Din Vinguide har talt med en række producenter om udviklingen inden for portvinens verden.
Portvinens verden er fuld af gamle traditioner, men det betyder heldigvis ikke, at tiden står stille. Ny viden, nye metoder og nye produkter kommer til fra de innovative folk i Douro og Porto– og det, hvad enten vi taler om winemakere eller dem fra salgs- og marketingsafdelingerne.
“Vi ser en ny generation af portvinsforbrugere, som ikke er defineret af alder men af måden, de drikker portvin på. Det gælder et køligt glas tawny som aperitif, porttonic eller ruby til maden. En af årsagerne er den stigende turisme i Porto og Douro,” siger Harry Symington fra femte generation af familien bag brands som Graham´s, Dow´s, Warre´s og Cockburns.
Carlos Alves, som er masterblender for Sogevinus, der bl.a. ejer Cálem, Kopke, Burmester og Barros, ser udviklingen gå på to ben:
“Selv om portvin har flere hundrede års historik bag sig, er den nødt til at tune ind på de seneste trends og forbrugernes ønsker. På den ene side ser vi gamle portvine, som henvender sig til et segment af portvinselskere og -kendere. På den anden side udsendes der yngre vine, som er friskere, mere elegante og mindre søde,” opsummerer han.
Ready-to-drink-port
Lad os starte med de mere kulørte tiltag. Omdiskuteret er f.eks. Pink Port, som blev lanceret i 2008 af Croft, der hurtigt fik følge af andre producenter i et forsøg på at vinde et nyt publikum. Det samme gælder de senere års øgede fokus på brugen af portvin i cocktails og såkaldt ”Ready to Drink Port” heriblandt de populære porttonic, som nu også kan fås færdigblandet på dåse.
Af nye produkter lavet friske og unge med henblik på at blive drukket her og nu kan nævnes Graham´s Blend nr. 5 og 12 og Sandeman Beat, der kom på markedet her i efteråret ledsaget af ord som “colourful” og “modern”.
Marketingchef hos Sogrape, som ejer Sandeman, Offley og Ferreira, Raquel Seabra, forklarer: “Ready-to-drink produkter, f.eks. på dåse og med lavere alkohol, er en meget tydelig trend hos forbrugerne. De nye formater har potentiale til at fremme en anden slags konsum og vinde nye, unge forbrugere og dermed introducere dem til portvinens vidunderlige verden.”
For min skyld ingen alarm, hvis det kan være med til at styrke økonomien hos portvinsproducenterne. Men mere spændende er de tiltag, som i højere grad hidrører fra indsatsen i marken og i kælderen. Lad os se nærmere på nogle af de ændringer, der er sket de seneste år, og måske også lidt ind i fremtiden.
Hvid portvin med alder
Hvid portvin er ikke nyt, men tidligere blev det ikke værdsat højt og mest anvendt som aperitif. Brands som Andresen, Dalva og Kopke begyndte dog at lagre hvid portvin og sende spændende flasker på markedet. Siden fulgte en række nyere producenter som f.eks. Barão de Vilar, Bulas, Quinta da Devesa og Dona Otília efter.
Danmark tog hurtigt de hvide portvine med alder til sig. En af dem, der har mærket efterspørgslen, er Torben Mandrup fra DrikPortvin, som har en del hvide portvine fra brands som Bulas, DR og Viera de Sousa i sit sortiment. “De hvide portvine er i gevaldig vækst. På fem år er mit salg af hvid portvin femdoblet,” fastslår han.
Men vi er ikke de eneste, da andre lande også er med på bølgen, fortæller Elsa Couto fra Dalva, som ejes af Porto Cruz gruppen, og har haft succes med deres eksklusive Golden Whites og med tørre hvide portvine. “Hvid portvins popularitet er en verdenstrend. Som en af de førende producenter i denne kategori, mærker vi også øget salg i Portugal, USA, Canada, Schweitz og Belgien. Forbrugerne er overraskede over, at de udvikler stor kompleksitet sammen med en skøn balance.”
Hun bakkes op af Carlos Alves som er masterblender for bl.a. Kopke, der også har en længere tradition for hvid portvin med alder. “En væsentlig årsag til væksten er netop, at det ikke bare er standard portvin, men høj kvalitet. Da vi lancerede vores 50-års hvide portvin fra Kopke, blev den modtaget så godt af markedet, at alle flasker hurtigt blev udsolgt.” Det øgede fokus på hvid portvin har faktisk også medført øget udplantning af hvide sorter i Douro, tilføjer Carlos Alves. “De seneste år er arealet med hvide druesorter i Douro øget– ikke kun pga. øget efterspørgsel på hvid portvin men også på hvidvin”.
Flere tørre portvin
En del af de hvide portvine kategoriseres som tørre, for selv om portvin som udgangspunkt er sødt, kan der være stor forskel på sukkerindholdet. For basisudgaver af hvid port har det længe været muligt at købe såvel de helt søde Lágrimas som de tørre typer som Taylors Chip Dry. Men der synes at dukke flere tørre udgaver op– også når vi taler om kvalitetsportvin.
Den tidligere direktør for Ramos Pinto, João Nicolau de Almeida, har f.eks. udsendt en tør hvid portvin med sukkerindhold på kun 24 g/l, hvilket er langt fra de 138,7 g/l Ramos Pintos Lágrima holder. Og på opfordring fra Torben Mandrup har winemaker Luisa Borges fra Viera de Sousa lavet en tør hvid portvin med kun seks måneders lagring på stål, lavt sukkerindhold og kun 16,5 % alkohol.
“Det er helt tydeligt, at markedet efterspørger de mere tørre udgaver af portvine i højere og højere grad. Det skyldes, at mange er begyndt “at drikke” portvin og ikke længere bare som et shot til kaffen eller desserten. Danskerne tager i stigende grad portvinen til sig som en “rigtig” vin, så den også bliver brugt til at akkompagnere større dele af måltidet, hvilket kalder på mere tørre vine, forklarer Torben Mandrup.
Elsa Couto er enig i, at portvin ikke længere kun ses som en dessertvin. “Tørre hvide portvine er velegnede sammen med saltede oste, røget fisk og foie gras. Samtidig er forbrugeres smag generelt gået i retning af mere tørre vine,” forklarer hun. Tendensen mod mere tørre portvine gælder ikke kun de hvide men også ruby-typerne. “De sidste fem år er forbruget af tør portvin øget, måske bl.a. som en konsekvens af trenden med at mixe drinks med portvin, men også pga. den øgede kvalitet. Det er nemt i dag at finde tør portvin, som er mere elegant og frisk,” fortæller Carlos Alves.
Med et glimt i øjet mener winemaker Alvaro Van Zeller fra Barão de Vilar (Maynard´s og Palmer) og Andresen, at det kan være et led i en større evolution. “Udviklingen går imod mindre søde portvine og hvide portvine. Både fordi vi dag ikke har behov for sukkerets energi, men også fordi det varme klima medfører mindre syre i druerne til at balancere sødmen,” siger han.
Nye kategorier
50 års hvid portvin og 50 års tawny. Sommeren 2021 blev det annonceret, at portvinsinstituttet (IVDP) havde godkendt nye kategorier af portvine, og den 4. januar i år blev lovgivningen officielt vedtaget. Foruden de to udgaver af 50 års fadlagret port fik også nogle portvinstyper, der allerede var på markedet, deres egne kategorier– nemlig Very Very Old Tawny med mere end 80 år på bagen og de såkaldte Garrafeiras, som Niepoort har produceret i en årrække. Sidstnævnte lagrer først på fad, derefter på store demijohns for så endelig at blive flasket. Indtil lovændringen var disse officielt kategoriseret som colheitas.
De helt gamle fadlagrede portvine har vi, siden Taylor´s lancerede deres Scion i 2010, set mange udgaver af, da markedet tørster efter gammel portvin. Efter lovændringen var Quinta da Devesa, så vidt vides, først på banen, da de tidligere i år sendte en Very Old Tawny på markedet.
Først ude med 50 års portvin var Kopke og siden fulgte Taylor´s, Vallado, Maynard´s og senest Sandeman. Flere vil givet følge, men det kræver dog en større lagerbeholdning at kunne blende fadlagret portvin med så mange år på bagen. “Det er ikke alle selskaber, som har nok på lager til at udbyde disse vine. Sogevinus har kun med Kopke, hvor vores “bibliotek” af gamle vine er omfattende. Et øget salg af denne type vin i fremtiden vil være en udfordring og kræve en god styring af lageret,” siger Carlos Alves fra Sogevinus.
David Guimaraens, som er winemaker for Fladgate Partnership og dermed for Fonseca, Croft, Krohn og Taylor´s, hilser også de nye kategorier velkommen. “Det er et fremragende initiativ og afspejler succesen for gammel tawny de senere år. Udfordringen er forvaltningen af lagrene. Tidligere var der tradition for, at farmerne i Douro også lagde fade til side for senere at sælge dem til portvinsselskaberne. Men siden 1990´erne har de solgt druerne i stedet for selv at lave portvin.”
En af dem, der har næse for at finde gamle fade rundt om hos farmerne i Douro, er Alvaro van Zeller. “Der er stadig fade med gammel portvin rundt om i Douro-dalen, og selskaberne sælger ikke tusindvis af flasker med 50 års tawny eller over 80 års, så der er nok at tage af. Men IVDP skal holde øje med kvaliteten af de forskellige kategorier. Det er ikke noget problem med 10, 20 og 30 års– og heller ikke med over 80 år. Jo ældre de bliver, skal aldersforskellen være større for at skabe kvalitetsforskellen. 40 års og 50 års ligger meget tæt,” advarer han.
Nej tak til flere kategorier
Flere idéer til nye kategorier er blevet fremsat. Tidligere på året foreslog Quinta da Boeira f.eks. “Full Body Young Harvest” som en ny kategori, men indtil videre er det blevet ved forslaget. Og hvem ved, måske kan man forestille sig flere alderskategorier, portvin på enkeltdruer eller hvid Vintage?
Det sidste eksperimenterer Alvaro van Zeller f.eks. med, oplyser han med et smil. Men han tror til gengæld ikke på hverken portvin på enkeltdruer, alderskategorier som 60 og 70 års eller Young Harvest. “Ruby, Reserva Ruby og Vintage er Young Harvest,” siger winemakeren.
Fra Sogrape bliver der også takket nej. “Der er allerede nok kategorier. Flere vil bare forvirre forbrugeren,” fastslår winemaker Luís Sottomayor.
Den samme bekymring har Elsa Couto: “Producenterne og IVDP skal selvfølgelig følge markedet og efterspørgslen– også hvad angår nye kategorier. Men vi skal også passe på med at udvikle kategorier, der gør det mere indviklet for en vintype, som allerede er kendetegnet ved forskellige stilarter og kategorier. Vi risikerer at skræmme forbrugerne væk,” siger hun.
Vintage
Vender vi blikket fra de fadlagrede portvine til Vintage, ser billedet i dag også anderledes ud, end det gjorde for 20 år siden. For det første er udvalget langt bredere, især fordi der kommer mange mindre producenter til– en udvikling, der startede allerede i 1986, da lovændring efter Portugals optagelse i EF tillod eksport af portvin direkte fra Douro og dermed uden om de store selskaber i Vila Nova de Gaia.
Samtidigt ser det ud til, at den gamle tommelfingerregel om, at der deklareres klassisk Vintage tre gange i et årti udfordres. Både fordi en del af de nye huse og enkeltquintaer stort set deklarerer hvert år, hvilket dog også gælder et gammelt velrenommeret vintagehus som Quinta do Noval. Men også fordi nogle af de store spillere har afveget lidt fra traditionen, f.eks. ved at deklarere både 2016 og 2017.
De senere år har man desuden kunnet fornemme, at de helt unge Vintage portvine virker mere rige på frugt og mere tilgængelige, når de kommer på markedet i modsætning til tidligere, hvor de voldsomme og rustikke tanniner kunne få munden til at snerpe helt sammen. Amerikanerne var de første, der nød deres Vintage ung, og siden er det som om markedet har flyttet sig.
David Guimaraens og Harry Symington peger på flere forskellige årsager: “Forbrugerne er i dag mere interesseret i at smage og drikke ung Vintage port. Det, at flere Vintage portvine laves med færre eller ingen stilke og fermenteres på ståltanke og ikke de traditionelle granit lagares, gør dem mere tilgængelige. Tiden vil så vise, om de er lige så langtidsholdbare. Dertil kommer, at en bedre kvalitet af den tilsatte aguardente fremmer frugten, ligesom brugen af færre, udvalgte druesorter gør dem mere frugtige som unge,” forklarer David Guimarens.
“Der er to grunde. For det første fremskridtene i vinmarken og vineriet over de seneste årtier. Vi kan plukke på det helt rigtige tidspunkt modenhedsmæssigt. Det giver blødhed, men stadig med markante tanniner. For det andet er renheden og kvaliteten af den tilsatte druesprit blevet langt bedre, hvilket også gør de unge vintage port mere tilgængelige,” siger Harry Symington.
Det samme mener Luís Sottomayor fra Sogrape: “Vintage portvin er i dag født mere balancerede og elegante, så de kan drikkes tidligere. Det skyldes bedre druer med bedre tanniner, men også en mere nænsom ekstraktion. De kan drikkes yngre men har stadig potentiale til en langt og måske ligefrem længere liv,” siger han.
Elsa Couto er enig, men spørger dog også, om producenterne i virkeligheden har været for længe om at imødekomme forbrugernes behov? “Man kan også overveje, om branchen forstod, at forbrugerne ikke har tålmodighed til at vente på, at vinen modner, men hellere vil drikke den ung? Og om den forstod, at lagringspladsen i deres kældre er lille eller ikke-eksisterende?”
Quintaer i fokus
En anden tendens er flere Vintage portvine fra enkelte vingårde eller særlige parceller. Vintage er traditionelt lavet med druer fra flere forskellige vingårde rundt om i Douro, så man derved udnytter de forskellige terroirs potentialer. Desuden laves der en lang række Single Quinta Vintage fra én og samme vingård.
Nogle af vingårdene promoveres nærmest som prestigeslotte fra Bordeaux, og deres produktion af vin og portvin adskilles fra ejernes øvrige produktion. Det gælder f.eks. Quinta da Romaneira, Symingtons Quinta do Vesuvio og Quinta de Ventozelo, der ligesom Dalva ejes af Porto Cruz.
Det handler både om kvaliteten af de pågældende terroirs og om storytelling, forklarer Elsa Couto: “Forbrugerne er mere og mere interesserede i vinenes oprindelse. De vil gerne kende stederne og historien bag, og de elsker at besøge os for at opleve portvinenes oprindelse.”
Vintage fra særlige parceller
Endelig findes der enkeltmarks Vintage– altså Vintage portvin baseret på særlige parceller og oftest såkaldte vinhas velhas– gamle vinmarker med blandede sorter. Quinta do Noval var i mange år alene på banen med deres Noval Nacional fra en gammel mark, der overlevede phylloxera. Men de senere år er der kommet flere til som Niepoorts Pisca, Capela fra Quinta do Vesuvio, Graham’s The Stone Terraces, Vargellas Vinha Velha og Croft Roeda Serikos.
“Gennem generationer har vi fået en stor forståelse for de enkelte vinmarker og deres potentiale. Dette sammen med fremskridtene i vinmarken og vineriet, muliggør at producere enkeltmarks vintage fra udvalgte terroirs som Capela do Vesúvio og The Stone Terraces. Vi vil derfor fortsætte med at producere dem, når de leverer den nødvendige kvalitet og kompleksitet,” siger Harry Symington.
“Med den øgede interesse for Vintage portvin har vi også fået mulighed for at frigive vine af fantastisk kvalitet fra bestemte vinmarker. Som det gælder al kvalitetsvin, er vi altid interesserede i at udforske bestemte vinmarkers identitet. Men kunsten af blende Vintage fra mere end en vinmark og flere end en quinta vil altid give vine med mulighed for at kunne udvikle sig længere,” lyder det fra David Guimaraens.
Priserne stiger
En sidste tendens er desværre lidt mere kedelig set fra et forbrugersynspunkt. Meget tyder på, at priserne på portvin vil fortsætte med at stige, hvilket især skyldes de senere års mindre høstudbytte grundet klimatiske forhold.
”Med de seneste års lave udbytte – i 2020 lå det 21 % under gennemsnittet – er prisen på druer steget, ligesom produktionen af kvalitetsportvin er faldet. Dette sammen med en øget efterspørgsel vil få priserne til at stige, forklarer Harry Symington, som i 2020 f.eks. udsendte en 200 års jubilæumsudgave af Graham´s i kun 3.000 eksemplarer.
Men der er også andre årsager, lyder det fra andre. “Priserne vil stige på grund af mangel på gammel fadlagret portvin og som en følge af de øgede omkostninger ved at producere druer i Douro,” fastslår David Guimaraens. “Når produktet er unikt og af høj kvalitet med en tradition, der stadig er i live efter 900 år, så gælder de generelle økonomiske love,” konkluderer Alvaro van Zeller.
Når det er sagt, må det også siges, at vi danskere faktisk i en lang årrække har været begunstiget med yderst rimelige priser på portvin, når man tager omkostningerne ved produktion og lagring i betragtning. Men meget tyder altså på, at der også på dette område er nye tider på vej.
Smagning af nye tendenser i portvin
Vieira de Sousa Light Dry White Port
DrikPortvin | 149 kr.
Lyst grøngul, nærmest transparent. Frisk hvidvinsnæse med æbler, grape, passionsfrugt og vegetale noter. Frisk, sprød, tør og let i munden med høj syre, lidt abrikos og passionsfrugt, citrus og bid i halen. Frisk, fin og gastronomisk forstærket hvidvin. 88
DR White Colheita 2010 (50 cl)
DrikPortvin | 280 kr.
Mørkere ravfarvet med orange skær. Kokos, marcipan og tørrede frugter samt toastede noter. Dejlig, blød og cremet i munden med tørrede frugter, honning, abrikos, marcipan og lidt karamel, sød men fint balanceret med syre. Velsmagende men lidt vel dominerende noter fra fadet. 89
Palmer hvid Colheita 2007 (50 cl)
Vinimondo | 179 kr.
Lys ravfarvet med lys orange kant. Lidt parfumeret næse med citrus, marcipan, lidt friske røde bær, abrikos og akaciehonning. Frisk med høj syre, lidt fedme, medium fyldig, abrikos, mandel og honning, ok kompleksitet, god hale med behageligt syresvip. 90
Kopke White Colheita 2003
ViniPortugal | 430 kr. (ikke på det danske marked)
Mørk ravfarvet, rødorange skær og lys kant. Mandel, honning, figner og lidt marcipansødme samt appelsinskal og et diskret praj af kokos. Frisk og samtidig fyldig og kompleks med flot syrebalance, mandel, nødder, abrikos, tørrede figner, dejlig lang hale. 91
Dalva 20 års Dry White
Vinmonopolet | 470 kr.
Lys ravfarvet med gullige toner. Frisk og tør sherryagtig næse med blomster, abrikos og mandel samt lidt krydret baggrund. Frisk og sprød i munden med citrus, mandel og blomster, tør med høj og lidt skarp syre, mellemlang krydret hale med lidt syresvip. 91
Croft Quinta da Roeda Serikos Vintage 2017
VildMedVin ´1.995 kr.
Fra gammel blandet vinmark. Mørk rubin, tæt og intens. Frisk og urtet næse med mørk frugt, men også lidt røde bær, krydderurter, eukalyptus, mynte, lidt stikkelsbær. Blød, delikat og elegant i munden med røde bær, eukalyptus og krydderurter, derefter mere intens og pågående med høj syre, tør og meget tør hale med godt med kraftige tanniner. Anderledes, frisk og lækker med stort potentiale. 96
Quinta de Ventozelo Vintage 2019
Vinmonopolet | 550 kr.
Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Moden frugt, brombær, mørke blommer og mokka. Frisk stil med god frugt, mørke bær og mellemlang hale, god struktur, lidt til den søde side, bløde og lidt tørre tanniner, fint potentiale. En fin vin. 92
Warre´s Vintage 2020 Vinhas Velhas
Kjær & Sommerfeldt | 1.499 kr.
Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla skær. Krydret næse med solbær og andre mørke bær, florale noter, kaffe og lidt mørk chokolade. Let cremet og blød i munden i første omgang med solbær, hyldebær, florale noter og lidt urter, dejlig kompleksitet, derefter lidt heftigere, tør og elegant, godt med integrerede tanniner, tør hale. Dejlig netop nu, men også med fint udviklingspotentiale. 96
Graham´s Bicentenary Vintage 2020
H.J. Hansen, Vinspecialisten | 2049 kr.
Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv med masser af potent primærfrugt, solbær og brombær samt kaffenoter og kakao. Frisk primærfrugt, solbær, hyldebær, mørke blommer, mynte, meget koncentreret, frugtsødme, men ellers mere tør end vanligt for huset, godt med bløde tanniner, tørre og lidt skarpere tanniner i halen. Potentiale til et langt liv. 95
Kopke Colheita 1974
ViniPortugal | 1185 kr. (ikke på det danske marked)
Ravfarvet med grønorange kant. Frisk, ekspressiv og kompleks næse med abrikos, nødder, krydderier og lidt appelsinskal. Delikat, elegant og indbydende i munden med mandel, tørrede figner, hasselnødder, appelsinskal, stor kompleksitet og høj balancerende syre samt lang flot hale. 94
Taylor´s Golden Age 50 års Tawny
Best Selection | 2250 kr.
Mørk tawnyfarvet, nærmest kobber og med lysere grønorange kant. Mørk og intens i næsen med svesker, rosiner, nødder, muskatnød, balsamico og lidt ristede noter samt lidt apotekerpræg, som dog aftog noget med tiden. Fyldig , cremet og intens i munden med nødder, figner, svesker, appelsinskal og balsamico samt stor og mættende kompleksitet, godt krydret og med lang hale. 94
Sandeman 50 års Tawny
Vintageportvin | ukendt pris
Flot ravfarvet med orange skær og lys grønlig kant. Intens og relativ frisk næse med mandel, appelsinskal, tørrede figner, modne abrikoser, lidt marcipan og cigarkasse. Dejlig blød og lækker i munden, elegant stil, markant syre, der flot balancerer sødmen, appelsinskal, nødder og let krydret med god kompleksitet, lang og frisk hale med syresvip. Et flot glas. 95
Maynard´s 50 års Tawny (37,5 cl)
Vinimondo | 899 kr.
Tawnybrun med mørk kerne og lysere grønorange kant. Rustik og intens næse med hasselnødder, svesker, figner, balsamico, muskatnød og cigarkasse, lidt sprittet lige efter ophældning, men det aftog i glasset. Godt med fedme i munden med nødder, valnød, balsamico, brændte figner, tobak, kanel og appelsinskal, meget koncentreret og krydret, fint balanceret med syre, fin lang hale med lidt bid. Et dejligt glas. 95
