Et kloster kan være et trylleord for kvalitet, men ofte er det mere af navn end af gavn, at øl smykker deres brands og øl med munke og klostre.
Alle ølelskere kender og har smagt øl fra trappist bryggerierne: De 14 certificerede bryggerier, som munke af cistercienser-ordenen tryller frem.
De senest tilkomne trappistbryggerier er Mount St Bernard Abbey (England) og Cerveza Cardena Trappist (Spanien), men de bedst kendte og bedste trappistøl er de belgiske som f.eks. Westmalle, Westvleteren, Rochefort, Orval og Chimay. Se, dét er ægte klosterbryggerier! Bryggeriet er på selve klostret, og cisterciensermunkene står for brygningen. Ellers kan der aldrig blive tale om et certificeret trappistbryg.
Så er der alle de andre klosterbryggerier, ‘industriklostrene’ — for der er penge i klostre. Klosterøl har vel aldrig stået stærkere i markedet end nu, 20 år inde i den danske ølrevolution. Takket være vellykket branding af de 14 trappistklostre og almindeligvis et godt image over for produkter fra klostre, er klosterbryggerier et stærkt brand og, væsentligt, udtryk for kvalitetsøl.
De første optegnelser om munke og øl stammer tilbage fra det 5. århundrede, men det var
først, da trappistøl kom på markedet i 1932, og det var Orval fra klostret Abbeye Notre Dame d’Orval i Belgien, at den store fortælling om munkeøl for alvor tog fart for det brede publikum. Brandet trappistenbier er endnu yngre, fra 1997, og blev skabt, fordi flere og flere bryggerier kaldte deres øl for trappistøl, selvom det ikke var tilfældet.
Der findes mange klosterøl, som ikke er fra klostre, f.eks. Grimbergen, Leffe og Afflighem (se anmeldelser). Carlsberg, AB InBev og Heineken betaler klostrene for at få lov til at markedsføre sine øl som klosterøl og producerer øl i mængder, som overstiger mængder, hvor 10 millioner liter årligt er i småtingsafdelingen.
Lad os kaste et hurtigt blik på et dansk såkaldt klosterbryggeri med det ligefremme navn Klosterbryggeriet… Klosterbryggeriet er ikke et kloster. Øllet bliver ikke brygget på et kloster. Men nok om al den kedelige udenomssnak. Det, som forbinder Klosterbryggeriet og lignende “klosterbryggerier” i andre lande med klostre, er:
- De importerer flere klosterøl, bl.a. Rochefort og Westmalle.
- Deres brand læner sig op af Øm Kloster, som ligger mellem Silkeborg og Horsens, forholdsvist tæt på Skanderborg, hvor Klosterbryggeriet har til huse.
- Klosterbryggerier får på kontrakt brygget diverse klosteragtige øl, f.eks. Abbed Gunners Jule Ale, Skt. Jørgen og Olof Kvitter.
- I Klosterbryggeriets egne øl er der ofte krydderier. Klostre var kendte for at dyrke krydderier og frugter til brug i mad- og drikkevarer— og for sundheden. I Klosterbryggeriets øl er der f.eks. følgende krydderier: Orangeskal, slåenbær, anis, tranebær, hyben og nelliker.
Skands Bryggeri, som ligger i Brøndby, laver også en klosterøl, “Esrum Kloster”, som er en “fortolkning af en klosterøl”, og så taler vi om at sælge elastik i metermål.
Selvom klosterøl er en almindeligt kendt betegnelse, er fænomenet klosterøl end ikke en af de over 100 certificerede øltyper hos ølverdenens overdommere Beer Judge Certification Program. En klosterøl er f.eks. både en Orval, en brett-agtig og lys belgisk ale på 6,2% alkohol, og en Rochefort 10, som er et smagsmonster på 11,3% alkohol med aromaer af svesker, chokolade, portvin og andet godt.
Fællestræk ved klosterøl
Der er trods alt fællestræk ved klosterbryg. Enkel, dubbel, tripel og quadrupel er almindelige betegnelser for typer af øl, som enhver gennemsnits-ølentusiast kender, og alle kan føres hen til klosterbryggerier. Klosterøl er ofte også stærke og søde. De er overgærede og med et belgisk ophav. De er gær-orienterede, dvs. med masser af komplekse frugtaromaer. Sagt med andre ord: De smager som belgiske klosterøl generelt. Ofte er klosterøl også mørke og krydrede.
De mest kendte klosterøl er ikke fra klostre, men har betalt sig til navnet— Leffe, Grimbergen og Affligem. Alle tre er belgiske klostre men er ejet af nogle af verdens største bryggerikoncerner, nemlig henholdsvis AB InBev, Carlsberg og Heineken. Men marketingsafdelingerne i det tre bryggerikoncerner holder sig ikke tilbage, når klosterøl skal lovprises:
Om Affligem:
- ”Den originale craft beer”
- ”Vores historie er så lang, at da vi blev grundlagt af munke i 1074, var jorden stadig flad ifølge menigmand”
- ”Vi er aldrig holdt op med at udvikle vores craft beer i alle 1000 år”
De andre bryggerikoncerner— AB InBev (Leffe) og Grimbergen (Carlsberg)— er nærmest lige så forhippede på at fortælle den store historie om munke og kvalitetsøl.
Klosterøl i Tyskland
Ofte tænker man på Belgien, når man nævner klosterøl, men i andre lande er og var klosterøl almindeligt udbredt, f.eks. Tjekkiet og Tyskland. I dag findes der f.eks. seks tyske bryggerier på klostre. Det mest kendte og måske bedste klosterbryggeri er Klosterbrauerei Andechs, som ligger 43 kilometer sydvest for München tæt på søen Ammersee.
Benediktinermunkene på Klosterbrauerei Andechs er verdensberømte for kvaliteten af deres øl, måske især deres to bock øl, Bergbock Hell og Doppelbock Dunkel. Munkene har også smag for de verdslige glæder og tilbyder sine gæster en Bräustüberl på klostret. Her kan du nyde de friske munkeøl med god mad til, eksempelvis de hjemmelavede, røgede pølsespecialiteter Geräucherte Landleberwurst, Landjäger (lufttørret) og løgpølsen Zwiebelmettwurst.
Øl fra klosterbryggerierne er som hovedregel traditionelle, altså helles, dunkel, weissbier, bock og pilsner. Men hos f.eks. Klosterbrauerei Scheyern i Bayern tilbyder de “craftbiere”. Det kunne være en Sommerfrisch, en pale ale på 4,2% med bl.a. de nye humlesorter Hüll Melon og Mandarina, begge fra lokale marker.
Der findes andre tyske bryggerier, som kalder sig klosterbryggerier, f.eks. Klosterbrauerei Neuzelle, men de pynter sig med lånte fjer. Et ægte klosterbryggeri er også på tysk kendetegnet ved, at der brygges på selve klostret under opsyn af de stedlige munke og overskuddet fra salget går til drift af klostret.
Der findes seks ægte, tyske klosterbryggerier:
- Klosterbrauerei Andechs (Bayern)
- Klosterbrauerei Kloster Weltenburg (Bayern)
- Ettaler Klosterbrauerei im Allgäu (Bayern)
- Klosterbrauerei Kloster Kreuzberg (Thüringen)
- Klosterbrauerei Mallersdorf (Bayern)
- Klosterbrauerei Scheyern (Bayern)
Klosterøl i beer battle
De tre brands Leffe, Affligem og Grimbergen er almindelige supermarkedsøl. Hyggelige at drikke eller lyder måske som hyggelige, søde klosterøl— men stammer fra nogle af verdens største bryggerikoncerner. Leffe er fra AB InBev, som sidder på cirka en tredjedel af verdensmarkedet for øl og fås i stort set hele verden.
I Danmark pågår der for tiden en interessant beer battle blandt klosterbryg fra de tre storkoncerner. Vi går bagom om storytellingen og klostermetaforerne og kigger dybt i glasset efter kvalitet. Hvem af de tre store spillere kan brygge den bedste lyse og mega populære klosterøl?
Vi kårer en vinder.
Blonde
6,7%
Grimbergen (Carlsberg)
3/6
Næsten kridhvidt skum, livligt med store bobler, som lægger sig forholdsvis hurtigt. Lys ravfarvet, let uklar. Perlende, livlig. I næsen er der først frisk æblemos, gule blommer og grøftekantsblomster. Noter af æblelikør eller calvados og skumbanan. I munden er der aromaer af abrikosmarmelade, gule blommer og æbler— i dén rækkefølge. Bagved frugten fornemmes malt og en knivspids bitterhumle. Strejf af fennikel. Noter af citrus i finish. En slags frugtlimonade med et blandingsforhold, hvor vandet dominerer svagt. Et mildt citrus- og humle-agtigt bolche i eftersmagen. Kroppen er som hos mange belgiske øl— vuggende, livlig og let.
Blonde
6,6%
Leffe (AB InBev)
2/6
Off-white skum, store bobler, som knitrer, giver lyd fra sig, når de trækker sig sammen og forsvinder, forholdsvis hurtigt. I næsen er der cedertræ, nødder, ældede kirsebær og grønne æbler. Noter af blomster. Meget intens duft. I smagen kommer der noter af råcrème, men aromaerne i næsen går igen og er altdominerende. En meget frugtrig belgisk blonde. Strejf af bitterurter, nelliker og plantedele. Mere blød, sød og frugtrig end en Grimbergen Blonde, som i forvejen ikke holder sig tilbage med sødme og frugt. Mindre karakter af malt og humle i forhold til Grimbergen Blonde. Velbrygget men svær at drikke to glas af, uden der går slikskål i den— ikke mindst hvis temperaturen nærmer sig de tocifrede grader.
Blonde
6,8%
Affligem (Heineken)
5/6
VINDER
Belgisk ølparfume, når det er bedst. Industri og craft møder hinanden. Champagne-agtigt skum, som dog forsvinder hurtigt. Lys ravgylden, let uklar. I næsen er der mange aromaer: Saft af lime, ung appelsin, svovl, humle, moreller, og, når øllen har stået og hygget sig lidt i glasset, nelliker. Frisk, smagfuld, let og legende. Nogen vil kalde den feminin. Godkendt herfra. En topmodel. I smagen er der appelsinskal, men parfumeret og let kandiseret. Noter af kærlighedsfrugt og måske umoden mango. I finish dukker en note af finsk lakrids op.
Humle og malt er der sågar også smag af, men gemt et godt stykke væk bag parfumen og frugtaromaerne.
