The Macallan har netop lanceret den ældste whisky de nogensinde har frigivet. En 84 års single malt som er en del af en limited edition serie TIME : SPACE Collection. En serie, som er en hyldest til de første 200 år for The Macallan. Den kom på fade i 1940, dels et first fill American Oak Butt og derudover et European Oak Butt – begge tidligere brugt til sherry. Herefter modnet 84 år i Speyside. Den er flasket ved 43,6% og der er i alt 200 flasker. Men man skal ikke regne med at kunne købe flasken i fri handel, da den kun sælges gennem destilleriet og kun til specielt inviterede. Men det er nok ikke forkert at anslå, at det bliver en yderst kostbar flaske at erhverve sig.