Micil Distillery holder den irske tradition med poitín i hævd – og i dag på den rigtige side af loven. Poitín har en mytisk klang i Irland, hvor det blev fremstillet, før man fandt på at lagre det i fade til whiskey. Samtidigt har man oprindeligt tilsat omegnens urter til en unik, lokal smag og tillige medicin, som kunne kurere alt fra forkølelse til impotens. Pádraic Ó Griallais på Micil Distillery i Galway viderefører familiens tidligere illegale produktion af poitín, som har stået på siden 1848, og har nu tillige føjet irsk whiskey til deres portefølje.

Vi er i Galway på den irske vestkyst, og herfra strækker det øde og meget smukke klippe- og bjergområde Connemara sig videre mod vest. Indtil for 100 år siden var Connemara et sted, hvor kun de mest hårdføre irere kunne overleve på den stenede jord, og selvom stedet i dag er en turistmagnet med de mest betagende bjerglandskaber, så er irsk eller ‘Gaelic’ stadig dagligdagssprog, og befolkningen er ikke mindre hårdføre, men som altid meget gæstfrie og livsglade.

Pádraic Ó Griallais viderefører familiens tradition med fremstilling af poitín, som i mere end 200 år har været ulovligt, og først blev legalt at fremstille i 1997. Herude vestpå kalder man den illegele del af whisketproduktion for fuicse, så kært barn har mange navne. Ikke at loven på nogen måde har forhindret irerne i at fremstille poitín, for man har blot gjort det i det skjulte– oppe i bjergene eller på utilgængelige steder, hvor skatteopkrævere og soldater ikke kunne finde frem.

Pádraic Ó Griallais kan føre familiens historie tilbage til hans tip-tip-oldefar Micil Mac Chearra, som begyndte at destillere poitín i 1848, og lige siden har familien været kendt i hele den sydlige del af Connemara for at fremstille den bedste og mest velsmagende poitín. Der har ikke været en fest, bryllup eller begravelse i Connemara, hvor der ikke var flasker af Micil’s Poitín.

Micil Distillery fra 1848 er derved det længst-fungerede familie-destilleri i Irland. Dog kun siden 1997 på den rette side af loven, men det har man nu altid set let på så langt ude i det vestligste Irland.

Historien bag poitín
I den oprindelige opskrift på poitín anvendes 80% byg og 20% havre, hvor byggen blev tørret med Connemara-tørv, som gav en peated eller røget smag. Micil Heritage Poitín er desuden tilsat vildtvoksende bogbean (dansk: bukkeblad), som giver en krydret smag samt tilføjer medicinske egenskaber. Poitín er kendt for at kunne kurere alt fra forkølelse og influenza til impotens og også for at være et effektivt afrodisiakum eller elskovsmiddel. Det var rigtigt gode salgsargumenter, og det vidste allerede de tidligste munke, idet de irske klostre var centrum for destillation helt frem til reformationen i 1500-tallet, hvor klostrene blev ødelagt.

Første gang poitín nævnes i historiske kilder er i “The Red Book of Ossory” fra Kilkenny helt tilbage i 1324.

Efter 1760 skulle man have licens for at fremstille whiskey og poitín, og en meget stor del af irerne havde ikke lyst til at betale skat til englænderne, så der opstod en hel skov af illegale smug-destillerier. En del poitín blev faktisk også lagret på tønder, men det var risikabelt, da skatteopkræverne lettere kunne finde fade på lager end de små destillationsapparater, som man hurtigt kunne flytte til et mere afsidesliggende steder i de øde bjergområder. Poitín blev solgt gennem illegale smugkroer, “shebeens”.

Den lovlige whiskey blev benævnt “parlament whiskey”, mens den illegale poitín blev særdeles populær og meget udbredt– især i den nordvestlige halvdel af Irland, som var længst væk fra Dublin og de engelske skatteopkrævere.

Poitín mere anerkendt end whiskey
En skribent, Caesar Otway, rejste i 1839 rundt i det vestlige Irland og gjorde denne iagttagelse: “To every Irishman poitín is superior in sweetness, salubriety and gusto to all that machinery, science and capital can produce in the legalized way” fra hans bog “A Tour In Connaught” fra 1839. En myndighedsperson skriver endda helt op i 1865: “The preference was so strong in favour of illicit whiskey (poitín) that when it was sold at excise auction it fetched nearly double the price of the legally destilled article (whiskey).”

På Micil Distillery har man et originalt destillationsapparat i træ fra slutningen af 1800-tallet, som sikkert har været flyttet rundt fra sted til sted i evigt skjul for skatteopkræverne.

I 1906 lukkede det sidste legale whiskeydestilleri i Galway Persse’s Distillery på Nuns Island, og her i 2016 åbnede Micil Distillery som det første destilleri i County Galway i mere end 100 år. Poitín har tillige geografisk beskyttelse i EU, således at poitín udelukkende kan fremstilles i Irland.

“Vi er stolte af at videreføre traditionen med ægte Connemara-poitín, som er helt unik,” fortæller Pádraic Ó Griallais. “Mange er begyndt at lave poitín med kartofler, beder og lignende, som man kender det i Skandinavien med snaps, men den originale, gamle poitín er altid lavet af byg og andre kornsorter samt forskellige vilde urter. Vi følger de gamle opskrifter, som har været i familien eje i 175 år, og derfor kommer vi så tæt på smagen fra dengang i midten af 1800-tallet.”

Det er en spændende oplevelse at smage det, som irere drak til deres fester, bryllupper og til “wake” (vågenat), som altid var en festlig begivenhed. Her i området siger man, at forskellen på en “wedding” og en “wake” er – “one less drunk”.

… også Micil Whiskey
Pádraic er dog også klar over, at godt nok har poitín altid været populært i Irland, men hvis man vil skabe en mere international forretning, så er irsk whiskey vejen frem.

På det lille destilationsanlæg på Micil fremstilles pot stil-whiskey, som lagres på små 50 liters fade. Det giver en meget tæt interaktion mellem træ og new make, således at lagring foregår væsentlige hurtigere end ved større fade som 200, 250 og helt op til de store 500 liters fade. En del af whiskeyen er sourced fra andre destillerier i Irland, da kapaciteten her naturligt nok er begrænset.

Micil Inverin Small Batch Whiskey består af 45% grain whiskey på bourbonfade, 20% virgin grainwhiskey, 20% triple-destilleret peated maltwhiskey, 10% double-destilleret peated maltwhiskey og 5% triple-destilleret pot still whiskey, så det er en meget kompleks blended whiskey med markant karakter og en let peated smag med bagte æbler, vanille og honningsødme med en smule krydret peber.

Deres Micil Earls Island Single Pot Still Irish Whiskey er lagret på bordeaux-fade, idet Galway som havneby altid har haft tætte handelsforbindelser med Frankrig, Spanien og Portugal, og vin-, sherry- og portvinsfade var derfor almindelige til lagring af whiskey i tidligere tid. Earls Island er kendetegnet ved en dejlig, markant krydret smag med kirsebær, solbær, rabarber, kanel og muskatnød. Dette blend er udelukkende lavet med triple-destilleret Pot Still whiskey, hvoraf 75% er lagret på rødvinsfade og 25% på peated whiskeyfade af amerikansk eg på 125 liter.

Nyt destilleri på vej
Lokalerne bag en pub i Galway-bydelen Salthill er blevet for små, og Pádraic Ó Griallais har allerede planer og lokation for et helt nyt og meget større destilleri vest for Galway– ude i det smukke Connemara, hvor hans tip-tip-oldefar startede Micil for 175 år siden. Micil poitín og whiskey vender tilbage til, hvorfra det oprindeligt kom.

“I Micil Distillery betyder familie og traditioner meget. Vi har taget navn efter vores grundlægger Micil Mac Chearra, og manden i vores logo er min bedstefar Jimmy Chearra, som er fotograferet i 1947. Vi følger de gamle opskrifter for at ramme den samme smag som for 150 år siden. Men det betyder ikke, at vi ikke udvikler os! Forbrugere, bartendere og whiskeykendere har taget rigtig godt imod vores whiskey, så vi ser et voksende marked for vores whiskey– også uden for Irlands grænser,” slutter Pádraic Ó Griallais og hælder endnu en god smagsprøve op i glasset.