Igennem mange år forbandt de fleste danskere spansk vin med Rioja og måske en smule sherry. Senere kom områder som Ribera del Duero og Priorat til i folks bevidsthed. Men de seneste år er resten af Spanien i den grad begyndt at vise, hvilket potentiale det store vinland har. I maj besøgte jeg Spaniens største vinmesse FenaVin, hvor både store og små producenter fra alle hjørner af Spanien mødes. Her fik jeg mulighed for at snakke med en række fremtrædende vinpersonligheder i Spanien, og her er deres bud på, hvad der er mest hot lige nu.
1. Økologisk og biodynamisk vinbrug vokser
Spanien er i dag det land i verden med flest hektarer, som dyrkes økologisk: Over 90.000 hektarer dyrkes nu certificeret økologisk. Og over 30% af al økologisk vin i verden kommer fra Spanien; og det er ikke overraskende, for i mange områder er klimaet velegnet til netop at dyrke jorden uden brug af herbicider og pesticider. Den største forhindring er oftest det spanske bureaukrati, som gør det omstændigt og dyrt at blive certificeret. Så mange vælger ikke at blive certificeret men arbejder i praksis økologisk, da de ikke på prisen kan retfærdiggøre omkostningerne til certificeringerne. Men omvendt er mange også stoppet med at sprøjte, da priserne på pesticider og herbicider er steget, og med det tørre klima er behovet ikke stort. Mange arbejder også biodynamisk, og det er især producenter som Gramona og Recaredo i Katalonien samt vores egen Peter Sisseck, som er gået forrest her. Senest er flere af især de unge producenter begyndt at arbejde med ingen eller kun lidt svovl i vinene. Især producenter i Katalonien, Jumilla og Rioja er førende her.
2. Garnacha rykker
Grenache— eller garnacha, som druen hedder i Spanien— buldrer frem, og især vinene fra Aragon og Madrid har de senere år fået stor opmærksomhed. Grenache er måske en af de mest spændende druer lige nu og en drue, hvor man ser mange forskellige stilarter. Det kan være lige fra de kraftige, alkoholtunge (ofte 16%) og meget mørke, koncentrerede vine til de lyse, lette og nærmest pinot noir-agtige vine. Det viser høsttidspunktet da også. Flere steder omkring Madrid høster man allerede i begyndelsen af august, mens man andre steder i Campo de Borja venter til november. Senest er man også begyndt at se vine udelukkende på garnacha fra kendte områder som Rioja og Priorat. Ifølge Daniel Landi, en af de mest berømte vinmagere i Spanien lige nu, skal man kigge efter garnacha fra Sierra de Gredos, Galicien og De Kanariske Øer. Så der er ingen tvivl om, at druen måske på sigt kan manifestere sig som Spaniens rødvinsdrue nummer to efter tempranillo.
3. Vine fra mere obskure druer
Som en modreaktion på den udvikling, der skete for 20 år siden, hvor det var de internationale druer som chardonnay, cabernet sauvignon og syrah, der dominerede, og som man plantede overalt i Spanien, ses nu den modsatte reaktion. Flere områder har sat undersøgelser i gang for at finde områdernes historiske, lokale druer frem for igen at plante disse og sætte dem i produktion. Dette skal ses som dels en måde at differentiere sig på men også at tilpasse vinproduktionen de klimaforandringer, som finder sted. På samme måde har Torres familien i Penedès i Spanien fundet ikke mindre end 42 gamle druesorter, som de nu udforsker yderligere for at afdække, om de er mere resistente over for klimaforandringer end de internationale druer, som dominerer i området. Og mange går tilbage til den tid, hvor det mest almindelige var at arbejde med field blends— altså hvor man har flere forskellige druer samlet i marken, høster og vinificerer dem sammen, selvom nogle vil være undermodne og andre overmodne. Druer som trexiadura og brancellao i Galicien, Rufete i Salamanca, Bobal i Alacante og mange flere ser man oftere nu.
- Priserne under pres
Man fornemmer tydeligt, at de spanske producenter er sultne og gerne vil sælge. 2021 var et kritisk år med lav produktion, og mange producenter havde problemer med at levere det antal vine, de plejer. Priserne blev derfor sat i vejret, og på eksportmarkederne begyndte flere at se mod andre dele af verden. Da produktionen så blev normaliseret, var en del af markedet tabt, og nu kæmper flere med pris på priserne, og en stigning i priserne på fade osv. Det har medført store mængder af vin, som ikke er solgt, og som betyder, at man nu forhandler med regeringen om at få tilskud til at sælge denne vin til destillering, så den ikke betyder øget prispres på det eksisterende marked. Dette er især udtalt i Rioja fortæller Ruben Provedo fra Bodegas Franco-Espanolas, som blandt andet står bag det kendte Rioja mærke Borbon.
5. Kvaliteten af de mousserende vine
Den spanske mousserende vin cava er nok mest kendt for sin umiddelbare frugt og som en vin, der normalt er ganske fornuftigt prissat. Man har længe følt sig i skyggen af specielt Champagne, men senest har man også set prosecco rykke voldsomt på eksportmarkederne. Flere vil mene, at man har ventet for længe med at reagere fra cavas side, og flere af de bedre producenter valgte derfor i 2016 at danne deres eget område, Corpinnat, og træde ud af DOC Cava. Nu begynder man at vågne op i området, og man er blevet enige om, at der skal reguleres i reglerne, således at kvaliteten hæves. Men allerede nu ser man især hos Corpinnat-producenterne, at længere andengæring på flasken øger kvaliteten markant. Flere dyrker markerne økologisk og biodynamisk; og i dag kan man finde cavaer i samme kvalitet som flotte champagner.
6. Fokus på højere beliggende vinmarker samt alderen på stokkene
Klimaforandringerne rammer Spanien hårdt, da landet i forvejen ligger i et varmt klima. En af løsningerne er at dyrke vinen på højere beliggende marker, hvor temperaturen er lavere. Dette ser man i stort set alle regioner, hvor det er muligt. Det var specielt i Ribera del Duero, hvor Peter Sisseck ved at studerere tyske luftfotos fra krigen kunne identificere vinmarker i bjergene, som i dag ikke eksisterer. Det gav en idé om, hvor det var muligt at lave god vin. Samme mønster ser man i Rioja, hvor man nu også har givet mulighed for at klassificere enkeltmarker på etiketten. Og størstedelen af disse marker ligger netop i højderne. Men det er et mønster, man møder i alle områder fra Priorat over Madrid til Extremadura. Fernando Moro fra området Valdejalón fortæller blandt andet, at der nu kun plantes vinstokke på marker 650 meter over havoverfladen, ellers er det for varmt. Gamle vinstokke vinder generelt frem, og der gøres et stort arbejde for at bibeholde disse, selvom udbyttet ofte er noget lavere. Peter Sisseck startede projektet Psi for nogle år siden for netop at undgå, at producenter i Ribera del Duero udskiftede gamle vinstokke, så han tilbød at købe druerne for en højere pris og lave vinen Psi.
7. Fokus på landsbyer og enkelte vinmarker
Klassiske spanske vine var klassificeret som crianza, reserva eller en gran reserva; og ofte var vinene blends fra flere forskellige underområder eller landsbyer. Der er dog en tendens til, at forbrugere ønsker mere nærhed, og derfor ser man flere regioner åbne op for landsby- eller marknavne på etiketten. Det ses bl.a. i Rioja, som ændrede deres klassificering i 2018 samt i Cava, som indførte Paraja Qualificado som en klassificering for enkeltmarkscava i 2016. Det første område til at indføre dette system var Bierzo— med inspiration fra Bourgogne— med regionale og dernæst kommunevine, vino de paraje som svarer til lieu-dit, og endeligt enkeltmarker, som senere kan opgraderes til Grand Cru. Senest er også Priorat kommet med, og flere andre regioner har planer undervejs.
8. Vine uden for de normale DO vinder frem
Er man en del af en DO/DOP er der oftest strenge krav til druer, høstudbytte, vinificering osv.; og især strenge krav til fadlagring og ikke mindst flaskelagring, når betegnelserne crianza, reserva og gran reserva skal benyttes. Flere ønsker at frigive vinene tidligere, end reglerne angiver, og de vælger at klassificere som cosecha. Denne betegnelse blev oprindeligt primært benyttet til de unge joven- og roble-vine men benyttes i dag også til topvine, som godt nok har lang fadlagring, men som frigives unge— også for at signalere, at man laver en anden type vine end de klassiske vine. Et godt eksempel er topvinen Pingus.
Ønsker man endnu større frihed, ser man flere lancerer vine som Vinos de la Tierra (VT), som har betydelig større frihedsgrader. Mest kendte er VT Castille y Leon, hvor flere Ribera del Duero, Rueda og Toro producenter vælger at klassificere deres vine.
Mange mindre producenter vælger da også at forlade den lokale DO for at have større og friere rammer. Ud over Corpinnat producenterne, som tidligere er nævnt, ser man det også i Rioja, hvor Bodegas Artadi forlod Rioja DOCG i 2015.
9. Old school og hvid Rioja får sin anden renæssance
Mange afskrev Rioja op gennem 2000’erne som værende for fadtunge og mangle frugten. Nye producenter som f.eks. Contador og Artuke kom til med koncentrerede, frugtige vine langt fra det klassiske Rioja-udtryk. Det gav en øget fokus på Rioja igen, og hurtigt blev diskussionen den samme som man fandt i Barolo: Er man til det klassiske eller moderne Rioja? Og hvor denne kamp så godt som er afsluttet i Piemonte, kører den stadig i Rioja, og klassiske producenter som Vina Tondonia og Rioja Alta har aldrig haft det bedre, og deres vines pris banker i vejret. Og det er ikke kun rødvinene men i ligeså høj grad hvidvine fra Rioja, som har set en større vækst. Helst præcist 54% vækst det seneste år i salget af hvid Rioja; og det udgør nu 6,4% af hele salget i Rioja.
10. De nye unge vinproducenter
Måske den største trend i Spanien er de mange nye unge vinmagere, som har indtaget vinscenen. Den nye generation er uddannede i vin, har masser af international erfaring men er stadig tro mod sine spanske rødder. Mange af dem går derfor tilbage til deres bedsteforældres måde at lave vin på, genskaber de lokale druer fra tidligere og arbejder med mindst mulig påvirkning af vinmarken. Dog med den viden om at dyrke druer og lave vin, som de har tillært sig på universitet eller vigtigst af alt på de mange ophold, de har haft i vinhuse i Californien, Sydafrika, Frankrig osv. Daniel Landi siger det rammende: “Den nye generation tror på sig selv og tror på Spanien”— og stilen er mere moderne, med mere friskhed, mindre alkohol og farve.
Der er ikke tvivl om, at vi kommer til at høre mere til vinmagere som Daniel Landi, Fernando Mora, Mario López, Rafael Cambra, Juan Diez Bulnes, Fernando García, Oriol Illa, Susana Pastor, Jennifer Pérez, Olivier Rivière, Roberto Santana (Envinate), Verónica Ortega og brødrene Arturo og Enrique Blanco (Artuke).
