Vi har testet 61 vine fra hele verden på cabernet franc-druen
Cabernet Franc er i dén grad en drue, der er på manges læber og dyrkes i de fleste vinproducerende lande. Den er mest kendt for sin rolle i nogle af de bedste Bordeaux blends i verden og kan tilnærmelsesvis anses som faderdruen til den store cabernet sauvignon, på trods af at den på ingen måde nyder samme berømmelse… endnu. I Frankrig er den især udbredt i Loiredalen og Bordeaux. Men de sidste årtier har især Argentina og Toscana plantet en del marker med cabernet franc; og med rette, for det er en drue, der har det svært med at modne i specielt kølige år, og klimaforandringerne har derfor for det meste gjort den godt. Den giver vine, der er lettere i farven og mindre garvesyreholdige end cabernet sauvignon, men der er mange stilretninger. Vi smagte cabernet franc fra ikke mindre end ti lande.
En ganske overbevisende og meget spændende smagning, hvor vi i dén grad blev kastet rundt i alle de stilretninger, som druen kan frembringe. Det giver næsten sig selv, når man spænder fra vinlande som Canada og Brasilien til Frankrig og Ungarn. Kvaliteten var høj, og stort set ingen vine faldt gennem. Og så er der en ganske god balance mellem pris og kvalitet. Man får i hvert fald meget vin for pengene, var vi enige om. De franske Loire vine skiller sig især ud som værende lette og frugtige med en flot syre.
DAOU Patrimony Cabernet Franc 2019, Pasa Robles, USA. 95
HJ Hansen/Vinspecialisten | 2999 kr. Tilbudspris
Mørk farve, masser af fad af vanilje og mørke bær i næsen. Masser af fylde, båret af fad og mørke bær, smager som en velvoksen oversøisk vin, med både tanniner og rar eftersmag. Alk.: 15%
Gabrielskloof The Landscape series Cabernet Franc 2020, Sydafrika. 94
Jysk Vin | 279 kr. Tilbudspris
Mørk næse, ret kødfuld, powerfull, med et hint af vanilje, masser af fylde, med tanniner der er meget runde og integreret, smagen af mørke bær, krydderier og sort peber, og en lang og god eftersmag, flot lavet! Alk.: 14%
Lucas & Lewellen Cabernet Franc 2019, Santa Ynez Valley, USA. 93
Erik Sørensen Vin | 225 kr. Tilbudspris
Vanilje i næsen. Pæn intensitet og et moderne udtryk med en del fad. En vin der bør gemmes så fadet bedre integreres men hvor frugt og struktur er flot. Flot lang afslutning. Alk.: 14,5%
Pulenta Gran Cabernet Franc XI 2019, Mendoza, Argentina. 93
Propperiet | 369 kr. Tilbudspris
Stor og kompleks vin der gerne vil meget. Det virker. Fyldig med sort moden frugt, fadintegration og balance. Ender lidt hurtigt. Alk.: 14%
Casarena Laurens Vineyard Cabernet Franc 2015, Mendoza, Argentina. 93
Vin&Vin | 240 kr. Tilbudspris
Ikke meget næse og lidt træt i smagen. En vin der skal drikkes snart. Alk.: 13,5%
Aia Vecchia Orleto 2019, Toscana, Italien. 93
Vildmedvin | 599 kr. Tilbudspris
Fyldig med fine sorte bær i næsen. I smagen dyb med skovbær, grønne krydrede noter og toast. Flot balanceret med en lang kompleks afslutning. Flot vin! Alk.: 15%
Planeta Didacus 2018, Sicilien, Italien. 93
Vinoble | 905 kr. Tilbudspris
Kraftfig stil, hvor alderen har været med til at skabe god balance. En rank vin, med herlig urtet kant. God længde og fylde. Alk.: 14%
Domaine de La Noblaie Le Temps des Cerises 2022, Chinon, Frankrig. 93
Løgismose | 167 kr. Tilbudspris
Frisk fugt med lettere røg og animalitet i udtrykket. Tør og fin, med frugt og blyantspids, generisk og god vin med fin længde. Alk.: 13,5%
Fabien Duveau Les Bas Poyeux 2021, Saumur Champigny, Frankrig. 92
Kjær & Sommerfeldt | 265 kr.
En medium fyldig balanceret rødvin. Her er friske røde bær og et tæppe af urter. Dejlig afslutning hvor frugten lever fint. Alk.: 13%
Painted Rock Cabernet Franc 2022, Canada. 92
Juuls | 599 kr. Tilbudspris
Masser af røde bær i næsen. Saftig, rund og blød vin med flot intensitet. Let i stilen med fine røde bær, krydderier og fadpræg. Elegant vellavet vin. Alk.: 15%
Lozärn Cabernet Franc 2021, Robertson, Sydafrika. 92
Vinspecialisten Silkeborg | 215 kr. Tilbudspris
Urtede noter i næsen. Saftig og meget imødekommende i smagen. En vin der nærmest drikker sig selv. Rund blød med en fin længde. Alk.: 14%
Feind Cabernet Franc 2019, Ungarn. 92
Patrio Vin | 145 kr. Tilbudspris
Hvalpet og kødfuld, med masser af pyraziner i næsen. Frugtig og sødmefyldte krydderier. Fine struktur og renhed. Alk.: 15%
Amirault Bourgueil Le Grand Clos 2022, Bourgueil, Frankrig. 92
Bichel | 225 kr. Tilbudspris
Frisk og meget imødekommende. Masser af røde skovbær, urter og kølige krydderier. Flot dybde og en lang saftig afslutning. Alk.: 14%
Amirault Vignorons Clos des Quarterons VV 2021, St. Nicolas de Bourgueil, Frankrig. 92
Erik Sørensen Vin | 200 kr. Tilbudspris
Klassisk bordeaux farve, meget grøn og urtet med præg af grøn peberfrugt i næsen. Jordet og støvet, med et strejf af sort peber, sølbær og med tørre afbalanceret tanniner. Alk.: 12%
El Enemigo Cabernet Franc 2020, Mendoza, Argentina. 92
Philipson Wine | 150 kr. Tilbudspris
Simpel og ren rødfrugtet vin. Medium fyldig med ikke den store dybde. Nemt og dejligt at drikke afkølet i haven. Ender lidt brat. Alk.: 13,5%
Hosmer Estate Cabernet Franc 2021, New York, USA. 92
American Wine | 299 kr. Tilbudspris
Flot lys farve, sødmefyldt lakrids, den lettere stil, med masser af røde bær og krydderurter, lettere tør og med et meget feminint udtryk med bløde tanniner. Høj drikkevenlighed. Alk.: 13,5%
Frederic Mabileau Eclipse 2015, St. Nicolas de Bourgueil, Frankrig. 92
Løgismose | 299 kr. Tilbudspris
Masser af umiddelbar rød frugt i duft og smag. Medium koncentration med skovbærnoter, urter, vilde krydderier. Meget harmonisk vellavet vin. Alk.: 13%
Fabien Duveau Le Bourg 2022, Saumur Champigny, Frankrig. 92
Kjær & Sommerfeldt | 265 kr.
Skovbær i næsen. Meget saftig og elegant i udtrykket med fine røde bær, lyse krydderier i smagen. Flot let tør afslutning. Meget klassisk Loire. Alk.: 13%
Ono es Pituko Cabernet Franc 2021, Curico, Chile. 92
Husted Vin | 157 kr. Tilbudspris
Rødfrugtet og meget saftigt udtryk. Runde bløde tanniner masser af skovbær, urter og krydderier. Kølig stil vin med en flot afslutning. Alk.: 14%
Lieu Dit Caberet Franc 2021, Californien, USA. 91
Theis Vine | 300 kr. Tilbudspris
Flæsket og kødfuld i næsen, med snert af våd hund. Masser af frugt i smagen, af den lidt mere hengemte slags. Tanninerne er lave, og vinen er til den frugtige side. Alk.: 13,3%
Zuccardi Cabernet Franc 2020, Mendoza, Argentina. 91
Dinvinhandel.dk | 179 kr. Tilbudspris
Mørk og intens med masser af sorte bær. Mere ekstraheret stil i en fin elegant struktur men hvor tanninerne stadig dominerer. Oversøisk stil men vellavet vin. Alk.: 14%
Saltl Cabernet Franc 2019, Burgenland, Østrig. 91
Kobaj | 225 kr. Tilbudspris
Frisk chokolade og røde hindbær på køl. Det er indbydende fra første snif. Smagen er let og elegant. Saftig rød frugt, ren profil og lidt urtet bid til sidst. Smuk vin. Lang og lækker. Alk.: 14%
Paumanok Cabernet Franc 2020, Long Island, USA. 91
American Wine | 289 kr. Tilbudspris
Intense solmodne jordbær i duften. En lys og meget let vin i en meget kølig stil, men hvor frugten står flot og frisk. Spændende atypisk udtryk. Alk.: 13,5%
Mauro Vannucci Poggio de’Colli Cabernet Franc 2020, Toscana, Italien. 91
Adriat Vinimport | 485 kr. Tilbudspris
Animalsk næse. Kødfuld krydret udtryk men med grøn peber, skovbær og røde lidt umoden bær. En spændende atypisk Toscana. Alk.: 14,5%
Domaine des Roches Neuves 2023, Saumur Champigny, Frankrig. 91
Vinova | 185 kr. Tilbudspris
Cacao of mælkechokolade og et strejf af fløderand. Og et lille snert af grøn peberfrugt. Letbenet med afdæmpet tanniner, og en let tørhed. Alk.: 12,5%
Charles Joguet Chinon Les Charmes 2019, Chinon, Frankrig. 91
Philipson Wine | 270 kr. Tilbudspris
Lak og syltede kirsebær i næsen, masser af friske syrlige røde bær med en god tørhed og lettere spidse tanniner. Alk.: 14%
Casa Valduga Cabernet Franc 2019, Brasilien, Frankrig. 91
Dinvinhandel.dk | 199 kr. Tilbudspris
Kompleks stil med aldring og moden frugt. Dufter og smager af gammel Bordeaux. Balance på alle punkter, med god medium fylde. Flot afslutning. Alk.: 13,5%
Kaiken Obertura Cabernet Franc 2018, Mendoza, Argentina. 91
Vinoble | 349 kr. Tilbudspris
Flot intens næse med sorte bær, mørke krydderier. Flot frisk frugt profil. Lang krydret afslutning. Alk.: 14,5%
Bernard Baudry Chinon Les Grezeanne 2021, Chinon, Frankrig. 91
Vinova | 225 kr. Tilbudspris
Urtet næse. En meget grøn lidt umoden stil, meget frisk med ribs, grøn peber i smagen. Saftig men vil givet dele vandene. Alk.: 12%
Terra Blanca Arch Terrace Cabernet Franc 2017, Washington, USA. 91
Juuls | 179 kr. Tilbudspris
Medium fyldig vin med lidt anderledes profil. Her er kaffe og tørret frugt. Noter af våd mose og gamle håndklæder. Alligevel lever frugten og sprudler. Der er balance og god renhed til sidst. Interessant vin. Alk.: 13,5%
Bock Essencia Cabernet Franc 2018, Ungarn. 91
Patrio Vin | 336 kr. Tilbudspris
Moden næse, meget Bordeauxsk i udtrykket med sorte bær, tobak, svampe og vanilje. Flot struktur og ganske indbydende i udtrykket. Alk.: 14,5%
Domaine de la Chevalerie Franco de Porc 2020, Bourgueil, Frankrig. 90
Vinova | 150 kr. Tilbudspris
Henkogt frugt, med et strejf af violer. Røde bær, med en fin syre, og lidt stikkende tanniner. Stramt udtryk. Alk.: 13%
Arnaud Lambert Clos Mazurique 2021, Saumur, Frankrig. 90
Laudrup Vin | 149 kr. Tilbudspris
Blyantspids, og mørke bær i næsen, lettere frugtert med lidt tørre tanniner. Pæn struktur men savner elegance. Alk.: 13%
Baudry Dutour Chinon Amaranthe 2021, Chinon, Frankrig. 90
Otto Suenson | 125 kr. Tilbudspris
Flot lys farve, kalk og grus og røde bær i næsen. Meget behagelig med modne røde bær, bløde tannier, og rund, drikkevenlig uden de klassiske cabernet franc noter. Alk.: 12,5%
Frederic Mabileau Les Rouilleres 2020, St. Nicolas de Bourgueil, Frankrig. 90
Løgismose | 186 kr. Tilbudspris
Meget grøn i næsen, hvor frugten har svært ved at komme med på scenen. Smagen er det samme – grøn og uden frugten. Tannin vinder. Alk.: 13%
Ampeleia Cabernet Franc 2021, Toscana, Italien. 90
Bichel | 200 kr. Tilbudspris
Syrerrig med grønne urtede noter. Bevæger sig på kanten mellem det moden og umodne. Let i strukturen med skovnoter i smagen. Vil givet dele vandene. Alk.: 13%
Domaine de la Reniére La Renière Cabernet Franc 2022, Saumur, Frankrig. 90
Bichel | 149 kr. Tilbudspris
Sikke en saftbombe. Fine røde bær, kølige krydrede noter og en blød rund struktur. Medium koncentration med en fin saftig afslutning. Alk.: 14%
El Enemigo Cabernet Franc 2021, Mendoza, Argentina. 90
Philipson Wine | 150 kr. Tilbudspris
Frisk og saftig med sorte skovbær, lakrids, peber og strejf vanilje. Pæn intensitet og en flot struktur med en fin lang afslutning. Alk.: 13,5%
Zuccardi Poligonos Cabernet Franc 2020, Mendoza, Argentina. 90
Dinvinhandel.dk | 225 kr. Tilbudspris
Stor og markant vin med modenhed i frugten. Gamle jordbær og allerede pænt udviklet. Alk.: 14%
Domaine du Saut au Loup Le Grand Saut 2020, Chinon, Frankrig. 90
thewinecompany.dk | 135 kr. Tilbudspris
Let i farven, syltede kirsebær, pebermynte, salvie og andre krydderier i næsen. Forfriskende og letbenet, med masser af røde bær. Alk.: 13%
Calalta Onrbira Cabernet Franc 2022, Veneto, Italien. 90
Otto Suenson | 159 kr. Tilbudspris
Frisk rød saft der river fat i dig fra start. Det er sjovt og vil lege. Funky med små bobler og en ukontrollabel frugt. Grøn kant, våd skovbund og gammel tobak. Ender ikke helt rent Alk.: 13%
Domaine Vade Trezellieres 2022, Saumur Champigny, Frankrig. 90
Vinpusheren | 119 kr. Tilbudspris
Flyver op af glasset og ned gennem svælget. Herlig frisk rød frugt og blomstermark. En slank stil med god renhed i afslutningen. Ukompliceret og lækkert. Alk.: 12,5%
Domaine Grosbois Gabare Chinon 2021, Chinon, Frankrig. 90
Erik Sørensen Vin | 250 kr. Tilbudspris
Masser af frisk frugt i næsen og et snert af animalske noter. Snert af pyraziner, røde bær, er til den lettere side, med bløde tanniner og en hvis tørhed. Alk.: 12,5%
Domaine Du Mortier Les Sables 2022, St. Nicolas de Bourgueil, Frankrig. 90
HJ Hansen/Vinspecialisten | 199 kr. Tilbudspris
Kærnemælksnoter i duften. Meget let stil med en del tannin. Anelse umoden frugt, urter og krydderier i smagen. Frugtig afslutningn Alk.: 13,5%
Chateau de Fosse-Sèche Eolithe 2017, Saumur, Frankrig. 90
Vinspecialisten Silkeborg | 225 kr. Tilbudspris
Flot kant, hvor den rene røde frugt lever og danser. Let ballerina, med kant. Let drikkelig, med en lidt bitter afslutning. Alk.: 12%
Dominique Joseph Le Petit Saint Vincent 2021, Saumur Champigny, Frankrig. 90
Vinpusheren | 135 kr. Tilbudspris
Charmerende næse, hvor frugten blander sig med tomatstilke. Let og forførende i munden, hvor violer følger den røde levende frugt til dørs. Drik mig afkølet og i store slurke. Alk.: 12,5%
Amirault Vignorons Les Quarterons 2022, St. Nicolas de Bourgueil, Frankrig. 90
Erik Sørensen Vin | 150 kr. Tilbudspris
Frugtig og meget saftig udtryk. Medium koncentration og drevet af røde bær, lyse krydderier. Pæn længde og en rigtig crowdpleaser. Alk.: 13%
Bock Villanyi Cabernet Franc 2020, Ungarn. 90
Patrio Vin | 119 kr. Tilbudspris
Fin lys farve med præg af ælde, røget bacon og velhængte dyr, spændende sødmefyldte krydderier, rare tanniner, fyldte chokolader, hænger godt og lang i smagen. Alk.: 14%
Nicolas Grosbois La Cuisine de ma mére 2022, Chinon, Frankrig. 90
Erik Sørensen Vin | 130 kr. Tilbudspris
En meget let og kølig vin med skovbær, kølige krydderier, urter. Meget umiddelbar med let tørt bid i afslutningen. Alk.: 12,5%
Les Clois VV 2022, Saumur Champigny, Frankrig. 89
MENY | 90 kr. Tilbudspris
Varm og moden i næsen med masser af frugt. Smagen er fyldig og kraftfuld. Frugten stikker lidt, men der er god syre og tannin til at give friskhed. Flot balance Alk.: 13,5%
Ravines Cabernet Franc 2021, Finger Lakes, USA. 89
Supervin | 200 kr. Tilbudspris
Lys og let i udtrykket med ribsnoter i duften. Nærmest burgundisk med fine røde bær, lyse krydderier i smagen. Let tørhed og et strejf urter i afslutningen. Alk.: 13%
Bougrier Saint Nicolas de Bourgueil Les Cailloux 2021, St. Nicolas de Bourgueil, Frankrig. 89
MENY | 80 kr. Tilbudspris
Urtet og ekspressiv i sit udtryk. Medium fylde med rød frugt og krydderi i lange baner. Ender lidt stram og kort Alk.: 12%
Amirault Bourgueil La Source 2023, Bourgueil, Frankrig. 89
Bichel | 150 kr. Tilbudspris
Let frugtig stil domineret af ribs, urtede noter og kølige krydderier. Meget let og umiddelbar i stilen. Alk.: 13%
Dominique Joseph Le Poyeux 2020, Saumur Champigny, Frankrig. 89
Vinpusheren | 255 kr. Tilbudspris
Flot floral næse. I smagen masser af røde bær og en klassisk Loire udtryk med lyse bær, urter og kølige krydderier. Flot længde. Alk.: 13,5%
Amirault Bourgueil Cote 50 2023, Bourgueil, Frankrig. 88
Bichel | 130 kr. Tilbudspris
Kærnemælksnoter i duften. Let urtet stil med en del tannin. Anelse umoden frugt, urter og krydderier i smagen. Frugtig afslutning. Alk.: 13%
La Perruche Chinon 2020, Chinon, Frankrig. 88
Udvalgte Meny, Kvickly og SuperBrugsen | 130 kr. Tilbudspris
Mokka og mælkechokolade i næsen, ristede kakaonønner, svedendt læder, sadeltasker og varme, noget varm i stilen, med tørre tanniner. Alk.: 13%
Terra Blanca Signature Cabernet Franc 2017, Washington, USA. 88
Juuls | 399 kr. Tilbudspris
Animalsk næse. Anelse grøn med røde bær, urter, kølige krydderier i smagen. Medium koncentration men synes det er for umoden i udtrykket. Virker træt. Alk.: 13,5%
Les Boires La Perruche Chinon 2021, Loire, Frankrig. 88
Udvalgte Meny, Kvickly og SuperBrugsen | 139 kr. Tilbudspris
Let med bitre lidt umoden bærnoter i smagen. Meget umiddelbar men slutter anelse tørt. Alk.: 12,5%
Domaine des Elettes 2022, Saumur Champigny, Frankrig. 86
Holte Vinlager | 120 kr. Tilbudspris
Diskret næse og røde lidt bitre bærnoter i smagen. Meget tør og snerpende i munden. Slutter kort og tørt. Alk.: 14%
Red Newt Cabernet Franc 2021, Fingerlakes, USA. 85
American Wine | 199 kr. Tilbudspris
Frugt og benzin i næsen, med masser af syltede kirsebær. Smager af sure bær og vinen er ikke specielt balanceret. Alk.: 13,5%