Det er holdet bag restauranter som Bæst med Christian Puglisi og hans team i spidsen, der er folkene bag den nye vinbar. Ikke overraskende er vinkortet hovedsageligt italiensk med en særlig styrke i Piemonte og blandt små, ukendte og til tider hypede producenter fra støvlelandet.

Der vil være vinkurser løbende og en række vine på glas fra 95 kr. Man kan også prøve aftenens blindvin og gætter man område, producent og drue på vinen, skænker de glasset på deres regning. Om søændagen vil der være mulighed for at medbringe en egen flaske hvis man køber en tilsvarende i baren.

Til vinen vil man kunne få serveret nogle småretter og naturligvis Bæst’s mozzarella og charcuterie.