Vinfremstillingen i Østrig er en gammel, stolt tradition, og den dag i dag er vinproduktion en vigtig del af Østrigs landbrugsproduktion. Det er primært mindre vinbønder med vinmarker på under fem hektarer, som dominerer. Det betyder samtidigt, at produktionen er lille, og selvom der findes mange producenter og vine, er det ikke så tit, vi støder på østrigsk vin i Danmark. Dette skyldes især, at produktionen mange steder er for lille til de danske supermarkeder, og da over 80% af al vin, vi køber, netop er gennem disse, så går det ud over den østrigske vin. Og markedsandelen i Danmark er da også forsvindende lille; men det er synd, for der findes mange spændende vine og ikke mindst mange forskelligheder i vinene.

Østrigs vindistrikter ligger i den østlige del af landet, hvor alperne slutter. Der er stor forskel på årstider og temperaturer, hvilket især favoriserer de køligere vine. Østrig er derfor mest kendt for sine frugtige og aromatiske hvidvine, men der laves også nogle spændende rødvine især på pinot noir, som i Østrig går under navnet blauburgunder, samt på de lokale druer zweigelt og blaufränkisch.

På godt to tredjedele af de samlede vinarealer dyrkes der hvide druesorter. Den mest anerkendte er uden tvivl grüner veltliner, der med sin friskhed og peberkrydrede aroma er en fornem repræsentant for østrigsk vin. Derudover laves der en række spændende vine på riesling, traminer og sauvignon blanc; og i Wien på et blend af forskellige druer, som er mikset i vinmarken og derefter co-fermenteres. Kun i Portugal ser man også dette legaliseret.

Den store skandale for 37 år siden, hvor nogle vinmagere kom diethylglykol i vinene for at give dem mere krop og sødme, har landet for længst lagt bag sig; men resultatet af skandalen i 1985 blev, at Østrig i dag har verdens skrappeste vinlovgivning og stort set ingen underskov af underlødig, billig vin. Det gennemsnitlige udbytte i Østrig er da også 50 hektoliter per hektar, hvilket kun er det halve af i Tyskland.

En anden konsekvens af skandalen var en ny klassificering. Den begyndte i begyndelsen af 1990’erne, hvor en gruppe vinproducenter fra Kamptal og Kremstal i Niederösterreich begyndte en kortlægning og klassificering af de bedste marker, der i dag er kendt som Erste Lagen, og som er meget inspireret af det franske grand cru system i Bourgogne med tre trin: Kommune (village), premier cru og grand cru. Foreningen hedder Österreichische Traditionsweingüter og kalder sig i daglig tale ÖTW.

Man skulle dog vente 20 år, før man i 2010 var klar med en klassificering af 52 marker (i dag 89) som Erste Lagen, hvilket svarer til premier cru i Bourgogne. Klassifikationen dækker nu de geografiske regioner Kamptal, Kremstal, Wagram, Carnuntum, Wien og Traisental men ikke Wachau, som har sit eget system. Senest er Thermenregion blevet en del, og Weinviertal er også på vej. Man håber dog, at klassifikationen med tiden kan indføres endnu flere steder i Østrig, blandt andet for de røde vine i dele af Burgenland samt for vinene fra Steiermark. Og flere har da også et håb om, at Wachau i nærmeste fremtid vil være en del af klassificeringen, selvom de p.t. har deres egen. Et stort skridt var dog, at de i år deltog i den store årlige smagning arrangeret af ÖTW.

Om små 8-10 år forventer man så, at kunne opgradere en mindre del (cirka 3-5%) af markerne til Grosse Lagen (hvilket svarer til grand cru). Men allerede nu kan man ved gentagne års smagninger godt fornemme, hvilke disse kan blive— og Heiligenstein, Gaisberg og Lamm må være sikre bud.

Ried Gaisberg
Gaisberg finder man i Kamptal. Det betyder gedernes bjerg og refererer til, at her græssede geder for hundreder år siden. Man skal være opmærksom på, at der også findes et Gaisberg i Kremstal, som dog intet har med denne mark at gøre, men det kan godt virke forvirrende. Gaisberg er en mark, som totalt dækker 78,7 hektarer og befinder sig i 209 til 335 meters højde. Den er primært syd- og sydvestvendt. Jordbunden har primært klippe formet af små sten, kalksten og rødbrune sandsten. Hovedparten er plantet med grüner veltliner, men på toppen er det primært riesling. I alt deles marken af ti producenter. Netop orienteringen betyder, at man får forholdsvist fyldige vine men med flot struktur og dybde grundet jordbunden. Bør være en oplagt kandidat til at blive Grosse Lage, og man kan allerede nu se på priserne, at de er høje på vinene fra denne mark. Om end at det ikke bliver hele marken men delr af den, da den er stor og specielt i bunden opnår man ikke helt samme kvalitet.

2021-årgangen
2021 startede med en tør og forholdsvist varm vinter, som blev efterfulgt af en varm og tør april, hvor knopskydningen startede. I maj kom en del nedbør og køligere vejr, hvilket betød, at blomstringen kom senere end normalt. Dette betød igen, at man ikke som mange andre steder blev ramt af frostskader. Juni var mild og varm, dog med et par hidsige haglbyger, som især ramte i Wachau. Varmen fortsatte ind i juli, som på alle måder var en perfekt måned. I august kom en del nedbør, og temperaturerne faldt; men da man ramte september, blev det tørt og lunt, hvilket var perfekt for den sidste modning af druerne. Aftnerne var kølige, hvilke betød, at modningen skete langsomt, og man fik derfor en sen høst, som startede i midten af september. Der var forholdsvist meget vind, hvilket betød, at man ikke behøvede at sprøjte for at undgå råd blandt druerne. Mængderne var gennemsnitlige men kvaliteten helt i top med et højt sukkerindhold, den højeste syre målt længe og flot fenolisk modning. Specielt den meget høje syre står ud. Alt i alt en fremragende kvalitet med vine, som både har krop, intensitet og er pakket ind i en høj syre. Vine, som uden tvivl vil kunne gemmes i mange år fremover; og for de bedste i årtier.

Vinene
Hvert år i september præsenterer man samtlige Erste Lage vine for pressen på slottet Grafenegg nær Wagram. Et arrangement, som på mange måder er inspireret af den store VDP-smagning, som tyskerne afholder i Wiesbaden. Her er det muligt at få et grundigt indtryk af den seneste årgang fra de forskellige distrikter. Smagningen er naturligvis noget mindre end hos den tyske nabo, men til gengæld er det vinmageren selv der serverer hvilket i sig selv gør smagningen til noget særligt. I år blev der præsenteret næsten 400 vine. Her er mine vurderinger:

Grüner veltliner 2021
Fremragende, sprøde vine, hvor grüner veltliner druen virkeligt kunne vise sit værd. Meget intense med hvide pebernoter og en blød, rund smag domineret af fersken og gule æbler. Der var stort set ingen vine, der faldt igennem, og i min optik er det en virkeligt klassisk årgang af grüner veltliner, hvor druen på alle måder havde mulighed for at steppe op blandt de bedste hvidvine i verden. Alkoholen var også generelt flot omkring 13-13,5%.

2020 var et sværere år, hvor især vinmagerevnerne kom i spil i kælderen. Udfordringen var i første omgang at modne druerne ordentligt, samtidigt med at man skulle beholde syren. Og da man var langt henne i september, før man startede høsten, var vejret også en med- eller modspiller. 2019 var også et fremragende år, men her kæmpede flere med en høj alkohol, som ofte krøb over 14%.

Skal jeg købe til kælderen, vil jeg helt sikker kigge mod 2021 og måske supplere med 2019 for at have vine, som er klare til at nyde lidt før. 2021 vinene bør nok ligge mindst fem år, før de virkeligt viser deres fulde potentiale.

Umiddelbart er der ikke de store forskelle på områderne, omend Kamptal og Kremstal generelt er bedre udviklede og større områder, hvor kvaliteten måske er en tak bedre. Men da det især er vingårdens kunnen, vil jeg se på disse før området. Flere vine fra de mindre områder Wagram og Traisental er ganske flotte og kan være de frække køb i 2021-årgangen.

Overordnet vurderer jeg vinene fra Schloss Gobelsburg, Hirsch, Nigl, Proidl, Birgit Eichinger og Bründlmayer som de bedste. Men der er generelt et stort felt lige under toppen, som gør det godt. Man skal dog være opmærksom på, at f.eks. Schloss Gobelsburg og Bründlmayer først frigiver deres vine efter to år, og det var derfor deres 2020, som blev frigivet i år.

De bedste grüner veltliner fra 2021 (få 2020 blev først frigivet i år)

Hirsch Ried Lamm Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC  96
Atomwine | 350 kr.
Fra marken Lamm, som er domineret af grus og sandsten. En syrerig vin med en flot frugtintensitet domineret af gule æbler, hvid peber og orientalske krydderier. Vellavet med en lang, kompleks og sprød afslutning.

Proidl Ried Ehrenfels Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC  96
Otto Suenson | 349 kr.
Fra marken Ehrenfels, som er domineret af sten, skifer og grus. Fyldig med masser af intensitet i smagen. Krydret udtryk med moden frugt pakket ind af ind af en flot syre. Masser af lag og en flot, lang og kompleks afslutning.

Hirsch Ried Grub Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 95

Eichinger Ried Lamm Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 95

Nigl Ried Kirchenberg Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 95

Eichinger Ried Gaisberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 94

Schloss Gobelsburg Ried Grub Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 94

Bründlmayer Ried Käferberg Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 94

Schloss Gobelsburg Ried Lamm Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 94

Moser Hermann Ried Gebling Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 94

Unger Ried Gottschelle Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 94

Nigl Ried Pellingen Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 94

Proidl Ried Pellingen Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 94

Huber Ried Berg Grüner Veltliner 2021, Traisental DAC 94

Hirsch Ried Gaisberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 93

Allram Ried Gaisberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 93

Hiedler Ried Käferberg Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 93

Jurtschitsch Ried Käferberg Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 93

Hiedler Ried Kittmannsberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 93

Bründlmayer Ried Lamm Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 93

Jurtschitsch Ried Lamm Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 93

Loimer Ried Loiserberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 93

Schloss Gobelsburg Ried Renner Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 93

Hiedler Ried Schenkenbichl Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 93

Weszeli Ried Schenkenbichl Grüner Veltliner2017 Kamptal DAC 93

Ott Ried Stein Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 93

Moser Hermann Ried Gebling Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 93

Malat Ried Gottschelle Grüner Veltliner 2020, Kremstal DAC 93

Stift Göttweig Ried Gottschelle Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 93

Salomon Ried Lindberg Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 93

Huber Ried Alte Setzen Grüner Veltliner 2021, Traisental DAC 93

Dockner Ried Hochschopf Grüner Veltliner 2021, Traisental DAC 93

Ott Ried Rosenberg Grüner Veltliner 2020, Wagram 93

Fritsch Ried Schlossberg Grüner Veltliner 2021, Wagram DAC 93

Jurtschitsch Ried Dechant Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 92

Weszeli Ried Käferberg Grüner Veltliner2017 Kamptal DAC 92

Steininger Ried Kittmannsberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 92

Bründlmayer Ried Loiserberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 92

Jurtschitsch Ried Loiserberg Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 92

Allram Ried Renner Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 92

Hirsch Ried Renner Grüner Veltliner 2021, Kamptal DAC 92

Jurtschitsch Ried Schenkenbichl Grüner Veltliner 2020, Kamptal DAC 92

Schmid Ried Frechau Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Schmid Ried Gebling Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Moser Sepp Ried Gebling Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Thiery-Weber Ried Gebling Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Unger Ried Oberfeld Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Salomon Ried Wachtberg Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Nigl Ried Zwetl Grüner Veltliner 2021, Kremstal DAC 92

Dockner Ried Pletzengraben Grüner Veltliner 2021, Traisental DAC 92

Huber Ried Zwirch Grüner Veltliner 2021, Traisental DAC 92

Diwald Ried Goldberg Grüner Veltliner 2020, Wagram 92

Fritz Ried Schlossberg Grüner Veltliner 2021, Wagram DAC 92