ForsideBliv inspireretPå besøg hos Casale del Giglio i Lazio

På besøg hos Casale del Giglio i Lazio

Casale del Giglio er et af de vinhuse, der for alvor har været med til at flytte Lazio fra “glemt” region til seriøs vinadresse. Vingården ligger i Agro Pontino ved landsbyen Le Ferriere i provinsen Latina – cirka 50 km syd for Rom – i et kystnært landskab, som historisk set ikke havde nogen stærk vintradition, men som netop derfor gav plads til målrettet eksperimentering. Huset blev etableret i 1967 af Santarelli-familien, der i forvejen havde rødder i vinhandel og senere vinflaskning i Lazio.

Det, der har gjort Casale del Giglio kendt, er et usædvanligt langsigtet forsknings- og udviklingsarbejde i marken. I midten af 1980’erne blev der igangsat et formaliseret udviklingsprojekt, hvor man systematisk testede en lang række druesorter – både internationale og lokale – for at se, hvilke der faktisk kunne levere kvalitet i det maritime klima og de særlige jordtyper i Agro Pontino. Målet var ikke at kopiere Toscana eller Piemonte, men at finde et “nyt Lazio”-udtryk, hvor frugt, friskhed og terroir hænger sammen med moderne vinifikation.

Geografien er en afgørende del af husets DNA: nærheden til Det Tyrrhenske Hav betyder daglige briser, som både køler markerne og holder sygdomspresset nede. Samtidig kan man i området finde kombinationer af sandede, kalkholdige og mere vulkansk prægede jordbundstyper, der – sammen med en generelt varm vækstsæson – giver vine med moden frugt, men ofte også en saltet/mineralisk kant og en for regionen bemærkelsesværdig spændstighed. Casale del Giglio arbejder derfor bevidst med høsttidspunkt, gæringsforløb og lagring for at bevare både aromatisk klarhed og struktur.

Siden begyndelsen af 1990’erne har næste generation i familien, Antonio Santarelli, sammen med vinmageren Paolo Tiefenthaler været drivkraften bag husets klare stil: rene, præcise vine med tydelig drueidentitet – og, når det giver mening, ambitiøs fad- og flaskemodning. En vigtig del af profilen er arbejdet med lokale sorter som Bellone (hvid) og med den særligt kyst- og ø-prægede Biancolella, som i Lazio i praksis forbindes med øen Ponza. Samtidig har huset vist, at internationale sorter som Syrah, Petit Verdot og Merlot kan levere seriøs kvalitet her – ikke som “copy-paste”, men som vine med middelhavsurter, mørk frugt og friskhed fra havpåvirkningen.

 

Hvidvinene

Casale Del Giglio Radix 2020, Lazio, Italien. 94
Turtle Wine | 485 kr. Tilbudspris
På den lokae drue Bellone her fermenteret og modnet 2 år på 400 l. fade. En stor vin meget burgundisk i stilen hvor fadet slår tydeligt igennem. Flot balanceret med abrikos, fersken, mineralitet og toastnoter. Flot længde. Alk.: 13%

Casale Del Giglio Faro della Guardia 2024, Lazio, Italien. 92
Turtle Wine | 289 kr. Tilbudspris
Vin på den lokale drue biancolella, som man primært finder omkring Napoli. Mørk gylden med en flot fyldig frugt med havtorn, abrikos og smørnoter. En spændende og yderst vellavet vin med en flot intensitet og længde. En madvin! Alk.: 13%

Casale Del Giglio Anthium 2025, Lazio, Italien. 92
Turtle Wine | 169 kr. Tilbudspris
På den lokale drue bellone, man mener stammer helt tilbage fra romerriget. Fyldig med abrikos og eksotiske frugtnoter. I stilen som en oversøisk chardonnay men mere frugtig og umiddelbar. Flot syre og en virkelig spændende flot vin med dybde og længde. Alk.: 14%

Casale Del Giglio Viognier 2025, Lazio, Italien. 90
Turtle Wine | Ukendt pris
Floral næse. Ekspressiv men velbalanceret med en ganske flot frugt. Balanceret med mineralske noter i eftersmagen. Alk.: 13%

Casale Del Giglio Satrico 2025, Lazio, Italien. 90
Turtle Wine | 125 kr. Tilbudspris
Blend af chardonnay, sauvignon og trebbiano. Flot floral næse og ganske aromatisk i smagen med blomster, licchi og melon. En spændende vellavet vin med masser af intensitet og længde. Alk.: 13%

Casale Del Giglio Petit Manseng 2025, Lazio, Italien. 89
Turtle Wine | 140 kr. Tilbudspris
Hvid frugt med en fin let mandelnote. Flot balance og meget umiddebar vellavet. Alk.: 13%

Rødvinene


Casale Del Giglio Mater Matuta 2019, Lazio, Italien. 93
Turtle Wine | 489 kr. Tilbudspris
Husets topvin på syrah og petit verdo med 24 mdr. på fade. Masser af sorte kirsebær, peber, lakrids, urter og violer. Flot fadintegration og en elegant men også kraftig vin. Flot dybde med mangle lag og en lang eftersmag. Stort potentiale og kan med forde Alk.: 14,5%

Casale Del Giglio Madreselva 2019, Lazio, Italien. 91
Turtle Wine | Ukendt pris
Bordeauxblend. 18-29 mdr. på barrique. Fyldig, krydret og solmodent udtryk. Men en flot harmonisk og velbalanceret vin. Alk.: 13,5%

Casale Del Giglio Merlot 2024, Lazio, Italien. 90
Turtle Wine | Ukendt pris
Kødfuld klassisk merlot med bromblr, mocca, tobak og vaniljenoter. Men pæn frisk og meget umiddelbar. Alk.: 13,5%

Casale Del Giglio Matidia 2024, Lazio, Italien. 90
Turtle Wine | 169 kr. Tilbudspris
På den lokale drue cesanese. 12 mdr. på kirsebærsfade. Frugtig og fremstår meget frisk. Brombær, lakrids, peber og krydrede noter. Rank med en flot struktur og længde. Godt valg til en god pastaret. Alk.: 14%

Casale Del Giglio Shiraz 2024, Lazio, Italien. 90
Turtle Wine | 139 kr. Tilbudspris
Intens frugtig næse med masser af bærkarakter. Flot syre og overraskende kølig stil syrah med en flot rød frugtprofil. Fin lang eftersmag. Alk.: 13,5%