Den bedste


Gründer (Tyskland)
Moritz Fiege | 5,1% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Imponerende god! Frostnat og nyslået græs i næsen. Perfekt enkel og ren. Medium fyldig, max smag. Måske til den maltede side. En note mariekiks. Lys ravfarvet, let uklar.

Den bedste til prisen


Ørbækker Pilsner
Ørbæk Bryggeri | 4,6% | 50 cl | 25 kr.
Hurtig, lækker. Båret af citrusaromaer frem for malt og humle, men det fungerer fremragende. Tysk pilsner. Superfrisk og levende i munden. Ikke for fans af bitterhed. Giver lyst til én til. Ravgylden, klar.

Den smukkeste


Anno 1367
Krenkerup Bryggeri | 4,7% | 50 cl | 35 kr.
Pærer, tørrede blomster og malt i næsen. Også noter af Saaz-krydret humle. Maltrig og malt-saftig men stadig underspillet og balanceret. En note af lavendel i finish. Lys ravfarvet, klar, perlende.


Lolland og Falster Guld
Krenkerup Bryggeri | 5,7% | 33 cl | 35 kr.
Tørrede blomster og grød af stikkelsbær eller æbler i næsen. Enkel og stærk på den rigtige måde. Balancen bevaret. Spændstig malt. Noter af abrikoser og en dråbe tørverøg. Strågul, klar. Kongeskum.


Classic
Krenkerup Bryggeri | 4,8% | 50 cl | 35 kr.
Skøn duft af kirsebærsaft, melon og malt med strejf af karamel. En frisk og meget livligt karboniseret wienerøl med råvarer af høj klasse. Karboniseringen puffer maltsmagen, det centrale ved øllen, ud i periferien.


Guldøl
Mikkeller/Krenkerup Bryggeri | 5,8% | 50 cl | 45 kr.
Rosenblade og noter af grønne æbler og svovl i næsen. Én man kan drikke mange af! Saaz-energi. Ultra silkeblød. Maltrig. Noter af kærlighedsfrugt og tørv. Ravgylden, let uklar.


Ørbækker Pilsner
Ørbæk Bryggeri | 4,6% | 50 cl | 25 kr.
Hurtig, lækker. Båret af citrus aromaer frem for malt og humle, men det fungerer fremragende. Tysk pilsner. Superfrisk og levende i munden. Ikke for fans af bitterhed. Giver lyst til én til. Ravgylden, klar.


American Lager
Ørbæk Bryggeri | 4,8% | 50 cl | 25 kr.
Smager mere af ølurt end malt og humle. Godt med aromaer af karamelrand, rosmarin og lavendel. Flødeagtig. Klæber til læberne. Rav-/ferskefarvet.


Naturen til far-til-fire tilbage
Kingspot Brewhouse | 5,1% | 50 cl | 40 kr.
Smagningens outsider, mildt sagt: Acetone, Fun (æble) og Jenka tyggegummi i næsen. I smagen kommer pæresaft, iste med ferskensmag og ‘skosværte’. Mørk ravfarvet, grumset.


Callista Moon
Ugly Duck/Bryggeriet Vestfyen | 5,2% | 33 cl | 35 kr.
Appelsin med noter af grønne æbler i næsen. En slags italiensk pilsner men for meget tryk på humlens bitterhed og citrusaromaer. Klæbende sød. Farve som ananasjuice.


Amerikansk Lager
Albani/Royal Unibrew | 5,0% | 50 cl | 20 kr.
Godt med overmoden pære i næsen sammen med lækker malt og lavendel. Appelsin-grape-noter blander sig med en klassisk lagerkrop og godt med kulsyre. Strejf af hyldeblomst,men ellers ligeud ad landevejen, lys lagerøl.


Pilsnerøl
Godt Bryg/Albani/Royal Unibrew | 4,9% | 50 cl | 15 kr.
Superfrisk Saaz duft og mere sødlig duft af blomster end i en vanlig øl med Saaz humle, noter af rosenblade også. Lige netop under diacetyl grænsen (labre larver i duft og smag). Lækker grundmalt og krydret bitterhed. Tjekkisk, fed pilsnerlykke.


Christiania Pilsner
Christiania Bryghus | 4,6% | 33 cl | 35 kr.
Smager ikke som en lys lagerøl. Malten virker mørkere. Bitterhed og delvis smag (mandler) som i æblekerner. Druesaft og humle i næsen. Rund og rustik. Lang, mørk eftersmag i retning af allehånde. Korngul, let uklar.


Pils (Tyskland)
Moritz Fiege | 4,9% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Nobel humle, nobel smag. Vi er i kernen af den stramme tyske pilsner. Lige dele bitterhed,  humlearoma og malt. Fuldendt balance. Strejf af nyslået græs og hyldeblomst. Lækker syre og fedme fra malten. Vollmundig. Enkel, underspillet. Energi hele vejen igennem. Lys ravfarvet, krystalklar.


Goldstoff (Tyskland)
Brauerei Wiethaler | 5,4% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Earl grey og blomsterpotpourri i næsen. Aromahumle dominerer. Malten, ellers lækker, har svære vækstvilkår. Velbrygget. Noter af skræl af grønne æbler i finish. Kongeskum, elfenbensfarvet. Vedholdende, cremet.


Export Hell (Tyskland)
Reutberger Kloster Biere | 5,3% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Den fedeste, lækreste malt i næsen. Lidt toast, træ og æbleskræl også. Malten dominerer med noter af earl grey, kumquat og havsalt. Mineralsk. Lazy men kalkuleret energi som Berbatov. Ren. Ædel. Lyst til én til. Korngul, klar.


Commerzienrat (Tyskland)
Brauerei Riegele| 5,2% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Silkemund. Let syrlighed og let snerpende liver kun op i denne maltbombe. Der sniger sig toner ind af æblemos. Lys ravgylden, klar.


Export Hell (Tyskland)
Klosterbrauerei Baumburg | 5,2% | 33 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Duft af pilsnermalt og nyrevne æbler. Note af hø. Pilsnerlykke. Ren, crispy, smuk. Til den maltede side. Hvis du kalder denne øl for kedelig, får du en rigsretssag på halsen. Strågul, klar.

 


Gründer (Tyskland)
Moritz Fiege | 5,1% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Imponerende god! Frostnat og nyslået græs i næsen. Perfekt enkel og ren. Medium fyldig, max smag. Måske til den maltede side. Note mariekiks. Lys ravfarvet, let uklar.


Jahrhundert Bier (Tyskland)
Ayinger Privatbrauerei | 5,5% | 50 cl | Købt hos Biermeister i Berlin
Næse: Skumbad og fyrrenåle. Dyb maltsmag. Krydret og elegant smag af humle. Enkel og tilfredsstillende. Lys korngul, klar.


Amigo
Hjort Craft Beer | 5,2% | 33 cl | 35 kr.
Plastik, syrlige blommer, rosmarin og laurbær i næsen. Smagen domineres af mørk blomme. Noter af olivenolie. Farve som ferskensaft.


Humlefryd
Bryggeriet Skands | 5,0% | 50 cl | 30 kr.
Duft as Saaz med noter af pære, honningmelon og hvid peber. Småfed og lækker pilsner i tjekkisk stil. Malten er ristet til grænsen af karamel. Strejf af honning og syrlighed. Flader lidt ud i finish. Ravgylden, klar.


 Octopils
Slowburn Brewin | 5,1% | 44 cl | 45 kr.
Citronsaft, våd uld og hvid peber i næsen. I smagen blander sig noter af abrikos, kirsebærsten og havsalt. Virker tørhumlet. Til den bitre side men balanceret og lækker.


Lager (Japan)
Hitachino Nest Beer | 5,5% | 33 cl | 30 kr.
Humle, hyldeblomst og gul grape i næsen. Friskpresset appelsin og noter af fennikel blander sig med smag af malt og hyldeblomst. Lækker, mellemfed lagerkrop. Lys ravfarvet, let uklar.


Neu Pilsner
Bad Seed | 5,0% | 44 cl | 40 kr.
Roser, earl grey og gærkælder i næsen. Velbrygget. Bitterheden laver et overgreb mod maltsødmen, men ikke kriminelt. Noter af harpiks og citrus. Lidt for meget show-off i forhold til aromaer. Let at drikke, superfrisk. Strågul, let uklar.


Vienna Lager
Bad Seed | 5,0% | 44 cl | 40 kr.
Humle, jordbærgrød og karamel i duften. I smagen slår det over i fløde med jordbær og sukker. Malt, karamel. Noter af svesker og acetone. Lys nøddebrun, uklar.


Roskilde Pilsner
Musicon Mikrobryggeri | 5,0% | 33 cl | 35 kr.
Næse: Æbleblomst, lysebrune rosiner og note grønne æbler. Smag: Malt, hvidvin, druesaft, æbler og tanniner. Korngul, let uklar.


Homefront Pilsner
Kongebryg | 5,2% | 33 cl | 35 kr.
Rødgrød i næsen. Malt med note af rødgrød i smagen. Kroppen er god men er lidt faldet sammen. Ellers et hit på en god dag. Enkel på den rigtige måde. Lys ravfarvet, let uklar.


Zenne Pils (Belgien)
Brasserie de la Sennei | 4,9% | 33 cl | 35 kr.
Brise af saison øl. Behagelig bitterhed à la det hvide i citroner. Masser af aromaer: Fyrrenåle, søde stikkelsbær, paradisæbler, passionsfrugt og note banaskræl. Korngul, uklar.


Pilsner
Flying Couch | 4,5% | 33 cl | 35 kr.
Rå og direkte pilsnerglæde. Enkel, let og lækker. Velbrygget. Malten er lidt indeklemt— en næsten malurtagtig bitterhed tager scenen. Let astringerende. Noter af mandarin, gær og en brise svovl. Strågul, let uklar.


0.0 (Polen)
Piwo Pniewkiei | 0,0% | 50 cl | 35 kr.
Godt med duft af korn og ølurt med indslag af gule blommer i næsen. En lidt kunstig aroma og smag men god faktisk. Fersken og ung pære i smagen. En malt-drik med frugt. Lys ravfarvet, klar.


Birkerød Pils
Birkerød Bryghus | 4,6% | 50 cl | 35 kr.
Æble-pære og malt i næsen med lidt syrlige røde bær. Indbydende. Træ, bark og urter sammen med bitterheden dominerer, men en skøn, saftig malttone. Lys ravfarvet, let uklar.


Jubiläums Pilsener (Tyskland)
Berliner Kindl Brauerei | 5,1% | 50 cl | 25 kr.
Æblemos, abrikoser og blomster i næsen. Strågul, krystalklar. I smagen er der grøn te og bolsje mere end malt. Let at drikke og velbrygget men uden megen karakter. Strågul, krystalklar.


Original Czech Lager (Tjekkiet)
Budvar | 5,0% | 50 cl | 20 kr.
Pæreskræl, hvidvin og grønne æbler i næsen. Fed malt i en fyldig og lækker pilsner. Note af abrikos. Mikroskopisk tone af diacetyl. Mørk, ravfarvet, klar.


Benediktiner Hell (Tyskland)
Benediktiner Weissbräu | 5,0% | 50 cl | 25 kr.
Klassisk gærkælder og nobel humleblomst i næsen. Klassisk helles. Fin lys maltfylde i en blød og lækker krop. Fin og fed syre fra malten klæder totaloplevelsen. For malt-fans. Strågul, klar.


Berliner Pilsner (Tyskland)
Berliner Pilsner Brauerei | 5,0% | 50 cl | 25 kr.
I duften er der ølurt, korn, malt og mirabelle. En brise DMS. Ligeså meget ølurt og kiks i smagen som malt. Let syrlig. Beskeden bitterhed; men god. Ravgylden, krystalklar.


Wiener Klassik
Herslev Bryghus | 4,4% | 50 cl | 35 kr.
I næsen er der salturt, rabarber og hyben. Smagen af lækker malt kommer først i finish. Noter af brændt urtehave. Syrlig tone af rabarber. Ravfarvet, let uklar.


Pilsner
Herslev Bryghus | 5,5% | 50 cl | 35 kr.
Humle, hvid peber og pære i næsen. Enorm mundfylde og blød. Som en oktoberfestøl. Tæt på sødlig. Godt med bitterhed til at opretholde balancen. Ligetil og lækker. Ravfarvet, let uklar.