Er ginboblen bristet?

Er de gyldne tider for gin slut? Efter årtier med den ene vækstrekord efter den anden ser lykken ud til at være vendt for ginproducenterne. Men selvom der venter hårdere tider forude, ser det alt andet end dystert ud i horisonten.

Intet varer evigt – heller ikke den brølende ginfest, der siden lanceringen af Bombay Sapphire Gin i 1987 har givet os større udvikling i ginkategorien de seneste tredive år, end ginhistoriens første 400 år. Mikrodestillerier, lokalt særpræg, nye stilarter og et overdådigt udvalg for bare at nævne lidt af det, gindrikkerne er blevet forkælet med i nyere ginhistorie. 

Jeppe Skovbakkes beslutning om at lukke ned for sit Woodhill Gin-projekt er dog en hård påmindelse om, at det der op gennem 2010’erne blev fejret som et længe ventet ginboom, meget vel kan have været en ginboble – som nu er bristet.

Lavere import 

Ser man på tallene, tyder noget på, at ginnens popularitet er for nedadgående hos danskerne. Ifølge VSOD (Vin & Spiritus Organisationen i Danmark) så vi fra 2017 til 2018 en stigning på hele 34 % i importen af gin, og en beskeden stigning på 3 % året efter. Corona-året 2020 var på mange måder et underligt år med bl.a. nedlukninger og nethandel. Det gav ikke overraskende et fald i den totale import af spiritus, men det blev samtidig vendepunktet for ginnens popularitet. For første gang i mange år så man nemlig et fald i importen med hele 12 %. Seneste tal fra VSOD viser, at faldet i importen af gin fortsætter – denne gang med 8 % fra 2021 til 2022. Gin er således tilbage som den fjerdemest populære spiritus i Danmark, bag whisky, vodka og rom.

Når man som jeg tilbringer meget tid på at rejse rundt til destillerier i ind- og udland, giver det mulighed for at tale med forskellige producenter om de aktuelle forhold. Selvom ingen ønsker at udtale sig til citat til artiklen, beretter de fleste producenter om tabte markedsandele grundet nedlukningerne i corona-årene, samt kraftigt forøgede udgifter og faldende omsætning. 

Jeppe Skovbakke fra Woodhill Gin tegner samme billede i sin begrundelse for at lukke virksomheden i en Facebook-post fra 4. november 2023.

“Sandheden er, at der er rigtig mange gin på hylderne, konkurrencen er hård og indtjeningen modsvarer ikke udgifterne, hvilket har ført til den tunge beslutning om at lukke Woodhill Gin.“

Der er ingen tvivl om, at faldende popularitet kombineret med en pludselig stigning i udgifterne er problematisk for enhver branche og virksomhed. Det er en reel trussel for mange eksisterende ginproducenter i både ind- og udland. Men når det er sagt, så er der mindst lige så meget positivt at sige om ginnens tilstand her i 2024.

De seneste årtiers optur i den internationale ginbranche har pustet nyt liv i en ellers dødserklæret spirituskategori. Kigger vi på den danske ginscene isoleret set, er vi på 10 år gået fra et udvalg på kun en håndfuld til nu over 450 danske ginner. Og fra 2 til over 50 danske ginproducenter. En imponerende præstation af de danske producenter, som selvfølgelig ikke kan fortsætte med samme styrke i et lille marked som Danmark.

De overfyldte ginhylder op gennem 2010’erne tvang ginproducenterne til at tænke anderledes for at skille sig ud fra konkurrenterne. Det gav os en bredere ginkategori i form af nye stilarter som den alkoholrige Navy Strength Gin (Plymouth Gin introducerede som de første en Navy Strength Gin på 57 % i 2008), den søde Old Tom Gin (Hayman’s Gin introducerede som de første en Old Tom Gin i 2007), den frugtige Pink Gin (første gang set med Pinkster Gin i 2013), og endelig den moderne gin, hvor andre smage sidestilles med ginnens ellers så vigtige fokus på enebærrene, med bl.a. Hendrick’s Gins introduktion af agurke- og rosennoter fra 1999 og GinMares middelhavspræg med smag af rosmarin, timian, basilikum og oliven fra 2010.

De kommende år vil der utvivlsomt ske et udskilningsløb blandt de danske og udenlandske ginproducenter. En analyse fra Euromonitor International frigivet i december 2023 tegner dog et ret positivt billede af det globale vækstpotentiale i ginkategorien for de kommende år, hvor de ser en salgsvækst fra 105,3 millioner ni-liters kasser i 2022 til 116,5 millioner i 2024.

Det er især i USA, Euromonitor International ser et stort potentiale for gin. Men vi behøver bare kigge over Øresund til vores naboer i Sverige, hvor svenskerne for alvor har fået smag for gin. Ifølge Systembolaget steg antallet af svenske ginner nemlig med 51 % fra 2020 til 2021, og yderligere 47 % fra 2021 til 2022, så der i dag er over 300 forskellige svenske ginner på markedet. Svenskerne er der, hvor danskerne var i 2016-2018, med lokale producenter der kigger indad for at udtænke nye fortolkninger med masser af særpræg, egnspræg og personlighed. 

I sydamerikanske lande som Chile begynder ginnen endelig også at røre på sig. Nye, lokale destillerier åbner i disse år rundt omkring i landet. Der er endnu ingen officielle tal at læne sig op ad, men ser man på Last Hope Distillery i Puerto Natales og Gin Provincia i Colchagua Valley kan man sagtens begynde at glæde sig til, at de sydamerikanske ginner rammer de danske hylder.

Der er med andre ord meget at glæde sig over som ginnørd – og ikke mindst meget at se frem til. Ginboblen er bristet og der vil med stor sandsynlighed være færre ginner at vælge mellem i de kommende år, men ginkategorien står stærkere og mere alsidig her i 2024 end den gjorde i 2014, i 2004 og så sandelig også i 1994.