Trods sit historiske ry som en af Toscanas store vine har både område og vine siden 1970’erne stået i skyggen af naboen, nemlig Brunello di Montalcino. Dels er antallet af producenter i Montalcino meget højere, og dels har gruppen af eliteproducenter været konstant stigende i Montalcino. I Montepulciano er eliten en mindre gruppe bestående af nogle få kendte producenter samt en lille håndfuld nye, stilsættende gårde, der er kommet frem siden midten af 90’erne. Men der er også klimatiske forskelle mellem de to områder. Vino Nobile er køligere, og modningstiden for sangiovese er kortere end i Montalcino. Det betyder, at man i køligere år kæmper mere med grønne noter i vinene, samt at tanninerne godt kan blive strammere end i Brunello-vinene.
Reglerne
Reglerne foreskriver, at en Vino Nobile di Montepulciano minimum skal indeholde 70% sangiovese, som her kaldes prugnolo gentile. Her adskiller vinene sig markant fra Brunello, som altid er 100% sangiovese. Høstudbyttet må højst være otte tons per hektar. Endvidere er en række andre druer tilladte som hjælpedruer. Udviklingen går dog mod en højere andel af sangiovese, og flere af de bedre producenter benytter i stigende grad merlot, cabernet sauvignon og syrah i stedet for canaiolo, som tidligere var den foretrukne drue ved siden af sangiovese. De internationale druer benyttes ofte for at give farve, struktur og flere sorte bæraromaer. Canaiolo benyttes ofte for at give blødhed, colorino for farve, mammolo for florale noter og malvasia nera for mørke bæraroamer.
Vinene skal lagre i to år, før de frigives, og i tre år for riserva. Endvidere skal alkoholprocenten for en riserva mindst være en halv procent højere og er derfor 13%. Men sjældent et problem i disse tider med øgede temperaturer.
Der benyttes altid fade i vinene men af mange forskellige typer. Poliziano benytter f.eks. både franske barriques, de større tonneaux (600 liter) samt de slavonske botti, som indeholder 2-3.000 liter. Oftest benyttes dog ikke nye fade i de gængse Vino Nobile vine. De nye fade bruges oftest i de specialcuvéer, som en række huse laver.
Økologi
Flere har omlagt produktionen til økologisk eller biodynamisk. Den første var Avignonesi, som i 2009 begyndte processen med at blive biodynamisk og i dag er blandt de ti største biodynamiske huse i verden med 165 hektarer. Men også Salcheto er anerkendt for sine økologiske vine og minimale brug af svovl.
Vino Nobile di Montepulciano er normalt en kraftigere vin end Chianti Classico. Den har mere hård frugt, mere tannin og ofte en livlig syre. På mange måder minder den om Brunello-vinene men er oftest mere rustik i udtrykket. Det er derfor også en vin, som med fordel kan lagres otte-ti år eller længere. Det betyder også, det måske er den sværeste at smage, når de nye årgange frigives. Ofte er vinene lukkede, har hårde tanniner og kan også virke en smule reduktive. Dette har dog ændret sig de senere år hvor det er tydeligt en række af de unge vinmagere har en anden approach, hvor frugten spiller en større rolle.
2023
Året 2023 bød på varmere temperaturer end normalt i årets første måneder og rigelige regnmængder, især i januar. Jordens vandreserver blev genopfyldt i løbet af vinteren, men april oplevede kolde perioder med nattefrost på sletterne. Maj og juni var præget af store variationer i nedbør, med flere kraftige regnskyl særligt sidst i maj og begyndelsen af juni. Juli og august var meget varme, med temperaturer ofte over 35°C og kun spredte regnbyger. Efteråret fortsatte med højere temperaturer end normalt, især i oktober, og regnmængderne var gennemsnitlige.
Vækstsæsonen for vinstokkene blev udfordret af mange regnvejrsdage i foråret, hvilket gav gunstige forhold for meldug-angreb; nogle vinmarker mistede over halvdelen af udbyttet. Fra midten af juni blev vejret varmere og tørrere, hvilket lettede markarbejdet og reducerede sygdomspres. Mod sensommeren begyndte der at opstå let vandstress enkelte steder, men generelt var vækstbetingelserne gode frem til høsten, der fandt sted fra ca. 20. september til 10. oktober. Udbyttet var lavere end normalt, men kvaliteten af druerne vurderes som meget god, blandt andet på grund af grundig sortering under høsten.
Smagningen af de første Vino Nobile vine som er frigivet i år viser et ganske pænt men ikke stort år. Fine harmoniske vine med bløde sødmefulde tanniner. Jeg smagte godt 30 vine fra 2023 og det er en årgang som er rimelig tilgængelig med en moden frugt. Men også en årgang som med tydelighed viser de valg der er foretaget. En del fyldige solmodne vine med bløde tanniner og en flot fenolisk modning, men hvor jeg godt kan savne lidt friskhed i nogen af vinene. Eller vinen høstet tidligere mere syrerrige, spinkle, men med mere tanninbid og ikke så tilgængelige lige nu. Og så en række vine midt imellem. Så derfor er det svært at sætte årgangen i bås, da det er meget producent afhængigt. Men en stor årgang er det ikke, omvendt vil en række af vinene være vine der drikker fint de næste par år, men ikke en årgang jeg vil gemme for længe. Og personligt synes jeg ikke årgangen helt er på højde med 2021 hvor der er mere friskhed. Og slet ikke i forhold til de to flotte 2019 og 2020 årgange.
2022
Et ret ukompliceret år hvor man hverken havde frost i foråret eller hagl gennem sæsonen. Til gengæld var det et varmt år hvor varmen startede i slutningen af maj og varede indtil august. 2021 sluttede tørt og fortsatte ind over vinteren i 2022 med kun lidt nedbør. Vandreserverne var derfor meget lave men regn i april betød, at vinstokkene ikke havde stress gennem sommeren. Nætterne i løbet af sommeren var forholdsvis kølige, hvilket hjalp på modningen. I slutningen af august kom der regn hvilket var et godt tidspunkt og temperaturerne faldt tilsvarende hvilket var godt for den endelig modning. Høsten begyndte en smule tidligere end normalt midt i september og varede en måneds tid. Høstudbyttet en smule lavere end gennemsnittet. Smagningen af de første Vino Nobile Riserva vine som er frigivet i år viser et lidt varmere år med fyldigere vine end i 2021. Ganske harmoniske med bløde sødmefulde tanniner. Jeg smagte godt 50 vine fra 2022 og det er en årgang som er rimelig tilgængelig med solmoden varm frugt. Flot fenolisk modning, men jeg kan godt savne lidt friskhed i nogen af vinene. En årgang som drikker fint de næste par år men ikke en årgang jeg vil gemme for længe. Og personligt synes jeg ikke årgangen helt er på højde med 2021 hvor der er mere friskhed.
Jeg må dog erkende, at jeg stadig ikke helt forstår idéen med riserva. Generelt gør det ekstra års fadlagring ikke meget godt for de fleste vine. De kommer kun til at fremstå mere tørre og rustikke i udtrykket. Så i min optik er det ikke en kategori, jeg vil bruge for meget krudt og på i hvert fald ikke købe til kælderen. Dertil er de normale vine især i husenes specialaftapninger væsentligt mere interessante— og nu med den nye Pieve kategori gør det kategorien om end endnu mere uinteressant.
De bedste Vino Nobile fra 2023, 2022 samt andre som også først er frigivet nu
Poliziano Vino Nobile di Montepulciano Asinore 2022 94
Supervin m.fl. | fra 400 kr.
Enkeltmarksvin modnet 18 måneder på store franske fade. Virkeligt flot dybde og en vin med muskler. Men stadig med fine bær og florale noter i smagen. Dyb med en lang afslutning.
Avignonesi Poggetto di Sopre Nobile di Montepulciano 2022 | 94
Boscarelli Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 93
Avignonesi Nobile di Montepulciano 2023 | 93
Il Conventino Vino Nobile di Montapulciano 2022 | 93
Bindella I Quadri Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 93
Poliziano Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 93
Tenuta Abbadia Vecchia Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 93
Cantina Innocenti Vino Nobile di Montepulciano 2019 | 92
Raspanti Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 92
Le Bèrne Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 92
Ercolani Vino Nobile di Montapulciano 2022 | 92
Podere della Bruciata Cesiro Vino Nobile di Montepulciano 2022 | 92
I Cipressi Vino Nobile di Montapulciano 2022 | 92
Marchesi Frescobaldi Vino Nobile di Montepulciano Tenuta Calimaia 2023 | 92Il Molinaccio La Spinosa Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 92
La Combarbia Vino Nobile di Montepulciano 2022 | 92
Fassati Fattoria Saltecchio Pasiteo Vino Nobile di Montepulciano 2021 | 92
Tenuta Trerose Vino Nobile di Montepulciano Santa Caterina 2023 | 91
Barbicaia Vino Nobile di Montepulciano 2021 | 91
Manvi Arya Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 91
Barbicaia La Ripa Vino Nobile di Montepulciano 2021 | 91
Bindi Sergardi Vino Nobile di Montepulciano 2021 | 91
Fattoria Svetoni Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 91
De’ Ricci Vino Nobile di Montepulciano 2022 | 91
De Ricci Soraldo Vino Nobile di Montepulciano 2021 | 91
La Braccesca Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 91
Tenuta Fontenuova Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 91
Luteraia Vino Nobile di Montepulciano 2020 | 91
Vannutelli Vino Nobile di Montepulciano Signore del Greppo 2023 | 90Canneto Vino Casina di Dotro Nobile di Montepulciano 2021 | 90
Tenuta Aliotti Conte Niccolo Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 90
Tenuta Golo Vino Nobile di Montepulciano 2022 | 90
Il Macchione Vino Nobile di Montepulciano 2022 | 90
Villa S. Anna Vino Nobile di Montepulciano Poldo 2021 | 90
Palazzo Vecchio Vino Nobile di Montepulcinao Maestro 2021 | 90
Talosa Alboreto Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 90
Le Bertille Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 90
Cantina Chiacchiera Vino Nobile di Montepulciano 2022 | 90
Tenuta di Gracciano della Seta Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 90
Poggio alla Sala Vino Nobile di Montepulciano 2023 | 90

De bedste Vino Nobile Riserva vine
Boscarelli Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 94
Tenuta Abbadia Vecchia Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 93
Cantina Luteraia Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2016 | 92
Podere della Bruciata Cesiro Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2021 | 92
Il Molinaccio La Poiana Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2020 | 91
Tenuta Trerose Vino Nobile di Montepulciano Simposia Riserva 2021 | 91
Antico Colle Vino Nobile di Montepulciano Il Saggio Riserva 2021 | 91
Palazzo Vecchio Vino Nobile di Montepulcinao Riserva 2020 | 91
Marchesi Frescobaldi Vino Nobile di Montepulciano Tenuta Calimaia Riserva 2022 | 91
Bindella Vallocaia Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 90
Canneto Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 90
Carpineto Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 90
Le Bèrne Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 90
Manvi Arya Vino Nobile di Montepulciano Ojas Riserva 2022 | 90
Tenuta Fontenuova Vino Nobile di Montepulciano Riserva 2022 | 90


