I dette nummer tester vi 38 Valpolicella vine fra Veneto
Tager man stik mod sydøst, støder man på Gardasøen og vinområdet Veneto, som også er den provins i Italien, som producerer mest vin. Stilmæssigt spænder Venetos vine over et utroligt bredt spektrum, lige fra de lette Bardolino-vine til de superkraftige amarone-vine. Herudover laves der sprøde hvidvine i Soave. Mest kendt er dog Valpolicella, hvor langt det meste norditalienske vin, vi ser herhjemme, kommer fra. Det er udelukkende rødvine, og typisk er de lavet på corvina-druen sammen med en række andre druer.
På en Valpolicella Superiore Classico skal vinen komme fra den oprindelige, klassiske del af zonen og skal derfor være dyrket omkring byerne Negrara, Marano, Fumane, Sant’Ambrogio og San Pietro in Cariano. Superiore skal desuden holde minimum 12% alkoholstyrke. Lagringskravet er minimum ét år regnet fra den 1. januar i året efter høsten.
Niveauet på smagningen var generel højt, og der var stort set ingen vine, som faldt igennem. Men der var en kæmpe forskel på stilarterne. Hvor nogle af vinene havde tydeligt amaronepræg og sagtens kunne forveksles med amaronevine i en blindsmagning, var andre helt lyse og nærmest burgundiske i udtrykket. Så man er nødt til at kende sin producent for at sikre sig, at man får den stil, man ønsker. Der er generelt et godt match mellem pris og kvalitet, viste smagningen. Der var mange rigtigt gode køb, og er man ude efter en let og frugtig vin, er Valpolicella et godt bud. Superiore vinene havde ofte lige et ekstra gear, men koster også noget mere.
Speri Valpolicella Superiore Sant’Urbano 2020, Veneto, Italien. 94
Udvalgte Meny, Kvickly og SuperBrugsen | 199 kr. Tilbudspris
Det er en let introvert duft med røde frugter, let urtet og cigar æsker. Smagen er også i den lette del, men det er en forfinet udgave som bliver ved med at give, selvom man skal lede lidt efter de flotte nuancer. Syren, tannin og viskositet har en flot balance. Alk.: 13,5%
Meroni Il Velluto Valpolicella Superiore 2016, Veneto, Italien. 93
mwinem | 195 kr. Tilbudspris
Nærmest som en rosé. Meget elegant fin og Burgundisk også alligevel i sin helt egen stil. Meget spændende vin med en flot dybde. Alk.: 14,5%
Brigaldara Valpolicella Superiore Case Vecie 2021, Veneto, Italien. 93
Adriat Vinimport | 135 kr. Tilbudspris
Lys med hindbærnoter. Meget Burgundisk stil hvor frugten får lov at stå frem uden andet. Saftig og meget imødekommende. Alk.: 13,5%
Terre di Leone Valpolicella Superiore 2016, Veneto, Italien. 92
mwinem | 215 kr. Tilbudspris
Moden intens næse med sveskepræg. Fyldig og nørmest amarone agtig i udtrykket. Masser af intensitet og en flot lang afslutning. Alk.: 14,5%
Duca Fedele Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 92
Husted Vin | 204 kr. Tilbudspris
Lys og elegant med skovjordbær, ribs og lyse krydderier. Kølig moderne stil i en spændende stil. Sprød afslutning. Alk.: 12,5%
Ferragu’ Valpolicella Superiore 2018, Veneto, Italien. 92
Andrup Vin | 299 kr. Tilbudspris
Portvinsnæse og hvis jeg ikke vidste bedre så typisk Amarone. Fyldig og meget intens med sorte blommer, lakrids, rosin og masser af fadpræg. Lang vedvarnede afslutning. Alk.: 15,5%
Monte del Frà Valpolicella Superiore 2019, Veneto, Italien. 92
Propperiet | 179 kr. Tilbudspris
Næsen har rosenblade, rosiner, hvid peber, tørret oregano, lakrids, jorbær og blomme. Syren er rensende og afstemt med lave tanniner. Smagen følger næsen med modne frugter, lakrids og et hint af rosiner. Alk.: 13,5%
Allegrini Valpolicella 2023, Veneto, Italien. 91
Theis Vine | 150 kr. Tilbudspris
Masser af røde bær i næsen. Frugtig imødekommende stil med fine røde kirsebær, roser og lyse krydderier. Indsmigrende vin. Alk.: 13%
Tommasi Valpolicella Superiore Rafaèl 2021, Veneto, Italien. 91
Kjær & Sommerfeldt | 175 kr. Tilbudspris
Masser af røde kirsebær. Krydret med en flot dybde og masser af intensitet. Spændende vellavet vin. Alk.: 12,5%
Zenato Valpolicella Superiore 2020, Veneto, Italien. 91
Kjær & Sommerfeldt | 165 kr. Tilbudspris
Næsen har rosenblade, tranebær, svampe, kirsebær, sorte blommer og lakrids. Moderate bløde tanniner med en afstemt syre og en behagelig viskositet. Alk.: 13,5%
Ca’ La Bionda Valpolicella 2021, Veneto, Italien. 91
Philipson Wine | 120 kr. Tilbudspris
Aroma af violer, hvid peber, tørret oregano og røde frugter. Balanceret syre, viskositet og tanniner. Vinen drikker nemt og har en behagelig eftersmag af røde og sorte frugter. Alk.: 12,5%
Monte del Frà Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 91
Propperiet | 169 kr. Tilbudspris
En let frisk vin med masser af ribs noter i duft og smag. Saftig med en medium koncentration og en fin lidt urtet afslutning. Alk.: 12,5%
Fidora Tenuta Fraune Valpolicella Superiore 2015, Veneto, Italien. 91
Vinoble | 255 kr. Tilbudspris
Imødekommende næse med masser af røde bær. Saftig vellavet med solmoden frugt og en fin lang afslutning. Alk.: 13,5%
Latium Prognài Valpolicella Superiore 2022, Veneto, Italien. 91
mwinem | 155 kr. Tilbudspris
Intens fyldig næse med brombær og lakrids. Masser af intens sort frugt med varme krydderier og vaniljenoter. Alkoholen høj og en del tannin. Alk.: 15%
Bertani Ognisanti di Novare Valpolicella Superiore 2020, Veneto, Italien. 91
Dinvinhandel.dk | 349 kr. Tilbudspris
Næsen byder på røde bær, i form af røde kirsebær, tranebær, ribs og jordbær. Syren er til den høje side l(et ubalanceret) og nærmest ingen tanniner. Alk.: 12,5%
Luciano Arduini Costelonghe Valpolicella Superiore 2019, Veneto, Italien. 91
Scandinavian Wine & Chocolate | 75 kr. Tilbudspris
Behagelig næse med vanilje, røde bær, violer og egetræ. Tanninerne er velintegreret og moderate. Vinen har en dejlig eftersmag af røde bær og vanilje. Alk.: 13,5%
Brigaldara Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 90
Adriat Vinimport | 119 kr. Tilbudspris
Frugtig meget umiddelbar imødekommende vin. Masser af røde bær og lyse krydderier. Flot balance. Alk.: 13%
Roccolo Grassi Valpolicella Superiore 2016, Veneto, Italien. 90
Løgismose | 254 kr. Tilbudspris
Meget moden med svampede noter, varme krydderier og let rosinpræg. Anelse tørhed og en fyldig, kraftig vin med en lang men også lidt alkoholtung finish. Alk.: 14,5%
Tedeschi Valpolicella Superiore 2021, Veneto, Italien. 90
Vinens Verden | 149 kr. Tilbudspris
Røde druer i næsen. En fin velbalanceret vin med kirsebær præg. Pæn intensitet og en meget klassisk udtryk. Alk.: 13,5%
Dal Cero Valpolicella 2021, Veneto, Italien. 90
Erik Sørensen Vin | 125 kr. Tilbudspris
Lys med lette røde kirsebærnoter, urter og krydderier. En let og vellavet vin meget ligefrem til ikke for kraftig mad. Pæn balance og fin let krydret afslutning. Alk.: 13%
Novaia Valpolicella 2023, Veneto, Italien. 90
Vinguruen | 115 kr. Tilbudspris
Aroma af urter, oregana, timian, rosmarin og sort peber, samt røde frugter i form af umoden kirsebær, ribs og cigar kasse. Smagen er frugtig og let at drikke. Afstemte tanniner og fin syre. Alk.: 11,5%
Corte Figaretto Altarol Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 90
Løgismose | 123 kr. Tilbudspris
Frugtigt udtryk med ribs i næsen. Imødekommende med en rødfrugtet stil med en fin bærintensitet. Alk.: 13%
Tommasi Valpolicella 2023, Veneto, Italien. 90
Kjær & Sommerfeldt | 89 kr. Tilbudspris
Lys, meget let og frugtig. Nærmest burgundisk med ribs, kirebær og lyse krydderier i smagen. Ikke så dyb men det der er fungerer. Alk.: 12%
Trabucchi Valpolicella Superiore 2014, Veneto, Italien. 90
Andrup Vin | 275 kr. Tilbudspris
Intensiv aroma af rosin, svesker, mørke blommer, sorte kirsebær og lakrids. Smagen byder på de samme nuancer med en let lysere frugt end duften. Tanninerne er flot integreret og syren behagelig. Det er en flot balanceret vin som kan med fordel drikkes til barbecue marineret kød. Alk.: 15,5%
Trabucchi d’Illasi Valpolicella Superiore Galante 2015, Veneto, Italien. 90
Andrup Vin | 179 kr. Tilbudspris
Duften er med udtryk i let alder, i form af svampe og våd skovbund samtidig med der er rosiner, tørret oregano og balsamico. Den har moderate tanniner og en god syre. Smagen er lidt kort med de røde bær værende det bærende. Alk.: 14%
Guerrieri Rizzardi Valpolicella Cuvee XVII 2022, Veneto, Italien. 90
HJ Hansen/Vinspecialisten | 129 kr.
Duft af brombær, blomme, kirsebær, læder og let reistet brød. Moderate til høje tanniner med en rensende syre og smag af røde let umodne frugter og urter. Alk.: 13,5%
Begali Valpolicella Classico 2023, Veneto, Italien. 90
Bichel | 105 kr. Tilbudspris
Masser af røde kirsebær i duften. Fortsætter i smagen med lette krydrede noter. Saftig og imødekommende. Let i udtrykket og næsten råber den vil drikkes. Alk.: 12,5%
Corte Alta Vigna San Zeno Valpolicella 2021, Veneto, Italien. 90
Theis Vine | 130 kr. Tilbudspris
Duften er af moden blomme, blyant, cigar æske, basilikum og tranebær. Smagen har ud over de nævnte nuancer i duften et let laktisk udtryk. Lave tanniner og syren er forfriskende. Alk.: 12%
Begali Valpolicella Classico 2022, Veneto, Italien. 89
Vildmedvin | 89 kr. Tilbudspris
Røde bær i duft og smage. Meget umiddelbar frugtig med røde kirsebær og lette krydrede noter i smagen. Vellavet og ligefrem. Alk.: 12,5%
Bertani Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 89
Dinvinhandel.dk | 129 kr. Tilbudspris
Næsen har rosenblade, rosiner, hvid peber, tørret oregano, lakrids, jorbær og blomme. Syren er rensende og afstemt med lave tanniner. Smagen følger næsen med modne frugter, lakrids og et hint af rosiner. Alk.: 12,5%
Ottella Valpolicella 2019, Veneto, Italien. 89
Propperiet | 149 kr. Tilbudspris
Duften har udtryk i let urter med røde bær. Smagen er simpel og vinen er nem at drikke. Alk.: 12%
Speri Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 89
Udvalgte Meny, Kvickly og SuperBrugsen | 129 kr. Tilbudspris
Duften er af violer, blomme, tranebær, røde kirsebær og tørret oregano. Syren er fremtrædende og tanninerne er skjult bag frugten på vinen. De røde frugter og den urtede nuance kommer også til udtryk i smagen. Alk.: 12,5%
Pieropan Ruperpan Valpolicella Superiore 2021, Veneto, Italien. 89
Adriat Vinimport | 199 kr. Tilbudspris
Floral næse med roser, røde kirsebær og lakridsnoter i smagen. Flot balance med en lang fin afslutning. Alk.: 14%
Fidora Monte Tabor Valpolicella 2020, Veneto, Italien. 89
Vinoble | 179 kr. Tilbudspris
Aromaer af hvid peber, timian, tørret oregano, tranebær, ribs. Moderate tannier med de urtede nuancer i smagen med let våd skovbund og røde bær. Alk.: 12,5%
Corte Canella Valpolicella Superiore 2017, Veneto, Italien. 89
Andrup Vin | 225 kr. Tilbudspris
Syltede amarene kirsebær i næsen. Fyldig sødmefuld vin i Amarone stilen med rosin, bagte krydderier og vanilje. Lang afslutning. Alk.: 16%
Novaia Fapulito Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 88
Vinguruen | 145 kr. Tilbudspris
Vinen dufter af sort peber, balsamico, sennepsfrø og røde bær. Eftersmagen er kort og det er en let og simpel vin. Alk.: 12%
Novaia Fapulito Valpolicella 2022, Veneto, Italien. 88
Vinguruen | 145 kr. Tilbudspris
Vinen dufter af sort peber, balsamico, sennepsfrø og røde bær. Eftersmagen er kort og det er en let og simpel vin. Alk.: 12%
Fabiano Valpolicella Classico Superiore 2021, Veneto, Italien. 88
Skjold Burne | 140 kr.
Mørke kirsebærnoter i duft og smag. Anelse rustik og fyldig med mørke krydrede noter, lette toastnoter og begyndende tertiære noter i smagen. Savner lidt friskhed. Alk.: 13,5%