Den danske mester i cocktails blev Mathias Klausen Broksø. Han er normalt inspireret af madens og gastronomiens verden og har en mission om at gå mere omsorgsfuldt og nysgerrigt til råvarerne. Hans cocktail fra konkurrencen Gettin´ Fizzy With It var udviklet på en te, lavet af figenblade fra families sommerhus på Bornholm. Figenblad-teen var klaret den med en hø-crème-anglaise og cocktailen hed Black Leaves.

Her kommer en forenklet version af Mathias´ vindercocktail Black Leaves. Den styrer udenom de mest tekniske dele af cocktailen, men efterlader dig stadig med en læskende og velsmagende whisky-highball, som er perfekt til sommeraftener med gode venner på terrassen.

Black Leaves

Opskrift

4 cl Johnnie Walker Black Label

4 cl perlebyg/sort te-sirup

Saften fra en halv citron

Danskvand

Figen til pynt

Is

 

Sådan gør du

  • Start med at brygge ½ liter af din foretrukne sorte te og sigt den, når den har trukket. Stil den herefter til side.
  • Rist nu 100 gram ukogt perlebyg i ovnen på 180-200 grader, til de er gyldne og dufter – 15 minutter bør være rigeligt.
  • Hæld teen over dine perlebyg, mens byggene stadig er varme. Lad teen trække smag et par timer på køkkenbordet eller natten over i køleskabet.
  • Sigt nu perlebyggen fra teen, og tilsæt 250 gram sukker til din ½ liter te. Pisk sukkeret ud, til du har en ensartet sirup. Du kan eventuelt varme teen lidt op i en gryde, så den opløser sukkeret hurtigere.
  • Nu skal du til at bygge din cocktail op. Fyld et højt glas op med isterninger, og tilsæt whisky, te-sirup og saften fra citron direkte i glasset.
  • Top op med danskvand, og rør kort rundt med en barske for at blande ingredienserne. Pynt til sidst med en citronskive eller en kvart figen.