Hvidvine

Joh.Jos. Prüm Wehlener Sonnenuht Spätlese Riesling 2021, Mosel, Tyskland. 95
Theis Vine | 450 kr. Tilbudspris
Flot næse med flintede noter og fine sødmefulde røde æbler, citrus og blomsternoter. Flot syre og en struktur som er meget præcis. Stadig en ung vin, som bestemt med fordel kan gemmes. Flot vin! Alk.: 7%

Lungarotti 62 Torre de Giano 2024, Umbrien, Italien. 91
Vin & Velsmag | 127 kr. Tilbudspris
Vin på druerne trebbiano og grechetto. Meget frisk med fennikel, æbler, acasie og blomsternoter. Pæn fylde og en spændende vellavet vin med sin helt egen karakter. Alk.: 12,5%
![]()
Tenuta Stella Ribolla Gialla 2023, Collio, Italien. 91
7Vini | 149 kr. Tilbudspris
Mørk gylden og på trods af den lave alkohol ret fyldig med pærer, nødder og safran. En spændende vin i sin helt egen stil, men kan bestemt noget især med mad. Især grillet fisk. Alk.: 12%

Van Volxem Riesling Trocken 2022, Mosel, Tyskland. 90
Laudrup Vin samt Føtex | 129 kr. Tilbudspris
Klassisk riesling næse. Fine røde æble noter, blomster pakket ind af en fin syre. Flot intensitet. Fremstår frisk og imødekommende. Alk.: 11,5%

Domaine Haute Févrie Clos Joubert Muscadet Sevre et Maine sur Lie 2023, Loire, Frankrig. 90
thewinecompany.dk | 110 kr. Tilbudspris
Muscadet kan godt som ung fremstå lidt neutral og diskret. Men i denne er der en fin fylde med melon og flintede noter. Fin balance og en flot struktur. Vil vinde yderligere ved lagring. Alk.: 12%
![]()
Karl Erbes Ürziger Der Kranklei Riesling Spätlese Trocken Alte Reben 2023, Mosel, Tyskland. 90
Mr. Ruby | 249 kr. Tilbudspris
Flot næse med gule æbler. Flot intensitet og en klassisk Mosel med masser af frugt, syrlighed, mineralitet og æblenoter. Slutter dog lidt kort. Alk.: 13%

Spindler Lindenhof Förster Riesling Trocken 2023, Pfalz, Tyskland. 89
Jysk Vin | 85 kr. Tilbudspris
Masser af friske grønne æbler i duften. En sprød vin med medium koncentration. Masser af citrus, flint og æblenoter i smagen. Mundrensende på den rigtige måde med en fin lang og sprød afslutning. Alk.: 12%

Nespoli Le Coste Trebbiano 2024, Romagna, Italien. 89
Vinens Verden | 89 kr. Tilbudspris
Syrlig citrus drevet i duften. Fine hvide melon, blomster og limefrugt i smagen. Let saltet med en fin frisk finish. Alk.: 12%
![]()
Stepp Chardonnay Tradition 2023, Pfalz, Tyskland. 88
Vildmed Vin | 99 kr. Tilbudspris
Gylden i farven med syltede græskar i næsen. Mere afdæmpet i smagen med abrikos og limefrugt. Pæn ligefrem men savner lidt dybde. Alk.: 12,5%
![]()
Ludwig Weissburgunder 2024, Mosel, Tyskland. 88
Holte Vinlager | 85 kr. Tilbudspris
Frugtig og imødekommende med fine fersken, melon og blomsternoter i duft og smag. Let drikkelig med en fin frugtig afslutning. Alk.: 12,5%
![]()
Le Vin de L’Oncle Hansi Gewurztraminer 2024, Alsace, Frankrig. 88
Bevco.dk | 79 kr. Tilbudspris
Intense blomstret næse. Ultra klassisk med masser af krydret frugt og blomster i smagen. Druen har sin egen stil og denne er meget typisk. Alk.: 13%
![]()
The Guv’nor Blanco NV, Spanien. 87
Den Sidste Flaske | 55 kr. Tilbudspris
Meget let og frugtig i udtrykket. Lyse melon og florale noter. Savner lidt mere af det hele, men omvendt til prisen fungerer den pænt. Alk.: 12%
![]()
Gustus Special Reserve Chardonnay 2025, Darling, Sydafrika. 83
Rema1000 | 55 kr. Tilbudspris
Diskret i næsen med lyse lette melon noter i smagen. Virker neutral på kanten til vandig og jeg savner meget mere her. Alk.: 13%
Rødvine
![]()
Oceanic Guntley Road Veineyard The Deep End Pinot Noir 2023, Californien, USA. 94
Erik Sørensen Vin | 700 kr.
Fra de kølige dele af Mendocina har danske Brian Nygaaerd lavet denne vin. 75% hele klasser og modnet på 500l fade fra Meursault. Lys med kølige urtede noter. Anis, ribs, hindbær og urtede noter dominerer. Meget kølig stil, men med en virkelig flot inten Alk.: 13,4%
![]()
Marchesi di Barolo Barolo Canubi 2019, Piemonte, Italien. 94
Udvalgte MENY, Coop | 700 kr. Tilbudspris
Lys med fine knuste rosenbladsnoter i duften. Flot struktur med fine røde kirsebærnoter, urter, tobak og toastnoter i smagen. Fremstår elegant med mange år foran sig. Lang eftersmag. Alk.: 14,5%
![]()
Il Poggione Brunello di Montalcino 2019, Toscana, Italien. 94
Otto Suenson | 399 kr. Tilbudspris
Flot næse. Overbevisende flot vin og meget klassisk med masser af jordbærnoter. Moderne stil og noget fad fornemmes. Bløde runde tanniner. Elegant og vellavet med mørke noter, floral og masser af dybde og længde. Alk.: 15%
![]()
Vincent Couche Coteaux Bourguignons Symbiose 2023, Bourgogne, Frankrig. 92
Husted Vine | 299 kr. Tilbudspris
Lyse fine ribsnoter i næsen. Kølig syrerrig i udrykket med hindbær, urter og lyse krydrede noter. Medium koncentration med en fin intensitet og balance. Sprød afslutning. Fremstår meget elegant. Alk.: 13%
![]()
Domaine Decelle Savigny Les Beaune 2022, Bourgogne, Frankrig. 92
Juuls | 389 kr. Tilbudspris
Lys med en let krydret næse. Fine hindbær, jordbær noter med et hint toast fra fadet. Blød, rund og meget imødekommende stil. Flot længde. Alk.: 13%
![]()
Fruitiere Vinicole d’Arbois Poulsard 2023, Jura, Frankrig. 92
Husted Vin | 229 kr. Tilbudspris
Helt lys med ribs og hindbær noter. Poulsard er Juras nok mest spændende rødvinsdrue og denne er et flot eksempel på en let rødvin med en flot dybde og kompleksitet. Er man til lette pinot noir vine vil jeg anbefale man prøver denne. Alk.: 12,5%

Misty Cove Wines Pinot Noir 2024, Marlborough, New Zealand. 90
MENY | 120 kr. Tilbudspris
Solmoden men stadig i en kølig stil med ribs, hindbær og lyse krydrede noter i smagen. Fin balance og ganske imødekommende. Alk.: 14%

Cesar Marquez Parajes 2023, Bierzo, Spanien. 90
Erik Sørensen Vin | 145 kr. Tilbudspris
En let saftig og meget frugtig mencia. Fine røde blommer, lakrids, peber og urtede noter. Saftig med en fin længde. Bællevin på den gode måde til en god pris. Alk.: 13%

Gemma Barolo 2020, Piemonte, Italien. 90
Bilka | 99 kr. Tilbudspris
Lys og forholdsvis let nebbiolo mere i Langhe stilen. Men en fin frugt pakket ind af et let tanninbid. Tror ikke den skal gemmes for længde men fremstår klar med en fin ren rød frugt nu. Alk.: 14,5%
![]()
Bodegas Morca Garnacha 2020, Campo de Borja, Spanien. 90
Andrup Vin | 229 kr. Tilbudspris
Grenache fra Aragonprovinsen. Meget mørk og ekstraheret. Jeg kan tydelig smage det er flot frugt men alkoholen brænder og det er en vin der vil meget, men hvor jeg savner bedre balance specielt mellem frugt, syre og alkohol. Virker lidt som en vin på ster Alk.: 16%

Bertani Valpolicella Ripasso 2021, Veneto, Italien. 90
Dinvinhandel.dk | 99 kr. Tilbudspris
Lys med fine krydrede noter i næsen. Syltede kirsebær, rosin, julekrydderier og tydeligt ripasso præg. Flot balanceret og til prisen et ganske fin glas. Alk.: 13,5%

Tommasi Ripasso Palanca 2021, Veneto, Italien. 90
Kjær & Sommerfeldt | 99 kr. Tilbudspris
Frisk og ærkeklassisk ripasso med fine sveskenoter, bagte krydderier og syltede kirsebær. Pæn balance og fremstår frisk og meget klar til at nyde nu. Alk.: 13,5%

August Kesseler Michelmark Riesling 2024, Rheingau, Tyskland. 90
Philipson Wine | 100 kr. Tilbudspris
Ganske fin klassisk riesling næse. I smagen røde æbler, citrus og florale noter. Meget frugtig og umiddelbar med en fin sprød afslutning. Alk.: 12,5%

Lungarotti 62 Rubesco 2022, Umbrien, Italien. 90
Vin & Velsmag | 119 kr. Tilbudspris
Sangiovese fra Umbrien. Lys med krydrede noter. Let animalsk i udtrykket med masser af røde kirsebærnoter. Spændende lidt atypisk udtryk. Pæn længde. Alk.: 14,5%

Hachon Reserva 2020, Ribera del Duero, Spanien. 89
Lidl | 69 kr. Tilbudspris
Flot næse med mocca og brombærnoter. Intens i smagen med masser af sorte bær, tobak og vanilje. Udtørrer lidt i afslutningen men til prisen en pæn vin. Alk.: 14%

Altesino Toscana Rosso 2024, Toscana, Italien. 89
Føtex | 99 kr. Tilbudspris
Frugtig meget imødekommende sangiovese med kirsebær, urter og varme krydrede noter. Frisk og vellavet med en fin frugtig afslutning. Alk.: 13%

Amarama Primotivo 2024, Puglien, Italien. 89
Kvickly, Superbrugsen | 99 kr. Tilbudspris
Lidt en powervin med masser af koncentration. Sorte blommer, lakrids, peber og varme krydderier. Meget intens og mættende i sig selv. Mere power end dybde, men er man til en fyldig bassevin er her et godt bud. Alk.: 15%
![]()
Muruve Reserva 2018, Toro, Spanien. 88
Scandinavian Wine & Chocolate | 95 kr. Tilbudspris
Fyldig varmt krydret tempranillo fra det vestlige Spanien. Masser af sorte bær, mørke krydderier, tobak og vaniljhe i smagen. Kraftig vin med en fin længde. Alk.: 15%
![]()
Red Tree Pinot Noir 2023, Californien, USA. 88
Udvalgte MENY, Coop og Vinøen.dk | 95 kr. Tilbudspris
En lys, let og meget frugtig pinot med jordbær, lyse krydderier og let vanilje i smagen. Anelse bitterhed fornemmes i eftersmagen som er lidt kort. Alk.: 13,5%
![]()
Why Not Premium Zin 2024, Puglien, Italien. 87
Brugsen | 50 kr. Tilbudspris
Fyldig med sødmefulde bærnoter og bagte krydderier. Drevet af frugten og meget typisk primitivo fra Puglien. Til den lidt simple side. Alk.: 15%


