Le Monde er beliggende i Prata di Pordenone i Friuli. Vingården blev grundlagt i 1970 af Pistioni-familien og blev overtaget af Maccan-familien i 2008. Le Monde har 50 hektar vinmarker, hvor de dyrker druer på ler- og kalkstensjord. Le Monde producerer en række forskellige vine, herunder hvidvine, rødvine og mousserende vine og de producerer mere end 700.000 flasker om året.
Jeg har smagt en række af husets vine:
Le Monde Pino Bianco 2023, Friuli, Italien. 89
Italux | 115 kr. Tilbudspris
Vinen vokser på en ler- og kalkstensjord rig og er resultatet af en kold forgæring på 24-36 timer. Melon og fersken i næsen. Mere eksotisk i smagen med mango, papaya, lime og blomsternoter. Fyldig vin med en fin længde. Alk.: 13%
Le Monde Ribolla Gialla 2022, Friuli, Italien. 88
Italux | 120 kr. Tilbudspris
På den lokale drue ribolla gialla lavet på tank gæringsmetoden. Noget aggressiv i moussen. Bagved bitre stenfrugt noter, citrus, pakket ind af en høj syre. Medium længde og snert tannin fornemmes i afslutningen. Alk.: 11,5%
Le Monde Cabernet Franc 2022, Friuli, Italien. 89
Italux | 120 kr. Tilbudspris
Cabernet franc gæret på stål og herefter modnet på egetræsfade. Ret parfumeret i næse og smag med roser, røde kirsebær og lyse krydderier. Let i udtrykket på kanten til at være lidt umoden. Men frisk med en fin afslutning. Alk.: 13%
Le Monde Refosco 2020, Friuli, Italien. 88
Italux | 109 kr. Tilbudspris
Vin på den lokale refosco drue. Ret kraftige tanniner med bitre, tørre noter. Bagved en spændende kirsebærfrugt med kølige krydrede peber noter. Vil givet dele folk da den ikke er så tilgængelig, men en spændende vin. Alk.: 14%