Sådan laver du fantastiske whiskycocktails

Det har sikkert ikke undgået din opmærksomhed, at whisky også kan bruges til cocktails. “Old Fashioned”, “Manhattan” og “Whiskey Sour” er blot nogle af navnene på ikoniske cocktails, der er lavet på whisky. I denne guide gennemgår jeg følgende:

• Det historiske perspektiv – og forklaringen på navnet “cocktail”
• Hvilket udstyr du bør have i din hjemmebar
• Teknikker
• Hvilke typer whisky der er specielt gode til cocktails
• Hvilke ingredienser – udover whisky – du altid bør have stående
• Trin-for-trin instruktioner i hvordan du laver de fem mest berømte whiskycocktails
• Ideer til hvad du kan gøre, hvis du vil imponere dine venner og familie

Vedr. trin-for-trin instruktionerne, så kommer du til at lære hvordan du kan lave en Old Fashioned og en Whiskey Sour, der er fuldt på højde med det, du kan få serveret på en god bar eller restaurant. Specielt disse to cocktails kan være svære at få fra ”god” til ”fantastisk”. Men det skal jeg nok fortælle mere om. Lad os komme i gang….

Det historiske perspektiv
Cocktails, som fænomen, opstod i USA i slutningen af det 18. århundrede, som en slags afløser for de britiske ”punch bowls”, der bestod af spiritus, frugt, krydderier og sukker. I modsætning til en punch bowl, så bestod det nye cocktailfænomen af spiritus, sukker, vand og bitters.

Den allerførste reference til ordet ”cocktail” stammer fra 1806, men der er lidt usikkerhed omkring hvorfor netop dette navn blev valgt. Der er adskillige teorier, men jeg vil dog kun introducere dig til den, jeg synes er mest troværdig: I Frankrig serverede man noget der mindede om cocktails i en såkaldt ”coquetel”, der er et mindre bæger. Det lyder plausibelt, da de to ord udtales næsten ens – og at netop Frankrig havde stor indflydelse på USA på den tid, herunder ikke mindst i New Orleans, hvor mangt en cocktail er opfundet.

Whisky har altid haft en særlig plads i cocktailhistorien – ikke mindst grundet starten i USA. Whisky kan også spænde ret vidt fra stærkt røget (som dog bruges sjældent), til let røget, over sødt til krydret. Hvis du vil vide mere om cocktail-genrens historie, så er der skrevet en masse gode bøger og der er et utal at gode kilder online.

Udstyr
Der er masser af muligheder, når det kommer til cocktailudstyr. Jeg vil her fokusere på de essentielle ting – så kan du altid udvide senere. En råd vil jeg dog give dig: Lad være med at købe de allerbilligste ting. Når du derfor overvejer om du skal betale 39 kroner for en shaker på Temu eller 300 kroner for en af god kvalitet, så husk på, at den af god kvalitet formodentligt ikke kun holder længere – den er også er nemmere at bruge. Men … det er selvfølgelig helt op til dig selv. Vær også lidt påpasselig med at købe de såkaldte ”barsæt” der indeholder alt du skal bruge i en pakke. De fleste af disse sæt har dårlige shakers og dårlige målebægre – forklaring følger når du har læst resten af dette afsnit.

Når det kommer til det essentielle udstyr, så er der fem ting, du bliver nødt til at have i din hjemmebar, hvis du skal lave gode whiskycocktails.

En ”shaker”
En god ”shaker” skal du bruge til en lang række cocktails – og der er flere cocktails, som f.eks. en Whiskey Sour, der slet ikke kan laves uden en shaker. Groft sagt findes der to typer – og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er kraftig tilhænger af den ene type.

”Cobbler” shaker. Denne shaker består af en metalbund, et låg med indbygget si og en lille hætte. Hvis du allerede har sådan en shaker, så vil jeg anbefale dig at smide den ud og købe en rigtig shaker (se nedenfor). En cobbler shaker er kun for begyndere (og det er der jo ikke noget galt i) og så kan hætten være utrolig svær at få af når cocktailen er blevet kold. Altså, vi taler om blodtryksforhøjende svær. Jeg ved godt at det er et noget radikalt råd at smide den ud – specielt når du nu har fået den i gave af Moster Jytte – men jeg har smidt de to ud jeg har fået igennem tiden, da de er ubrugelige.

”Boston” shaker. Now we are talking. Det er den rigtige shaker og består af en bund og en top. Toppen kan fås i både glas og metal, men jeg vil anbefale dig, at anskaffe dig en hvor begge dele er af metal. Og så er det lidt vigtigt, at metallet ikke er for tyndt, da den i givet fald kan miste tæthed over tiden. Det sker stort set ikke, hvis metallet er tykt og af god kvalitet. Så derfor: Brug lidt ekstra penge på en god Boston shaker – det er en god investering. Men hvordan ved man så, hvad der er god kvalitet? Det er heller ikke helt nemt, men pris kan godt være en god indikator. Det er ikke alle der oplyser om stålets kvalitet, men hvis du er på en hjemmeside – og de har de rigtige detaljer – så skal du gå efter ”18/8” eller ”304” standarderne indenfor rustfrit stå – og gerne med en tykkelse på mellem 0,8 og 1,0 mm.

En ”jigger” (målebæger)
En jigger er det officielle navn for et målebæger i cocktailsammenhæng. Det er af helt afgørende betydning for mange cocktails, at du kan afmåle de enkelte ingredienser nøjagtigt. Og er det vigtigt hvilken jigger man har? Ja, hvis du spørger mig. Der findes nemlig mange forskellige typer, og når man har lavet mange cocktails, så står det klart hvad der er godt og skidt. Overordnet set er det vigtigste selvfølgelig at du kan måle nøjagtigt og derfor er det jo ret vigtigt, at du rent faktisk ved hvor mange ml der kan være i din jigger. Det kan jo lyde som et banalt problem, men du vil finde ud af, at de allerbilligste har skrevet kapaciteten meget utydeligt – og endda på en måde så man ikke længere kan læse det over tid. Min anbefaling er derfor, at du køber en såkaldt ”Japanese jigger” der har det hele – alternativt en med en skala på indersiden præget direkte i stålet. Den japanske udgave er den bedste, synes jeg, da den er utrolig flot og har alle måleenheder synlige. Vedr. måleenheder, så vil du finde ud af, at nogle har måleenheder i ounces – og det er der også mange cocktailopskrifter online der har. De gode nyheder her er, at 1 ounce er lig med 3 cl, så det kunne have været værre. På billedet kan du se mit bud på en god, en acceptabel og en dårlig jigger.

En ”strainer” (si)
Når du har shaket din cocktail – og skal hælde den ned i glasset, så er det vigtigt at du holder en si over den åbne shaker, så den ”døde” is ikke kommer med ned i cocktailen. Man kalder det generelt for en ”strainer” og det er lidt mindre vigtigt hvor god kvaliteten er, så længe den er stor nok til at passe til din shaker. Selv bruger jeg en såkaldt ”Hawthorne” strainer med en fjeder, da det er den der bliver brugt mest. Alternativet er en ”Julep” strainer uden fjeder. Den har jeg også – men bruger den stort set aldrig.

En barske
Når jeg læser ordet ”barske”, så kommer jeg til at tænke på det i sammenhængen med f.eks. ”nogle barske typer”. Men du skal læse det som bar-ske, altså en ske man bruger i en bar. Helt uundværlig til f.eks. en Old Fashioned og mange andre cocktails. På engelsk hedder det en ”bar spoon” og det er i virkeligheden en almindelig teske med at MEGET langt skaft med en spiral. Spiralen gør det meget nemmere at røre rundt. De fleste typer er gode, men et enkelt råd kunne være, at købe en hvor selve skehovedet ikke er for stort. Hvis du bruger meget store isterninger – og de kun lige kan være i glasset – så kan det være lidt svært at bruge barskeen hvis hovedet er for stort.

Et mixeglas  
Tidligt i min cocktail ”karriere” ville jeg ikke have tilføjet et mixeglas til min top-5, men jeg er blevet klogere. Hvis du laver, f.eks., en Old Fashioned med en stor flot isterning – og hælder ingredienserne direkte i glasset – så er der stor fare for, at mødet mellem den kolde isterning og de varme ingredienser får isterningen til at sprække. Og det er jo synd, set fra et æstetisk synspunkt. Men det problem løser du med et mixeglas (”mixing glass”, på engelsk). Du hælder ingredienserne i, kommer almindelige slave-isterninger i, bruger din barske til at røre rundt – og din strainer til at holde hen over mixeglasset, når cocktailen skal hældes ned over den store isterning. Det kræver lidt mere is – men det er absolut det hele værd, da din fine store isterning forbliver intakt. Og en ting til: Mixeglas kan være utroligt flotte og er med til at få dig til at se ud som om du ved hvad du laver 🤣. Alternativ: Du kan også bruge bunden af din Boston shaker som mixeglas.

Yderligere udstyr
Du kan sikkert lave din egen research her – og der er masser af muligheder. Selv har jeg en ”støder” (”muddler” på engelsk) som jeg bruger til cocktails hvor frugt skal knuses nede i selve glasset og så har jeg også en finmasket si (”fine strainer” på engelsk) som jeg bruger når jeg skal ”dobblet-straine”, hvis der er små ting i shakeren som den normale strainer ikke kan klare.

Teknikker
Afhængig af hvem du spørger, så findes der op til 10 forskellige teknikker, når det kommer til at lave cocktails. Jeg introducerer dig her til de tre mest almindelige – de kan bruges til 90% af alle cocktails.

”Shaking” (rystning)
Her kommer din shaker på banen og denne teknik går ud på at blande ingredienserne godt sammen og gøre din cocktail kold. Hvis æggehvider indgår i din opskrift, så sørger shaking også for, at æggehviden emulgerer (og dermed giver et godt skum). Det kræver ikke den store teknik at shake, så længe du bare husker at isterninger og ingredienser skal gå fra den ene ende til den anden. Men hvis du skal shake og samtidigt se ud som om du har styr på det, så kræver det en del øvelse. Gå evt. på Youtube og søg efter ”shaking techniques”. Eksempel på whiskycocktail: Whiskey Sour.

”Stirring” (omrøring)  
Det er her du skal bruge din barske og det drejer sig altså blot om at røre rundt. Det kræver lidt øvelse at røre hurtigt rundt med en barske, men når du har lært det, så ser du også ud som du har styr på det. Hvis du undrer dig over hvorfor man ikke bare bruger en shaker i stedet, så er det blandt andet fordi at cocktailen så vil blive ”mudret” at se på, grundet den voldsomme rystning. Eksempler på whiskycocktails: Old Fashioned og Manhattan (begge cocktails der vil se mærkelige ud hvis du bruger en shaker).

”Muddling” (stødning)
Her skal du bruge din muddler – og det er som sagt primært når der er noget frugt der skal knuses/stødes. De mest klassiske cocktails i denne kategori er Mojito og Caipirinha, men hvis man skal pege på en whiskycocktail, så vil jeg sige Mint Julep.

Hvilken type whisky egner sig bedst?
Der er nok ret stor chance for at din egen præference for whisky er en god Single Malt fra Skotland. Den maltede smag (og evt. røg) egner sig dog ikke specielt godt til de fleste whiskycocktails, selv om der selvfølgelig er undtagelser.

De mest brugte whiskytyper man bruger til cocktails, er Bourbon, Rye Whiskey og Corn Whiskey – og det vil enhver bartender kunne bekræfte. Så hvis du ikke umiddelbart har en flaske eller to i denne kategori, så er det måske en god undskyldning for at prøve noget nyt.

Jeg behøver ikke at bruge god whisky til mine cocktails, vel?
Det kommer meget an på hvilken cocktail du skal lave; Hvis du f.eks. laver en Whiskey Sour – hvor der er en masse sukkersirup og citronsaft i – så er kvaliteten tæt på ligegyldig. Men hvis du laver en Old Fashioned, så er kvaliteten af whiskyen MEGET vigtig. Med andre ord: Jeg kan helt punktere fordommen om, at kvaliteten på den whisky du bruger til dine cocktails er ligegyldig.

Når det kommer til alkoholstyrke, så er det naturligvis en personlig præference. Jeg fortrækker selv 40-45% ABV til cocktails i Whiskey Sour-kategorien, mens jeg foretrækker 50-55% til en Old Fashioned. Jeg har prøvet at gå lidt højere, men for mig bliver det for meget, på trods af at jeg elsker høj ABV når jeg drikker whisky neat.

Hvilke ingredienser – udover whisky – er vigtige?
Der findes langt over 100 forskellige whiskycocktails, så listen over ingredienser vil blive uendelig lang. Her får du derfor mit bud på de helt essentielle ting:

Bitters
Bitters (som i øvrigt staves på samme måde i ental og flertal) er helt essentielt at have på hylden. Bitters bruges i utroligt små mængder – næsten ligesom krydderier på mad.

Den mest berømte bitters er Angostura (som min gode ven Mads Bendix kalder ”angst og uro”) – og den kan fås overalt. Jeg vil dog anbefale dig, at du som minimum også anskaffer en ”Orange bitters”, da den fungerer så fantastisk godt i en Old Fashioned. Angostura findes også i en orange udgave, men du skulle prøve en udgave i den lidt bedre ende, bland andet fra producenter som ”Bitter Truth” eller ”Fee Brothers”. Hvis du skulle overveje en tredje bitters i din samling, så kunne et godt bud være ”Peychaud’s”, da det er en essentiel ingrediens hvis du vil lave en ”Sazerac”. Selv har jeg 20 forskellige bitters – og min kone har foreslået at jeg søger professionel hjælp.

Sukkersirup
Endnu en afgørende ingrediens – og du kan købe færdigblandet sukkersirup overalt. Jeg laver dog min sukkersirup selv, da det er vanvittigt nemt: Kom lige dele rørsukker og koldt vand i en beholder og ryst det hele til sukkeret er opløst. Hvor svært kan det være? Det kan godt tage lidt tid at få sukkeret til at blive opløst, men du kan jo bare ryste beholderen lidt med 10 minutters mellemrum. Hvis du vil eksperimentere, så kan du f.eks. bruge Demarera sukker – men du kan også erstatte sukkersiruppen med f.eks. ahornsirup.

Tilbehør/pynt
Du har sikkert fået en cocktail eller to med noget tilbehør som har fået den til at se ekstra godt ud. Det kunne være er tørret limeskive, nogle mynteblade, cocktailbær, basilikumblade, m.m. Fælles for alt dette tilbehør er, at det ikke ændrer smagen, men forbedrer udseendet. Og det skal man ikke kimse af. Du ved selv hvor fedt det er at sidde på en restaurant hvor maden bliver serveret lækkert. Selv har jeg altid tørrede appelsinskiver og kirsebær af ”Amarena” typen på lager. Du finder selv ud af hvad der passer dig – måske er du typen der kun kan optage en Manhattan i dine tarme, hvis den bliver serveret med en lille paraply?

Trin-for-trin instruktioner: De fem vigtigste whiskycocktails
For at undgå at denne artikel bliver alt for lang, så har jeg kun skrevet om de meste essentielle cocktails og fremgangsmåder. Hvis du vil have flere detaljer og/eller vil høre mere om historien bad de individuelle cocktails, så gå ind på straightwhiskey.dk/cocktails (whiskey stavet med et ”e”).

Old Fashioned
Min egen favorit – og en cocktail du kan lave på 1000 forskellige måder. Og jeg mener 1000: Bourbon eller Rye eller Corn Whiskey. Lav, mellem eller høj ABV. En eller flere bitterstyper. Sukkersirup, demarerasirup, ahornsirup eller honning. Etc., etc. Opskriften nedenfor er dog min favorit – og den som mine venner elsker. Men eksperimentér gerne!

1. Find et godt glas frem – gerne af ”Dobbelt Old Fashioned”-typen – også kaldet ”DOF”
2. Kom en stor isterning ned i glasset, hvis du har mulighed for det. Du kan sagtens lave disse isterninger selv – og fremgangsmåden er forklaret på det link jeg delte ovenfor. Hvis du laver isterninger på 5x5x5 cm, så passer de perfekt ned i et DOF-glas
3. Tag dit mixeglas eller bunden af din Boston shaker frem
4. Kom nu 6 cl Bourbon, 1-1½ cl sukkersirup (smag og behag) og to stænk orange bitters i
5. Kom almindelige isterninger i mixeglasset/shakeren og rør rundt med din barske til glasset/shakeren er helt kold (ca. 30 sekunder)
6. Hæld nu blandingen ned i glasset og husk at bruge din strainer, så den døde is ikke kommer med
7. Tilsæt evt. appelsinskræl og/eller er par Amarena-kirsebær og servér

Når det kommer til valg af whisky, så er top-tre for mig (pris/ydelse) Four Roses Single Barrel, Knob Creek Bourbon og Michter’s Bourbon.

Manhattan
En ikonisk cocktail der bør serveres i et glas med samme navn. Præcis som med Old Fashioned er der utallige varianter – og der er stærke meninger om hvorvidt der skal bruges Bourbon eller Rye. Det er en cocktail, hvor der skal bruges vermouth, og her har jeg to vigtige råd til dig: Brug IKKE billig vermouth og opbevar den i køleskabet. Jeg bruger selv den fantastiske ” Cocchi Storico Vermouth di Torino”, men ”Antica Formula” er også meget populær, og kan købes i halvflasker.

1. Find et Manhattanglas frem (eller et Martiniglas) og kom nogle isterninger i, så glasset nedkøles
2. Find dit mixeglas eller shaker frem og kom 6 cl Rye Whiskey, 3 cl god (og sød) vermouth og 2 stænk Angostura i
3. Kom almindelige isterninger i mixeglasset/shakeren og rør godt rundt med din barske i 30 sekunder
4. Smid de isterninger ud der har ligget i glasset
5. Hæld nu cocktailen i det tomme glas – og husk at bruge din strainer
6. Pynt evt. med et par Amarena-kirsebær på en metalpind der er lavet til formålet

Whiskey Sour
Det er svært at lave en god Whiskey Sour – og det har taget mig årevis at få den til at sidde i skabet. Men nu sidder den der. Når du ser antallet af trin nedenfor, så kan det måske være lidt afskrækkende, men det er ikke svært – du skal bare følge instruktionerne. Som du kan læse nedenfor, så bruger jeg kirsebærsaft og bær af typen Amarena. Det kræver jo at du køber et glas af dem – og de er ikke helt billige. Men de holder sig i meget, meget lang tid i køleskabet. Jeg vil derfor klart anbefale dig, at du køber et lille glas.

1. Find et cocktailglas frem der mindst kan rumme 35 cl og fyld det med isterninger
2. Kom to Amarena kirsebær og 1-2 barskefulde saft i glasset
3. Kom en æggehvide i din Boston shaker. Hvis du laver to cocktails, så er en æggehvide nok til to. Det er afgørende, at det er den ingrediens du kommer først i, da det er vigtigt, at der ikke kommer noget af æggeblommen med. Hvis du venter med at komme æggehviden i til sidst – og der smutter noget æggeblomme med – så kan du smide alle ingredienser ud. Hvis du har veganere på besøg, så kan saften fra kikærter på dåse – hvor vanvittigt det end lyder – erstatte æggehviden
4. Kom 6 cl Bourbon, 3 cl sukkersirup og 3 cl citronsaft oven i æggehviden – og kom toppen på shakeren. Den Bourbon du bruger, bør ikke overstige 45% ABV
5. Du skal nu lave det der hedder et ”dry shake”, som det kaldes, når der ikke er kommet is i endnu. Formålet med et dry-shake er, at få æggehviden til at skumme op. De to dele af shakeren har en tendens til at ville åbne sig når du dry-shaker, så hold godt fast. Du skal kun shake i ca. 10 sekunder
6. Tag låget af shakeren og fyld godt op med isterninger, luk igen – og lav nu et nyt shake på 20-30 sekunder – eller indtil du kan mærke/se, at metallet bliver koldt. I modsætning til da du lavede det første shake, så sidder de to dele af shakeren nu godt fast – og det kan godt kræve lidt øvelse at få dem fra hinanden igen. Et tip her er, at du kan slå håndryggen mod den side hvor de to dele står mest åbne.
7. Hæld nu cocktailen over i dit glas og husk at bruge din strainer. Pynt med et par stænk Angostura og evt. en tørret appelsinskive. Lille tip vedr. Angostura: Det pletter psykopat-meget, så hvis du laver det på en sart bordplade, så husk for guds skyld at have et skærebræt eller et viskestykke til at beskytte. Selv bruger jeg den anden hånd til at beskytte mod stænk når jeg kommer Angostura i.

Tre små afsluttende bemærkninger: Der er delte meninger om hvorvidt man skal servere en Whiskey Sour med et sugerør – selv bruger jeg det aldrig. Og så er der det med isterninger i glasset. Mange barer serverer en Whiskey Sour ”Up”, som er lidt sjov betegnelse for at der ikke er isterninger i selve cocktailen. Jeg foretrækker dog klart ”on the rocks”, som beskrevet ovenfor. Og så den sidste bemærkning: Det er meget nemmere at lave to Whiskey Sour ad gangen, da en enkelt æggehvide rækker til to – og så tager det præcis lige så lang tid at lave to, som en.

Sazerac
Hvis du har set filmen ”Druk”, så kan du måske huske, at de til sidst falder over en cocktail som de alle er helt vilde med. Det var en Sazerac – og den smager da også fabelagtigt. Ingredienslisten inkluderer absint, og hvis du spekulerer over om det er farligt at bruge, så kan jeg give dig fuldstændig ro i maven: Oprindeligt indeholdt absint ”thujon” som er et stof der kan give hallucinationer. Det har dog været forbudt i over 100 år – og der er ingen af de produkter du kan købe i dag, der indeholder thujon.

Når det kommer til selve serveringen, så er den klassiske fremgangsmåde at hælde absinten ud inden man serverer selve cocktailen – og der er mange barer der bruger en forstøver til at tilsætte absinten. Men jeg lader den blive i – og jeg synes det fungerer top-godt. Jeg serverer min med en stor isterning, hvorimod de fleste barer serverer en ”up” uden is. Det gør at den ser kedelig ud og også hurtigt kan blive for varm.

1. Find et DOF-glas (se ovenfor) frem og kom en stor isterning i
2. Kom en halv barske absint i glasset og rør godt rundt med barskeen. Du skal virkelig passe på at der ikke kommer for meget absint i. Kommer du til at hælde for meget i, så hæld det ud og start forfra
3. Find dit mixeglas eller Boston shaker frem og kom 6 cl Rye whiskey (Wild Turkey 101 og Sazerac Rye er begge virkelig gode), 1½ cl sukkersirup, 3 stænk Peychaud’s bitters og 1 stænk orange bitters i
4. Hæld nu isterninger i mixeglasset/shakeren og rør rundt med din barske til det hele er koldt
5. Hæld nu cocktailen over i glasset og husk din strainer
6. Tilsæt evt. en tørret appelsinskive og servér

Boulevardier
En Boulevardier er essentielt en Negroni, hvor man har udskiftet gin med whisky. Som med en Negroni, så er der forskel på en god Boulevardier og en fantastisk Boulevardier. Hemmeligheden skal findes i valget af vermouth og bitterlikør. Som nævnt under Manhattan-opskriften, så ville jeg personligt gå efter en kvalitetsvermouth – og det vil være det samme råd, uanset om du laver en Negroni eller en Boulevardier. Men den helt store forskel kommer når vi taler om valget af bitterlikør. Den altdominerende og helt overskyggende spiller på markedet er selvfølgelig Campari – og det er hvad der bliver brugt på langt de fleste barer. Men Campari er ret bitter – og der findes fantastiske alternativer. Selv bruger jeg udelukkende ”Fusetti” – og dette produkt tager bare cocktailen til næste niveau. Men der er sikkert også andre gode alternativer.

1. Find et DOF-glas (se ovenfor) frem og kom en stor isterning i
2. Find dit mixeglas eller Boston shaker frem og kom 3 cl Bourbon eller Rye whiskey, 3 cl god (og sød) vermouth og 3 cl god orangelikør (Campari, hvis du ikke har andre muligheder) i
3. Hæld nu isterninger i mixeglasset/shakeren og rør rundt med din barske til det hele er koldt
4. Hæld nu cocktailen over i glasset og husk din strainer
5. Tilsæt evt. en tørret appelsinskive og servér

Og dem der ikke var plads til

Hvis jeg skal pege på yderligere fem whiskycocktails – som der ikke blev plads til – så ville min top-5 være:

• Vieux Carré. En totalt overset cocktail, hvor der bruges whisky, Cognac og Benedictine.
• Mint Julep. En dejlig cocktail hvor du endelig kan bruge din muddler – og som involverer dejlige, friske mynteblade.
• Irish Coffee. Lækkert når det er koldt – og du ved sikkert allerede hvordan du skal lave den.
• Rob Roy. En udgave af Manhattan hvor der er brugt Skotsk whisky – og det er måske den mest kendte cocktail med whisky fra de kanter.
• Penicillin. En af de få cocktails hvor der bruges peated whisky. En cocktail der deler vandene, men måske du alligevel skulle give den en chance?

Fremgangsmåden? Google er din ven.

Hvis du vil nørde ekstra meget
Hvis du er typen der godt kan lide at nørde, så er der rige muligheder indenfor cocktailverdenen. Og hvis du er en ultranørd, så vil jeg anbefale dig at købe bogen ”Liquid Intelligence” – så vil det stå dig helt klart, at du kan bruge resten af dit liv på at forfine og justere. En fuldstændig mind-blowing bog. Men hvis vi skal komme helt ned på jorden igen, så kan jeg dele fem ting jeg har investeret i:

Jeg har mit eget cocktailkort. Når jeg får gæster på besøg, så får de stukket et cocktailkort i hånden – præcis som på en god bar. Det imponerer altid og det var været sjovt at lave. Jeg har lagt den PowerPoint-fil jeg har brugt til kortet til download via det link jeg delte i starten, hvis du har behov for inspiration.

Jeg laver mine egne store isterninger. Det er nemt – og du kan også se fremgangsmåden via linket. Gæsterne elsker det – og jeg kunne ikke drømme om at servere en Old Fashioned eller en Sazerac uden en stor isterning.

Jeg har købt et is-stempel. Jeg ved godt du ruller med øjnene nu, men det er altså ret cool. Jeg købte mit på etsy.com og jeg uploadede simpelthen det logo jeg gerne ville have som en JPG- eller PNG-fil. Stemplet er lavet af messing, så det leder varmen godt væk fra isterningen. Jeg skyller stemplet kort under varmt vand – og så så trykker jeg det ned på isterningen. Efter fem sekunder er der mit logo præget på isterningen. Du kan se hvordan det ser ud på billedet af Sazerac-cocktailen. Så kan du i øvrigt hælde lidt kirsebærsaft ned over logoet, så det står ekstra klart frem – hvis logoet altså peger opad.

Jeg har købt et ”cocktail smoking kit”. Smoked Old Fashioned er en trend for tiden, så jeg købte et kit for at prøve. Det er ret cool – og ser supergodt ud – men jeg må indrømme, at jeg næsten aldrig bruger det.

Jeg har et stort udvalg af bitters. Som nævnt tidligere, så har jeg 20 forskellige bitters, som jeg specielt eksperimenter med i Old Fashioned. Udover de tre typer som jeg foreslog tidligere i denne artikel, så kunne du overveje en Chocolate, Black Walnut, Lemon, Plum (meget potent), Rhubarb eller Celery bitters.

Men uanset hvad: Håber du har fået fornøjelse af at læse artiklen – og god fornøjelse med at prøve nogle af opskrifterne af!