade. Mørk mahogni i farven. Masser af nødder, oloroso-sherry og mørke krydderier I smagen. Let sødme med balsamico og let bitterhed i eftersmagen. En ganske flot og harmonisk brandy. 93
