Højlandsdestilleriet Glengoynes historie er i høj grad defineret af Højlandslinjen som deler destilleriet i to og markerer hvor Lavlandet ender og Højlandet begynder. Historien bag Skotlands to første whiskyregioner er, ligesom whiskyindustrien generelt, spækket med smuglere, illegale producenter og en regering der ihærdigt forsøger at opkræve skat. Gordon Dallas, Glengoynes Experiental Ambassador, tager Whisky& med på en rejse tilbage i tiden.
Glengoyne Distillery ligger omkring en halv times kørsel nord for Glasgow, lige på grænsen mellem Højlandet og Lavlandet. Faktisk går grænsen der adskiller de to regioner igennem destilleriet, så Glengoyne destillerer deres whisky i Højlandet, men lagrer den i Lavlandet – på den anden side af gaden.
Beliggenheden i nærheden af Glasgow betyder, at Glengoyne er et af de mest tilgængelige destillerier for alle der gerne vil se den magiske proces i levende live. Det er da også til at se på en fredag i august, hvor det travle destilleri summer af liv og flere guidede ture er i gang simultant. Besøgstallene er dog ikke helt tilbage til præ-corona-tiden endnu, hvilket nok blandt andet skyldes, at flere destillerier er åbnet i Edinburgh og Glasgow i de senere år. Konkurrencen om whiskyturisternes opmærksomhed og pengepung i de skotske byer og omegn er blevet intensiveret.
Det er måske den øgede konkurrence, der har fået Glengoyne til at udarbejde konceptet The Storytelling Tour, hvor deltagerne i løbet af to intense timer kommer igennem næsten to hundrede års historie og seks whiskyer. Der bliver ikke brugt tid på at forklare whiskyprocessen og whiskyerne er ikke blot eksempler fra kernesortimentet, så det er en markant anderledes oplevelse end det gængse destilleribesøg.
Det er også en mulighed at Glengoyne har udviklet deres særlige, historisk fokuserede tour, fordi de er heldige at have en kapacitet som Gordon Dallas på lønningslisten. Vores vært forstår virkelig at fortælle en god historie, selv efter skotske standarder. Hans titel er Experiental Ambassador, men han er måske mest kendt som den ene, hurtigt snakkende del af den underholdende podcast Whisky Unscripted. Han byder os velkommen i Glengoynes lokaler og starter med at give en lille indsigt i arbejdet der ligger bag touren:
”Jeg var turguide på Glengoyne indtil 2018, hvor jeg blev ansat som experiental ambassador. Mit nye job betød at jeg skulle være med til at udvikle nye tourkoncepter, så jeg blev givet en kæmpe boks med papirer og harddisk fyldt med avisartikler, officielle dokumenter, billeder, osv. Det indeholdt alt hvad vi havde samlet om Glengoyne i løbet af omkring 20 år. Jeg gik i gang med at gennemgå materialet, for at se om der var noget der kunne bruges til en historisk tour. Det tog mig omkring otte måneder at komme igennem. Det har givet os en masse ny information om destilleriet, som er unikt for denne tour.”
Opdelingen mellem Høj- og Lavland
Glengoynes beliggenhed på selve skillelinjen mellem Højlandet og Lavlandet er ikke overraskende et vigtigt nedslagspunkt i historien om destilleriet, som Gordon bruger en del tid på i løbet af den historiske gennemgang.
”Historien om hvordan vi fik Højlandslinjen går egentlig helt tilbage til 1644, hvor den første afgift på whisky blev introduceret. Det har nemlig altid været skatter og afgifter der har drevet ulovlig destillering og smuglere, der ikke havde lyst til at betale. Man så det samme i 1715, hvor maltafgiften blev introduceret. I 1781 blev privat destillering så gjort ulovligt. Det var et vendepunkt, for inden da kunne landmænd bruge deres overskydende korn til whisky og sælge det med en god profit. Efter 1781 skulle man have en licens. Det gav virkelig et boom i ulovlig whiskyproduktion, særligt i Højlandet, hvor det var nemmere at gemme sig for skattemændene.”
”Alt det førte til at man i 1784 introducerede Højlandslinjen med the wash act. Formålet med den var, at man ville have forskellige regler for destillerier henholdsvis nord og syd for linjen, primært af skattemæssige årsager. I håbet om at flere Højlandsdestillerier ville tegne en licens, gjorde man det billigere at producere i Højlandet end i Lavlandet. Man gjorde det dog samtidig ulovligt at sælge Højlandswhisky syd for Højlandslinjen, for at beskytte markedet for Lavlandswhisky, der generelt var af lavere kvalitet. Det var stort set som at sætte Berlinmuren op. Den whisky der blev produceret her på stedet, kunne pludselig ikke længere blive solgt i Glasgow, 20 km mod syd.”
”The wash act medførte også en yderligere forskel i smagsprofilerne på whiskyer lavet nord og syd for Højlandslinjen. Man betalte nemlig skat på baggrund af forventet produktion ud fra parametre som fx kedelstørrelse. Den høje skat i Lavlandet medførte at man her begyndte at fokusere på at gøre produktionen så effektiv som mulig. Man kunne lige så godt forsøge at få så meget whisky som muligt ud af sine kedler – man betalte alligevel det samme i skat. Men hurtigt destillerende kedler betød også mindre kobberkontakt, og det resulterede i, at Lavlandswhisky dengang mest af alt smagte af ethanol og fuselolier. Whisky fra Højlandet blev lavet på den gammeldags, langsomme metode og havde et langt bedre ry, hvilket selvfølgelig betød at smuglerne havde kronede dage. De havde nu fået en ny funktion; skaf Højlandswhisky til de kvalitetsbevidste syd for Højlandslinjen.”
”Glengoynes nuværende placering var perfekt til ulovlig destillering. Vi er nok oppe i Højlandet til at man kan skjule sig, men stadig i gåafstand fra Glasgow. Derfor har Højlandslinjen været definerende for Glengoynes historie og smagsprofil. I dag har vi endda Skotlands langsomste destillering, så vi lægger os op af den traditionelle Højlandsstil,” fortæller Gordon.
Gordons historiske gennemgang af tilblivelsen af Højlandslinjen fortæller os en del om betydningen af regioner i skotsk whisky. Bemærk, at opdelingen i Lav- og Højland ikke skete på baggrund af forskellige typer af jordbund, malt eller vandets kvalitet i de to regioner – den var politisk og historisk betinget. De forskellige regelsæt efter opdelingen førte til forskellige produktionsmetoder i de to regioner – igen, forskellig smagsprofil som følge af politiske beslutninger. Opdelingen i whiskyregioner kan sagtens sige noget om de mest gængse smagsprofiler i de forskellige regioner, da der er tradition for forskellige typer whisky, alt efter hvor i Skotland man er. Men de traditioner er i mange tilfælde et resultat af politiske beslutninger fremfor produktionsmæssige begrænsninger. Man kan sagtens lave kraftfuld whisky i Lavlandet og let whisky i Højlandet – og det er der også mange der gør.
Ian Macleod tager over
Det er tydeligt at historien om Højlandslinjen betyder meget for Glengoyne, og destilleriets geografiske placering er et godt afsæt til at fortælle om tilblivelsen og betydningen af det, i whiskyhenseende, opdelte Skotland. Men på trods af det, er det ikke et destilleri, der står stille eller dvæler ved sin historie. Fx har de nuværende ejere, det familieejede firma Ian Macleod Distillers, sat Glengoyne på landkortet som en single malt og udvidet destilleriets kernesortiment betragteligt.
”Det var et friskt pust da Ian Macleod overtog destilleriet i 2003. Inden da var det det store firma Edrington der ejede Glengoyne, men de solgte Glengoyne da de hellere ville fokusere på deres andre destillerier, bl.a. The Macallan. Edrington var dygtige, men også lidt mere forretningsmænd end de nye ejere fra Ian Macleod. Vi gik fra at have chefer i jakkesæt til at holde personalemøder på den lokale pub.”
”Ian Macleod ændrede ikke opskriften, men de har taget nogle markante strategiske valg. Fx blev kun omkring 15 % af vores produktion brugt til single malt whisky inden de tog over. I dag er det tal omkring 75 %. Vi er også gået fra et kernesortiment på tre whiskyer til nu at have syv forskellige faste whiskyer og en lang række specialudgaver.”
Glengoynes kernesortiment består af whiskyer med aldersangivelserne 10, 12, 15, 18, 21 og 25. Derudover har de en fadstyrke-udgave uden aldersangivelse.
Smagsnoter:
Glengoyne Bourbon Single Cask, 61,1%
En 6-årig single cask på bourbonfade, lavet særligt til The Storytelling Tour. En sød og frugtet næse med noter af grapefrugt, vanilje og, lidt overraskende, tyggegummi. Teksturen er cremet med noter af honning, malt, eg og krydderier. Afslutningen er lang med krydrede noter, særligt sort peber.
Glengoyne Teapot Dram No. 008, 59%
En blanding a fem forskellige sherrymodnede fade, tre af europæisk eg og to af amerikansk hvideg. Tydeligt sherrypræg i næsen med noter af mørk chokolade, samt tørrede og mørke frugter. Smagen er sød med noter af honning, dadler og krydderier, især nelliker. Afslutningen er lang og krydret.
Glengoyne 21, 43%
Krydret næse med noter af eg, kanel, karamel og tørrede frugter. I munden er den cremet og letdrikkelig, med noter af sherry, vanilje, honning og et ordentlig skud kanel. Afslutningen er lang med et tydeligt sherrypræg.
