Det dufter og smager af solferie og sejlads, fisk, skaldyr og olivenolie og gammel græsk-romersk kulturarv. Middelhavet er hjemstavn for en mad- og vinkultur, som har sat sit præg på hele Europa fra oldtiden og frem til i dag; og det er en mangfoldig smeltedigel med masser af spændende vine, ikke mindst hvis man går på opdagelse i nogle af de mindre kendte vinområder
Når ingen spørger os, ved vi det godt; men så snart nogen spørger, ved vi det ikke længere. Nu drejer det sig ikke om abstrakte begreber som frihed, lighed og broderskab eller svært omstridte størrelser som terroir, mineralitet eller naturvin. Det er ‘middelhavsvin’, som skal under luppen. Velsagtens ikke vin fra selve Middelhavet, selvom det faktisk også findes, men vin fra middelhavslandene, ligesom middelhavssalt og middelhavskost– men hvad dækker det egentlig over?
Emnet er aktuelt, eftersom en lang række vinhuse fra Middelhavslandene for nyligt slog sig sammen og afholdt det første Mediterranean Wine Symposium hos Perelada i Empordà i det nordlige Catalonien. En international konference med fokus på fællestræk på tværs af forskelligheder, og et ønske om fælles fodslag over for de udfordringer, som vinavl i landene omkring Middelhavet står over for, først og fremmest klimaforandringerne.
Som landet ligger
Et afklaring af begrebet ‘middelhavsvin’ var selvfølgelig på dagsordenen, og det førte til en række inspirerende diskussioner men i sidste ende ingen definition. Det ville nok også have været for stor en mundfuld, men mindre kan heldigvis gøre det. Inden havde inklusionskriterierne afstukket konturerne: De deltagende vinhuse var alle fra ‘velkendte’ middelhavslande med længere kyststrækning og alle fra vinområder direkte ud til eller i umiddelbar nærhed af havet.
Middelhavsvin synes umiddelbart lettest at afgrænse geografisk — og dog alligevel ikke, for hvor går grænsen egentlig til ‘Middelhavsområdet’? Hvor tæt skal vi være på kysten? Nok er Frankrig et middelhavsland, men de fleste ville vægre sig ved at kalde Alsace eller Champagne for ‘middelhavsvine’; men Côtes du Rhône måske? Helt sikkert vine fra Provençe, Languedoc og Roussillon og ikke mindst Korsika. Italien er for mange indbegrebet af et middelhavsland, men måske alpine og indlandsområder som Valle d’Aosta, Alto Adige, Lombardiet og Umbrien bør undtages? Til gengæld er hele Grækenland oplagt, såvel fastlandet mellem det ægæiske og det joniske hav som de tusindvis af øer. Indimellem må man selvfølgelig ikke glemme Adriaterhavets østkyst, hvor lande som Slovenien, Kroatien, Bosnien, Montenegro og Albanien alle har kortere eller længere kyststrækninger. Alle har de udbredt vinavl, ikke mindst i de kystnære områder.
Der går dog let eurocentrisme i vores tankegang, for når talen falder på ‘middelhavslandene’, er det ofte udelukkende landene langs Middelhavets nordkyst i det sydlige Europa, der er på tale; men Middelhavet er som bekendt et indhav og nærmest omsluttet af land til alle sider, og langs dets øst- og sydkyster ligger lande som Tyrkiet, Libanon, Israel, Tunesien og Marokko. Lande, hvor der også er betydelig vinproduktion, igen ikke mindst i de kystnære områder.
En særlig smag?
Langt mere interessant er spørgsmålet, om der kan identificeres egentlige fællestræk mellem vinene fra alle disse lande og områder, et slægtsskab, som forener på tværs af landegrænser, så man kan finde klare familieligheder og en genkendelsens glæde langs ukendte kyster, en oplevelse af ‘det smager sgu af Middelhav’. Noget, som samtidigt er karakteristisk anderledes end Nordfrankrig og Nordspanien, og som ikke har særligt til fælles med Tyskland, Østrig og Ungarn.
Det klimatiske kandiderer selvfølgelig som stærkt fællestræk. ‘Middelhavsklima’ er en samlebetegnelse for forskellige subtropiske kystklimaer kendetegnet ved varme, tørre somre og milde vintre med moderate mængder nedbør. Det slår generelt igennem i solmodne druer og koncentrerede vine med mindre markant syre end deres nordligere naboers; men langt fra al vin fra regionen har sødmefuld frugt, masser af fylde og farligt høj alkohol. Meget afhænger af vinmarkernes eksakte beliggenhed og det lokale mesoklima, som selvfølgelig varierer med forhold som højde, orientering, jordbund og ikke mindst dyrkningsformer. Men trods variationer er det solmodne et gennemgående træk, selv når det modereres af havets eller højere egnes svalende virkning. En vin kan have sødmefuld frugt og stadig en særlig friskhed over sig. Den italienske master of wine Gabriele Gorelli foreslog ligefrem ‘forfriskende varme’ som overskrift til at indfange den dobbelthed, han finder fremherskende i vine fra Middelhavsområdet. “De har en spænding mellem dyb modenhed og et forfriskende løft. Det er især en mundfølelse, meget mere end noget, man fanger i næsen,” uddyber han. “En lys velsmag, som kølig brise på en varm sommerdag.”
De geologiske forhold er svære at generalisere over så stort et område, men der er en høj forekomst af gammel havbund adskillige steder langs Middelhavets kyster. Så sand og forskellige slags kalksten og sandsten er ingenlunde særsyn. Tænk blot på nogle af de kridhvide græske øer eller skærgården langs den kroatiske kyst. Men idet Middelhavet befinder sig, hvor flere kontinentalplader støder sammen, er området også vulkansk aktivt. Det ses særligt tydeligt på en ø som Santorini, hvis sorte sand stammer fra basalt, pimpsten og tuf. Vine af vulkansk oprindelse tilskrives ofte en særlig mineralitet, en let salt note, som også kan findes i særdeles kystnære vine, hvor granet må formodes at komme fra havgusen. Det særligt salte og appetitvækkende anerkendes også af den græske master of wine Yiannis Karakasis som hyppige kendetegn for middelhavsvine. Ligesom ‘særlige middelhavsaromaer’ som soltørrede tomater, oliventapenade og urter som timian, rosmarin, salvie og laurbær. “Vinene fører dig direkte tilbage til landet, de kommer fra og folkene, som lavede dem,” bedyrer han. Såvel Gorelli som Karakakis slår også på en pointe, som den engelske master of wine David Allen har fremført, at Middelhavet er “lige så meget en sindstilstand og en livsstil som et område.”
En fælles arv
Det, der mere end noget andet karakteriserer Middelhavsområdet, er diversiteten af druesorter, der gennem århundreder er tilpasset dyrkning i de mange enkelte områder. Dels er der druer, der går igen på tværs af landegrænser: På den røde front kan nævnes grenache, som står stærkt i det franske, spanske og til dels italienske. På den hvide side fremhæves ofte malvasia, som reelt er en hel familie af druesorter, og en familie mere af navn end af gavn. De dukker op overalt fra Portugal, Spanien og Frankrig over Italien, Slovenien og Kroatien til Grækenland og Cypern. Der spekuleres i en fælles stammoder fra den gamle græske havneby Monemvasia på Peloponnes, hvorfra vin og druer kan være skibet ud til fjernere kyster. Fælles er, at de trives i tørt, solrigt klima, de opnår nemt modenhed og vinificeres følgeligt fra tørre til søde versioner; og de er alle af mere eller mindre aromatisk natur. Det samme kan dog med måske endnu større ret siges om muscat-familien, som ligeledes strækker sit lebensraum over hele Middelhavet.
Den fælles arv er ikke mindst kulturhistorisk, i form af forskellige traditioner, som væver sig gennem middelhavslandene på kryds og tværs, nogle generelt regionale og andre særdeles lokale. De fleste er ganske gamle og mange i stigende grad kommet på mode igen. Det drejer sig om vinmarkernes indlejring i landskabet, særlige dyrknings- og opbindingssystemer (buskvine, kouloura, pergola), vinifikation og lagring i antikke kartyper (amfora, tinajas), lang skindkontakt til grønne druesorter (orangevin), vin konserveret med harpiks (retsina) og senest også lagring af vin på havbunden. Noget er særegent lokalt og kan synes decideret sært, andet vækker genklang på tværs af grænserne. Middelhavet byder på et vist sammenfald i vintyper og stilarter. Ikke mindst sorter og stile, som formår at holde syre og formidle friskhed selv under sydens sol og med stigende procenter.
Gå for eksempel på opdagelse i nogle af Italiens mindre kendte områder som Ligurien, Marche, Calabrien og Sardinien; eller i spanske områder som Alicante og Málaga og ikke mindst Mallorca. En række ikke nok værdsatte klassikere er de ramsaltede grillo-vine fra det vestlige Sicilien såvel som den knitrende mineralsk carricante fra vulkanen Etna. Der er også de slanke og citrusfriske assyrtiko-vine fra Santorini, og den dybt aromatiske moschofilero fra det græske fastland. I samme kuriøse hjørne findes også den underfundigt krydrede grk fra Korčula i Kroatien. Ikke mindst de mange søde og hede vine fra Málaga til Marsala. Alle hjørner og kroge af Middelhavet synes at rumme skjulte skatte under overfladen.
Farefuld fremtid
Den kostbare skattekiste er dog i en prekær situation. Det drejer sig om det klimatiske, for det er ikke kun definerede for området, det er også der, Middelhavslandene står over for deres største udfordringer. Den globale opvarmning og tiltagende klimaforandringer er nemlig ved at skubbe mange af Middelhavets økosystemer ud over kanten. Det går hastigt fra solrigt, varmt og tørt, til solbrændt, hedt og udtørret. Faren er, at hvor vores europæiske vinkultur først for alvor blomstrede op, er samme sted, hvor den nu for alvor visner. Det var den gravalvorlige grund til den mellemfolkelige forbrødring på tværs af landegrænser, som Mediterranean Wine Symposium afholdtes i skyggen af; men med optræk til erfaringsdeling og fælles front på den politiske scene.
Et eksempel: Sicilien ligger lige i centrum af Middelhavet som dets største ø; og øen oplever i særlig grad de grelle konsekvenser af klimaforandringerne. Eksempelvis er den europæiske varmerekord sat på Sicilien, 48,8ºC i august 2021; og temperaturer over de 40 er blevet hverdagskost hver sommer. Hele Middelhavsområdet er, i ordets bogstavelige betydning, blevet et hot spot for den globale opvarmning. Temperaturen stiger godt 20% hurtigere end gennemsnittet for resten af verden, og allerede i 2050 ventes stigningen at runde 4°C, altså over det dobbelte af de 1,5° eller 2°, som forventes for resten af verden på samme tid. Det betyder bl.a. tropenætter året rundt og ændrede nedbørsmønstre med mindre regn, så vandreserverne ikke genfyldes tilstrækkeligt. Regnmængden er per 2023 reduceret med 40% siden 2003, og flere eksperter forudser, at en tredjedel af Sicilien vil være ørken allerede i 2030.
Tilbagevendende lange tørkeperioder udfordrer alle former for landbrug. Produktionen besværliggøres, falder eller forsvinder, og det vurderes eksempelvis, at over 33.000 jobs allerede er mistet i det sydlige Italien som følge af den udvikling. Samlet set lider anslået 180 millioner mennesker i hele middelhavsområdet i dag af mangel på vand, først og fremmest langs øst- og sydkysterne, men problemet sniger sig hastigt nordover. Det fordrer en ændret og øget indsats i markarbejdet; og alligevel må gamle marker opgives, og nye kun anlægges under særlige forhold, f.eks. i højderne, hvis nogle er tilgængelige. Det varme og modne giver sig selv; men at man stadig formår at fremstille forfriskende vine fremstår i dette lys nærmest mirakuløst.
Rundtur i Middelhavet
Villa Bucci Verdicchio Riserva 2020, Italien 94
Distinto | 550 kr.
Enkeltmarksvin fra ældre verdicchio-stokke i Marche. Duften er først flintet og mildt røget, så mere som akaciehonning, kandiseret citrus, crème brûlée og mandler. I munden masser af moden citrus, saltsyltede citroner og en let urtet krydring. Lækker viskositet, knitrende syre og gribende mineralitet, raffineret og elegant. Alk.: 13,5%
Hatzidakis Nykteri 2021, Grækenland 94
Oinofilia | 579 kr.
Santorini assyrtiko fra marken Megalochori, høstet om natten og gæret køligt for at formidle druens sarte friskhed og salte mineralitet på bedste vis. En virkeligt velbalanceret og forfriskende vin med rund syre og subtile noter af nashipærer, hvid stenfrugt og citrus og en smeltende salt finish. Alk.: 14,5%
Tornatore Etna Bianco Pietrarizzo 2022, Italien 93
The Wine Company | 180 kr.
Vulkanvin på carricante og catarratto. Mildt vokset snude med sødmefuld dybde af eksotisk frugt. Smidig men spændstig saft i munden, frisk fersken og grapefrugt, med en mild men tiltagende citrisk syrlighed og salt mineralitet, meget mundvandsdrivende. Alk.: 13%
Benvenuti Livio Malvazija 2022, Kroatien 93
Pelican Wines | 215 kr.
Indbegrebet af Istrien. Akacie, lindeblomster og friske ferskner løfter sig fra glasset, og på tungen følger en lind strøm af citrus, fersken og abrikos trop, akkompagneret af akaciehonning og bivoks, en sirlig syre og en salt mineralitet. Saftig og summende i munden, stoflig og rig og samtidigt elegant. Alk.: 13%
Di Meo Vittorio 2010, Italien 93
P.t. ingen dansk importør
Greco di Tufo fra Irpinia nær Amalfikysten med hele tolv års modning på gæren før flaskning. Rig og gulblomstret duft, gyvel, raps og orangeblomster. Overraskende ungdommelig i munden, rund og fuld af frisk fersken, tørrede abrikoser, citrus og små hints af honning, karamel og nødder; godt greb og nærmest smeltende saltflager i eftersmagen. Alk.: 13,5%
Château Musar 2016, Libanon 93
Theis Vine | 549 kr.
Legendarisk libaneser fra den højt beliggende Beeka-dal. Dyb duft af mørk, solmoden frugt og varme, krydrede noter af kanel, cedertræ, læder og nellike. Dertil kommer en lang smag af kirsebær, blommer, figner og chokolade, flot balanceret af rank syre og fløjlsbløde tanniner. Karakterfuld, kompleks, lang. Alk.: 14%
Florio Marsala Vergine Riserva 2006, Italien 93
Adriat Vinimport | Pris ukendt
ør marsala lagret 16 år på kastanjefade, kun 138 meter fra havet– grillo, der er gået i selvsving. Mundvandsdrivende og meget appetitvækkende med tørrede abrikoser, dadelsirup, uraffineret rørsukker, bagt kartoffel med syrnet smør, tørrede porcini svampe, teriyaki, røgsalt, grillede citroner, strandsand. Alk.: 19%
Kabola Dolce 2018, Kroatien 93
Vinomolim | 220 kr.
Forførende fortolkning af søde muscat-druer fra Istrien. Syren holder den delikat og svævende, selvom den er sød som honning og har hele muškat momjanskis aromatiske spektrum kondenseret i sig. Orangeblomstvand, kandiseret orangeskal, bergamot, tørrede abrikoser, kvædekompot, kanel. Velbalanceret, lang og endda økologisk. Alk.: 14,5%
Planeta Etna Bianco Contrada Taccione 2023, Italien 92
Vinspecialisten | 240 kr.
Glasklar og kølig i udtrykket, dufter af fine af hvide blomster og gule æbler. Ligefrem og læskende med smag af moden citronsaft, mirabeller og en smule sukat. Saftig fylde, stringent syre og elektrisk spænding med et let salt snas i eftersmagen. Alk.: 13,5%
Vouni Panayia Woman in the Wine Press 2022, Cypern 92
P.t. ingen dansk importør
Charmerende møde med den sjældne cypriotiske sort morokanela, fra højt beliggende gamle buskvine. Saftig, spændstig, citrisk, salt. Virkeligt frisk og læskende med sin syrlige saft af grønne druer, moden lime og citron og en smule græs og urter. Alk.: 13,5%
Pepe Mendoza Giró de Abargues 2021, Spanien 92
Vinpusheren | 199 kr.
Fin enkeltmarksvin, lokal klon af garnacha fra gamle stokke. Toner rent flag med frisk frugt, hindbær og kirsebær, med kølig understrøm af lavendel, mentol, salvie, friskkværnet peber og flagesalt. Velstruktureret med mild syre og bølger af blide tanniner. Alk.: 14,5%
Artemis Karamolegos Kouloura 2023, Grækenland 92
P.t. ingen dansk importør
Assyrtiko fra Santorini fra 80 år gamle stokke samt en smule athiri og aidani, dyrket med øens traditionelle snoede opbinding i ‘små kurve’. Æterisk duft med små blomstrede strejf. Saftspændt, syrlig og overraskende smidig i munden, salt spil i eftersmagen, mineralsk og elegant. Alk.: 13%
Lyrakakis Psarades Plyto 2024, Grækenland 92
P.t. ingen dansk importør
Lykkelig redning af den udryddelsestruede sort plytó fra Kreta, tilmed økologisk. Mildt røget duft og meget saftig i munden. Ren, rensende, med kølig hvid stenfrugt, frisk syre, talkumfint tørstof og salt mineralitet. Alk.: 13%
Masciarelli Villa Gemma Cerasuolo d’Abruzzo 2023, Italien 91
P.t. ingen dansk importør
Italiensk rosato af den gamle skole, karminrød i glasset og yderst udtryksfuld i næse og mund. Masser af jordbær, hindbær og kirsebær, syrlige drops og let urtede, medicinske noter. Stimulerende sursød og stoflig. Druen er montepulciano, dyrket i traditionel pergola, 12 timers skindkontakt. Alk.: 14%
4Kilos 2022, Spanien 91
Laudrup Vin | 389 kr.
Økologisk callet fra Mallorca, åbner ballet med let blomstrede noter, slår over i masser af jordbær og kirsebær og klinger af på kandiseret orangeskal og krydderurter. Saftig og elegant, ganske let drikkelig rødvin med mild syre og fine tanniner. Alk.: 13%
Mas Amiel Maury Rouge 2020, Frankrig 91
Theis Vine | 269 kr.
Sydfranske fristelser på fuldmoden grenache. Et chokoladeovertrukket kirsebær af fineste slags– frugtig mørk ganache af Valrhona Manjari og dekadent sursøde Amarena Fabbri kirsebær, ind imellem brændte figner, dadler og svesker. Hed, sød, men samtidigt mærkværdig frisk. Alk.: 16,5%
