Man kan stort set ikke komme meget længere ud på landet end til Thy Whisky Destilleri, som ligger smukt i Snedsted med Nationalpark Thy og klitterne ved det vindomsuste Vesterhav som nærmeste nabo. Destilleriet ligger på en stor firlænget gård med 500 hektarer jord og et par hundrede mælkekøer. Ren idyl og en atypisk setting for et whiskydestilleri. Men giver meget god mening, når man så forstår tankerne bag.

Gården er en slægtsgård, og det er ottende generation, Ellen og Marie, som med deres mænd, Jakob og Andreas, driver gården, destilleriet og eget malteri. Mens whiskyproduktionen startede i 2010, er Gyrup et traditionsbundet sted med en historie, der går tilbage til 1300-tallet.

Grundidéen i whisky-produktionen er at skabe whisky på gamle nordiske kornsorter og helst fra gårdens egen jorde. Således at whiskyen får så meget karakter fra Thy som muligt. Men det at arbejde med eget korn og forskellige kornsorter er en udfordring, da de få malterier, vi har herhjemme, primært arbejder med meget store mængder og ikke kan malte meget under 100 tons af gangen.

 

Eget malteri

Løsningen for familien blev derfor eget malteri. Ikke gulvmaltning, som man møder i Skotland, da det er meget plads- og tidskrævende, men et mikroanlæg med en større tromle, hvor man kan både vande kornet, så det spirer, og herefter tørrer det. Resultatet er et ganske imponerende mindre malteri, som har den fordel, at det også kan levere mindre mængder kornmalt til ikke kun andre destillerier såsom Copenhagen Destilleri men også til mindre bryggerier omkring i landet, som ønsker at lave øl på anderledes kornsorter eller med andre ingredienser i maltningen, såsom chokolade eller karamel. Også bagerier som Harts Bageri på Frederiksberg bruger malt og korn fra Thy.

Til whiskyen benyttes derfor maltet byg, spelt eller rug fra egne marker, som dyrkes økologisk. Og man kan derfor kalde sig et økologiske single estate whisky destilleri. Jeg kan ikke komme på, at jeg har mødt andre, som kan sige dette. Og det er tydeligt, når man møder Andreas og Jakob, at kornet betyder noget særligt for dem. Selv fortæller de, at den store interesse for korn kom fra deres svigerfar Nikolaj, som er syvende generation på gården, og som flyttede, da de to døtre med mænd overtog gården i 2016.

 

Gennembruddet

I starten arbejdede man sammen med Anders Bilgram fra Nordisk Brænderi, som stod for hele produktionen, indtil destillatet kom på fade, som så blev fragtet hjem til gården for modning. Godt 4-5.000 liter blev det til årligt, og derfor er det begrænset hvor store mængder, man i dag kan flaske og sende på markedet. Den første whisky ”Kræn Klit” kom på markedet i 2014. Selvfølgelig frigivet i Klitmøller ikke langt fra destilleriet. I 2016 fik whiskyfolket for alvor øjnene op for whiskyen fra Thy, da Jim Murray gav Thy Whisky #3 93,5 point, hvilket gav familien et indikation på, at de var på rette spor. Man tog samtidig den store beslutning at lave et generationsskifte. Ellen og Jakob, som boede i København med bl.a. akademikerjob i ministerier, beslutte derfor at sælge deres hus og flytte med børnene til Thy for at drive gården på fuldtid. En stor beslutning, som de dog aldrig har fortrudt et sekund, som Jakob siger.

 

Eget destilleri

I 2018 investerede man i eget udstyr, og alt produceres i dag fra gården. Kedlen er en 960 liter kobber potstill med dampopvarmet purifier fra Müller i Schwarzwald. I øvrigt meget lig den som Nordisk Brænderi arbejder med. Og der arbejdes med et mindre bryggeranlæg, hvor man kan lave godt 1.000 liter øl af gangen.

Og med det nye anlæg kan man nu destillere mellem 30-40.000 liter årligt, og arbejdede man 24/7 så måske det dobbelte. Anlægget giver mulighed for at få en forholdsvist stor del af smagen fra malten med over i destillatet. Det viste bl.a. en smagsprøve på destillat lavet på karamelmalt, hvor karamellen i den grad kunne smages og duftes i destillatet.

Næste skrift er bygningen af en lagerhal til fadene. Den skulle gerne opføres i starten af året tæt på gården. Den skal huse de mange fade, mere specifikt bourbon-, sherryfade og enkelte fade af nyt egetræ, som der benyttes.

 

Enkeltaftapninger

Der arbejdes p.t. udelukkende med enkeltaftapninger. “Vi arbejder efter bedst mulig kvalitet, ikke ensartethed. Derfor tapper vi vores whisky som enkeltaftapninger, få fade af gangen, hvor hver aftapning bliver sin egen,” fortæller Jakob Stjernholm.

I 2019 fik man mere succes, da whisky guruen Jim Murray gav “Thy Whisky No. 9 Bøg Single Malt” prisen som bedste europæiske whisky fra flere fade med en rating på 96,5 af 100. Og ikke nok med det, så var det første gang, at en dansk whisky vinder prisen som den bedste europæiske whisky. I den kategori tæller dog ikke skotsk eller irsk whisky, som begge har kategorier for sig. Et kæmpe skulderklap til familien.

Whiskyen var lavet med malt, som var røget af bøgeflis fra gården. Igen et eksempel på hvorledes man forsøger at tænke lokalt i alle facetter af produktionen. Senest har man fundet tørv på ejendommen, som man nu skal i gang med at eksperimentere med.

Om et par år kan man derfor forvente større mængder af whiskyen fra Thy, når de årlige 30.000 liter kan manifestere sig i flere aftapninger. Dog vil en større del stadig blive på gården for at se udviklingen med alder, fortæller Jakob.

Så fremtiden ser lys ud for Thy Whisky, og mon ikke kragerne får lyst til et lidt længere stop fremover?