Sandeman, Graham´s, Taylor’s, Niepoort og Cálem. De fleste kender navnene på de gamle portvinshuse. Det ældste stadigt eksisterende brand, Kopke, blev etableret helt tilbage i 1638, og mange af de andre kendte huse har ligeledes flere hundrede år bag sig. Men der kommer også nye navne og nye producenter af portvin til. Navne, som kun portvinsentusiaster kender, da de ikke finder vej til den store gruppe af forbrugere. Navne, som skaber bredde og variation i udbuddet.
Et af de helt nye portvinshuse er Furada, skabt af Duarte Alegre, som bestyrer Quinta da Furada, der har været i familiens eje gennem syv generationer.
“Jeg har altid drømt om at lave mine egne portvine. Jeg husker aromaen og smagen fra jeg var barn, og min bedstefar tog mig med ud på lageret, hvor de gamle fade lå. I 2017 begyndte vi så at lave vores egen vin, og i 2020 fik jeg tilladelse til at lave portvin,” fortæller Duarte Alegre. Historien er typisk. Quinta da Furada har tidligere leveret druer til huse som Ramos Pinto, Krohn, Taylor’s og Niepoort. Sideløbende blev der dog lavet og lagret portvin under eget tag, så huset i dag kan gøre brug af de gamle fade.
Indviklede regler
Andre gange er der tale om folk uden lokal baggrund, som ønsker at investere og engagere sig i portvinens verden og derfor køber en vingård. Det gjaldt f.eks. tyske Christoph Kranemann, som i 2018 købte det gamle cistercienser-kloster Quinta do Convento de São Pedro das Águias i Távora-dalen. Da quintaens navn bruges som brand af den tidligere ejer Rozès, blev navnet Kranemann– akkurat som mange af de gamle huse bærer stifterens efternavn. Sammen med quintaen købte de også lagerbeholdningen, så de hurtigt kunne gå i gang med at producere, fortæller Maria Susete Melo og Tânia Sousa, som er henholdsvis ønolog og salgschef for Kranemann.
“Lagerbeholdningen er nødvendig for at kunne komme ind på markedet. Samtidigt kunne vores winemaker-team bruge det som afsæt for at lave nye blends, så vi med det samme kunne lancere ældre vine i form af en 10 og 20 års tawny og en colheita fra 1999,” siger de. De henviser til lovgivningen, som er kompliceret, ja nogen vil måske sige unødigt bureaukratisk. For det første gælder det, at man skal have en vis lagerbeholdning for at få lov til at etablere sig som portvinsselskab, der kan opkøbe druer eller portvin som bulk, producere og sælge portvin. På engelsk taler man om ‘shippers’. Tidligere lød kravet på hele 150.000 liter på lager, men det blev for cirka fem år siden halveret til 75.000 liter. Dette krav gælder dog ikke de små vingårde, som udelukkende laver portvin baseret på druer fra egne marker; og alt tyder på, at kravet snart vil forsvinde helt, idet portvinsinstituttet IVDP oplyser til Din Vinguide, at de har foreslået regeringen at afskaffe kravet, hvilket dog ikke er vedtaget endnu. For det andet gælder ‘loven om en tredjedel’ (Lei do Terço), som fastslår, at man kun må sælge en tredjedel af sit lagerbeholdning hvert år. Reglen sikrer, at der hele tiden er en vis lagermængde, som kan bruges til fremtidig produktion. “Dette er selvsagt omkostningstungt,” lyder det fra Alexandre Botelho, som trods sin unge alder allerede har startet to nye portvinshuse op– først Noble & Murat og for tre år siden Porto Dos Santos– som dog begge var gamle familieejede firmanavne.
“Da Dos Santos blev genstartet i 2021, var firmaets lagerbeholdning for længst solgt, ses bort fra enkelte flasker i vores private kælder. At starte fra scratch betød derfor også, at vi skulle akkumulere 75.000 liter, som krævet af loven, samt have kapacitet til at kunne efterleve ‘loven om en tredjedel’. Jeg stiller ikke spørgsmål ved reglerne, da de sikrer den stilmæssige konsistens i et hus, og at portvinen lagres korrekt. Men det er en stor økonomisk udfordring,” fortæller Alexandre Botelho.
Også danskere på banen
At lovgivningen udgør en barriere er et faktum. Derfor er der også winemakere og producenter, som samarbejder med andre med den nødvendige licens, når de etablerer sig. Det gjaldt f.eks. vinproducenten Titan of Douro, som nu også laver portvin under navnet Titan of Port.
“Jeg arbejder som konsulterende ønolog for Quinta do Estanho. Da jeg ikke selv kunne leve op til kravet om 75.000 liter i lagerbeholdning og andre bureaukratiske udfordringer for at blive producent, indgik vi et partnerskab. Ved at bruge deres lagerbeholdning kan jeg lave mine egne partier og give dem mit eget personlige udtryk,” fortæller Luis Leocádio.
Det er ikke kun i Douro, at nye brands dukker op. Det gør de faktisk også herhjemme, dog selvfølgelig ikke med portvin baseret på druer dyrket i Danmark, men via samarbejder mellem entreprenante danskere og winemakere og producenter i Douro. Casa de Kristina blev således etableret i 2020 af den tidligere mejerist Kaj Kirkegaard. Og sidste år sendte portvinsimportøren Torben Mandrup fra Drik Portvin portvine på markedet under sit eget brand, Enólogo, hvilket sker i samarbejde med winemaker Joana Duarte og Samples Wines.
“Jeg søger helt tiden at supplere det, jeg har. Samtidig kan jeg nemmere styre flowet af nyheder og specialflasker, når jeg selv har rorpinden,” forklarer Torben Mandrup.
Ændringen af loven i 1986 var vigtig
Ser vi på de tørre tal, er der ingen tvivl om, at der trods udfordringerne kommer flere producenter og et voksende antal brands på markedet. Det kan enhver, der gæster de mange portvinsfestivaler herhjemme, bevidne. Hvor der i starten af 2000-tallet kun var cirka 100 registrerede producenter, er tallet for 2023 hele 270 (se faktaboks). Den største stigning er sket i antallet af små producenter, som laver og flasker portvin fra egne marker, og for producenter, som laver portvin, der efterfølgende sælges af shippers. Antallet af shippers er til gengæld faldet lidt, hvilket givet skyldes øget koncentration af ejerskab. Derfor mener den tidligere tekniske direktør ved IVDP, Bento Amaral, ikke, at halveringen af kravet om lagerbeholdning har haft den store betydning for væksten i producenter. Langt større betydning havde den lovændring, som blev gennemført i 1986, da Portugal blev medlem af EU. Her blev det besluttet, at det nu ikke længere kun var tilladt at udskibe portvin fra Vila Nova de Gaia på sydsiden af Douro-floden overfor Porto. Nu kunne det også ske direkte fra Douro-dalen, hvilket medførte, at mange vingårde med tiden begyndte at sælge portvin under eget navn i stedet for at levere druer eller portvin som bulk til de store veletablerede firmaer.
“Lovændringen i 1986 fik stor betydning. Hvad vi ser nu, er en stigning i antallet af producenter, som sælger deres egen portvin– og ikke antallet af såkaldte shippers. Det er altså producenter, som ikke skal leve op til minimumskravet for lagerbeholdning. Derfor havde halveringen af kravet for nogle år siden ikke den store betydning,” forklarer Bento Amaral.
Blandt de første vingårde, som meldte sig som producenter efter lovændringen i 1986 var Quinta do Infantado og fire af husene i Douro Boys; Quinta do Crasto, Quinta de Vale Meão, Quinta do Vallado og Quinta Vale D. Maria. Af andre nytilkomne kan nævnes Bulas, Martha’s Port, Quinta do Mourão, Quevedo, Quinta Seara d´Ordens og Quinta do Tedo. Det gjaldt også Sequeira-familien, som ejer Quinta de Marrocos tæt ved Regua.
“Loven i 1986 åbnede virkeligt dørene for mindre producenter som os og muliggjorde, at vi kunne etablere vores egne brands. Dette skabte ikke alene større diversitet på markedet men ansporede også til kreativitet og innovation i portvinsproduktionen. Med flere stemmer i branchen, opnåede regionen en rigere fortælling og en styrket identitet, hvilket tiltrak flere konsumenter og fremmede udbredelsen af kvalitetsportvin,” fortæller Catarina Sequeira.
Sammen med sin søster Rita har Catarina nu overtaget ansvaret for vingården fra forældrene, hvorfor de i 2009 lancerede det nye brand Sequeirinha, hvor diminutivet ‘inha’ efter deres efternavn netop indikerer, at ‘de små’ har taget over.
Svært at være ny på et veletableret marked
Ét er at få lov til at producere portvin. Andet er at slå igennem over for forbrugerne. Foruden de lovmæssige barrierer skal de nye brands også ud at konkurrere på et veletableret marked, der har eksisteret gennem flere hundrede år og består af en række virkeligt store selskaber. Som Ana Filipa Correira, der er direktør for Vasques de Carvalho, som blev grundlagt i 2014, forklarer det:
“Vi var klar over, at hvis vi skulle overleve blandt de store spillere, skulle vi konkurrere på kvaliteten og ikke på prisen. På den anden side var det absolut nødvendigt at gøre sig bemærket på markedet ved at genopfinde nogle ældre koncepter såsom flaskernes image og indpakning. Senere valgte vi også at få et lille sted i Gaia, hvor vi kan synliggøre vores brand.”
Det samme mener Catarina Sequeira: “For at kunne navigere som nyt brand, er det vigtigt at skabe sig en markant identitet og sikre kvaliteten samt overvinde de logistiske og økonomiske udfordringer,” konstaterer hun. For Kranemanns vedkommende havde de endvidere den ekstra udfordring, at de blev etableret i de år, hvor meget af verden var lukket ned på grund af pandemien.
“Vi sendte de første portvin på markedet i slutningen af 2019, så vi har kun været aktive i godt fire år, hvoraf to var præget af corona. Det har været en stor udfordring, og vi er stadig ved at finde vore vej som nyt brand skabt fra bunden og på et marked med veletablerede og kendte mærker. I modsætning til dem kan vi ikke sprede omkostningerne bredt ud,” forklarer Maria Susete Melo og Tânia Sousa.
Det bedste af to verdener
Tilbage står dog, at det er vigtigt for portvinsbranchen som helhed, at der kommer nye spillere på banen. Det mener ikke overraskende de nye navne men også den uafhængige ekspert Bento Amaral:
“De små uafhængige producenter er meget vigtige, fordi de producerer en anderledes stil af portvin. De har mindre lagre og mindre mulighed for at blende, hvorfor vinene er anderledes, mere traditionelle, ja på en måde mere ‘rene’ i stilen,” siger han.
Flere af de nye huse satser da også netop på deres egen personlige stil. “Vi var sikre på, at vores portvine ville være anderledes end flertallets. Men spørgsmålet var, hvad folk ville sige til det? Heldigvis ved vi nu, at de kan lide dem,” lyder det fra Duarte Alegre. “Idéen med Titan of Port er at have den samme profil, som jeg har i mine bordvine; langt mere friskhed og højere syre, mindre sødme og med stor gastronomisk appel,” forklarer Luis Leocádio.
I samme stil, men lidt mere uddybende lyder det fra Alexandre Botelho: “Vi mindre huse har større smidighed og prøver at være anderledes. Jeg arbejder med små mængder fra unikke vinmarker og kan bedre gå i detaljerne. Det, at der både er små og store huse, gør, at forbrugerne får det bedste af to verdener. God kvalitet til konkurrencedygtige priser, bredt udbredt og mere forskelligartede vine, men til højere priser, som henvender sig til mere kritiske forbrugere, der søger det mere eksklusive,” siger han.
Ana Filipa Correira fra Vasques de Carvalho er enig i, at de nye mærker skaber en tiltrængt fornyelse: “Fremkomsten af nye producenter er fundamental for revitaliseringen og fornyelsen af branchen. I Portugal siger vi gerne, at den, der ikke fornyer sig, graver sin egen grav. Det illustrerer fint, hvad der sker i Douro, som heldigvis er fuld af unge, innovative mennesker, som gerne vil arbejde med vin, hvilket er lettere med bordvin end portvin. Koncentrationen af ejerskab blandt de store brands skaber ikke fornyelse men kan tværtimod være en hindring. Det gør det endnu mere vigtigt, at der skabes nye brands.”
Faktaboks
Portvinsinstituttet IVDP opererer med forskellige kategorier af portvinsproducenter og skelner mellem tre typer:
- Produtores engarrafadores: Ejere af en vingård, som laver og sælger deres egne vine med afsæt i egne druer
- Comerciantes de vinho generoso: Producenter, som kan sælge hedvin, der købes og certificeres som portvin via en shipper
- Comerciantes de vinho do Porto: De traditionelle portvinsshippers
Udviklingen i det totale antal producenter de senere år:
2010: 154
2012: 163
2013: 178
2014: 187
2015: 203
2018: 233
2020: 255
2021: 267
2022: 269
2023: 270
Seks nyere portvinsbrands
Kranemann
Etableret i 2018 af tyske Christoph Kranemann, som købte det gamle cistercienser-kloster, Quinta do Convento de São Pedro das Águias i Távora-dalen. Med i købet var også lagerbeholdningen, hvorfor der snart kunne udsendes tawny med alder og colheitas. Endvidere produceres ruby, LBV og vintage samt bordvin.
Porto dos Santos
Dos Santos blev oprindeligt etableret i 1836 men har været inaktiv i mange år. For tre år siden blev det relanceret af innovative Alexandre Botelho, hvis familie ejede brandet. Alexandre har ligeledes været med til at relancere Noble & Murat. Etiketterne sender hilsener til Belle Époque og art nouveau. Der satses på en elegant, tør og frisk stil.
Vasques de Carvalho
Grundlagt i 2014 af Luis Vale og Antonio Vasques de Carvalho, hvis familie har ejet vinmarker ved Regua i mere end 100 år. Inden da blev druerne solgt til andre producenter. Med den anerkendte ønolog Jaime Costa i spidsen har de især udmærket sig med deres serie af tawny med alder og hvid portvin med alder, men der laves også LBV og vintage samt lidt bordvin.
Sequeirinha
Quinta de Marrocos tæt ved Regua har gennem flere generationer været ejet af familien Correia de Sequeira. Tidligere blev portvinen solgt i bulk til store firmaer som Ramos Pinto og Cockburn. Efter lovændringen i 1986 besluttede de sig for at stå på egne ben. I det nye årtusinde overtog døtrene Rita og Catarina ansvaret som henholdsvis ønolog og salgschef. Det markerede de i 2009 med det nye brand Sequeirinha.
Furada
Quinta da Furada har været familieejet gennem syv generationer. I dag drives den af Duarte Alegre, som står bag produktionen af såvel bordvin som portvin. Druerne blev tidligere solgt til andre huse, men i 2017 begyndte produktionen under eget navn. Der bruges udelukkende druer fra egen vingård og især fra gamle blandede marker. De to “Family Ports” er uden præcis aldersbetegnelse og stammer fra fade, som tidligere generationer lagde til side.
Titan of Port
I 2016 startede ønolog Luís Leocádio sammen med sin hustru Titan of Douro med afsæt i gamle højt beliggende vinmarker ved Távora-floden. I første omgang blev der udelukkende lavet bordvin, men siden blev portvin føjet til porteføljen under navnet Titan of Port. Titan er i øvrigt navnet på deres hund, som også figurerer på etiketterne. Der laves en hvid portvin samt hele rækken af tawny med alder.
Smagning
Vasques de Carvalho 40 års hvid 94
AC-Vine | 1.995 kr. (50 cl)
Ravfarvet. Kompleks næse med blomster, akaciehonning, nødder og tørrede abrikoser, en anelse balsamico. Fin olieret tekstur, abrikos, honning og frisk appelsinskal, høj syre, dejlig kompleksitet, lækker lang hale. En flot vin. Alk.: 20%
Vasques de Carvalho 50 års Tawny 95
AC-Vine | 1.495 kr. (37,5 cl).
Flot ravfarvet med grøn kant. Dejligt frisk og elegant næse med nødder, tørrede figner, valnød og orangeskal. Fin, fed og flot struktur, mandel, tørrede frugter, florale noter og lidt appelsinskal, dejligt flot kompleksitet, lang hale. Delikat. Alk.: 20%
Sequeirinha White Reserve 89
Kældermester | 149 kr.
Ravfarvet med flot orange skær. Abrikos, honning, blomster og marcipan i næsen. Godt med frugt, abrikos, kvæde, lidt karamel, frugtsødme, men ellers tør, let cremet. Fin for kategorien og til prisen. Alk.: 19,1%
Sequeirinha 20 års Tawny 91
Kældermester | 425 kr.
Tawnyfarvet. Figner og andre tørrede frugter, lidt appelsinskal, muskat og kokos. Blød og elegant i munden med hasselnødder, tørrede frugter og lidt karamel, god balance, lang hale. Ganske fin. Alk.: 19,4%
Porto Dos Santos 20 års hvid 92
The Wine Company | 275 v/3 flasker (stykpris kr. 325)
Ravfarvet. Abrikos, mandel, honning, marcipan, blomster og lidt noter fra fadet. Dejligt fyldig i munden, blød og cremet med flot balancerende syre, tørrede frugter, abrikos, tør og elegant stil, delikat hale. Alk.: 19,3%
Porto Dos Santos 20 års Tawny 92
The Wine Company | 275 v/3 flasker (stykpris kr. 325)
Orangerød. Medium intens med tørrede frugter, honning og krydderier. Frisk i munden med tørrede figner, muskat og hasselnødder, lidt balsamico, god balancerende syre, dejlig harmonisk, let krydret, fin hale med syresvip. Alk.: 19,8%
Kranemann Vintage 2018 91
Cavaco Vine | 550 kr.
Mørk rubin, tæt. Solbær, moden frugt, cassis, mint, lidt krydderurt og mørk chokolade i næsen. Godt med moden frugt, mørke kirsebær, solbær, kakao, urter og lidt florale noter, fin balance men ikke høj på syre, harmonisk, bløde tanniner, krydret hale. Imødekommende men også med potentiale. Alk.: 19%
Kranemann 20 års Tawny 92
Cavaco Vine | 699 kr.
Lys orangebrun. Lidt sprittet næse med tørrede frugter, figner, honning og appelsinskal. Blød og cremet i munden med høj balancerende syre, nødder, tørrede frugter og godt med appelsinskal, frisk og delikat. Alk.: 19,5%
Furada White Family Port 92
Vinho | 575 kr.
Lys orange. Medium ekspressiv næse med blomster, honning og lidt mandel. Let, elegant og tør stil, men med frugtsødme, florale noter, honning, lidt gule stenfrugter og muskatnød, syren kommer i anden omgang og balancerer fint. Alk.: 19,5%
Furada Tawny Family Port 93
Vinho | 850 kr.
Fin ravfarvet med lys orange kant. Hasselnødder, mandel, figner og lidt muskatnød i næsen. Elegant og afdæmpet stil, lidt lav på frugt, men ganske delikat, tørrede frugter, blomster og nødder, høj syre, god kompleksitet, fint harmonisk. Alk.: 19,5%
Titan of Port 20 års Tawny 91
Ikke i dansk distribution
Mørk tawnybrun med orange kant. Afdæmpet, lidt rustik næse med tørrede frugter, figner, nødder, muskat og krydderier. Frisk i munden med god fylde og høj syre, nødder, valnød og lidt balsamico, ok balance, tør, lang hale med syresvip. Alk.: 19,5%
Titan of Port 30 års Tawny 93
Ikke i dansk distribution
Tawnybrun med let grønlig kant. Nødder, figner, krydderier, lidt appelsinskal og balsamico i næsen. Cremet struktur med god fylde og friskhed, tørrede frugter, figner, valnød, høj syre, fin balance og lang hale. Ganske lækker. Alk.: 19,5%
