Typen wienerøl, som har en fornem plads i øllets historie, blev overset af ølrevolutionens mange nye bryggerier. Wienerøl er først nu på vej ind i varmen igen, hvor enkle, maltfokuserede øl vinder frem.

Mange øltyper, herunder grundøl, er sat i skammekrogen under ølrevolutionen. Tag f.eks. alle de mørke lagerøl undtagen baltisk porter— f.eks. münchener dunkel og schwarzbier— og hiv gerne de lyse lagerøl med i faldet: Pilsner, helles og dortmunder. Den ædle maibock, lyse bock, har også fået et ufortjent los bagi.

Fælles for alle overstående øltyper er, at de ikke er nok humle crazy, og så bliver en stilart dømt ude af ølrevolutionens fortropper. Det er svært at finde en øltype, som er blevet henvist til skammekrogen længere end wienerøllet. Og det er synd. For der er tale om en grundøl, en folkeøl, når den er er eksekveret godt. Noget tyder dog på, at vi kommer til at se wienerøllet valse igen.

Vienna Lager på 5,0 procent fra det dygtige, lille nørrejyske lagerølsbryggeri Bad Seed Brewing kom på markedet i 2019. Sidste år lancerede Mikkeller sin Mikkeller Iskold Classic, og Mikkeller plejer om nogen at have sans for, hvad der kommer til at rykke på markedet. Øllen er på 5,6 procent og brygget på Mikkellers faste samarbejdspartner De Proefbrouwerij i Belgien. Og i år lancerede Herslev Bryghus Wiener Klassik på beskedne 4,4 procent.

For Tore Jørgensen, stifter og direktør på Herslev Bryghus, kom Wiener Klassik ikke til verden ved et tilfælde, ikke bare en ny øl af mange til et i forvejen rigt sortiment. Det skyldtes kærlighed til malt og, som bryggeriet beskriver Wiener Klassik, “brygget efter udødelige Vienna lager opskrifter”.

Herslevs Wiener Klassik er brygget med næsten 100 procent wienermalt, kun lige rundet med münchenermalt og karamelmalt. Øllen er sødere, mere ristet og maltet med en mørkere tone i forhold til bryggeriets velkendte pilsner.

Fascination af malt

“Om du er til Mozart eller Netflix, er dette en øl til det hele; frokost, fyraften, fest og frihed,” skriver bryggeriet om denne folkelige grundøl.  Typen wienerøl er dog svær at ramme rigtigt, mener Tore Jørgensen:

“Med Wiener Klassik vil vi slå et slag for at få malten mere i fokus. Humle er skønt, jeg elsker humle, men malt er en råvare i øl, som vi som bryggere kan arbejde endnu mere intelligent med. Den rigtige sødme i malten kan være svær at ramme, og typen wienerøl kan være svær at få styr på. Kan nærmest minde om slik, hvis du rammer ved siden af.”

“Jeg er blevet tiltagende fascineret af mulighederne i malten på ikke mindst mine rejser til Tyskland. Det kræver lidt træning at blive glad for malten og se perspektiverne i den. Først kan malt næsten virke kedelig, nærmest vammel. Malt kræver tid og fordybelse. Wiener Klassik er kommet for at blive en del af det faste sortiment hos Herslev Bryghus,” fortæller Tore Jørgensen.

 

 Classic og wienerøl

Tag ikke fejl. Danskerne elsker wienerøl eller det, der ligner, nok snarere en vulgariseret udgave en wienerøl. Det er populære øl, som går under betegnelsen ‘classic’. Den mest kendte wienerøl herhjemme er Tuborg Classic, selvom Tuborg kalder den en pilsner, hvilket den i hvert fald ikke er, hvis man har bare nogenlunde styr på øllets typer.  En “traditionel pilsner” står der på etiketten— og med “frisk og fyldig pilsnersmag”. Nej, Tuborg Classic er ikke en pilsner. Det er nok nærmere noget, der  minder om en wienerøl.

Wienerøl er, modsat classic-betegnelsen, en certificeret øltype. Hos Beer Judge Certification Program (BJCP), det højeste organ for certificering af øl, har wienerøl en selvstændig kategori, Vienna Lager. BJCP vurderer, at en typisk wienerøl ligger mellem 4,7 og 5,5 procent. Bitterheden er mellem 18 og 30 IBU. Smagen beskriver BJCP som “bready-rich, and somewhat toasty” men ligger let i munden. En wienerøl er karakteriseret ved en blød maltfylde med en afdæmpet bitterhed. Den rene smag af malt er så meget i forgrunden, at noter af karamel, som stammer fra malt, ikke bør forekomme. Farven er rav med et rødligt skær.

I magasinet Beer & Brewing beskriver journalisten og hjemmebryggeren Josh Weikert wienerøllet således: ”The best examples of Vienna Lager are like drinking a liquid version of dry toast.”

Helt ude i kulden blandt de nye bryggerier er wienerøllen dog ikke, selvom den på disse breddegrader i sin rene form kan være svær at opstøve; men du skal nok til USA med de næsten 9.000 bryggerier for at smage kopi-ægte wienerøl.

Måske du kan få fingre i en wienerøl fra følgende bryggerier, som har typen som fast del af deres sortiment:

  • Heater Allen
  • Pfriem
  • Sierra Nevada
  • Great Lakes
  • Chuckanaut
  • Suarez
  • Goose Island

 

 

Pioneren Dreher

Wienerøllet var en forløber for verdens mest populære type øl, pilsneren, som blev opfundet i 1842. Den østrigske brygger, wieneren Anton Dreher (1810-1863), skabte i konkurrence med Gabriel Sedlmayer den Yngre fra bryggeriet Spaten i München måske verdens første ‘pilsner’. Meget tyder på, at der var et close race blandt bryggerne om at fremstille den første lyse lagerøl efter pilsner-skolen.

I hvert fald lancerede Anton Dreher i 1841 sin version af en lys, undergæret lagerøl i en tid, hvor alt øl var mørkt— bortset fra engelsk pale ale, og Schwechater Lagerbier blev straks meget populær både indenfor og udenfor grænserne af det daværende Østrig-Ungarn.

Den lyse lagerøl fra Anton Drehers Klein-Schwechater Brauhaus i Wien (i dag Brauerei Schwechat) havde langt hen ad vejen de samme karakteristika som den legendariske øl fra Plzeň— lys, undergæret og klar, dog med en rødgylden tone. Produktionsmetoden var meget lig metoden fra Plzeň, men råvarerne— vand, humle, malt og gær— var ikke identiske med den ægte pilsner.

Anton Dreher var ud af en bryggerfamilie. Han overtog sin far Franz Anton Drehers bryggeri Klein-Schwechater Brauhaus i den sydlige del af Wien i 1836. Klein-Schwechater Brauhaus udviklede sig i løbet af 1850’erne til at blive blandt de største bryggerier på det europæiske fastland med eksport til en mange lande.

For at skabe en ny, lys undergæret type øl tog Anton Dreher i 1830’erne på en række studieture til flere af Europas førende bryggerier, ikke mindst til Barcley, Perkins & Co. i London, som var verdens største bryggeri og teknisk førende. På flere af rejserne var han sammen med sin lige så innovative kollega fra München, Gabriel Sedlmayr den Yngre fra Spaten bryggeriet.

Industrispionage er måske et bedre ord end studieture. For på turene medbragte Dreher og Sedlmayr bl.a. en hul vandrestok, hvor de samlede prøver af ølurt for at analysere dem efterfølgende. Da han vendte tilbage til Wien og Klein-Schwechater Brauhaus, anlagde han et malteri efter engelske principper. Det gav en lysere og mere ensartet malt, som han netop stræbte efter. Han byggede også kældre med naturis, hvor han kunne lagre sit undergærede øl i lang tid ved en lav temperatur.

Anton Drehers første lyse lagerøl kendes i dag som en wienerøl eller en märzen. Den førstnævnte betegnelse er nok den mest korrekte, selvom Anton Dreher selv kaldte sin øl for en märzen. I dag forbinder man en märzen med en tysk øl, som minder om wienerøllet, men er stærkere, fyldigere og med mere smag af rå malt.

 

 Mexicanere og wienerøl

En sjov historie knytter sig til historien om wienerøllet. Den ægte vare, Anton Dreher modellen, som erobrede verden, er stort set uddød, også i Wien og resten af Østrig, men ét sted i verden stortrives wienerøllet: Mexico.

Mexico hørte i tiden fra 1864-1867 under Østrig og ledet af ærkehertug Maximilian 1. Den gode ærkehertug var glad for wienerøl og havde medbragt sin egen brygger fra Østrig til Mexico. De populære mexicanske wienerøl Dos Equis og Negro Modelo har sin rod i tiden under Maximilian 1.’s korte regeringsperiode.