Vi tester 46 rødvine fra Bordeaux
Bordeaux er en af verdens største vinregioner med over 110.000 hektarer vinmarker og over 10.000 vinbønder. Produktionen er årligt cirka 600 millioner liter vin, hvilket svarer til lige så meget vin, som der laves i hele Chile.
Bordeaux by har gennem mange hundrede år været vinbranchens centrum. Når høsten er i land og den første vin er på fadene, flokkes alverdens vinskribenter og indkøbere til Bordeaux for at vurdere årgangen.
Men Bordeaux har haft det svært de seneste mange år, og pris/kvalitet har bestemt ikke hængt sammen. Men det virker som om, man er begyndt at lave bedre vine hjulpet af en række gode årgange. Vi har derfor sat os for opgave at se, hvad man kan få fra venstre bred hvis man bruger over 100 kroner.
En smagning, som til fulde levede op til min forventning om, at der er mange rigtigt gode vine fra venstrebredden og uden man skal betale en jetjager. Masser af koncentration og stadig den kølighed i frugten, man forventer. Men også, at man stadig skal se sig for, og at en højere pris i sig selv ikke naturligt giver en bedre vin. Desuden kan man heller ikke bare gå efter det sikre som Pauillac eller Margaux, dertil viste mange andre vine især fra Haut-Medoc, at de klarerede sig flot. Men konklusionen må være, at man bestemt godt kan finde gode vine i Bordeaux— man skal bare se sig for.
Chateau Haut-Bages Liberal 2019, Pauillac, Frankrig. 94 – 5 Stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 395 kr. Tilbudspris
Ret primæt i næsen for kategorien. Mere røde end sorte bær i smagen. Fin harmoni og drinkablity og eftersmag
Alk.: 14,5%
Chateau Haut Tayac 2018, Margaux, Frankrig. 93 – 5 Stjerner
Skjold Burne | 260 kr. Tilbudspris
Udviklet næse med masser af pind – nærmest røget. Klart bedre i smagen, hvor fadet spiller 2. violin. Drikker godt nu
Alk.: 13%
Chateau Potensac 2000, Medoc, Frankrig. 93 – 5 Stjerner
Supervin | 630 kr. Tilbudspris
Super lækker duft, som viser hvad der sker med alder. Tørret frugt, skovbund og charme I lange baner. Tanniner der smelter sammen med frugten, noter af skovbund, chokolade og modne mørke bær. Klassisk og udviklet I den helt rigtige rustikke retning.
Alk.: 13%
Chateau Prieure Lichine 2019, Margaux, Frankrig. 93 – 5 Stjerner
Supervin | 400 kr. Tilbudspris
Åbner flot op med blomster og kølig frugt. Lakrids, brombær og vådt tobak. En fyldig vin, som er en fornøjelse allerede nu. Kan helt sikkert blive bedre med nogle år I kælderen.
Alk.: 13,5%
Amiral de Beychevelle 2018, Saint-Julien, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Theis Vine | 350 kr. Tilbudspris
Intens floral næse. Flot og velbalanceret vin med masser af intensitet og en pæn fyldighed. Kødfuld med en lang afslutning.
Alk.: 13,5%
Clos de May 2019, Haut-Médoc, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Løgismose | 200 kr. Tilbudspris
Varm moden frugt i næsen. Smagen er medium fyldig med god længde. Dejlig struktur hvor modne tanniner bærer den flotte fede frugt.
Alk.: 14%
Chateau Bellevue de Tayac 2016, Margaux, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 200 kr. Tilbudspris
Flot intens næse. Saftig med florale noter. Ganske elegant og klassisk med en flot balance og længde.
Alk.: 13%
Chateau les Vimieres Le Tronquera 2019, Margaux, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 350 kr. Tilbudspris
En del fad i næsen. Moderne stil med masse af fad, pæn frugtkoncentration og stadig meget ung. Flot potentiale og længde.
Alk.: 14,5%
Chateau Pédesclaux 2017, Pauillac, Frankrig. 91 – 4 Stjerner
Supervin | 328 kr. Tilbudspris
Flot krydret næse. Mere tørhed i smagen med strejf umoden grøn frugt, krydderier og vanilje. Elegant udtryk med en fin afslutning.
Alk.: 13%
Chateau Mongravey 2019, Margaux, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Bichel | 275 kr. Tilbudspris
Tæt intens næse. Stringent på den gode måde med en flot tanninstruktur. Flot sort frugt og velbalanceret fad. Lang smag.
Alk.: 13,5%
Les Bruliéres de Beychevelle 2016, Haut-Médoc, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Løgismose | 264 kr. Tilbudspris
Huset 3 vin på primært merlot. Saftig med runde, bløde tanniner. Flot intensitte og en imødekommende klassisk kølig Bordeaux med en flot frugt og længde i smagen.
Alk.: %
Prieur de Meyney 2015, Saint-Estephe, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 150 kr. Tilbudspris
Modne noter i duften. Solmodent udtryk med masser af solbærnoter, tobak og vanilje. Pænt balanceret med en let tør afslutning.
Alk.: 13,5%
Chateau Morin 2016, Saint-Estephe, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 175 kr. Tilbudspris
Flot modent udtryk. Meget klassisk med en flot intensitet og en velbalanceret vin med en lang krydret afslutning.
Alk.: 13,5%
Chateau Reysson 2017, Haut-Médoc, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Theis Vine | 150 kr. Tilbudspris
Tilbageholdende fin duft med bær og læder. God balance I munden, hvor rød frugt danser omkring. Noter af kirsebær, passer fint med fadets diskrete præg. God tørhed I afslutningen.
Alk.: 13%
Chateau Dutruch Grand Poujeaux 2019, Moulis-en-Medoc, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Victoria Vin | 289 kr.
Stor og meget ekspressiv duft. Ristede nødder, sorte bær og medicinskab. Fyldig med bløde tanniner, dyb rumlende frugt og masser af charme. En fornøjelse at drikke.
Alk.: 13,5%
Chateau Haut-Breton 2019, Margaux, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Ukendt | 300 kr.
Intens duft af sorte bær.Flot balance og koncentreret smag, hvor sekundære noter også træder fint frem. Fin balance i eftersmag
Alk.: 13,5%
Chateau Belgrave 2016, Haut-Médoc, Frankrig. 91 – 4 Stjerner
Otto Suenson | 499 kr.
Flot klassisk udtryk med masser af sorte bær, tobak og vanilje. Fyldig men samtdig velbalanceret. Lang vedvarende afslutning.
Alk.: 13%
Chateau Bibian 2019, Haut-Médoc, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 142 kr. Tilbudspris
Røde bær og svagt gummi i næsen. Virkelig kraftfuld og rank karakter i munden, flot holdt sammen af fine tanniner
Alk.: 14%
Fleur de Pédesclaux 2019, Pauillac, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 199 kr. Tilbudspris
Fin harmoni hele vejen rundt fra duft smag og eftersmag. Ikke den største vin, men vellavet
Alk.: 13,5%
Pagodes de Cos 2015, Saint-Estephe, Frankrig. 91 – 4 Stjerner
Flere steder | 500 kr. Tilbudspris
Udviklet næse. Moden i smagen, men også fløjlsblød som Bordeaux kan være det. Tæt på optimum drikkevidue nu
Alk.: 13%
Chateau du Moulin 2020, Haut-Médoc, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 225 kr. Tilbudspris
Dejlig klassisk næse. Arketypisk BX i smagen. Ikke den største vin, men klassisk, vellavet Bordeaux i flot balance
Alk.: 13,5%
Chateau Cantemerle 2014, Haut-Médoc, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Supervin | 320 kr. Tilbudspris
Flot alder I næsen med tørret frugt og våde blade. En klassiker I munden, med stor fylde og dybde. Frugten hænger sammen og har allerede udviklet flotte tegn. Nyd denne indenfor et par år.
Alk.: 13%
Chateau Magnol 2019, Haut-Médoc, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Excellent Wine | 250 kr. Tilbudspris
Svampet næse med en flot fydlig smag af solbær og kølige krydderier. Velbalanceret med en flot længde.
Alk.: 13%
Grand Vin de Margauz 2019, Margaux, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Føtex | 159 kr. Tilbudspris
Violer i duften. Flot elegant og harmonisk Margaux med fine sorte bærnoter, roser, tobak og strejf vanilje. Meget klassisk.
Alk.: 13,5%
Chateau Malescasse 2017, Haut-Médoc, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Hans Just | 219 kr. Tilbudspris
Lys i farven, en spinkel årgang? Ret intens i næsen, med jod og jord. I munden overraskende fyldig men stadig elegant.
Alk.: 13,5%
Chateau Ladignac 2018, Medoc, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 105 kr. Tilbudspris
Åben og tilgængelig I duften med fin solbær og lidt noter fra fadet. Hænger godt sammen på paletten med fin tør tannin og saftig frugt. Ikke så meget spræl, men lige efter bogen.
Alk.: 13,5%
Chateau les Vimieres 2019, Haut-Médoc, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 225 kr. Tilbudspris
Rå næse med lakrids ovenpå en lidt spinkel frugt. I munden er vinen slank med umodne jordbær og grøn stilk. Mangler noget dybde.
Alk.: 14%
Chateau La Tour de Mons 2020, Margaux, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 275 kr. Tilbudspris
Flot floral næse. Stramme tanniner og ung, men koncentrationen og bærmodenheden flot. Saftig men også let tør afslutning.
Alk.: 14%
Chateau Haut-Breton 2020, Margaux, Frankrig. 90 – 4 Stjerner
Ukendt | 300 kr.
Flot koncentration med masser af solbær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Flot balance og kødfuld i udtrykket. Pæn afslutning.
Alk.: 13,5%
Sichel 2019, Margaux, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Sigurd Müller Vinhandel | 210 kr. Tilbudspris
Frisk i næsen med røde bær. Ret liniær i smagen, men det, der er, er fint. En let stil af BX
Alk.: 13,5%
Chateau Bernadotte 2016, Haut-Médoc, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
thewinecompany.dk | 159 kr. Tilbudspris
En del vanilje i duften. Ikke specielt intens i smagen med lette røde bær og krydderier. Vandet afslutning. Starter bedre end den slutter.
Alk.: 13,5%
La Croix des Vignes 2017, Saint-Estephe, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Føtex, Bilka | 135 kr. Tilbudspris
Lys i farven for kategorien. Masser af bærsødme i smagen, som næsten kammer over. Et dårligt eksempel på Bordeaux den moderne stil
Alk.: 12,5%
Famille J M Cazes 2017, Pauillac, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Densidsteflaske | 289 kr. Tilbudspris
Ikke helt ren i næsen. Meget bedre i smagen, som er fin og harmonisk. Fin vin
Alk.: 13%
Grand Vin de Pauillac 2019, Pauillac, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Bilka | 159 kr. Tilbudspris
Sorte bær i duften. Let tørt tanninbid, pæn fylde og intensitet. Pæn balance og på mange måder klassisk med et køligt udtryk i frugten.
Alk.: 13,5%
Chatau Chantelune 2020, Margaux, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 400 kr. Tilbudspris
Flot struktur med masser af sorte bær i duften. Ung og noget tannin fornemmes, men flot struktur og intensitet.
Alk.: 13,5%
Le Moulin Rose de Malescasse 2017, Haut-Médoc, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Hans Just | 149 kr. Tilbudspris
Medium koncentration. Saftig ligefrem og meget klassisk udtryk. Fine bærnoter og let krydret afslutning.
Alk.: 13%
Chateau Peyredon la Gravette 2020, Haut-Médoc, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Ukendt | 200 kr.
Noter af figen og rosiner kommer først, derefter chokolade og brændt fad. Smagen er tung og ikke I balance. Tør og rå, med overmoden frugt.
Alk.: 13%
Chateau Plantey de Lieujean 2019, Haut-Médoc, Frankrig. 89 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 100 kr. Tilbudspris
Mørke bær i næsen og lidt grafit. Relativt kompleks, men også harmonisk i smag. Klassisk BX
Alk.: 13%
Chateau Peyredon la Gravette 2017, Haut-Médoc, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Ukendt | 200 kr.
Ikke så intens i næsen. Bedre i munden, men stadig en lidt spinkel vin.
Alk.: 13%
Barton & Guestier 2020, Medoc, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Excellent Wine | 145 kr. Tilbudspris
Charmerende rød frugt der bare danser gennem dagen. Ikke så kompleks, men super ren og dejlig. Bygget på modne bær og ikke for meget fad.
Alk.: 13%
Les Allées de Cantemerle 2016, Haut-Médoc, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Philipson Wine | 140 kr. Tilbudspris
Stor vin som er flot sat sammen. Frugten står bredt hele vejen fra næsen kommer I glasset, til den fylder hele mundhulen. Dejlig struktur bagved frugten, til at hænge det hele op på. Der arbejdes med brombær, solbær og cigarkasse.
Alk.: 13%
Chateau La Tour de By 2020, Medoc, Frankrig. 87 – 4 Stjerner
Philipson Wine | 110 kr. Tilbudspris
Vil meget og virker designet med stor fedladen frugt, uden personlighed. Mørke bær og afstemte tanniner, bare for tung.
Alk.: 14%
Domaine Baron de Rothschild Lafite Saga 2019, Medoc, Frankrig. 87 – 3 Stjerner
Strandgaarden | 220 kr. Tilbudspris
Moden saftig frugt med bløde tanniner. På paletten er der noter af umodne brombær og grøn peberfrugt. Astringerende på en trist måde.
Alk.: 13,5%
La Closerie de Camensac 2016, Haut-Médoc, Frankrig. 87 – 3 Stjerner
Supervin | 200 kr. Tilbudspris
Moderne udtryk med moden frugt og kølig mint. Smagen bliver lidt simpel, men ren i stilen. Frugten kæmper lidt med tør tannin, men vinder.
Alk.: 13,5%
Chateau Fourcas-Borie 2015, Listrac-Medoc, Frankrig. 87 – 3 Stjerner
Vin&Vin | 199 kr. Tilbudspris
Klart udviklet farve. Tertiære elementer i næsen med stald og neglelak. Smagen først fin, men flygtig og tanninerne tørrer ud. For gammel?
Alk.: 14%
Famille J M Cazes 2016, Saint-Estephe, Frankrig. 85 – 2 Stjerner
Densidsteflaske | 209 kr. Tilbudspris
Lidt støvet og næsten uren i næse og mund. Rigtig old school.
Alk.: 13,5%