I Aragon provinsen mellem Madrid og Barcelona finder man Bodegas Frontonia som bestemt er værd at nævne da det drives af en af de eneste spanske Master of Wines Fernando Mora.
Det hele startede med 14 vinstokke som han beplantede. Siden købte han noget gør-det-selv udstyr til vinfremstilling på internettet, og lavede sin første årgang i moderens badekar. Siden blev metoderne mere sofistikerede, og i 2013 opsagde han sin ingeniørstilling for at gå helhjertet ind i vinindustrien, sammen med hans gode ven Mario López. Fernando Mora betegnes i dag som et af Spaniens lysende talenter, og de spændende vine fra hans målbevidste hånd fremstilles på familiens vingård, bag butikken hvor hans mor stadig sælger bulkvin.
Bodegas Frontonio råder over omkring 25 hektar marker placeret i nærheden af Epila, på den vestlige bred af floden i 300 meters højde, hvor jorden er præget af ler og kalk, og længere mod vest ved Jarque i 600 meters højde, hvor jorden er præget af rød skiffer. Vinhuset er økologisk certificerede. Der laves forskellige vine men især vinene med konceptnavnet The Garage Wine er spændende: Microcósmico, Supersónico, Telescópico og ikke mindst Frontonio. Fernando driver også projektet Cuevas de Arom. For ikke at være bundet af reglerne i de officielle områder har Fernando bestemt at klassificere sine vine uden for den officielle klassifikation.
Vinene er meget atypiske for hvad man normalt smager fra Aragon provinsen. Mere slanke, syrerrige og moderne i stilen. Jeg har smagt mig igennem en række af hans vine og det er store vine!
Hvidvin
Frontonio La Loma & Los Santos 2022. 95
Set til 450 kr.
Garnacha Blanca og Macabeo fra to enkeltmarker. 12 måneder på demi-muid fade i en gammel hule. Meget intens næse med mandler, licchi, rosmarin og masser af citrus i smagen. Meget præcis med en syre der skærer lige igennem. Virkerlig flot dybde og lang ved Alk.: 13,5%
Rødvine
Las Alas de Frontonio La Tejera 2022. 96
Set til 500 kr.
Primært på Garnacha med en smule Macabeo. 7 måneder på franske fade. Meget lys med fine ribs og hindbærnoter. Elegant kølig stil grenache med varme krydrede noter og let toast i smagen. Flot balanceret med en virkelig flot komplkes eftersmag. Alk.: 13,5%
Frontonio Supersónico 2022. 95
Set til 200 kr.
100% garnacha fra gamle stokke fra enkeltmark i 1030 m. højde nær Calatayud. Helt lys med fine hindbær og ribsnoter. Tæmmede bløde tanniner og en flot dybde i vinen. Lang vedvarende afslutning. Flot overbevisende vin og imponerende til prisen. Alk.: 13,5%
Frontonio Psicodelico 2022. 94
Set til 420 kr.
Fieldblend, men hvor hovedparten af druerne er grønne druer! Modnet i 300 og 500 l.- fade i 11 mdr. Lys med fine krydrede noter. Hindbær, ribs og urtede noter. Virkelig spændende og flot vin som med en lav alkohol virkelig er atypisk for området. Alk.: 13,5%
Frontonio Telescópico 2022. 94
Set til 400 kr.
Garnacha, garnacha peluda og mazuela, modnet på fade og foudre. Lys med lette urtede noter, roser, ribs pakket ind af en flot syre og let fadpræg. En flot balanceret og elegant vin. Alk.: 13,5%
Ingen importør pt. i Danmark på disse vine.