På den sydligste spids af halvøen Kintyre ligger Campbeltown. Her har man destilleret siden 1300-tallet, hvor McVey/Beth familien slog sig ned. De kendte til fremstillingen af spiritus fra arabiske videnskabelige skrifter. Selv om produktionen på det tidspunkt var til medicinsk behandling, betød det, at da alkohol som socialt element vandt frem, var byen allerede et skridt foran alle andre.
Historien
I midten af 1800-tallet var der over 30 destillerier i Campbeltown, som alle lavede en kompleks, salt, fyldig og svagt tørvet whisky. Samtidig var der mindst lige så mange som lavede illegal destillering og i 1794 blev der konfiskeret ikke mindre end 292 illegale whiskyer. Der var så meget gang i produktionen, at man måtte importere byg fra Baltikum, og indtægterne per indbygger var i gennemsnit de højeste i Storbritannien. På dette tidspunkt var Kintyre-halvøen centrum for en stor del af handelen med England, Canada og USA, da skibene lagde til her. I 1887 fremstillede man i Campbeltown 9 mio. liter whisky om året og det førte velstand med sig. Den dag i dag kan man på nordsiden af fjorden se en række imponerende huse fra den tid.
Men så løb kulminen tør, folks smag skiftede fra de fyldige whiskyer med stor krop og meget smag til de blødere Speyside whiskyer, og krisen begyndte at kradse.
Dødsstødet for Campbeltown kom, da de tilbageværende destillerier begyndte at forsyne amerikanerne med whisky under forbudstiden. Umiddelbart var det en god idé, men da griske destilleridirektører fandt ud af, at amerikanerne var villige til at aftage hvad som helst, begyndte man at sælge dem andenrangs whisky. Herved opstod et rygte om, at Campbeltown whisky var noget inferiørt stads. I en branche hvor man lever af at sælge smag og velvære og hvor ens omdømme betyder ufatteligt meget, var dette ensbetydende med Campbeltown whiskyernes endeligt.
I dag er der kun tre operationelle destillerier tilbage i Campbeltown: Springbank og Glen Scotia — der repræsenterer den engang så stolte Campbeltown stil — og det tredje destilleri Glengyle (Kilkerran), som begyndte at producere i 2004. Springbank, som blev grundlagt af John og William Mitchell i 1828, overlevede paradoksalt nok ved at lave en lettere og finere whisky. I dag er destilleriet et af de få selvforsynende destillerier og malter blandt andet selv deres byg.
Nye destillerier på vej
Men nu sker der noget i det sydvestlige Skotland. Der er nemlig planer om to helt nye destillerier, hvilket vil være de første i 140 år.
Det ene projekt er sat i gang af R&B Distillers som driver Isle of Raasay Distillery. De har planer om at åbne The Machrihanish Distillery i Dhurrie Farm i Campbeltown. Udover destilleriet vil de åbne et besøgscenter samt en whiskyklub.
De planlægger at lave et bæredygtigt destilleri baseret på lokalt dyrket økologisk korn samt CO2-neutral opvarmning. Planerne skal færdiggøres i år og det er planen at starte byggeriet i 2023. Kapaciteten er planlagt til at være 400.000 liter årligt. Bill Dobbie fra R&B Distillers fortæller, at det er planen at lave en række lokale små destillerier rundt omkring i Skotland.
Det andet er The Dál Riata Distillery som skal drives af South Star Spirits. Navnet kommer fra kongeriget som eksisterede i det vestlige Skotland og nordøstlige Irland imellem det sjette og niende århundrede.
Kapaciteten vil være 850.000 liter årligt og det er tanken at benytte lokal byg fra Dunadd Hillfort nær Lochgilphead, der var hovedbyen i kongeriget Dál Riata. Destilleriet vil være beliggende på Kinloch Road hvor man kan se ud over Campbeltown-fjorden. Det er tanken, at forbipasserende skal kunne se ind på de store kedler og at man fra destillationsrummet skal kunne se ud på byen og fjorden. Der vil også komme et besøgscenter. Det forventes at koste omkring 40 mio. kr. at opføre det nye destilleri.
Campbeltown i dag
Hvor man før i tiden typisk kom til Campbeltown via vandet, er det i dag via den lange vej fra Glasgow, som Paul McCartney kalder “the long and winding road”. Selve byen er en mindre klassisk skotsk havneby med et lille håndfuld hæderlige hoteller og restauranter. Men byen har også en række spændende whiskybutikker, bl.a. Eaglesome der sælger hele sortimentet fra de eksisterende destillerier samt et større udvalg fra den uafhængige aftapper Cadenhead. Ligesom Springbank og Glengyle ejes både butik og tapperi af John Mitchells grandnevø.
Lukkede destillerier
Albyn Distillery blev bygget af William McKersie. Kilder siger at det åbnede i 1830. Den 10. marts 1850 udbrød der en større brand, som delvist ødelagde taget på destillationsbygningen. I 1894 væltede en storm ved Campbeltown den store skorsten på destilleriet og det lukkede i 1920 og blev revet ned i 1927.
Ardlussa Distillery blev bygget i 1879 på Glebe Street af James Ferguson & Sons, ejere af Jura Distillery. Det blev erhvervet i 1919 af West Highland Malt Distilleries. De gik i likvidation i 1923, hvorefter destilleriet blev sat til salg i 1924.
Argyll Distillery blev bygget i 1844 af Robert Colvill, Hugh Greenlees og Robert Greenlees Jr. på Longrow Street. Bygningen blev solgt i 1929 og omdannet til garage.
Benmore Distillery blev bygget i 1868. Det var en del af firmaet Bulloch, Lade and Co, som også ejede Camlachie Distillery og Caol Ila Distillery. Firmaet gik konkurs i 1929, og dets aktiver blev erhvervet af Distillers Company Limited.
Broombrae Distillery blev bygget i 1833.
Burnside Distillery blev bygget i 1825 af McMurchy, Ralston & Company. I 1840 var det ejet af Colvill & Greenlees, der også bestyrede Argyll Distillery. I 1888 blev det udbudt til salg, og på det tidspunkt blev det rapporteret, at det var i stand til at producere omkring 120.000 gallon om året. Produktionen stoppede ved udbruddet af Første Verdenskrig. Det lukkede i 1919 og i 1924 blev det omdannet til et mejeri.
Caledonian Distillery blev bygget i 1823 af Peter Stewart & Co. Det lukkede i 1842.
Campbeltown Distillery blev bygget i 1815 af John Beith og Co.
Dalaruan Distillery blev bygget i 1825 af David og John Colville på Broad Street. I 1838 tiltrådte John McMurchy som partner. Den 2. juli 1896 udbrød der brand, som ødelagde ovne og kornmagasinerne. Det blev sat til salg i 1925 sammen med 22.500 gallons lagret whisky og solgt for £15.000.
Dalintober Distillery blev bygget i 1832 af Peter Reid & David Colville. Destilleriet blev ødelagt af en brand den 17. december 1899 og derefter genopbygget. I 1919 blev det erhvervet af West Highland Malt Distilleries, men de gik i frivillig likvidation i 1923. Destilleriet lukkede i 1926 og blev efterfølgende revet ned.
Drumore Distillery blev etableret i 1834 af Robert Templeton, William Templeton, John McMillan og Mary Mitchell. Det lukkede i 1847 og blev udbudt til salg i 1849, hvor det blev rapporteret at være i stand til at producere 800 liter spiritus om ugen.
Glenramskill Distillery blev bygget i 1828, cirka 2,4 km fra Campbeltown. Det lukkede i 1854, da indehaveren døde. Det blev udbudt til salg i 1855.
Glen Nevis Distillery blev bygget i 1877 af D. MacCallum & Co. I 1889 blev det sat til salg sammen med The Ben Wyvis Distillery, The Dean Distillery og Gleniffer Distillery, som en del af likvidationen af The Scotch Whisky Distillers Limited. I 1919 blev det erhvervet af West Highland Malt Distilleries Limited, men de gik i frivillig likvidation i 1923, og Glen Nevis blev sat til salg igen i 1924.
Glenside Distillery blev bygget i 1830. Destilleriet lukkede i 1926, da virksomheden bag gik i frivillig likvidation.
Hazelburn Distillery blev bygget omkring 1825 af Greenlees & Colvill. Destilleriet blev købt i 1920 af Mackie & Company, men lukkede i 1926.
Highland Distillery blev bygget i 1827 af Daniel MacTaggart & Co på hjørnet af Dalaruan Street og Broad Street. Destilleriet lukkede i 1852.
Kinloch Distillery blev bygget i 1824 af Lamb, Colville & Co. Den 25. april 1875 udbrød der en større brand. Virksomheden blev erhvervet i 1919 af West Highland Malt Distilleries Limited, men de gik i likvidation i 1923. Destilleriet blev købt af Duncan MacCallum og fortsatte produktionen indtil 1926.
Kintyre Distillery blev bygget i 1830 af John Ross & Co. I marts 1875 blev destilleriet fuldstændig ødelagt af en brand. Det lukkede i 1921.
Lochend/Lochhead Distillery blev bygget i 1824 af A & McMurchy & Co. på Lochend Street. Det blev købt af Benmore Distillery i 1920 og lukket i 1928.
Lochside Distillery blev bygget i 1830 på Longrow Street. Det blev grundlagt af Peter Gilkison, William Hunter og William McKersie, men lukkede i 1852.
Lochruan Distillery blev bygget af Robert Johnston og Charles Rowatt Johnston i 1833 på Prince’s Street. Det blev solgt i 1867 til John McKersie og William Mitchell McKersie, der også ejede Albyn Distillery. Det lukkede i 1926.
Longrow Distillery blev bygget i 1824 af John Ross, John Colville og John Beith. I 1837 blev det drevet af Colville, Beith & Co. Det lukkede i 1896.
MacKinnons Argyll Distillery blev bygget i 1827 på Lorne Street. Det lukkede før 1844.
Meadowbank Distillery blev bygget i 1832 af Peter Stewart & Co.
Meadowburn Distillery blev bygget i 1824 af Kirkwood, Taylor & Co på Tomaig Road. Det lukkede omkring 1882.
Mossfield Distillery blev etableret i 1834 på Longrow Street af Harvey og Hunter. Det lukkede i 1837.
Mountain Dew Distillery – se Thistle
Rieclachan Distillery blev bygget omkring 1825 på Longrow af James Ferguson, John Harvey, Archibald Mitchell og Alex Wylie, der handlede som Wyllie, Mitchell & Co. Det lukkede i 1934.
Springside Distillery blev bygget i 1830 ud for Burnside Street af John Colvill & Co. Det lukkede i 1926.
Thistle (også Mountain Dew) Distillery blev etableret i 1834 på Burnside Street af Hervey og McMillan. Det lukkede i 1837.
Toberanrigh (også Tober an Righ) Distillery blev bygget i 1834 af Alexander Wylie. Det lukkede i 1860.
Union Distillery blev bygget omkring 1826 på Argyll Street af John MacTaggart. I 1837 blev destilleriet drevet af John Grant & Co. Det lukkede i 1850.
West Highland Distillery blev bygget i 1830 af Andrew & Montgomery. Det lukkede i 1852.
