I det nordlige Italien, lige syd for alperne, finder man Gardasøen og vinområdet Veneto, som også er den provins i Italien, som producerer mest vin. Stilmæssigt spænder Venetos vine over et utroligt bredt spektrum, lige fra de lette Bardolino-vine til de superkraftige amarone-vine. Herudover laves der sprøde hvidvine i Soave. Mest kendt er dog Valpolicella, hvor langt det meste norditalienske vin, vi ser herhjemme, kommer fra. Det er udelukkende rødvine, og typisk er de lavet på corvina-druen tilsat en række andre druer såsom rondinella, corvinone og molinara. Valpolicella, mener man, betyder “dalen med de mange kældre” og hentyder til de over 2.200 små vingårde, som producerer druer.
Mest prominent er dog amarone-vinen, som er blevet en af danskernes yndlingsvine. Vinen laves på delvist tørrede druer, men hvor sukkeret gæres ud, og vinen bliver derfor tør og med høj alkohol. Oprindeligt blev de lagt på tørrelofter på sivmåtter, og kun de bedste og mest sukkerholdige druer blev udvalgt. Ved denne “tørringsproces” fordamper noget af vandet i druerne (typisk omkring 30%) og derved koncentreres sukkerindholdet. Og da det er sukkeret, der omdannes til alkohol, giver det mere alkohol til vinen. Endvidere opstår der gennem tørringen en række smagsestere, som giver vinen sit eget smagsmæssige aftryk. Først derefter presses druerne og fadlagres. En meget tidskrævende og dyr proces som gør, at vinene generelt er kostbare. I dag tørres druerne i store tørrehuse som producenterne deler. De afleverer deres druer i kasser og henter dem så efter nogle måneder og kan gå i gang med den egentlige vinproduktion.
Omkring 35% af alle druer i Valpolicella tørres og benyttes til amarone eller appassimento vine. Til en amarone er kravet dog minimum to års lagring, minimum 14% alkohol, og man må have op til 12 gram restsukker. Dog tillades mere restsukker, hvis alkoholprocenten er højere. I praksis frigives de første vine dog først fem år efter høsten, selvom dette ikke er et krav. I år er det derfor 2017 årgangen, som er frigivet. Herudover kan man klassificere sin vin som riserva, hvilket kræver minimum fire års lagring.
De første Amarone vine
De første amarone vine kom i 1930’erne, hvor det lokale kooperativ Cantina Valpolicella Negrar producerede en smule vin på tørrede druer. Men den kommercielle udbredelse skete først i 1950’erne fra især Bolla, Masi og Bertani. Vinens navn er afledt af amaro, som betyder bitter, hvilket henviser til amaronens tydelige eftersmag af bittermandel. Kvaliteten kan være ubegribeligt høj, og det kan priserne også. Der er meget mmarone på det danske marked, men kvaliteten er desværre meget forskellig. Meget amarone har desværre ikke så meget med den ægte vare at gøre, og skuffelserne er ofte store. Endvidere er man både i resten af Veneto men også i andre områder i Italien begyndt at tørre druerne for at opnå mere fylde og alkohol. Disse vine sælges under navnet appassimento og har betydet, at amarone vinene har mistet sin særstatus. En katastrofe vil mange sikkert sige, men det kan også være sundt for producenterne, da amarone vinene har været nødt til at genopfinde sig selv, og det især i forhold til kvaliteten.
Områderne
Selve vinområdet finder man lige nord for Verona. Mod vest finder man Valpolicella Classico DOC området som dækker de fire hovedbyer Gargagnago, Furmane, Marano og Negrar. Langt hovedparten af de bedre producenter ligger her tæt ved en af de fire byer og dale. Mod øst støder man også på det mindre Valpolicella Valpantena område, som har sin egen DOC her. Her finder man blandt andet det anerkendte hus Bertani. Længere mod øst hedder området bare Valpolicella DOC, og en række af de mere ukendte amarone vine kommer herfra. Men også producenter som Corte Sant’Alda og Dal Forno ligger her.
Totalt dækker Valpolicella 7.500 hektarer, hvilket er næsten 50% mere end for bare 20 år siden. Her dyrker omkring 2.000 vinbønder druer, men kun omkring 300 flasker deres egen vin. Resten sælger deres druer. Da man ikke kunne blive enige om, hvorvidt hele Valpolicella skulle være med eller kun Classico blev Amarone della Valpolicella først DOCG i 1989, hvilket er sent sammenlignet med en række af de andre store italienske vine.
Klimaet er et mix af middelhavsklima med et mere køligt fastlandsklima, grundet at området ligger for foden af alperne. Vintrene er derfor kølige med frost og sne, mens somrene er varme, tørre og hede. Jordbunden er præget af en stenet jordbund med limsten samt vulkanske aflejringer.
Smagen af amarone
Man kan groft sagt inddele amarone i to smagsretninger. Den ene er traditionalisterne, der anvender store, gamle fade og lang kælderlagring. Her er det især tørrede frugter som svesker, rosiner og blomme, man møder. De moderne producenter forsøger at bevare frugten i vinen og kombinerer en vis friskhed med den kraftige alkohol. Her er det især kirsebæraromaer, der er tydelige og ofte med et mindre præg af tørret frugt og mokka.
En amarone kan klare mange madmæssige parringer, som andre vine må give op overfor. Amaronen går f.eks. rigtig godt til dansk julemad og selv ikke rødkål, brunede kartofler, svesker og æbler kan slå den omkuld. Det er den høje alkohol og koncentrationen i vinen, som står godt til den lidt syreholdige mad. Også and i andre forklædninger passer fint til amarone, ligesom det sødlige vildtkød er perfekt. Lokalt i Veneto spiser man ofte kraftige gryderetter til amarone, også et perfekt match. Men også ål, som har fedmen, og kammuslinger med en kraftig bacon emulsion har jeg prøvet med succes. Så der er ingen undskyldning for ikke at drikke amarone udover i julemåneden.
Andre vine fra Valpolicella
Valpolicella og Valpolicella Superiore
En gængs valpolicella er typisk en let og frugtig vin uden eller med let fadlagring. Det er en yderst behagelig vin, specielt en smule afkølet, og den er sjældent over 13% alkohol. Niveauet over er valpolicella superiore, som er lagret minimum et år og har minimum 12% alkohol. I praksis er de ofte en tand kraftigere og dybere end den almindelige Valpolicella.
Ripasso della Valpolicella
Ripasso vinene har haft succes, især fordi en ripasso eller almindelig Valpolicella-vin fra en god producent ofte er et bedre køb end en amarone-vin fra en ukendt. Ripasso kaldes også i folkemunde for en mini-amarone. Ripasso fremstilles ved, at de bedste kvaliteter af den almindelige, frugtige Valpolicella tilsættes kvaset fra amaronen, så vinen undergår en andengæring og på den måde tilføres mere af det hele i form af alkohol, farve, smag, fylde og karakter. Denne metode kaldes “ripassare”, hvilket betyder at passere igen og deraf navnet ripasso. De første ripasso vine kom i 2007 og blev officielt DOC i 2010. Men der findes mange måder at lave ripasso. Allegrini tilføjer bl.a. tørrede druer til deres Valpolicella i vinen Palazzo della Torre, og Masi gør det samme i Campofiorin. Nogle blander også amarone med valpolicella vine— det gør Dal Forno bl.a. i sin Vigneti di Monte Lodoletta. Der er ingen regler omkring dette, andet end minimum 12,5% alkohol og 25 gram ekstrakt. Så det forklarer, hvorfor der er så mange forskellige ripasso stilarter.
Recioto
Recioto navnet kommer recie, som er dialekt og henviser til vinklasens øverste og yderligste druer, som har fået mest sol. Det er en sødmefuld vin, hvor sukkerindholdet er så højt, at gæringen stopper eller bliver stoppet med en del restsødme og en alkohol på omkring 15%. Vinen er derfor i modsætning til portvin ikke alkoholforstærket.
Druerne:
Corvina: Hovedruen med forholdsvist mange aromaer, krop, medium syre, tannin og farve
Rondinella: Giver farve, duft og struktur og er let at dyrke, men giver ikke megen aroma
Corvinone: En del farve og tannin, benyttes mere og mere
Molinara: Primært brugt for sin farve, bitterhed og syre
Herudover benyttes også druer som croatina, forsellina, dindarella, negrara, oseleta, raboso veronese, rossignola, barbera, sangiovese og teroldego.
En række af de bedste producenter:
Serego Alighieri, Allegrini, Bertani, Brigaldara, Tommaso, Tommaso Bussola, Ca’ la Bionda, Corte Sant’ Alda, Romano Dal Forno, Giuseptte Quintarelli, Musella, Villa San Carlo, Speri, Tedeschi, Venturini, Viviani og Vigneti di Ettore.
