Tegn et abonnement på magasinet DinVinGuide – klik her.

Toscana er nok et af verdens smukkeste vinområder, og midt i Toscana finder man Chianti Classicos 7.200 hektarer vinmarker, omgivet af skove, fritstående søljecypresser, valnødde- og oliventræer. Vinene kan altid genkendes, for på flaskehalsen ses den sorte hane, som er blevet symbolet for Chianti Classico vinene.
Det er den lokale drue sangiovese, som dominerer. Dertil må der iblandes op til 20% af de lokale druer canaiolo og colorino eller de internationale druer cabernet sauvignon, syrah og merlot. Siden 2006 har grønne druer været forbudt.

Historien
Det er et af de ældste vinområder i verden, og man kan allerede i 1716 finde foreskrifter for, hvordan grænserne er mellem de forskellige zoner i Chianti. Men allerede i 1404 blev Chianti nævnt i breve fra Vignamaggio til købmanden Datini; og i 1500-tallet var vinene en yndet drik for paverne.

Før i tiden var vinene kendt for at komme på bastflasker, men da kvaliteten i en årrække faldt, og forbrugerne forbandt den lidt kedelige vin med bastflaskerne, valgte de fleste producenter at bruge almindelige flasker i deres forsøg på at skabe et bedre image for vinene— og det lykkedes. For Chianti Classico vinene er på vej tilbage og er de seneste år vokset i kvalitet men desværre også i pris. Før i tiden kunne man let finde en god Chianti Classico for en halvtredser, men nu skal man nærmere de hundrede kroner eller over for at finde en acceptabel vin.

Geografien
Chianti Classico DOCG produceres i den ældste, “klassiske” del af Chianti, og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der går igennem ni kommuner, Castellina, Gaiole og Radda in Chianti, dele af disse i Castelnuovo Berardenga og Poggibonsi i Siena-provinsen, samt Barberino Val d’Elsa, San Casciano og Tavarnelle Val di Pesa i Firenze-provinsen. Kommunerne strækker sig fra lidt syd for Firenze til lidt nord for Siena, beliggende imellem Monti del Chianti til øst og Pesa- og Elsa-dalene til vest.

Klassificeringen
Den almindelige Chianti Classico er typisk en ung rødvin, der må komme på markedet 1. oktober året efter høsten. Det er en frugtig vin i stilen, og den er derfor velegnet til lette kødretter og især pastaretter. Chianti Classico Riserva er et niveau højere og er udvalgte druer samt en længere fadlagring (to år, heraf minimum tre måneder på flasken). Det betyder ofte, at vinene er mere koncentrerede og komplekse, og de kan derfor stå op imod kraftigere retter. Yderligere er niveauet Gran Selezione blevet introduceret i 2013. Her er der tale om en vin, der skal dyrkes på den specifikke ejendom og lagres 30 måneder inden frigivelse. Det skal dog bemærkes, at der ingen krav er til fadlagring, hvilket betyder, at det er muligt at finde både riserva-vine og gran selezione med ingen eller meget lidt fadpræg. Oftest er de lagret i større botti. Det kan gøre det svært at navigere i vinene fra Chianti, og man er derfor oftest nødt til at kende de enkelte huses stil.

Sådan bliver vinene, som netop er frigivet, eller som frigives i år
2019
Meget klassisk år i Chianti. Forholdsvist mild vinter og forår. Der faldt en del regn i foråret, hvilket betød, at vandreserverne blev fyldt godt op. Knopskydning skete normalt, mens blomstringen kom en smule senere grundet køligt vejr i maj. Sommeren var varm og tør men ikke med hedebølge. Høsten startede omkring 20. september og sluttede i sidste del af oktober. Dette gav en flot modning af sangiovese med et pænt sukkerindhold og samtidigt en flot fenolisk modning. Høstudbyttet blev omkring 10% højere end i 2018. Alkoholprocenten er en lille tak lavere end normalt. Smagningen bekræftede, at 2019 er en stor og klassisk årgang, som på mange måder kan måle sig med 2016— og definitivt bedre end 2017 og 2018. Det var de gængse Chianti Classico vine, som nu er frigivet i denne årgang, og der er mange elegante, imødekommende og flotte vine. Så jeg vil ikke være bekymret over at købe denne årgang og nyde de næste år.

2018
Et lidt usædvanligt år med en meget kold vinter og en del frost. Dette betød en lang periode, hvor vinstokkene gik i dvale. Foråret var meget gennemsnitligt, omend mere vådt end normalt. Sommeren var varm men med nedbør indimellem. Det betød, at luftfugtigheden var højere end normalt, og man var nødt til at arbejde mere i vinmarkerne for at undgå råd og sygdomme. Efteråret var køligere end normalt, og modningen tog derfor længere tid, hvilket betød, at høsten også var senere end vanligt. September måned var dog perfekt med solrigt, tørt vejr. Høsten startede omkring 20. september og fortsatte til midt i oktober. Høstudbyttet var noget højere end året før, som dog også var historisk lavt. Men i forhold til gennemsnittet var man en smule under normalen. Smagningen viste, at man på trods af et vanskeligt år endte med ganske pæne vine og et niveau over 2017-årgangen. Det var primært Riserva, som bliver frigivet i år. Og der var mange pæne vine, omend de ikke kan måle sig med 2016; men er dog i min optik bedre end 2017. Men man skal se sig for, da der var et stort spænd i kvaliteten. Og jeg må endnu en gang undres over så mange urene vine, der laves i området, og endnu mere, at de godkendes under klassificeringen.

2017
En på mange måder svær og udfordrende årgang. Vinteren var tør, og vandreserverne i bund. Der kom sen frost, som havde betydning for knopskydningen. Sommeren var meget varm, og stokkene var i konstant stress. Men regn i september reddede årgangen, og kvaliteten endte med at blive ganske pæn. Men kvantiteten var lav og 27% under gennemsnittet, hvilket er den mindste høst i 40 år! Smagsmæssigt er 2017 en rimeligt god årgang, meget klassisk i sit udtryk med en medium koncentreret frugt og masser af syre. Jeg holder meget af, når sangiovese viser sin umiddelbare frugt med jordbær, ribs og hindbær, og det synes jeg, at flere af vinene viser. Måske ikke en årgang, der kan gemmes i årtier, men den er ganske godt drikkelig nu og de næste otte-ti år og for de bedste endnu længere. Jeg synes, det var mere kritisk i forhold til riserva og gran selezione. Jeg synes ikke, den længere modning gjorde vinene noget godt, og årgangen fremstår tydeligt svagere end 2016 for disse vine. Så jeg vil nok springe denne årgang over— bortset fra enkelte producenter, som gjorde det fornuftigt.

2016
En på mange måder klassisk årgang, hvor der ikke var mange udfordringer rent klimatisk og dermed ikke megen sygdom i vinmarkerne. Der var en smule vandmangel i slutningen af juli, men med regnbyger i august tog vinstokkenes stress af. Det var ikke for varmt, og der var derfor ingen problemer med for varm frugt og for lav syre. En årgang, hvor især sangiovese modnede flot. I år var det riserva og gran selezione, som blev frigivet fra denne årgang— og det er store vine. For gran seleziones vedkommende noget af det bedste, jeg har smagt fra denne klassificering. De bedste vine havde alt det, man kan ønske sig af floral sangiovese-karakter, flot koncentration og en flot tanninbalance. Det er vine, som kan gemmes i lang tid, og jeg vil klart anbefale at “hamstre” denne vin til kælderen. Men som ved alle andre årgange bør man også her gå efter sine favoritproducenter. Der er stadig mange, som laver urene vin med volatile noter, selv i en fremragende årgang som 2016.

10 af de bedste Chianti Classico fra 2019 og 2018

Castellare di Castellina Chianti Classico 2019. 93
Distinto | 179 kr.
95% sangiovese og 5% canaiolo. Flot floral i udtrykket. Elegant og virkelig flot. Masser af røde bær, især jordbær og ribs. Flot, slank struktur med en pæn, lang afslutning.

Castello Vicchiomaggio Chianti Classico Guado Alto 2019. 93
Fionia Vin | ukendt pris kr.
100% sangiovese. Pæn og frugtig næse. Meget elegant og imødekommende med en fin dybde og længde.

Badia a Coltibuono Chianti Classico 2018. 92
Løgismose | 185 kr.
90% sangiovese og 10% andre druer. Elegant og domineret af lyse bær i smagen. Ribs, røde kirsebær, tobak og vanilje. Flot struktur og længde.

Bibbiano Chianti Classico 2019. 92
Adriat Vinimport | 115 kr.
100% sangiovese. Masser af røde bær og florale noter. En flot, intens og ligefrem vin med en flot og elegant struktur. Imødekommende og saftig med en pæn afslutning.

Castello di Ama Chianti Classico Ama 2019. 92
Otto Suenson | 249 kr.
96% sangiovese og 4% merlot. Flot mørk i næsen. Pænt balanceret og især syren står knivskarpt. Flot intensitet og en lang afslutning.

Castello di Monsanto Chianti Classico 2019
Bichel | 200 kr.
90% sangiovese, 5% canaiolo, 5% colorino. Intens i næsen med masser af mørke noter. Fornem og elegant vin, flot balanceret med masser af lag. Lang afslutning. 92

Castello di Radda Chianti Classico 2018. 92
Bisgaard Vine | 99 kr.
90% sangiovese, 5% canaiolo, 5% colorino. Jordbærnoter i duften. Pæn struktur og meget imødekommende. Saftigt udtryk med en fin dybde og længde.

Fontodi Chianti Classico 2018
Otto Suenson | 249 kr.
100% sangiovese. Flot og frugtig med masser af intensitet. Sorte bær, pæn koncentration. Lang afslutning. 92

Colombaio di Cencio Chianti Classico Monticello 2018. 92
PrimaVin | 139 kr.
100% sangiovese. Flot frugtigt udtryk med masser af jordbær og let bitre kirsebær i smagen. Elegant med en flot balance og en fin, krydret afslutning.

Brancaia Chianti Classico Brancaia 2019. 91
Uhrskov Vin | 166 kr.
100% sangiovese. Flot imødekommende i stilen og meget floral i udtrykket. Røde bærnoter, tobak og vanilje. Flot balance og en fin, let krydret afslutning.

Andre:
Gagliole Chianti Classico Rubiolo 2019. 92
Arillo in Terrabianca Chianti Classico Sacello 2019 91
Castello di Querceto Chianti Classico Castello di Querceto 2019 91
Castello di Volpaia Chianti Classico Volpaia 2019 91
Dievole Chianti Classico Dievole 2019 91
Fattoria San Giusto a Rentennano Chianti Classico San Giusto a Rentennano 2019 91
Fontodi Chianti Classico Filetta di Lamole 2018 91
Frescobaldi – Tenuta Perano Chianti Classico Tenuta Perano 2018 91
Isole e Olena Chianti Classico Isole e Olena 2019 91
Nittardi Chianti Classico  Casanuova Vigna Doghessa 2018 91
Querceto di Castellina Chianti Classico L’aura 2019 91
Riecine Chianti Classico Riecine 2019 91
Borgo Scopeto Chianti Classico Borgo Scopeto 2018 90
Ca’ di Pesa Chianti Classico Burrone 2018 90
Casaloste Chianti Classico Casaloste 2018 90
Castello di Meleto Chianti Classico Castello di Meleto 2019 90
Fattoria San Michele a Torri Chianti Classico Tenuta La Gabbiola 2019 90
Fattorie Melini Chianti Classico Granaio 2018 90
Fèlsina Chianti Classico Berardenga 2019 90
I Fabbri Chianti Classico Terra di Lamole 2018 90
Isole e Olena Chianti Classico Isole e Olena 2018 90
Le Filigare Chianti Classico Filigare 2019 90
Nittardi Chianti Classico Belcanto 2018 90
Querceto di Castellina Chianti Classico L’aura 2018 90
Tenuta di Lilliano Chianti Classico Lilliano 2019 90
Tenuta La Novella Chianti Classico Casa di Colombo 2018 90
Badia a Coltibuono Chianti Classico Badia a Coltibuono 2019 89
Banfi Chianti Classico Banfi 2019 89
Castagnoli Chianti Classico Castagnoli 2019 89
Lamole di Lamole Chianti Classico Lamole di Lamole 2018 89
Lamole di Lamole Chianti Classico Et. Blu Lamole di Lamole 2018 89
Marchesi Antinori Chianti Classico Pèppoli 2019 89
Ricasoli Chianti Classico Brolio 2019 89
Rocca delle Macìe Chianti Classico Famiglia Zingarelli 2019 89
Tenuta degli Dei Chianti Classico Forcole Tenuta Degli Dei 2018 89
Ottomani Chianti Classico Ottomani 2019 88
San Felice Chianti Classico San Felice 2019 88

10 Gode Riserva og Gran Selezione netop frigivet fra 2018, 2017 og 2016

Fontodi Vigna del Sorbo Gran Selezione 2018. 96
Otto Suenson | 525 kr.
100% sangiovese. Masser af mørke noter i duften. En på mange måder komplet vin med masser af sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Yderst flot balanceret og en meget lang, vedvarende afslutning.

Castello di Ama Chianti Classico Gran Selezione San Lorenzo 2018. 95
Otto Suenson | 449 kr. tilbudspris
80% sangiovese, 13% malvasia nera og 7% merlot. Yderst flot balanceret vin med frugtige noter. En anelse fadpræg fornemmes, men ellers er det elegance og dybde, som tegner denne vin. Flot længde og meget imødekommende.

Mazzei Castello di Fonterutoli Chianti Classico Gran Selezione Vicoregio 36 2018. 95
Victoria Vine | 549 kr. tilbudspris
100% sangiovese. Flot og intens næse domineret af mørke bærnoter. Yderst flot dybde og struktur. En gennemført og overbevisende vin.

Bibbiano Chianti Classico Gran Selezione Vigne di Montornello 2018. 94
Adriat Vinimport | 225 kr.
100% sangiovese. Flot og intens næse. Pæn koncentration og intensitet. Især overbevisende fadintegration. Lang eftersmag.

Felsina Chianti Classico Riserva Rancia 2018. 94
Kjær & Sommerfeldt | 399 kr.
100% sangiovese. Helstøbt vin. Mørke bærnoter, lakrids, tobak, peber og vanilje i smagen. Flot intensitet og en yderst velbalanceret vin med en lang afslutning. Absolut blandt de bedste.

Ricasoli Gran Selezione Castello di Brolio 2018
Otto Suenson | 469 kr.
100% sangiovese. Meget elegant med jordbærnoter i duft og smag. Flot balanceret med flere lag og en lang afslutning. 94

Castello di Querceto Chianti Classico Gran Selezione La Corte 2018. 94
Theis Vine | 255 kr.
100% sangiovese. Elegant og saftig vin med en flot koncentration. Flot struktur og meget klassisk i udtrykket. Lang afslutning.

Castello di Monsanto Chianti Classico Riserva 2018. 93
Bichel | 250 kr.
90% sangiovese, 5% canaiolo og 5% colorino. Frisk i næsen med ribsnoter. Flot balanceret, masser af røde kirsebær i smagen. En flot vin!

Marchesi Antinori Badia a Passignano Gran Selezione 2018. 93
Vinspecialisten | 369 kr.
100% sangiovese. Flot, floral næse. Masser af intensitet i smagen. Velbalanceret og imødekommende. Lang og krydret afslutning.

Il Molino di Grace Chianti Classico Gran Selezione Il Margone 2018. 93
Copenhagen Wine | 269 kr.
100% sangiovese. Pænt og elegant udtryk med jordbær og røde kirsebær. Flot balanceret med en lang, krydret afslutning.

Andre:
Castello di Fonterutoli Chianti Classico Gran Selezione Badiòla 2018 93
Castello di Fonterutoli Chianti Classico Gran Selezione Castello Fonterutoli 2018 93
Castello di Monsanto Chianti Classico Riserva Castello di Monsanto 2018 93
Castello di Querceto Chianti Classico Gran Selezione Il Picchio 2018 93
Castellare di Castellina Chianti Classico Riserva Poggiale 2018 92
Castello di Ama Chianti Classico Riserva Montebuoni 2018 92
Castello di Volpaia Chianti Classico Riserva Castello di Volpaia 2018 92
Marchesi Antinori Chianti Classico Riserva Marchese Antinori 2018 92
Riecine Chianti Classico Riserva Riecine 2018 92
San Felice Chianti Classico Riserva Il Grigio 2018 92
Castellare di Castellina Chianti Classico Riserva Castellare 2018 91
Castello di Gabbiano Chianti Classico Riserva  Cavaliere d’Oro Castello di Gabbiano 2018 91
Dievole Chianti Classico Riserva Novecento 2018 91
Nardi Viticoltori Chianti Classico Riserva Nardi Viticoltori 2018 91
Ruffino Chianti Classico Riserva Ducale 2018 91
Bibbiano Chianti Classico Riserva Bibbiano 2018 90
Borgo Scopeto Chianti Classico Riserva Vigna Misciano 2018 90
Castello di Volpaia Chianti Classico Gran Selezione Coltassala 2018 90
Rocca delle Macìe Chianti Classico Riserva Famiglia Zingarelli 2018 90
Tenuta Casenuove Chianti Classico Riserva Tenuta Casenuove 2018 90
Caparsa Chianti Classico Riserva Doccio a Matteo 2018 89
Castello di Meleto Chianti Classico Riserva Castello di Meleto 2018 89
Fattoria di Valiano Chianti Classico Gran Selezione San Lazzaro 2018 89
Le Filigare Chianti Classico Riserva Maria Vittoria 2018 89
Ottomani Chianti Classico Riserva Ottomani 2018 89
Terra di Seta Chianti Classico Riserva Terra di Seta 2018 89