Toscana er nok et af verdens smukkeste vinområder, og midt i Toscana finder man Chianti’s 30.000 hektarer vinmarker, omgivet af skove, fritstående søljecypresser, valnødde- og oliventræer. Siden 1716 har man kunne nyde vinene fra Chianti. Chianti Classico DOCG produceres i den ældste, “klassiske” del af Chianti, og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der strækker sig fra lidt syd for Firenze til lidt nord for Siena, beliggende imellem Monti del Chianti til øst og Pesa- og Elsa-dalene til vest.

Derudover består Chianti af 7 sub-zoner: Colli Fiorentini, Colli Senesi, Rùfina, Colli Aretini, Colline Pisane og Montalbano samt det originale Chianti Classico. Men en ottende er nu på vej: Terre di Vinci som består af de fire byer og beliggende i den nordvestlige del med byerne Vinci (her hvor Leonardo da Vinci blev født), Ceretto Guidi, Fucecchio og Capraia e Limite. Her er bakket op til 150 m. og en tempereret brise fra Middelhavet. Jordbunden består af limsten, ler og fossiler.

Endvidere har man ansøgt om at få et Gran Selezione niveau også for Chianti. Reglerne er ikke præciseret men tanken er de skal følge dem som gælder for Chianti Classico samt at de udelukkende skal gælde for vine inden for de nu 8 zoner. Her er der tale om en vin, der skal dyrkes på den specifikke ejendom og lagres 30 måneder inden frigivelse. Det skal dog bemærkes, at der ingen krav er til fadlagring, hvilket betyder, at det er muligt at finde både riserva-vine og gran selezione med ingen eller meget lidt fadpræg. Oftest er de lagret i større botti.

Det skal nu godkendes af det Italienske landbrugsministerium hvorefter det skal forbi EU. Man håber at kunne have disse godkendelser så de nye regler kan gælde fra 2022 høsten.