Vi tester 55 Barbaresco
Barbaresco ligger små 15 km fra Barolo, sydøst for Alba. Vinene herfra har altid stået lidt i skyggen af vinene fra Barolo. Dels fordi området kun er halvt så stort, men også fordi vinene er en smule mere tilgængelige og lettere i stilen end i Barolo. Dette skyldes især, at jordbunden har mere næring, hvilket giver blødere tanniner og derfor mere tilgængelige vine; men Barbaresco ligger også en anelse lavere. Desuden lagrer man vinene kortere tid end i Barolo. I Barbaresco frigives vinene efter minimum 26 måneder, heraf minimum ni på fad, mens man i Barolo venter til efter tre år. En riserva fra Barbaresco lagrer lidt over 4 år mod 5 år i Barolo.
Det var uden tvivl Gaja, som satte området på landkortet i hele verden, og sammen med det lokale kooperativ, Produttori del Barbaresco, har de på hver sin måde været med til at sikre området dets omdømme sammen med producenter som Bruno Giacosa, La Spinetta, Albino Rocca, Castello di Neive og Ceretto.
Hvor en smagning for 10 år siden havde vist to distinkte lejre af vine med enten masser af nyt fad eller gamle, store fade, viste smagningen i år, at de to lejre i dén grad har nærmet sig hinanden. Der var stort set ingen meget fadmarkerede vine, og vinene var generelt lyse og overraskende drikkemodne for de flestes vedkommende. Niveauet var ganske pænt og kun få vine faldt igennem. Men når man betaler prisen for en Barbaresco, må dette også forventes. Anerkendte producenter som Sottimano, Pio Cesare, Prunotto og Albino Rocca gjorde det godt.

Albino Rocca Barbaresco Ovelo 2021, Piemonte, Italien. 96
Adriat Vinimport | 469 kr.
Flot floral næse med fine rosennoter. En meget elegant, vellavet vin med fine røde bær, lakrids, tobak og let toast. Meget klassisk med en flot lang finish. Alk.: 14,5%
![]()
Vietti Barbaresco Roncaglie 2021, Piemonte, Italien. 96
Østjysk/Vinoble | 1599 kr.
Lys med fine rosennoter i duften. Meget floral med lyse røde bær, lakrids, tobak og let toast. Kølig stil, meget elegant og klassisk med en flot dybde og en lang afslutning. En stor vin mange år foran sig. Alk.: %
![]()
Sottimano Barbaresco Cottá 2020, Piemonte, Italien. 95
A Vinstouw | 659 kr. Tilbudspris
En bararesco til den elegante side, med noter af roser, kirsebær, lidt kanel og peber, medium + eftersmag. Virkelig flot og overbevisende. Alk.: 14,5%
![]()
Albino Rocca Barbaresco Angelo 2019, Piemonte, Italien. 95
Adriat Vinimport | 875 kr.
Flot næse med rosennoter. Elegant med fine røde kirsebær, kamfer, lakrids og let toast. Flot dybde. Alk.: 14,5%

Ressia Barbaresco Riserva Serie Oro 2018, Piemonte, Italien. 95
Winefriends | 449 kr. Tilbudspris
Moden næse med fine syltede bær noter. Flot struktur og fremstår rank med en flot lang smag af især røde kirsebær, tobak og florale noter. Harmonisk med en pæn finish. Alk.: 15%

Albino Rocca Barbaresco Cottá 2021, Piemonte, Italien. 95
Adriat Vinimport | 459 kr. Tilbudspris
Virkelig flot intensitet med røde kirsebær, krydrede noter og en flot lang smag. Dyb i smagen. Alk.: 15%
![]()
Sottimano Barbaresco Cottá 2019, Piemonte, Italien. 95
A Vinstouw | 659 kr. Tilbudspris
Masser af tobak i næsen. Fremstår meget klar og imødekommende nu med en yderst flot struktur. Man fornemmer det meste spiller og en flot intensitet og længde i smagen. Alk.: 14%
![]()
Albino Rocca Barbaresco Ronchi Riserva 2020, Piemonte, Italien. 95
Adriat Vinimport | 1295 kr.
Floral med fine frugtige noter. Masser af intensitet og en meget kompleks flot vin med mange lag. Lang vedvarende eftersmag. Alk.: 14,5%
![]()
Sottimano Barbaresco Cottá 2010, Piemonte, Italien. 95
A Vinstouw | 659 kr. Tilbudspris
Tydelig moden næse. Fremstår lidt tør og har smidt frugten noget. Pæn struktur men er ved at være over sit bedste tid. Alk.: 14%
![]()
Prunotto Barbaresco Secondine 2020, Piemonte, Italien. 95
HJ Hansen/Vinspecialisten | 1060 kr.
Lys krydret med knuste rosenblade i næsen. Nærmest burgundisk med en virkelig flot struktur. Dyb med en lang kompleks smag. Alk.: 14%

Albino Rocca Barbaresco Ronchi 2021, Piemonte, Italien. 95
Adriat Vinimport | 469 kr.
Virkelig flot floral næse. Dyb i smagen med røde kirsebær, lyse krydderier, tobak, roser og let toastpræg. Dyb med en flot lang eftersmag. En del tannin så bestemt en vin til kælderen. Alk.: 14,5%
![]()
Cigliuli Barbaresco Serraboella 2021, Piemonte, Italien. 94
Erik Sørensen Vin | 550 kr. Tilbudspris
Næse med tobak og røgede noter. En spændende vellavet vin med masser af dybde og på mange måder en ultraklassisk Barbaresco med røde bær, krydrede noter og rosensmag. Mange lag og en flot længde. Alk.: 15%
![]()
Francesco Versio Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 94
Adriat Vinimport | 495 kr.
Let parfumeret næse med rosennoter. Meget imødekommende i en lidt varm frugtig stil. Tanninerne mere afdæmpet med en flot intensitet og længde. Alk.: 14,5%

Ressia Barbaresco Canova 2021, Piemonte, Italien. 94
Winefriends | 329 kr. Tilbudspris
Meget elegant, hvor tanninerne om end tydelige så meget fine. Massere af roser, kirsebær og lidt blommer. Flot medium + eftersmag Alk.: 14,5%
![]()
Castello di Neive Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 94
Otto Suenson | 421 kr. Tilbudspris
Tydelige tanniner, en marrkeret syre, fin længde på eftersmagen, igen med syrlige kirsebær og skovjordbær som det bærende element. Alk.: 14,5%

Cascina Luisin Barbaresco Asili 2021, Piemonte, Italien. 94
Bichel | 379 kr. Tilbudspris
Lys med rosen noter i duften. Meget harmonis, rund og velbalanceret med fine røde bær, lyse krydderier, lette kamfernoter i smagen. En meget elegant og flot vin med masser af dybde og længde. Alk.: 14%

Luigi Voghera Barbaresco Cottá 2021, Piemonte, Italien. 94
Bechs Vine | 279 kr. Tilbudspris
Imødekommende og meget ligefrem med en fin floral næse. Helstøbt, klassisk med en flot intensitet og længde. Ikke så dyb men det der er fungerer flot. Alk.: 14,5%

Figli Luigi Oddero Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 94
Bichel | 250 kr. Tilbudspris
Rund, blød og yderst harmonisk. Fine røde skovbær, lyse krydderier og lakrids noter i smagen. Dette er virkleig flot, elegant med en flot dybde og lang afslutning. Alk.: 14,5%

Cogno Barbaresco Bordini 2021, Piemonte, Italien. 94
Thewinecompany | 299 kr. Tilbudspris
Kølig krydret note i næsen. Flot struktur med en let tørt tanninbid. Fine lyse frugtige noter. Meget klassisk og vellavet. Alk.: 14%
![]()
Sottimano Barbaresco Cottá 2016, Piemonte, Italien. 94
A Vinstouw | 659 kr. Tilbudspris
Klassisk, med noter af syrlige kirsebær, markerede tanniner, lidt tobak, tjære. Flot struktur med fine velintegrerede tanniner. Pæn længde. Alk.: 14%

Guasti Barbaresco Roccalini 2021, Piemonte, Italien. 93
Pelican Wines | 275 kr. Tilbudspris
Frugtig næse. Medium koncentration og jeg savner lidt mere intensitet i smagen. Fine røde kirsebær afrundet af et let tørt tanninbid. Savner et gear mere. Alk.: 14,5%

Produttori del Barbaresco Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 93
Philipson Wine | 250 kr. Tilbudspris
Ultra klassisk velavet med røde kirsebær, kamfernoter, tobak, lakrids i smagen. Masser af tannin og stadig ung, men med en flot struktur og længde i smagen. Alk.: 14%

Produttori del Barbaresco Barbaresco 2020, Piemonte, Italien. 93
Philipson Wine | 230 kr. Tilbudspris
Klassisk, med fine noter af kirsebær, roser og velintegrede tanniner, savner lidt længde men eller udmærket. Alk.: 14%
![]()
Francesco Versio Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 93
Adriat Vinimport | 495 kr. Tilbudspris
Krydret næse. Lys med en kølig kirsebærnote, kamfer, lakrids og tobak noter. Meget klassisk og vellavet med en lang og flot finish. Alk.: 14,5%
![]()
Cascina Luisin Barbaresco Rabaja 2021, Piemonte, Italien. 93
Bichel | 379 kr. Tilbudspris
Flot næse med fine røde blomstrede noter. Let og kølig i stilen med en fin rød kirsebærnote, lakrids og tobaksnote. Flot længde. Alk.: 14%
![]()
Prunotto Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 93
HJ Hansen/Vinspecialisten | 430 kr.
Helt lys og meget elegant. Burgundisk med fine røde bærnoter, roser og tobaksnoter i smagen. Flot kompleksitet og man får lyst til et glas mere. Alk.: 14%

Poderi Luigi Einaudi Barbaresco 2020, Piemonte, Italien. 93
Philipson Wine | 210 kr. Tilbudspris
Fin flot lys rubin farve. Behagelig næse med violer, teglsten og kirsebær, lidt apotek, menthol og pebermynte i næsen. Masser af frisk frugt i smagen, med bløde rare, men dog faste tanniner, roser og vanilje.lang behagelig eftersmag. Alk.: 14,5%
![]()
Pio Cesare Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 93
Laudrup Vin | 549 kr. Tilbudspris
Meget klassisk med syltede røde kirsebær. Flot struktur med en flot længde. Fine krydrede og florale noter. Lang vedvarnede i smagen. Alk.: 14,5%
![]()
Sottimano Barbaresco Cottá 2006, Piemonte, Italien. 93
A Vinstouw | 659 kr. Tilbudspris
Mørkere og lidt præg af ælde på farven. Lidt brunkål, og tilbagelænethed. Puddersukker, tertiære noter, tanniener, er rare og afbalanceret, er modnet fint, og eftersmagen holder fint. Alk.: 14%

Luigi Giordano Barbaresco Asili 2022, Piemonte, Italien. 93
Bichel | 199 kr. Tilbudspris
Helt lys med fine ribs, skovbær, roser og skovnoter i duft og smag. Forførende og velbalanceret i en let meget elegant stil med en flot lang afslutning. Alk.: 14%
![]()
Barale Fratelli Barbaresco Serraboella 2021, Piemonte, Italien. 93
Laudrup Vin | 349 kr. Tilbudspris
Tørre klassiske tanniner, medium længde, frugten er lidt for fraværende til at være i balance, noter af roser og kirsebær. Alk.: 14%
![]()
Prunotto Barbaresco Bric Turot 2021, Piemonte, Italien. 92
HJ Hansen/Vinspecialisten | 550 kr.
Meget elegant med ribs og kirsebærnoter. Flot kompleks og ganske imødekommende stil med en flot lang finish. Alk.: 14%
![]()
Sottimano Barbaresco Cottá 2021, Piemonte, Italien. 92
A Vinstouw | 679 kr. Tilbudspris
Mere rødlig i farven, masser af frugt i næsen, let gruset, salvie og violer. Behagelig og afbalanceret, tanninerne er der, men holder godt, den er letbenet, men har alle de klassiske noter. Alk.: 14%
![]()
Luigi Voghera Barbaresco Basarin 2019, Piemonte, Italien. 92
Bechs Vine | 359 kr. Tilbudspris
Klassisk, med flotte tanniner, roser, kirsebær, en medium længde på eftersmagen. En meget korrekt udgave, og en fin repræsentant. Alk.: 14,5%
![]()
Marchesi di Barolo Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 92
Udvalgte MENY og Coop | 259 kr. Tilbudspris
Meget klassisk med en pæn fylde, røde kirsebær i duften. Masser af tannin og fremstår ung og til utilnærmelig nu. Men bagved en flot frugt og struktur. Vent 5-7 år eller dekanter den grundigt. Alk.: 14%
![]()
Cascina Bruciata Barbaresco Rio Sordo 2020, Piemonte, Italien. 92
Vin&Vin | 499 kr. Tilbudspris
Flot vellavet vin med markerede tanniner, udmærket frugt og en længde som lige netop sniger sig op på medium +. Flot længde. Alk.: 14%

Sansilvestro Barbaresco Magno 2022, Piemonte, Italien. 92
MENY | 110 kr. Tilbudspris
Meget lys med diskrette florale noter. Pæn struktur men savner lidt mere fylde og intensitet. En pæn lille Barbaresco men så heller ikke mere. Alk.: 14%
![]()
Sottimano Barbaresco Basarin 2021, Piemonte, Italien. 92
Jysk Vin | 600 kr. Tilbudspris
Masser af violer og kirsebær i næsen. Meget ung med en frisk og lettere syrligt udtryk. Pæn og meget klassisk med en pæn finish. Alk.: 14,5%
![]()
Bruno Rocca Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 92
Sigurd Muller Vinhandel | 425 kr. Tilbudspris
Meget til den elegante side, med fine tanniner, en medium eftersmag med flotte noter af kirsebær, blommer og peber. Flot struktur og en pæn finish. Alk.: 14,5%
![]()
Albino Rocca Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 92
Adriat Vinimport | 335 kr.
En ultra klassisk vellavet vin med noter af kirsebær, tobak og urter. Fornemmer et varmere år med blødere tanniner og en smule mere tung. Meget fin og elegant. Men ikke en vin der skal gemmes i årtier. Alk.: 14,5%
![]()
BelColle Barbaresco Pajoré 2021, Piemonte, Italien. 92
Vinens Verden | 299 kr. Tilbudspris
Lidt rustik, hvor tanninerne virker mindre integreret i vinen. Old-school stil med kirsebær, tobak og lyse krydderier. En ganske pæn vellavet vin med en fin længde. Alk.: 14,5%
![]()
Massimo Rivetti Barbaresco froi 2020, Piemonte, Italien. 91
Jysk Vin | 275 kr. Tilbudspris
Mere rubinrød i farven, lidt tørret frugter i næsen,brændt træ og lidt skovbund. Tørre tanniner, udtørret bitre kirsebær, lettere syre, gruset, mangler lidt charme. Alk.: 14%

Luigi Giordano Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 91
Bichel | 209 kr. Tilbudspris
Ganske fin klassisk næse. Fine røde kirsebær, tobak og vanilje i smagen. Lidt kort i eftersmagen, tanninerne virker også fraværende ift hvad man forventer. Alk.: 14%

Cantine Povero Barbaresco Batú 2021, Piemonte, Italien. 91
Andrup Vin | 175 kr. Tilbudspris
Flot næse med roser og ribs. Harmonisk med et køligt anslag. Fine tæmmede tanniner og en ganske fin dybde. Flot længde. Alk.: 14,5%
![]()
Molino Barbaresco Ausario 2021, Piemonte, Italien. 91
FMWine.dk | 300 kr. Tilbudspris
Fin rød farve til den lyse side. Masser af friske røde bær og krydderier i smagen. Fint integrerede tanninere men og vin let i stilen. Alk.: 14,5%
![]()
Cascina Bruciata Barbaresco Rio Sordo Riserva 2019, Piemonte, Italien. 91
Vin&Vin | 809 kr. Tilbudspris
Krydret næse. Ganske flot struktur med fine røde bær. En fin intensitet men savner lige et lag eller to mere. Alk.: 13,5%

Terra dei Celti Barbaresco Riserva 2019, Piemonte, Italien. 90
Kvickly | 119 kr. Tilbudspris
Fin rusten farve, masser af vanilje , røde bær og en fløjlsfornemmelse i næsen. Violer, bitre kirsebær i smagen. Pænt integreret fad men alkoholen stikker lidt ud. Tegl, muld og en behagelig eftersmag. Alk.: 14%

Gioso Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 90
Philipson Wine | 120 kr. Tilbudspris
Behagelig rustrød farve, intens næse af røde bær, varme teglsten og hindbærmarmelade. Høj behagelig syre, stramme tanniner, frugtigheden går igennem i smagen. Den er stadig en baby, med en behagelig lang eftersmag. Alk.: 14%
![]()
Molino Barbaresco Teorema 2022, Piemonte, Italien. 90
FMWine.dk | 230 kr. Tilbudspris
Flot lys rubin farve, lidt læder og rosenblade i næsen. Tørre lette tanniner, behagelig hele vejen rundt, uden at gøre meget væsen af sig. Alk.: 14,5%

Franco Serra Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 90
Ukendt | 150 kr. Tilbudspris
Flot klasisk farve. Lidt roser, tørre blomster tegl, muld og varme i næsen. Meget tør, mangler lidt frugt, ok integreret tanniner. Anelse rustik. Alk.: 14%
![]()
Antico Monastero Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 90
Vinens Verden | 199 kr. Tilbudspris
Meget elegant, men også lidt “letbenet” med en relativt kort eftersmag, noter af kirsebær, og roser. Alk.: 14%
![]()
Marchesi di Barolo Barbaresco 2020, Piemonte, Italien. 90
Udvalgte MENY og Coop | 230 kr. Tilbudspris
Klassisk ja meget klassisk nebbiolo, hvor tanninerne fylder lidt for meget i forhold til frugten. Savner også noget længde. En lidt jævn barbaresco. Alk.: 14%

Bosio Boschi dei Signori Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 90
Bilka, Føtex | 99 kr. Tilbudspris
En pæn lille nebbiolo. Velintegrede tanniner, noter af jordbær, kirsebær, roser i smagen. Medium + længde. Savner mere dybde. Alk.: 14%
![]()
Ricossa Barbaresco 2021, Piemonte, Italien. 89
Lighhouse Vin | 159 kr. Tilbudspris
Fadet er meget tydeligt i denne vin, og virker lidt forstyrrende. Det sagt så fine tanniner, frugten er lidt mørker med brombær, og lakrids. Medium længde. Ikke nogen klassisk barbaresco. Alk.: 14%
![]()
Terzetto Barbaresco 2022, Piemonte, Italien. 88
Supervin | 105 kr. Tilbudspris
Diskret næse og en frugtig lidt afdæmpet nebbiolo. Fin struktur, men mangler mere dybde og længde i smagen. Alk.: 14%


