ForsideVinregionerSådan bliver tysk spätburgunder 2023

Sådan bliver tysk spätburgunder 2023

Indtil 2003 måtte vine på pinot noir kun kaldes spätburgunder i Tyskland, hvilket stadig ses på en række vine. Druen er i hastig fremgang og udgør nu næsten 11 % af alle marker i Tyskland, svarende til næsten 12.000 hektar.

2023-årgangen
Efter et tørt forår uden sen frost, men hvor man gerne havde set mere nedbør, blev det senere næsten for meget af det gode. Det varme og tørre forår førte til en tidlig knopskydning på vinstokkene. Nogle regnbyger under modningsfasen krævede tæt observation, da sygdomspresset steg hurtigt og betydeligt under disse forhold. Dette resulterede i en tidlig begyndelse på modningen, hvor høsten i nogle tilfælde begyndte allerede i slutningen af august. Mange steder modnede druerne samtidig, hvilket gjorde høsten til en sand styrkeprøve, koncentreret inden for en meget kort periode. Der skulle også tages ekstrem omhu for kun at udvælge sunde druer. Alligevel betalte det intensive og omhyggelige arbejde sig, for der er god tilfredshed at spore i forhold til kvaliteten.

2022-årgangen
Der var også flere, som først sender deres 2022 på markedet nu. 2022 var et varmt og tørt år, hvor flere kæmpede med mangel på vand gennem sommeren. Regn lige før høsten i september reddede dog mange vinbønder. Vinteren var mild og tør uden de store frostproblemer. Men fra maj kom der stort set ingen nedbør, men megen varme, og jorden blev flere steder stenhård og tør. Dette var især et problem for de nyere vinstokke, som ikke har dannet dybe rødder. Til gengæld var der ikke behov for at sprøjte gennem sommeren for at undgå råd, som man ellers ofte må. Det skabte især glæde hos de økologiske vinproducenter. Da regnen så kom, kæmpede flere med at få jorden til at optage nedbøren, så den ikke bare forsvandt i den hårde overflade. Sommeren var forholdsvis varm og tør, uden de store udfordringer, og september var generelt lun og perfekt for modningen af druerne. Høsten var lidt tidligere end normalt, og samlet set vurderes årgangen til at være en af de varmeste længe med pæne mængder over gennemsnittet.

Efter at have smagt godt og vel 100 vine må konklusionen være, at pinot noir i 2023 er en overbevisende årgang, hvor den kølige frugt, syre og balance hænger godt sammen. I min optik har tysk pinot noir udviklet sig markant de sidste ti år, og man finder i dag absolut verdensklassevine, som sagtens kan måle sig med de bedste fra Bourgogne – men i sin egen stil, hvilket jeg mener er en stor styrke.

Her følger en gennemgang af de vigtigste tyske pinot noir-områder:

Ahr
Ahr er et lille område, Tysklands mindste og i øvrigt det nordligste tyske område, hvor der produceres rødvine. Ahr er en dal med stejle skråninger og skiferjordbund. Arbejdet i marken kræver flere steder sikkerhedsreb, da det er så stejlt, at det kræver træning at færdes der. Man forstår det bedre, når man står ved foden af markerne og kigger op på de stejle marker, hvor mere end 70 % har en hældning på over 30 %. Det er netop denne hældning, som er en af hemmelighederne bag de flotte vine. Vinene får nemlig en usædvanligt god vinkel på solen, hvilket betyder, at de bliver eksponeret længere end normalt for lys og sol. Ulempen er selvfølgelig, at det kræver store ressourcer, og man regner lokalt med at skulle bruge 1.500-2.400 timers arbejde pr. hektar – fire gange mere end normalt. Dalen er kun 25 km lang og starter i 170 meters højde, hvorefter den falder til 84 meter. I dag er der plantet 563 hektar med vin, hvoraf pinot noir udgør 63 %. Hele området svarer til to gange Château Margaux, så det er et område, der er til at overskue. Desværre blev området ramt af forfærdelige oversvømmelser i juli 2021, hvilket har ramt vinproducenterne hårdt – ikke så meget i markerne, men i kældrene, som for fleres vedkommende blev nærmest udryddet. 2023 er et fremragende år: lyse, kølige og meget arketypiske spätburgunder-vine. Specielt elegancen i vinene, hvor køligheden giver en flot syre. Måske de mest konsistente røde vine i Tyskland – og med rette. Der er mange gode producenter, men i min optik er det især Meyer-Näkel, som i år shiner, men der er mange lige under, især Jean Stodden, Burggarten og H.J. Kreuzberg.

 

Rheingau
Vinene fra Rheingau regnes generelt blandt de fineste i Tyskland. Det er byen Assmannshausen, der her er centrum for pinot noir. Rheingaus producenter frigiver mange forskellige årgange og sjældent den nyeste (2023), men af de frigivne vine er det især Künstler og Kloster Eberbach, som lavede pæne vine. Men ærligt talt er der også mange uinteressante vine, så man skal se sig godt for.

 

Rheinhessen
Et af de større pinot noir-områder i Tyskland med mere end 1.400 hektar plantet. Vinene var pæne i strukturen, dog uden den dybde, som man finder i nogle af de andre områder. Omvendt er det et område, som bliver bedre og bedre til de røde, så de ser givet en fordel af højere temperaturer og dermed en bedre modning for rødvinene. Wagner Stempel og Gutzler skilte sig ud som de bedste, men jeg savnede vinene fra Kühling-Gillot og Battenfeld Spanier, som altid gør det godt.

 

Pfalz
Et af de varmere områder i Tyskland, hvilket ofte ses i vinene, som er fyldigere og mere alkoholtunge. 2023 var et pænt år med mange vine repræsenteret. Der var stor variation på vinene og meget producentafhængigt, så det er svært at lave en fællesnævner for årgangen som helhed. Især fordi flere først frigav deres 2022 og 2021 i år. Mange ganske pæne vine, men overdreven brug af fad og dermed tørre vine var en lidt kedelig tendens. Bedste vine kom fra Knipser, Kuhn, Rings og Jülg.

 

Franken
Franken er især kendt for sine små buttede flasker og sine müller-thurgau og silvaner-vine. Men der produceres også pinot noir. 2022 viste pæne og elegante vine, hovedparten med en flot struktur. Der er Rudolf Fürst, og så er der resten. Hans 2022 var i min optik tilbage på sporet efter i 2021 at have skuffet lidt. Og hans vine er længder foran resten i Franken. Men flere ser ud til at lære af kongen og er på vej.

 

Württemberg
Det var et noget blandet felt fra Württemberg. Jeg synes, området er gået lidt i stå, og vinene er klart de svageste blandt de røde vine. De er friske, okay, men heller ikke mere – jeg savner dybde. Måske savner de en kransekagefigur, der kan vise vejen frem. Men priserne er lavere her, og derfor kan man givet finde nogle gode køb fra Württemberg.

Baden
Baden er Tysklands sydligste område og dermed også det varmeste. Pinot noir er derfor en populær drue, og vinene er da også typisk varmere i udtrykket. For mange var den ramt bedre end tidligere. Bernhard Huber, Salwey og Franz Keller tog teten med deres vine. Det er et område, hvor man tager store skridt, og hvor stilen i andre områder er mere typisk tysk med urtede noter, er Baden det område, der minder mig mest om Bourgogne. 2023 var generelt et flot og konsistent år med et højt niveau og mange rigtigt flotte vine. En årgang jeg klart vil anbefale, hvis man kigger mod både at drikke nu og gemme nogle år.

Weinberge im Rheingau

Her er de bedste spätburgunder vine fra hele Tyskland, som jeg smagte:

Bernhard Huber Schlossberg Spätburgunder 2023, Baden. 96

Meyer-Näkel Silberberg Spätburgunder 2023, Ahr. 96

Franz Keller Schlossberg Spätburgunder 2023, Baden. 96

Rudolf Fürst Schlossberg Spätburgunder 2023, Franken. 95

Franz Keller Bassgeige Steinriese Spätburgunder 2023, Baden. 95

Rudolf Fürst Centgrafenberg Spätburgunder 2023, Franken. 95

Jean Stodden Herrenberg Spätburgunder 2023, Ahr. 95

Bernhard Huber Bienenberg Spätburgunder 2023, Baden. 95

Salwey Eichberg Spätburgunder 2022, Baden. 95

Philipp Kuhn Steinbuckel Spätburgunder 2023, Pfalz. 94

Michel Schlossberg Spätburgunder 2023, Baden. 94

Salwey Kirchberg Spätburgunder 2022, Baden. 94

Salwey Henkenberg Spätburgunder 2022, Baden. 94

Meyer-Näkel Kräuterberg Spätburgunder 2023, Ahr. 94

Rudolf Fürst Hundsrück Spätburgunder 2023, Franken. 94

Meyer-Näkel Rosenthal Spätburgunder 2023, Ahr. 94

Franz Keller Eichberg Spätburgunder 2023, Baden. 94

Jean Stodden Mönchberg Spätburgunder 2023, Ahr. 94

H.J. Kreuzberg Silberberg Spätburgunder 2023, Ahr. 94

Bernhard Huber Alte Burg Spätburgunder 2023, Baden. 94

Meyer-Näkel Sonnenberg Spätburgunder 2023, Ahr. 94

Wagner-Stempel Heerkretz Spätburgunder 2023, Rheinhessen. 93

Gutzler Morstein Spätburgunder 2023, Rheinhessen. 93

Philipp Kuhn Kirschgarten Spätburgunder 2023, Pfalz. 93

Rings Felsenberg Spätburgunder 2023, Pfalz. 93

Rings Saumagen Spätburgunder 2023, Pfalz. 93

  1. Christmann Idig Spätburgunder 2023, Pfalz. 93

Dr. Heger Schlossberg Spätburgunder 2023, Baden. 93

Dr. Heger Winklerberg Wanne Spätburgunder 2023, Baden. 93

Burggarten Sonnenberg Spätburgunder 2023, Ahr. 93

Dr. Heger Winklerberg Winklen Spätburgunder 2023, Baden. 93

Deutzerhof Mönchberg Spätburgunder 2023, Ahr. 93

Burggarten Kräuterberg Spätburgunder 2023, Ahr. 93

Jean Stodden Sonnenberg Spätburgunder 2023, Ahr. 93

 

Jean Stodden Rosenthal Spätburgunder 2023, Ahr. 93

Meyer-Näkel Pfarrwingert Spätburgunder 2023, Ahr. 93

H.J. Kreuzberg Sonnenberg Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Burggarten Schieferlay Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Knipser Steinbuckel Spätburgunder 2021, Pfalz. 92

Burggarten Burggarten Spätburgunder 2023, Ahr. 92

  1. Christmann Vogelsang Spätburgunder 2023, Pfalz. 92

Deutzerhof Landskrone Spätburgunder 2023, Ahr. 92

  1. J. Adeneuer Alte Lay Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Kranz Kalmit Spätburgunder 2023, Pfalz. 92

  1. J. Adeneuer Gärkammer Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Jean Stodden Kräuterberg Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Deutzerhof Im Kuckstein Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Dr. Heger Vorderer Winklerberg Spätburgunder 2023, Baden. 92

Nelles Landskrone Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Michel Winklerberg Hinter Winklen Spätburgunder 2023, Baden. 92

Schmitt’s Kinder Hohenroth Spätburgunder 2023, Franken. 92

Bernhard Huber Sommerhalde Spätburgunder 2023, Baden. 92

Deutzerhof Eck Spätburgunder 2023, Ahr. 92

Jülg Sonnenberg Kt Spätburgunder 2023, Pfalz. 92

  1. Neus Pares Spätburgunder 2023, Rheinhessen. 92
  2. Neus Horn Spätburgunder 2023, Rheinhessen. 92

H.J. Kreuzberg Oben Im Eigelstal Frühburgunder 2023, Ahr. 92

Deutzerhof Mönchberg Frühburgunder 2023, Ahr. 92

Jean Stodden Herrenberg Frühburgunder 2023, Ahr. 91

Deutzerhof Herrenberg Frühburgunder 2023, Ahr. 91

Staatsweingut Weinsberg Himmelreich Spätburgunder 2023, Württemberg. 91

Dautel Schupen Spätburgunder 2022, Württemberg. 91

Burggarten Alte Lay Spätburgunder 2023, Ahr. 91

Knipser Im Grossen Garten Spätburgunder 2021, Pfalz. 91

Schlumberger-Bernhart Altenberg Weingarten Spätburgunder 2023, Baden. 91

H.J. Kreuzberg Trotzenberg Spätburgunder 2023, Ahr. 91

Knipser Kirschgarten Spätburgunder 2021, Pfalz. 91

Wöhrle Kirchgasse Spätburgunder 2023, Baden. 91

Seeger Herrenberg Spermen Spätburgunder 2023, Baden. 91

Knipser Mandelpfad Spätburgunder 2021, Pfalz. 91

Nelles Burggarten Spätburgunder 2023, Ahr. 91

Künstler Höllenberg Spätburgunder 2021, Rheingau. 91

Dautel Forstberg Spätburgunder 2022, Württemberg. 91

Kloster Eberbach Berg Schlossberg Spätburgunder 2022, Rheingau. 91

Jülg Sonnenberg Kb Spätburgunder 2023, Pfalz. 91

Gutzler Brunnenhäuschen Spätburgunder 2023, Rheinhessen. 91

Gutzler Höllenbrand Spätburgunder 2023, Rheinhessen. 91

  1. Christmann Schild Spätburgunder 2023, Pfalz. 91

Zehnthof Theo Luckert Maustal Spätburgunder 2023, Franken. 90

Kloster Eberbach Höllenberg Spätburgunder 2022, Rheingau. 90

Aldinger Gips Marienglas® Spätburgunder 2023, Württemberg. 90

Ökonomierat Rebholz Im Sonnenschein Spätburgunder 2020, Pfalz. 90

Schloss Proschwitz – Prinz Zur Lippe Schloss Proschwitz Spätburgunder 2022, Sachsen/Saale-Unstrut. 90

Rainer Schnaitmann Lämmler Spätburgunder 2023, Württemberg. 90

Staatlicher Hofkeller Würzburg Bischofsberg Spätburgunder 2023, Franken. 90

Bergdolt – Klostergut St.Lamprecht Kalkberg Spätburgunder 2023, Pfalz. 90

Müller-Catoir Vogelsang Spätburgunder 2023, Pfalz. 90

J. Adeneuer Kräuterberg Spätburgunder 2020, Ahr. 90

Alternativet – Lemberger

Ønsker man et alternativ til spätburgunder i Tyskland er det værd at prøve lemberger, måske mere kendt som blaufränkisch i Østrig. Stilen er lettere, og hovedparten af vinene kommer fra Württemberg. De er normalt kraftigere i farven og mere domineret af skovbær og animalske noter i smagen. Men de bedste er ganske gode og i min optik specielt fra køligere år, hvor de fastholder syren og dermed elegancen. 2023 er netop et køligere år hvor vinene står rank og flotte. Og det er en kategori der bliver bedre år efter år med en lille håndfuld producenter som de bærende.

Rainer Schnaitmann Lämmler Lemberger 2023, Württemberg. 93

Karl Haidle Berge Lemberger 2023, Württemberg. 92

Dautel Michaelsberg Lemberger 2022, Württemberg. 92

Aldinger Lämmler Lemberger 2023, Württemberg. 92

Graf Neipperg Ruthe Lemberger 2022, Württemberg. 91

Karl Haidle Mönchberg Gehrnhalde Lemberger 2023, Württemberg. 91

Heid Lämmler Lemberger 2022, Württemberg. 90

Staatsweingut Weinsberg Schemelsberg Lemberger 2023, Württemberg. 90

Graf Neipperg Schlossberg Lemberger 2023, Württemberg. 90