Udsøgte skaldyr og fænomenalt smuk natur er kendetegnende for Nova Scotia på Canadas østkyst, og hvem havde troet, at vin skulle blive endnu et varemærke fra den kolde region?
Det er også store ord, og på nuværende tidspunkt er det nok at tage munden for fuld. Ikke desto mindre har jeg erfaret, at der godt kan laves kvalitetsvin i Nova Scotia. På et nyligt besøg derovre mødte jeg en stor håndfuld yderst passionerede vinbønder, der ivrigt bød velkommen og fremviste deres projekter med stor entusiasme og professionalisme.
Historie
Der er dyrket druer i Nova Scotia i århundreder, og de tidligste vinmarker kan dateres tilbage til 1611, da den franske bosætter Louis Hébert plantede sin første vinmark i Bear Valley i Nova Scotia. Men vi skal frem til 1980, før de kommercielle vine tittede frem. Som den første egentlige vingård i Nova Scotia åbnede Domaine Grand Pré i 1980, efterfulgt af Jost Vineyards i 1985.
Flere farmere af frugt og grønt begav sig i disse år ud i druedyrkning, hvilket udviklede sig til også at omfatte vinfremstilling. Sainte Family Wines er netop et af de farm wineries, der så det som en naturlig udvikling for deres virksomhed at slå sig på vinproduktion efter at have dyrket druer over en 10-årig periode.
I støt tempo er antallet af vinproducenter og druedyrkere steget frem til i dag. Øvrige af de “ældre” vinhuse tæller blandt andet Blomidon Estate Winery og Gaspereau Vineyards, der begge etableredes i 1990’erne. I dag er der 58 druedyrkere, hvoraf 25 er officielle farm-wineries, og 20 er selvstændige vinerier.
En stor del af vinindustrien i Nova Scotia udgøres som nævnt af familier, der i forvejen er landmænd, og som derfor har god indsigt i dyrkningsforhold på egnen. Dermed ikke sagt at vindyrkning er lige til at gå til, men visse erfaringer kan der drages nytte af. En anden andel af vinhusene er som andre steder i verden opstået af ren og skær passion for vin, af folk uden baggrund i vinbranchen men med entusiasme og en god portion penge på lommen (eller en god investor), til at starte vindyrkning og produktion fra bunden. Uanset er seriøsiteten ikke til at tage fejl af, der arbejdes hårdt og fokuseret ud fra de givne betingelser og erfaringer. Meget sammenligneligt med vinproduktionen i Danmark, forsøger man sig frem, udbygger sine erfaringer og bevæger sig stødt fremad kvalitetsmæssigt; og vin tager tid.
Klima
Som vi kender det fra Danmark, er det udfordrende at dyrke vin, når temperaturerne er kølige, og solskinstimerne svigter. Nova Scotia ligger på samme 45. breddegrad som Bordeauxs vinmarker men med komplet anderledes dyrkningsforhold. Her er langt koldere, og Nova Scotia opnår aldrig samme tørre sommerperiode som Bordeaux, hvor gennemsnitstemperaturen er fem grader højere, ligesom der er flere årlige solskinstimer. Modning af druerne er derfor en udfordring, hvorfor mere end 80% af de dyrkede druer er hybridsorter, der er mere modstandsdygtige overfor dette klima. De modstår kulde, fugt og svampesygdomme i langt højere grad end de kendte vitis vinifera sorter.
Den helt unikke faktor for vindyrkning i Nova Scotia er tidevandet. Intet mindre end verdens kraftigste tidevand findes netop her i Bay of Fundy. Tidevandet stiger og falder to gange om dagen med et snit på 14,5 meter. Omkring 100 milliarder tons vand flyder ind og ud af Bay of Fundy to gange dagligt. Dette medvirker til, at der er konstant luftcirkulation i det maritime område, som mindsker risikoen for plantesygdomme i vinmarkerne til trods for den store fugtighed. Den konstante bevægelse i tidevandet gør samtidigt, at tilfrysning af hav-isen mindskes væsentligt og derved modererer temperaturerne i løbet af vinteren.
Vinmarkernes nære beliggenhed til havet (max 20 km fra kysten) betyder, at vinmarkerne rent faktisk ligger på gammel havbund bestående af sandsten, skifer og fossiler, der er med til at give det syrerige, ranke præg i vinene, til tider salte præg vil nogle mene.
Druesorterne i Nova Scotia
Selvom de fleste vindyrkere og producenter dyrker vitis vinifera sorter, er størstedelen af det beplantede areal hybridsorter– og de fleste er grønne druer. De fem mest anvendte sorter udgør godt og vel 56% af den samlede høst. Her tales om l’acadie blanc (30%), chardonnay (7%), New York muscat (8%), riesling (6%) og vidal blanc (5%). Som nævnt dyrkes både hybrider og vitis vinifera sorter, i alt høstes 63 forskellige sorter, nogle i meget små kvanta og mange mest af alt på forsøgsbasis. De mest anvendte blå druer er baco noir, lucie kuhlmann, marechal foch, leon millet, pinot noir og cabernet franc. Fordelingen af den totale produktion i Nova Scotia ligger på 80% hvidvin (herunder mousserende og søde vine) og 20% rødvin.
Syre, syre, syre
Et gennemgående karaktertræk for vinene fra Nova Scotia er deres høje syre. Vine dyrket i kølige temperaturer vil alt andet lige have en stor portion syre, og her giver klima, jordbund og nærhed til havet deres besyv med. Men kan druerne modne i det kolde klima? Det korte svar er ja. Husk på, at over 80% af druerne er hybrider udviklet netop til dette klima.
Netop på grund af druernes høje syreindhold er der især gode muligheder for at producere mousserende vin. Flere producenter forsøger sig med mousserende vine lavet på méthode traditionelle, både på den lokale hybrid l’acadie blanc, der har naturligt høj syre og er relativ neutralt smagende, men også på de klassiske druer vi kender fra Champagne. Disse vitis vinifera sorter har det som sagt svært, og desværre gik størstedelen af disse planter tabt under den værste frostperiode i mands minde, The Polar Vortex Collapse, i februar 2023, hvor temperaturen faldt til under -25 grader i flere dage.
Nu er spørgsmålet, om der skal genplantes med samme sorter eller helt skiftes. Der er delte holdninger til dette, og som jeg hører det, vil de fleste pode vitis vinifera på mere resistente rodstokke, for at forsøge at få det bedste af begge verdener, og det giver jo god mening.
På de traditionelt fremstillede mousserende vine anvendes ofte en ekstra lang lagring på gærresterne for at opnå større kompleksitet og karakter i vinene. Når druerne kun lige netop modner og har en relativt neutral karakter samt høj syre, er dette måden at få tekstur i vinen på. Samtidigt har gærresterne en dæmpende effekt på den sensoriske fornemmelse af syren i vinen.
Der er efterhånden uddelt en del internationale priser til de traditionelt fremstillede mousserende vine fra Nova Scotia, og rygtet om en ny méthode traditionelle-region spredes så småt. Der bliver nu produceret i omegnen af 250.000 flasker méthode traditionelle vin i Nova Scotia.
Tidal Bay – Nova Scotias signatur vin
Der er syv vinregioner i Nova Scotia men kun én har appellations betegnelse, nemlig Tidal Bay. Appellationen Tidal Bay tog sin form i 2010 og blev officielt lanceret i 2012 som en unik vin med sin helt egen Nova Scotia stil. Navnet Tidal Bay er inspireret af den enorme indflydelse, som tidevandet har for området og dets vindyrkning. Selvom der er regler som skal følges i produktionen af Tidal Bay, så er de stadig relativt fleksible, især når det kommer til druemateriale.
Vinene skal laves af et blend af grønne druer udelukkende dyrket i Nova Scotia. Stilistisk er vinene friske og tørre (sjældent knastørre) med et særligt Nova Scotia aromatisk touch og alkoholindholdet må ikke overstige 11%. Vinene må lagres i op til 20% ny eg, men fadet må ikke være dominerende i smagen. Det specielle Nova Scotia touch skal vurderes af et smagepanel hos Wine Growers Nova Scotia, der derefter afgør, om vinen kan godkendes som Tidal Bay. Der er desuden krav til udbytter, indhold af syre og sukker, etiketter, flasketype og lukkemetode.
Der må bruges 20 forskellige sorter i blendet til Tidal Bay, dog skal minimum 51% af vinen være lavet på et blend af hoveddruerne l’acadie blanc, seyval blanc, vidal blanc og geisenheim 318. De sekundære sorter er valgfri og må maksimalt (som blend af to eller flere) udgøre 49%. Disse kan være riesling, chardonnay, pinot gris, chasselas, grtega, siegfried, osceola muscat, frontenac gris, frontenac blanc, petit milo og cayuga. Andre sorter dyrket i Nova Scotia er tilladte men må maksimalt udgøre 15%. Derved ses med al tydelighed et rigt puslespil af muligheder for sin Tidal Bay vin.
Udviklingen for Nova Scotias vinindustri
Winegrowers of Nova Scotia (WGNS) blev etableret i 2002 og repræsenterer provinsens vinproducenter og samarbejder med dyrkere og producenter med at udvikle og promovere vinene fra Nova Scotia, både lokalt og internationalt. Hos WGNS arbejdes der målrettet for at skabe forbindelser til potentielle investorer og forretningspartnere for at få Nova Scotias vine ud på den store scene.
Ligeledes er der godt gang i udviklingen af vinturismen. Domaine Grand Pré var endnu engang de første på banen, da de i 2000 åbnede deres vineri op for besøgende og virkeliggjorde en stor drøm og målsætning om, at Nova Scotia Wines fremadrettet skulle blive en vindestination. Sidenhen har flere fulgt trop, og en del af vinhusene tilbyder i dag overnatningsmuligheder, restaurant og smagefaciliteter for besøgende. Årligt er der nu cirka 150.000 besøgende “vinturister” i Nova Scotia.
Fakta:
Totalt antal hektar vinmarker 485 hektarer, heraf 167 tilhørende farm wineries (2021)
Total produktion per år lidt under 1,9 millioner liter vin, heraf er 50% Tidal Bay og 20% rødvin. Derudover laves hvidvin, rosé, søde vine, inklusiv ice wine, og forskellige typer af mousserende vine.
Primære eksportmarkeder Sydkorea, England, USA, Bermuda og Japan
På nuværende tidspunkt føres kun enkelte vine fra Nova Scotia i Danmark.
Benjamin Bridge importeres af Korsholm Vin.
