I det nordlige Italien, lige syd for Alperne, finder man Gardasøen og vinområdet Valpolicella. Her har vinbønder dyrket druer og lavet vin i mere end 1.000 år. Det er udelukkende rødvine, og typisk er de lavet på corvina, rondinella, corvinone samt andre druer såsom molinara. Valpolicella betyder “dalen med de mange kældre” og hentyder til de over 2.200 vinbønder, som producerer druer her. Selve området omfatter en række små dale og mange bakker langs dalene, hvor vinen er plantet.
De fire typer
Der laves fire forskellige typer vin i Valpolicella. Mest prominent er Amarone della Valpolicella DOCG, som laves på delvist tørrede druer, men hvor sukkeret gæres ud, og vinen bliver derfor tør og med høj alkohol. Traditionelt bliver de lagt på tørrelofter på sivmåtter, og kun de bedste og mest sukkerholdige druer bliver udvalgt. Ved denne “tørringsproces” fordamper noget af vandet i druerne (typisk omkring 30% og op til 50%) og derved koncentreres sukkerindholdet; og da det er sukkeret, der omdannes til alkohol, giver det mere alkohol til vinen. Endvidere opstår der gennem tørringen en række smagsestere, som giver vinen sit eget smagsmæssige aftryk. Først derefter presses druerne og fadlagres. En meget tidskrævende og dyr proces, som gør, at vinene generelt er kostbare. I dag tørres druerne i store tørrehuse som producenterne deler. De afleverer deres druer i kasser og henter dem så efter nogle måneder og kan gå i gang med den egentlige vinproduktion.
Valpolicella Ripasso DOC fremstilles ved, at de bedste kvaliteter af den almindelige, frugtige Valpolicella tilsættes kvaset fra amaronen, så vinen undergår en andengæring og på den måde tilføres mere af det hele i form af alkohol, farve, smag, fylde og karakter. Denne metode kaldes også “ripassare”, hvilket betyder at passerer igen, deraf navnet ripasso. Man får derfor en mere fyldig rødvin med et let rosin- og krydderpræg.
Endelig er der Valpolicella DOC som er en let drikkelig rødvin, ofte med en kirsebæragtig smag og duft. Står der Valpolicella Classico DOC på etiketten, kommer vinen fra den oprindelige, klassiske del af zonen. Står der Superiore på etiketten, er den ofte mere kraftfuld og har minimum ét års længere modning.
Der laves også en sødmefuld vin, nemlig Recioto della Valpolicella DOCG. Som i tilfældet med Amarone della Valpolicella DOCG er Recioto della Valpolicella lavet på tørrede druer, men oftest tørret endnu længere. Man afbryder gæringen, når vinen typisk er over 12% alkohol, hvilket bevarer en del sødme i vinen. Vinen fremstår derfor halvsød til sød, og den klassiske Recioto della Valpolicella DOCG er en dybt lilla dessertvin med en fyldig bouquet og struktur.
Områderne
Selve vinområdet finder man lige nord for Verona. Mod vest finder man Valpolicella Classico DOC området, som dækker de fem hovedbyer Sant’Ambrogio, San Pietro in Cariano, Fumane, Marano og Negrar. Langt hovedparten ligger her tæt ved en af de fire byer og dale. Mod øst støder man også på det mindre Valpolicella Valpantena område, som har sin egen DOC. Længere mod øst hedder området bare Valpolicella DOC.
Totalt dækker Valpolicella mere end 8.500 hektarer, hvilket næsten er en fordobling i forhold til for 20 år siden. Her dyrker mere end 2.200 vinbønder druer, men kun 322 flasker deres egen vin. Resten sælger deres druer til et af de seks kooperativer eller til en række af de større velkendte vinhuse.
Klima
Klimaet er en blanding af middelhavsklima med et mere køligt fastlandsklima, grundet at området ligger for foden af Alperne. Vintrene er derfor kølige med frost og sne, mens somrene er varme, tørre og hede. Men Gardasøen, som ligger tæt på området og er Italiens største sø, har også en stor effekt på klimaet; og er med til at sikre kølige nætter, hvilket forlænger modningen af druerne. Jordbunden er præget af en stenet jordbund med limsten samt vulkanske aflejringer.
Der produceres årligt mere end 73 millioner flasker vin i Valpolicella. Størstedelen sælges uden for Italien, og specielt Amarone della Valpolicella DOCG er populær uden for Italiens grænser, og 61% blev i 2021 solgt på eksportmarkederne.
