Efter en lang og broget historie blev Højlandsdestilleriet Tullibardine i 2011 opkøbt af det franske, familieejede firma Picard Vins & Spiritueux. Ejerskabet sikrer destilleriets forsyningskæder og giver destilleribestyreren Mike Elliot frihed til at eksperimentere med særlige udgivelser og kernesortimentet.
Tullibardine Distillery ligger helt ud til en af Skotlands få vedligeholdte motorveje, A9. Man kan nemt misse destilleriet i forbifarten, især hvis man har travlt med at komme nordpå, hvor destilleritætheden er lidt højere end i det sydlige højland. Men Tullibardine er faktisk et rigtig godt pit stop på enhver whiskytur i Skotland med et nordligt fokus. Desuden er Tullibardines placering faktisk langt mere signifikant end ved første øjekast.
Apropos pit stops var det nemlig her Kong James IV i 1488 stoppede for at købe øl på vej hjem fra sin kroning. Det lyder måske en smule trivielt, men Kong James’ beer run er faktisk den første dokumenterede transaktion af øl i Skotland. Stedet der i dag huser Tullibardine har således en afgørende plads i Skotlands stolte bryggeri- og destillerihistorie. Det har de også opdaget i Tullibardines marketingsafdeling, så årstallet ’1488’ og et kongekrone-symbol indgår selvfølgelig i Tullibardines logo.
Historisk åbning
”Fra 1488 tager vi et ret stort spring frem i tiden i den videre historie om Tullibardine,” siger Mike Elliot, Tullibardines destilleribestyrer, som Whisky& møder til en snak inden en rundtur og efterfølgende smagning.
”Vi skal nemlig helt frem til 1949, hvor man beslutter at omdanne stedet for det tidligere bryggeri til et destilleri. Tullibardine blev dermed det første skotske destilleri til at åbne i Skotland i mere end 50 år efter branchen havde været i mere eller mindre konstant krise siden Pattison-krakket.”
Pattison-krakket var kulminationen på en overophedning af whiskymarkedet i slutningen af 1800-tallet. Det blev udløst da de to Pattison-brødres firma gik konkurs i 1898 og det førte til en række midlertidige og permanente lukninger af skotske whiskydestillerier. Brødrene Robert og Walter Pattison havde ikke kørt deres firma helt efter bogen og blev efterfølgende kendt skyldige i bedrageri og underslæb. Krakket blev enden på en af whiskyhistoriens mange gyldne opture og blev efterfulgt af en af de lige så hyppige nedture. Det hjalp bestemt heller ikke at det følgende halve århundrede var præget af to verdenskrige, en amerikansk forbudstid, et Wall Street-krak og recession i Europa.
I 1949 var optimismen dog ved at vende tilbage til det krigshærgede Skotland og det var igen tid til at investere i whisky. Åbningen af Tullibardine i 1949 symboliserer således et vendepunkt for den skotske whiskyindustri, der var på vej mod bedre tider.
”Åbningen var uden tvivl en vigtig begivenhed i whiskyhistorien, men destilleriet levede faktisk en stille tilværelse de første mange år. Tullibardine skiftede ejere flere gange og var først og fremmest en komponent i blended whisky. Dengang var single malt ikke hvad det er i dag, så mange destillerier producerede primært til blends. I 1993 blev vi så ofre for endnu en krise i whiskyindustrien og måtte lukke.”
”Vi åbnede igen i 2003 og det er her Tullibardines historie som en single malt for alvor begynder. Whiskymarkedet havde ændret sig i de ti år hvor vi lå brak, og vi begyndte derfor at definere og forfine vores produkt med henblik på at lave single malt whisky. Så vi kan trække vores historie helt tilbage til 1488 hvis vi kigger på vores lokation. Men hvis vi ser på vores historie som single malt er vi ret unge. Helt generelt kan man snakke om et før og efter 2003 i Tullibardines historie.”
Det næste signifikante nedslagspunkt i Tullibardines historie indtraf i 2011, hvor destilleriet blev opkøbt af det franske firma Picard Vins & Spiritueux.
”Picard er et fransk familieejet firma der også producerer vin og cognac. De har været gode at have som ejere, for de lader os faktisk mere eller mindre styre tingene selv. De er selvfølgelig inde over de strategiske beslutninger, men den daglige drift af destilleriet står mit personale og jeg for,” fortæller Mike.
Fokus på at være selvforsynende
Tullibardine er et destilleri med fokus på at lege med forskellige fadlagringer og –afslutninger. I den sammenhæng er det en fordel at være allieret med franske vingårde og cognachuse.
”Det er en god cirkulær historie. I vores kernesortiment har vi blandt andet vores whisky ’228’, der er afsluttet på Bordeaux-fade. Det er fade der har indeholdt vin dyrket på vores egne marker. Så vindelen af forretningen forsyner whiskydelen af forretningen med fade. Sidste år introducerede vi også en whisky med cognac-afslutning i en begrænset udgave. Der brugte vi fade fra vores søsterbrand i Frankrig. Så Picard giver os adgang til nogle interessante fade og det sikrer samtidig vores forsyning at vi har dem internt i forretningen,” siger Mike.
Det er ikke kun i forhold til fadlagring at Tullibardine gerne vil være selvforsynende. De destillerer, lagrer og flasker på selve destilleriet og har endda, som en af blot fire skotske destillerier, også eget bødkeri på destilleriet.
”Vi har kontrol over hver enkelt del af processen. Vi kan tjekke, røre, dufte og smage produktet og produktionsmidlerne hele vejen igennem og på den måde sikre kvaliteten. Vores bødkeri er ikke stort nok til at klare hele vores efterspørgsel på fade, vi køber også udefra. Men det er stadig med til at give os kontrol og samtidig opretholder vi den traditionelle måde at gøre tingene på i Skotland. Det er vigtigt for vores ejere og det er noget vi er meget stolte af.”
Kernesortimentet har vokseværk
Siden 2003 har Tullibardine haft en klar strategi for deres kernesortiment. Langt størstedelen af den whisky der ender som single malt er lagret i first fill bourbonfade. I mange tilfælde er den derefter afsluttet på andre, mindre traditionelle fade. I deres kernesortiment har de fire whiskyer uden aldersangivelser; ’Sovereign’ er udelukkende lagret på bourbonfade, ’225’ er afsluttet på Sauternesfade, ’228’ på Bordeaux, mens ’500’ er afsluttet på oloroso-sherryfade.
”Sovereign er vores fundament. For mange er det er en god introduktion til whisky og den viser betydningen af fadlagring rigtig godt. Derfra kan man så bevæge sig videre til de forskellige fadafslutninger, der alle bidrager med noget unikt til det bourbonfad-lagrede udgangspunkt. Vi bliver tit spurgt til navnene. Og nej, tallene har ikke noget med årstal at gøre,” forsikrer Mike med et grin. ”Vi har lidt utraditionelt valgt at navngive dem efter fadstørrelser. De angiver literkapaciteten på de fade der er brugt til afslutningen.”
Tullibardine har også for nyligt tilføjet to whiskyer med aldersangivelser til deres kernesortiment. Tullibardine 15 blev frigivet i 2020, mens en 18-årig udgave kom på gaden i september.
”Det har været muligt for os at tilføje nogle ældre whiskyer til vores kernesortiment i takt med at vi har opbygget et større lager af whisky destilleret efter 2003, hvor vi som sagt genåbnede og begyndte at prioritere single malts. I nogle år stod vores 15 års lidt alene, men nu har den fået en partner i den nye 18 års.”
”Vi har derudover et stort fokus på specialaftapninger. Når folk kommer og besøger os på destilleriet spørger de ofte efter noget de ikke kan få andre steder, så vi laver mange eksklusive destilleriaftapninger. Vi har desuden vores serie af begrænsede udgivelser, the Murrays, som udkommer hvert eller hvert andet år. Der er der også virkelig plads til at eksperimentere. I år har vi for eksempel lanceret en udgave der har været på tre forskellige slags portvinsfade.”
Der er således masser af grunde til at følge i Kong James IV’s fodspor og tilføje Tullibardine til sin rejseplan hvis man kommer forbi det sydlige højland.
Smagsnoter
Tullibardine Murray 2008 Triple Port
Er modnet på tre forskellige portvinsfade; tawny, ruby og hvid portvin. Frugtig og frisk næse med noter af citron, abrikos og ferskner. Mundfølelsen er cremet og smagen sød og frugtet med noter af æbler. Ikke særlig intens og har en halvkort afslutning.
Tullibardine 15
Udelukkende lagret på bourbonfade. Næsen er frugtig og behageligt rund, med noter af ferskner. Cremet vanilje og honning i smagen. Mild, rund og letdrikkelig, men savner lidt kant. Relativt kort afslutning.
