Vinbønder fra Rheinhessen, Württemberg og Franken var således i stand til at hente de eftertragtede frosne druer hjem. Isvin er altid forbundet med en vis risiko for vinbønderne. Hvis temperaturerne ikke bliver kolde nok, betyder det oftest et totalt tab for vinbønderne. Derfor har de områder, der er registreret til isvinhøst oplevet et støt fald i de senere år.
I Rheinland-Pfalz har 40 vingårde registreret omkring 32 hektarer til isvinhøsten i år, sammenlignet med kun 24 hektarer i 2022. I de foregående år var tallet 107 hektar (2021) og endda mere end 500 hektar i 2018.
Isvin er en sjældenhed og kræver stor dygtighed af vinmageren. “Især efter et vanskeligt efterår er der kun få vinbønder, der tør tage chancen,” udtaler Benjamin Petry, der er vinavlskonsulent i det rheinlandske landbrugskammer. I vinterhalvåret er der primært registreret arealer til Riesling og Silvaner, efterfulgt af Gewürztraminer.
For at kunne høste til Eiswein skal druerne være gennemfrosne. Det kræver mindst minus syv graders frost i flere timer. De overmodne druer høstes altså frosne og presses ligeledes.
Hemmeligheden bag isvine ligger i den tætte koncentration af indholdsstoffer fra druer, der stadig er så sunde som muligt. I frostgraderne fryser vandet i bærrene, og som sådant forbliver det også i vinpressen. Saften drypper derefter fra pressen så sød og tyk som honning. Most med et så højt sukkerindhold kan kun med stort besvær gæres til vin af gæren. Derfor har isvine som regel et meget højt naturligt restsukkerindhold på langt over 100 gram pr. liter; men i modsætning til sydlandske søde vine har de kun et relativt lavt alkoholindhold, ofte kun omkring syv volumenprocent: og samtidigt et højere syreindhold.
