Heineken Silver er den kun tredje ølvariant i Danmark siden grundlæggelsen af Heineken i 1873. Med den nye pilsner tilføjer Heineken en ny smagsprofil til porteføljen, der ellers tæller Heineken Original og Heineken 0,0%.

Heineken Silver er, i modsætning til de fleste andre øl, brygget med en iskold lagringsproces ved -1°C, der giver en lav bitterhed og en ekstra forfriskende smag. Den nye pilsner er brygget på samme råvarer som Heineken Original og Heineken 0,0%, men adskiller sig med en lavere alkoholprocent på 4%.

Lanceringen af den nye pilsner forventes at falde i danskernes smag. En nylig undersøgelse fra 2023 fra Bryggeriforeningen viser, at pilsner er den mest populære øltype blandt de danske forbrugere. I 2022 udgjorde pilsnervarianter hele 58,7% af det samlede ølforbrug i Danmark. Målgruppen for Heineken Silver er især den unge målgruppe.