The Macallan lancerer nu Carta Nautica Distilled in 1987, en 38 år gammel single malt, der fortæller historien om egetræets rejse fra Nordamerika via Jerez de la Frontera til destilleriets hjem ved River Spey i Skotland.
Whiskyen er først modnet på sherrymodnede egetræsfade fra Jerez og siden på nordamerikanske ex-bourbonfade. Den er tappet ved 45,2% og byder ifølge producenten på noter af cremet vanilje, karamelliseret fersken, tropisk ananas, appelsinolie, læder og sultanarosiner.
Udgivelsen indgår i Carta Nautica-kollektionen, som også omfatter 16-, 18- og 20-årige whiskyer. Det visuelle univers er skabt i samarbejde med den amerikanske kunstner Amy Genser og tager afsæt i havets bevægelser. Den vejledende pris for Carta Nautica Distilled in 1987 er 89.000 kr.




