Forside Vinregioner Sådan bliver Bordeaux 2021 – højre bred

Saint-Emilion au milieu de son vignoble, 33 Gironde, rég. Aquitaine

Sådan bliver Bordeaux 2021 – højre bred

17. October 2022

DinVinGuide vurderer som nogle af de første den nye årgang 2021 fra Bordeaux.

Den store Bordeaux primeur uge foregik i slutningen af april, hvor den nye årgang blev præsenteret for indkøbere og pressen for første gang. DinVinGuide deltog som en af de få fra den internationale presse. Slottene, som er med i Grand Crus de Bordeaux, vælger selv, om de vil deltage med fadprøver til smagningen. Det gør de fleste, mens især 1. og 2. cru slottene foretrækker, at man besøger dem og har smagningen hos dem. Alt i alt blev omkring 150 vine smagt og vurderet.

2021 viste også, at træerne ikke vokser ind i himlen efter tre fremragende år fra 2018-2020. 2021 var et udfordrende år og et år, der udskiller de dygtige vinmagere fra de mindre dygtige. Både i marken og i kælderen. Det er en årgang, der på mange måder kan minde lidt om 2013 og måske især 2014; men hvor høstudbyttet var betydeligt mindre grundet især frostproblemerne.

Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad der skaber en stor årgang i Bordeaux. Professor Laurence Geny og Professor Axel Marchal fra Institute of Vine and Wine Sciences of Bordeaux University har gennem årtier studeret, hvad der skal til for at skabe den perfekte årgang rent vejrmæssigt:

Et ikke for varmt forår, da risiko for frostskader på knopperne så opstår
En hurtig blomstring og frugtsætning, som er ligelig fordelt på klaserne; og ikke mindst under tørre og varme forhold, så der ikke opstår meldug og råd
En tør men ikke for varm juli, hvor vinstokkene lukker langsomt ned, således at vinstokken udelukkende bruger krudtet på druerne og ikke på at vokse yderligere
Masser af sol, som kan modne druerne, men også vigtigt med kølige nætter, som kan stoppe udviklingen og bibeholde syren i druerne samt forlænge modningen
En tør men ikke for varm høst, hvor man kan koncentrere sig om at høste hvert enkelt plot på det mest ideelle tidspunkt. Og hvor for meget varme eller udsigt til regn betyder, at man ikke må gå på kompromis

Året, der gik

Det startede ud med en mild men meget regnfuld vinter. Der faldt næsten 50% mere nedbør end normalt, og vandreserverne blev godt opbygget. Marts var mild, og knopskydningen startede for mange allerede midt i marts. Hård frost ramte dog mellem 7. og 8. april, hvilket betød store frostskader på knopperne, som fik store konsekvenser for det samlede udbytte. April og maj var køligere end normalt, og blomstringen skete derfor en uge senere i juni end normalen. Juni var en blanding af varme og regn, hvilket betød, at der var en del råd og meldug i markerne. Man var derfor nødt til at sprøjte en del. Endvidere ramte en række haglbyger også enkelte områder.

Der faldt lidt regn fra midten af juni til midten af juli, og presset på vinmarkerne med især grå råd var stor. Herefter blev det tørt og varmt, ideelle betingelser for vinstokkene. Temperaturerne var ikke så høje som normalt, hvilket var godt for modningen. Kølige temperaturer om natten betød dog en længere modning og også, at syren blev bevaret i druerne. Men manglen på varme og en lang tør periode betød også, at vinstokkene ikke stoppede, som de ellers plejer, og man så derfor vækst i stokkene ind i august og en meget sen ændring af farven på druerne— næsten to uger senere end normalen.

Høsten

I september begyndte høsten af de grønne druer i Graves og Pessac-Léognan og sluttede i slutningen af september med sémillon. Druerne havde en flot modning og bevarede syren grundet de køligere nætter. Specielt sauvignon blanc viste sig fra sin bedste side, og årgangen kan potentielt blive en rigtigt flot hvidvinsårgang. Og med en alkohol og syre på niveau med 2017 og kun en smule mindre end de kølige årgange 2013 og 2014.

Merlot begyndte man så småt at høste i slutningen af september, hvilket er sent for druen. Det betød også, at vejret blev mere ustadigt, hvilket ikke altid er godt for især merlot druen. Man kæmpede derfor med at opnå den fenoliske modning for merlot. Druerne var forholdsvist store, alkoholen var lavere end normalt og syren højere. Cabernet sauvignon modnede derimod bedre, da man i oktober så flot tørt vejr med pæne, varme temperaturer om dagen og kølige nætter. Så flotte druer uden urtede, grønne noter og et perfekt sukkerniveau med en høj syre på niveau med 2013. Og med en forholdsvis lav alkohol, den laveste i over ti år. Cabernet vinene klarede sig derfor i min optik bedre med en næsten perfekt modning, og vinene fra venstrebredden tager nok teten i 2021, i hvert fald for mig— forholdsvist koncentrerede, sorte og med masser af dybde og karakter.

Overordnet er det en problematisk årgang for de røde vine og især de merlot-dominerede. Der er pæn koncentration i vinene og for de flestes vedkommende en flot balance. Men det fornemmes, at der flere steder kæmpes med modningen, og årgangen fremstår meget kølig og på kanten til det urtede. Alkoholen er forholdsvist lav og syren høj, hvilket giver en god friskhed; men omvendt er den fenoliske modning ikke fuldt til stede i alle vinene. Grundet det lavere sukkerindhold er tilsætning af sukker (chaptilisering) derfor tilladt i år, og jeg kan fornemme, at flere producenter har udnyttet dette. Generelt en meget kølig årgang, hvor man ikke er i tvivl om, hvor vinene er fra. Så sukker man efter den mere kølige Bordeaux stil, man fandt for 30-40 år siden, så er 2021 årgangen måske svaret på dette. Men i min optik skal man se sig for, der vil givet komme mange grønne, urtede og meget slanke vine på markedet, når også hovedparten af Bordeaux vinene frigives inden for de næste par år.

Høstudbyttet er lavt, og dette betyder normalt stigende priser. Men jeg tvivler på, om årgangen som en helhed kan bære det. Især når man tænker på, at den kommer efter tre stærke årgange.

Højrebredden

Saint-Émilion og Pomerol

Vindistriktet Saint-Émilion ligger omkring middelalderbyen af samme navn, cirka 40 kilometer øst for byen Bordeaux. Vindistriktet er på cirka 5.500 hektarer, og der produceres årligt 38 millioner flasker vin. En stor del af markerne i Saint-Émilion er klassificerede som Grand Cru. De højst rangerede vine fra Saint-Émilion er klassificerede som Grand Cru Classé. Klassifikationen blev indført i 1955, men i modsætning til Bordeaux-klassifikationen fra 1855, bliver Saint-Émilions klassifikationen ændret cirka hvert tiende år.

I Saint-Émilion og Pomerol er det merlot-druen, som dominerer. 2021 var et udfordrende år med frost, råd, hagl— ja, stort set alt. Selv under høsten kæmpede man med regn, så for merlot druen er det et af de mest udfordrende år længe. Og det kunne også fornemmes i vinene, som for manges vedkommende var urtede og grønne i udtrykket. Det gode ved dette er, at det kan give en friskhed til vinene, men det er en knivskarp balance. Da det var en stor del af toppen, vi smagte, var der forholdsvist meget ekstraktion og koncentration i vinene, hvilket hjalp noget. Virker som en årgang, der er klar til at drikke forholdsvist hurtigt, og som måske ikke har potentialet til at blive gemt længe. Og givet en årgang der på højrebredden vil stå i skyggen af 2018, 2019 og 2020 årgangene. Omvendt vil de bedste vine have godt af tre-fem års lagring og potentiale til omkring ti år. Men jeg kan være bekymret for niveauet under disse vine, der ikke har koncentrationen samt ikke har mulighed for bærsortering på samme måde, og at disse vine vil fremstå spinkle og grønne.