Dourodalen er nok mest kendt for sine portvine, men der produceres også en række spændende hvid- og rødvine, og hvor man i mange andre vinlande har kastet sig over de internationale druer, har man her fokus på egne druesorter. Man mener, der findes ikke mindre end 500 forskellige druesorter i Portugal, og rødvinene laves især på en række lokale druer, hvor de mest kendte er tinta roriz, touriga francesa og touriga nacional.

Vinene fra Douro bærer prædikatet Denominação de Origem Controlada (DOC). Det næste niveau hedder Indicação de Proveniência Regulamentada (IPR), vine lavet i et præcist afgrænset område, men med løsere krav til f.eks. de anvendte druesorter end DOC-vine. Lidt som Vin du Pays in Frankrig.

Douro DOC er opkaldt efter den i vinhenseende ekstremt vigtige Douro-flod, som fortsætter ind i Spanien og går gennem de kendte områder Toro og Ribera del Duero.

Man opererer med tre delområder i Douro: Baixo Corgo, som er det køligste og mest regnfulde. Det er oftest de billigere vine, som kommer herfra. Cima Corgo er det største område, hvor størstedelen af de bedre vine kommer fra. Klimaet er her tørt og varmt. Douro Superior er dog den tørreste og varmeste del og grænser op mod Spanien. Hovedvægten er her på de røde vine, men de senere år er der produceret en del hvidvin, som dyrkes helt op mod den spanske grænse, hvor markerne ligger højt og dermed bevarer syren og friskheden i vinene.

Der var enighed om, at niveauet for denne smagning var meget højt. Rødvinene var stort set alle tætte, fyldige og krydrede. Men derudover var alsidigheden stor, og der var mange rigtigt spændende vine. Men stilmæssigt kan det være svært at finde en fællesnævner. Det bør man nok tænke over fremover i forhold til forbrugerne. Nu bedømmer vi ikke vinene i forhold til pris, men der var mange særdeles gode køb, kunne vi efterfølgende konstatere, da vi så hvilke vine, vi havde testet og prisen på dem. Det må med tiden gøre Douro mere populært herhjemme, og det bør være et område, man som vinhandler bør overveje fremover.

Vi tester 63 rødvine fra Douro


P+S Chryseia 2019, Douro, Portugal. 94 – 6 Stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 579 kr.
Meget mørk med lilla kant. Ekspressiv med solbær og modne mørke bær, violer og krydderurter. Fyldig med tæt struktur, sorte kirsebær, skovbær, høj syre og kraftige bløde tanniner. En dejlig kompleks vin med stort potentiale.
Alk.: 14,5%


Quinta do Vesuvio 2019, Douro, Portugal. 93 – 5 Stjerner
HJ Hansen/Vinspecialisten | 599 kr.
Mørk rubin. Lidt lukket næse med brombær, andre mørke bær og krydderier. Mørke bær, syrnede kirsebær, mineralitet, krydderurter og fin balancerende syre, lidt toastede noter, tørre tanniner i enden, fint potentiale.
Alk.: 14%


Quinta da Prelada Grande Reserva 2018, Douro, Portugal. 93 – 5 Stjerner
Adelino | 450 kr.
Mørk og ekspressiv. Intense sorte bær, animalske noter, sort peber og vanilje. Flot og gennemført vin fra den øvre hylde fornemmer man.
Alk.: 15%


Caldas Reserva Tourega Nacional 2019, Douro, Portugal. 93 – 5 Stjerner
Det Portugisiske Hus | 160 kr.
Meget røg i næsen og sorte bær. Meget fin balance i smagen, hvor modne sorte bær og et stjeft af sødme holdes flot i skak af syre og tannin.
Alk.: 15%


Pocas Fora da Serie 2019, Douro, Portugal. 92 – 5 Stjerner
Løgismose | 202 kr. Tilbudspris
Lys, frisk og meget atypisk. Ganske flot struktur med jordbær og hindbærnoter. Saftig afslutning.
Alk.: 12%


Vallegre Tourega Nacional 2016, Douro, Portugal. 92 – 5 Stjerner
Lago | 169 kr. Tilbudspris
Meget ren i frugten med en flot koncentration og intensitet. Sorte blommer, lakrids og vaniljenoter. Velbalanceret med en fin lang afslutning.
Alk.: 13,5%


Niepoort Batuta 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Theis Vine | 455 kr. Tilbudspris
Lækker næse, som er meget velbalanceret. Modne røde og sorte bær, flot friskhed og rank med lidt lakrids i finishen.
Alk.: 12,5%


Vidigal Douro 2017, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
ViniPortugal | 70 kr. Tilbudspris
Pæn krydret udtryk med masser af solmoden frugt, varme krydderier men pakket ind af en flot syre. Pæn saftig afslutning.
Alk.: 13%


Claudias’s Red 2018, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Vin&Vin | 129 kr. Tilbudspris
Indbydende næse i balance. Smagen ligeldes meget velkomponeret med flot fadintegration og konsistens i smagen og eftersmagen.
Alk.: 14%


Casa Ferreirinha Vinga Grande 2017, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Strandgaarden | 144 kr.
Intens men også lidt sart i næsen. Smagen domineret af jordbær (!) og skovbær. Meget liflig og letløbende. I like!
Alk.: 14%


Niepoort DrinkMe 2020, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Theis Vine | 100 kr. Tilbudspris
Frugtig, meget ligefrem med saftige røde bærnoter. Fin balance og pæn afslutning.
Alk.: 13,5%


Portal 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
ViniPortugal | 120 kr. Tilbudspris
Fin, harmonisk næse med lidt urter. Smagen er overraskende kraftig, med mørke bær, læder og tobak og fint tannin bid.
Alk.: 14%


Quinta da Prelada Reserva 2018, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Adelino | 220 kr.
Virkelig flot og imødekommende vin. Masser af sorte bær, krydderier og lakridsnoter. Pæn dybde og længde.
Alk.: 14,5%


Quinta da Pedra escrita 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Supervin | 180 kr. Tilbudspris
Intens, men “lys” i næsen, der lover godt. Dejlig frisk og liflig med høj drinkability. En pleaser på den gode måde.
Alk.: 14,5%


Castello d’Alba Vinhas Velhas 2017, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Supervin | 100 kr. Tilbudspris
Frisk men også med underliggende svampede modne noter. Sorte bær, tobak, læder og vanilje i smagen. Lidt old-school udtryk.
Alk.: 14,5%


Vallegre Vinhas Velhas Old Vines 2017, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Lago | 275 kr. Tilbudspris
Intens næse med blommer. Man fornemmer alder med tertiære svampede noter men samtidig masser af frugt og liv. Flot længde i smagen.
Alk.: 14,5%


Quinta do Portal Reserva 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
ViniPortugal | 180 kr. Tilbudspris
Frisk med masser af skovbær i næsen. Flot balance med pæn intensitet. Mange lag og en fin lang afslutning.
Alk.: 14,5%


Vallado Tourega Nacional 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 200 kr. Tilbudspris
Flot næse med masser af sorte bær. Imødekommende med en virkelig flot kompleks smag. Lang smag og masser af dybde.
Alk.: 14%


Niepoort Redoma 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Theis Vine | 250 kr. Tilbudspris
Lys, elegant nærmest burgundisk. Ribs og hindbærnoter. Flot balance og dybde. Saftig afslutning.
Alk.: 12%


Vallegre Reserva 2018, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Lago | 149 kr. Tilbudspris
Flot næse med masser af sorte bær. Koncentreret, kødfuld med en flot frugt intensitet. Velbalanceret med en krydret afslutning.
Alk.: 14%


Heritage Reserva 2017, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Rufus Vin | 169 kr. Tilbudspris
Springer ud af glasset som en trold i en æske med modne bær. I munden lidt liniær, men også meget harmonisk. En vellykket vin i dne lette genre.
Alk.: 14%


Q Grande reserva 2017, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Vin&Vin | 349 kr. Tilbudspris
Flot intens sort frugt. Masser af intensitet og en flot dybde og længde i smagen. Overbevisende vin.
Alk.: 14,5%


Vale da Raposa Reserva 2019, Douro, Portugal. 91 – 5 Stjerner
Det Portugisiske Hus | 150 kr.
Flot harmonisk næse med sorte bær.  Fint imødekommende, men på grænsen til at være lidt hul. Lidt vandig eftersmag.
Alk.: 14,5%


Casa Ferreirinha Quinta da Leda 2014, Douro, Portugal. 91 – 4 Stjerner
Strandgaarden | 450 kr.
Intens og koncentreret vin. Man fornemmer tydeligt der er lagt energi bag med flot intens frugt og nye fade. Flot syre og en velbalanceret vin med mange lag.
Alk.: 14%


Quinta da Prelada Tinta Amarela Tinto Reserva 2020, Douro, Portugal. 90 – 4 Stjerner
Adelino | 220 kr.
Syrlig og frisk med masser af røde bærnoter. Imødekommende med krydrede og urtede noter. Flot balance.
Alk.: 15%


Pacheca Reserva 2015, Douro, Portugal. 90 – 5 Stjerner
Vinho | 200 kr.
Saftig og virkelig imødekommende i stilen. Masser af røde bær, lyse krydderier og rosenpeber i smagen. Flot lang afslutning.
Alk.: 14%


Meandro 2019, Douro, Portugal. 90 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 120 kr. Tilbudspris
Frugtig med sorte bærnoter. Meget ligefrem, læskende med en flot let krydret afslutning.
Alk.: 14%


Quinta da Prelada Red Colheita 2021, Douro, Portugal. 90 – 5 Stjerner
Adelino | 149 kr.
Kraftig i næsen med sorte bær. Ganske kraftfuld, men også letløbende. Kæmper lidt med tanninstrukturen.
Alk.: 14,5%


Quinta da Devesa Reserva 2015, Douro, Portugal. 90 – 4 Stjerner
Vinho | 250 kr.
Moden i udtrykket. Bløde og runde tanniner, pæn koncentration. Pæn ligefrem vin med begyndende tertiære noter.
Alk.: 14,5%


Tecedeiras Reserva 2019, Douro, Portugal. 90 – 4 Stjerner
Vinho | 260 kr.
Pæn fyldig vin med masser af sorte bær, mørke krydderier og vanilje. Intens og vellavet vin.
Alk.: 14,5%


Messias Superior 2017, Douro, Portugal. 90 – 5 Stjerner
Nordjysk Vinimport | 169 kr. Tilbudspris
Vanilje i næsen. Flot imødekommnede frugt med især blomme og lakrids. Vedholdende smag.
Alk.: 13%


Fafide Reserva 2020, Douro, Portugal. 90 – 5 Stjerner
Supervin | 70 kr. Tilbudspris
Veludviklet næse med røde og sorte bær. God harmoni i smagen, som er pænt mørk og i fin balance.
Alk.: 14%


Niepoort DrinkMe 2021, Douro, Portugal. 90 – 5 Stjerner
Theis Vine | 100 kr. Tilbudspris
Frugtig, meget ligefrem med saftige røde bærnoter. Krydret udtryk og solmoden med en fin balance og frisk afslutning.
Alk.: 12,5%


Papa Figos Tinto 2018, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Udvalgte MENY | 120 kr. Tilbudspris
Brændte krydrede noter i duften. Meget umiddelbar i smagen med tydelige modne noter. Interessant smag med en fin længde.
Alk.: 13,5%


Oscar’s Red 2020, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
Vin&Vin | 89 kr. Tilbudspris
Frisk, frugtig og meget ligefrem. Let sødmefuld frugt, masser af bærsmag. Saftig afslutning.
Alk.: 13%


Adega Ali Jo Reserva 2019, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
thewinecompany.dk | 75 kr. Tilbudspris
Røde og sorte bær i næsen og lidt grafit. En anelse mindre charmerende i munden med lidt rustikke tanniner og en svag oxidativ note.
Alk.: 14%


Castello d’Alba Reserva 2019, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
Supervin | 80 kr. Tilbudspris
Rund og imødekommende med masser af sorte bær. Pæn krydret struktur og fin længde.
Alk.: 14%


Vallegre Tinto 2020, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
Lago | 85 kr. Tilbudspris
Sorte blommer og ganske fyldig vin. Lidt endimensionel dog. Krydret afslutning.
Alk.: 13%


Quadrifolia by Vallado 2019, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 90 kr. Tilbudspris
Meget frugtig og umiddelbar vin. Sorte bærnoter, krydderier med violer i smagen. Let i udtrykket med en fin balance.
Alk.: 13,5%


Cerro do Santo Reserva 2015, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 80 kr. Tilbudspris
Kærnemælksnoter i duften. Meget umiddelbar og frugtig. Pæn balance og fin bærrig afslutning.
Alk.: 13,5%


Sequeirinha Reserva 2020, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Scandinavian Wine & Chocolate | 107 kr. Tilbudspris
Mørk med hårde tanniner. Sorte bær, krydderier og strejf vanilje. Anelse lukket og smagen lidt kort.
Alk.: 13,5%


Roseira 2013, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Adelino | 210 kr.
Meget moden men med en virkelig flot syre som bevarer friskheden i vinen. Lidt atypisk men flot vin med en flot lang smag.
Alk.: 13,5%


Conceito Tinto 2017, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Andrup Vin | 199 kr. Tilbudspris
Nydelig næse med lidt modnet præg. Imødekommende i smagen, men bliver lidt grøn og slutter lidt tørt.
Alk.: 14%


Aneto Tinto 2019, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Adelino | 125 kr.
Pæn frisk med en fin ganske elegant stringent frugt. Imødekommende med en flot krydret afslutning.
Alk.: 14%


Aneto Reserva Tinto 2018, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Adelino | 199 kr.
Spændene næse med sorte nær og lidt neliker. Mere ordinær i smagen, med mørke bær og den slutter ikke helt harmonisk.
Alk.: 14%


Infantado 2020, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Adelino | 110 kr.
Kødfuld, frisk og ligefrem. Masser af sort frugt og varme krydderier. Mellemlang krydret afslutning.
Alk.: 13,5%


Quinta do Cachão Reserva 2015, Douro, Portugal. 89 – 4 Stjerner
Nordjysk Vinimport | 149 kr. Tilbudspris
Moden, svampet med sødmefuld vanilje næse. Fyldig men virker lidt tung og jeg savner friskheden.
Alk.: 14%


370 Léguas Reserva 2019, Douro, Portugal. 89 – 5 Stjerner
Nordjysk Vinimport | 72 kr. Tilbudspris
Meget frugtigt udtryk. Medium koncentration med lette svampede noter. Anelse tørhed i afslutningen.
Alk.: 13,5%


Vallegre Vegan 2020, Douro, Portugal. 88 – 4 Stjerner
Lago | 89 kr. Tilbudspris
Pæn bær intensitet i både duft og smage. Pænt balanceret og meget ligefrem i udtrykket. Krydret afslutning.
Alk.: 13,5%


Desafinado 2019, Douro, Portugal. 88 – 4 Stjerner
Nordjysk Vinimport | 64 kr. Tilbudspris
Ren, frisk og behagelig i næsen med sorte bær. Sorte bær igen i smagen, men også røde i fin balance. En lille røget eftersmag. Fin vin!
Alk.: 13%


Casa Ferreirinha Esteva 2019, Douro, Portugal. 88 – 4 Stjerner
Udvalgte MENY | 100 kr. Tilbudspris
Pæn ligefrem domineret af sorte bær og mørke krydderier. Fin balance om end ikke megen dybde.
Alk.: 13%


Kopke Sao Luiz Tinto 2019, Douro, Portugal. 88 – 4 Stjerner
ViniPortugal | 80 kr.
Anelse bitter i smagen og virker lidt udpint i frugten. Sorte bær og krydrede noter dominerer.
Alk.: 13%


Domini 2019, Douro, Portugal. 88 – 4 Stjerner
Nordjysk Vinimport | 101 kr. Tilbudspris
Udvilklet næse med sekundære aromaer. Nærmest lidt BX karakter. Røg  og modne bær i smagen og en harmonisk eftersmag med fint tanninbid.
Alk.: 13%


Quinta dos Mattos Reserva Tourega Nacional 2020, Douro, Portugal. 88 – 4 Stjerner
Nordjysk Vinimport | 135 kr. Tilbudspris
Helt sort. Meget fyldig med sorte blommer i smagen. Flot struktur med en pæn krydret afslutning.
Alk.: 14,5%


Mentor Reserva 2020, Douro, Portugal. 87 – 4 Stjerner
Rema1000 | 99 kr. Tilbudspris
Masser af sorte bær. Sødmefuld i smagen med sveskede noter, mørke krydderier og let vanilje strejf. Anelse simpel.
Alk.: 14%


Timbre Reserva 2019, Douro, Portugal. 87 – 4 Stjerner
MENY | 75 kr.
Fin næse i balance. Flirter lidt med for meget sødme og ubalanceret tannin.
Alk.: 14%


Foz Torto 2016, Douro, Portugal. 87 – 4 Stjerner
Vinho | 180 kr.
Frugtig og frisk vin meget imødekommende med en fot struktur. Pæn intensitet og saftig afslutning.
Alk.: 14%


P+S Prazo de Roriz 2019, Douro, Portugal. 87 – 4 Stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 175 kr.
Frugtig meget strømlinnet og ligefrem vin. Masser af røde bær, krydderier og let urtede noter. Frisk afslutning.
Alk.: 13,5%


Vinhas de Canivaes 2019, Douro, Portugal. 86 – 3 Stjerner
Adelino | 75 kr.
Frugtig meget ligefrem. Anelse bitter og udpint i frugten. Medium intensitet og længde.
Alk.: 13%


Fiume Tinto 2021, Douro, Portugal. 86 – 3 Stjerner
Andrup Vin | 79 kr. Tilbudspris
Krydret næse. Anelse sødmefuld med blommer, bagte krydderier i smagen. Noget tung og kort i smagen.
Alk.: 14%


Mentor 2021, Douro, Portugal. 86 – 3 Stjerner
Rema1000 | 50 kr. Tilbudspris
Sødmefuld og meget simpel. Pæn frugtintensitet men al for sød. Og da syren savnes fremstår den lidt flad.
Alk.: 14%


Timbre 2019, Douro, Portugal. 86 – 3 Stjerner
MENY | 60 kr.
Meget intens og åben i næsen. Noget mere jævn i smagen, hvor sødmen overdøver det meste.
Alk.: 14%


Smiling Donkey 2021, Douro, Portugal. 85 – 3 Stjerner
Andrup Vin | 60 kr. Tilbudspris
Lidt bolsjeaktig næse. Alt for meget sødme skygger over det frugt, der måtte være. En ommer!
Alk.: 14%