Portugal er helt i front på hedvinsområdet. Portvin har gennem mange år appelleret til danskernes hjerter og ganer, men også hvad angår antallet af forskellige typer af hedvin, er Portugal førende. Foruden portvin kender vi madeira og moscatel de Setúbal samt den nordlige variant moscatel do Douro (se DinVinguide nr. 33 fra juni 2022), men der bliver også produceret hedvin andre steder under betegnelsen “vinho generoso”.
Carcavelos har de færreste nok hørt om– og det er ærgerligt men forståeligt. For det første er der tale om en meget lille produktion fra et meget lille område. For det andet har vinene tidligere ikke været tilgængelige i Danmark. Det er de heldigvis nu.
Vi befinder os lige vest for hovedstaden Lissabon i forstadskommunen Oeiras cirka halvvejs ude mod feriebyen Cascais. Den lille underregion til vinregionen Lisboa har lange historiske aner. I det 1700-tallet var vinene herfra velrenommerede– f.eks. faldt de i General Wellingtons smag, da denne kæmpede i Portugal mod Napoleons tropper, ligesom de blev solgt hos auktionshuset Christie’s. Den berømte Marquês de Pombal havde en ejendom i området og tillod at lade vin fra Carcavelos blande med portvin, som han ellers indførte stram lovgivning for. Carcavelos blev demarkeret i 1908 samtidigt med de to andre små områder i hovedstadsregionen, Bucelas og Colares. Men hovedstaden bredte sig, boligkvarterer blev opført, og der skule anlægges veje og siden motorvej ud til Cascais. I 1930 blev der produceret over 40.000 liter vin om året, men én efter én blev vingårdene opkøbt for at blive bebygget med boliger, antallet af vinmarker faldt drastisk og produktionen ligeså.
Genfødslen
Carcavelos var altså tæt på helt at forsvinde fra vinkortet. I 1983 var der således kun 13 hektarer med vinmarker tilbage i regionen. Derfor besluttede det portugisiske landbrugsministerium i samarbejdet med Oeiras kommune at intervenere. Med kommunen som sponsor blev vinmarker opkøbt, ligesom der blev nyplantet. Produktionen blev revitaliseret og markedsført under navnet Villa Oeiras.
Alexandre Eurico Lisboa, som er ansvarlig for projektet, fortæller: “Projektet startede i 1983 af videnskabelige årsager for at bevare vindyrkning og kulturarven. I 2006 overtog kommunen det hele for give det en kommerciel og markedsføringsmæssig dimension. Vi nyplantede vinmarker på Marquês de Pombals gamle ejendom, så antallet af hektarer steg til 19.”
I dag er der omkring 32 hektarer vinmarker i regionen, hvoraf de 20 tilhører Villa Oeiras, der har planer om at plante yderlige fire. Antallet af producenter er ligeledes lavt med Villa Oeiras, som den eneste større spiller på markedet. “Der er seks producenter af Carcavelos i det hele, hvoraf de fire har egne vinmarker og to udelukkende opkøber druer. Villa Oeiras har to vinerier, Adega do Palácio Marquês de Pombal, hvor vi opbevarer fade til lagring, og Casal da Manteiga, hvor vi også producerer vinen. De andre laver deres vin hos os, ses bort fra den lille producent Quinta da Corrieira, som har eget vineri og 5.000 m2 vinmarker,” fortæller Alexandre Lisboa.
Howard´s Folly
En af de overlevende vingårde er Quinta dos Pesos, som dog ikke længere producerer vin selv, men udelukkende gør brug af gamle fade for at udsende carcavelos vine– senest i samarbejde med Howard’s Folly. Howard’s Folly blev etableret i 2002 af forretningsmanden Howard Bilton og winemaker David Baverstock, begge med en kærlighed for portugisisk vin. Australske Baverstock kom til Portugal i 1982 og har siden arbejdet som winemaker for producenter som Symington Family Estates, Quinta do Crasto og Esporão. Foruden Howard’s Folly er han i dag også tilknyttet Winestone Group, der bl.a. ejer Ravsqueira i Alentejo samt Krohn og Quinta do Côtto i Douro. Howard’s Folly er ligeledes hjemhørende i Alentejo men laver også vin i Vinho Verde samt altså i Carcavelos i samarbejde med Quinta dos Pesos.
“Howard og jeg havde mulighed for at smage carcavelos fra Quinta dos Pesos, og vi elskede det. Derfor kontaktede vi ejerne og indledte et samarbejde. Jeg arbejder nu som konsulent for dem og lavede deres blend fra 1991. Vi fik så lov til lave vores eget blend af deres vine fra 1995,” fortæller David Baverstock.
Quinta dos Pesos sendte tidligere selv carcavelos vine på markedet og har ifølge Baverstock intention om at genoplive brandet. Men der har ikke været udsendt vine siden 2004, og lagrene svinder langsomt ind. I det hele taget frygter winemakeren for regionens fremtid. “Selv om Villa Oeiras gør en stor og god indsats, kan jeg have min tvivl om fremtiden. Men vi tænker selv at lave et nyt blend baseret på fade fra årgang 1997,” siger han.
Alexandre Lisboa fra Villa Oeiras er dog ikke i tvivl om, at Carcavelos fortjener en plads på fremtidens vinkort– ikke en stor plads rent kvantitativt, men kvalitativt. “Vores mål er at bevise, at dette er en profitabel vinregion med unikke og sjældne vine. Arealet vokser, og det samme gælder antallet af producenter og salget. Jeg tænker, at vi i fremtiden vil udvikle os ligesom Colares med små producenter, der laver vin af høj kvalitet og med en let genkendelig profil.”
Mellem tawny og madeira
Men hvordan placerer carcavelos sig så i forhold til de mere kendte portugisiske hedvine? Her er der både ligheder og forskelle, lyder det fra de to vinmagere. “Det er endnu en klassisk hedvin fra Portugal. Blandingen af grønne og røde druesorter og oxidationen fra fadlagringen giver vinen elegance, intensitet, nøddepræg og varighed. Carcavelos befinder sig fint et sted mellem gamle tawny portvine og gamle madeiravine– mere lette og elegante end portvin og ikke så “bagte” og syrerige som madeira,” siger David Baverstock.
Fra Alexandre Lisboa lyder det tilsvarende: “Carcavelos har ligheder med både portvin, madeira og moscatel men dog en helt anden profil og karakter. Der er mindre sukkerindhold end moscatel og portvin, mindre syre end madeira og mindre alkohol end portvin og madeira. I det hele taget har Carcavelos en god balance mellem sødme, alkohol og salinitet. Carcavelos er en sød hedvin med en tør karakter,” slutter han.
Fakta om Carcavelos
Den lille region øst for Lissabon blev demarkeret i 1908 og har 32 hektarer vinmarker. Der findes seks producenter, hvoraf ikke alle er aktive. Kommunalt ejede Villa Oeiras er den eneste markante producent.
Der benyttes såvel grønne som røde druesorter i produktionen, der foruden hedvinen carcavelos også omfatter lidt hvidvin, rødvin og mousserende vin.
Grønne druesorter: Arinto, boal branco, galego durado, rabo-de-ovelha, ratinho, seara-nova
Røde druesorter: Amostrinha, castelão, preto martinho, trincadeira
De mest benyttede er arinto, galego dourado, ratinho og castelão
Foruden Villa Oeiras, Quinta dos Pesos og Quinta da Corrieira har Quinta do Mosteiro de Santa Mar, Quinta de Valverde og Adega de Bélem carcavelos i porteføljen.
Carcavelos skal ifølge reglementet lagre mindst to år på træfade og mindst seks måneder i flaske for at kunne godkendes og sendes på markedet. Carcavelos findes både i røde og hvide versioner, med årgang (colheita) og aldersangivelse som ved portvin.
Villa Oeiras 7 års
Juul’s Vin og Spiritus | 279 kr. (75 cl)
Lyst ravfarvet. Blomster, tørrede frugter og lidt orangeskal, citrus og karamel. Let cremet i munden med appelsinskal, lidt citrus, nødder, muskatnød og toffee, godt med syre, som balancerer sødmen, mellemlang hale med syresvip. Alk.: 18,5% 90
Villa Oeiras 15 års
Juul’s Vin og Spiritus | 399 kr. (75 cl)
Flot gyldent ravfarvet. Ekspressiv med tørrede frugter, orangeskal samt lidt muskatnød og balsamico, let krydret. Dejligt fyldig og kompleks i munden med imponerende flot syre, perfekt balanceret og med lang hale med markant syre. Alk.: 18,5% 94
Howards Folly Quinta dos Pesos Carcavelos 1995
Ikke i dansk distribution | ca. €70 (50 cl)
Mørk ravfarvet til tawnybrun, fed tekstur. Godt med modne svesker, karamel, balsamico, muskatnød og lidt orangeskal i næsen. Fed tekstur i munden, som balanceres af den høje syre, intens med balsamico, nødder og karamel, flot kompleksitet, lang hale med god syre. Alk.: 20,6% 95
Villa Oeiras Colheita 2014
Juul’s Vin og Spiritus men ikke hjemtaget
Blend af arinto, galego dourado og ratinho. Lyst ravfarvet med orange kant. Lidt diskret næse med blomster, honning og tørrede frugter. Let cremet i munden, pænt med frugt, tørrede frugter og høj syre, som bider lidt, lang hale med syrebid. Alk.: 19% 91
Villa Oeiras Colheita 2012 Edição Especial Pharoes 1924
Juul’s Vin og Spiritus men ikke hjemtaget
Blend af arinto, galego dourado og ratinho, lagret det sidste år i et fyrtårn i Atlanterhavet. Lyst ravfarvet. Tørrede frugter, muskatnød, blomster i næsen. Fyldig og let cremet struktur med tørrede frugter, nødder, salinitet, lidt balsamico og fint balancerende syrebid, mellemlang hale. Alk.: 18,0% 93
Villa Oeiras Colheita 2010 Mogno Séc. XVIII – Guitarras do Marques
Juul’s Vin og Spiritus men ikke hjemtaget
Blend af arinto, galego dourado og ratinho. Flot ravfarvet. Krydret næse med balsamico, nødder og tørrede frugter. Cremet og fed i munden med flot tekstur og balancerende syre, tørrede frugter, nødder, muskatnød og lidt balsamico, relativt tør, lang og flot hale, en intens og kompleks vin med mange lag. Alk.: 18,2% 94
Villa Oeiras Tinto 12 Anos
Juul’s Vin og Spiritus men ikke hjemtaget
Blend af castelão og trincadeira. Mørkt ravfarvet. Syrnede kirsebær, muskat, nødder og tørrede frugter i næsen. God mundfylde med syrnede kirsebær, nødder, tørrede frugter, markant syre, lang hale med syrebid og salinitet. Lidt mere frugtighed end de hvide. Alk.: 18,5% 92
